.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jørn Steen Larsen (f. 1946) havde som ung et job som julehjælp i sin onkels vinforretning, Frederiksberg Vinimport. Her blev det første kim lagt til hans senere så store vininteresse.
    Efter endt uddannelse som både tjener og kok fik han i 1967 job hos Den Gyldne Fortun/Fiskekælderen – først som tjener og siden hen som restaurantchef.
    Fra 1971 til 1993 har Jørn Steen Larsen delt sin tid mellem fast arbejde og en række konsulentopgaver i forbindelse med etableringen af nye restauranter.
    Når det gælder det faste arbejde, har han blandt andet drevet Restaurant Prag i København, forpagtet Lorry på Frederiksberg, været administrerende direktør for Den Kongelige Skydebane og Food and Beverage Manager på SAS Scandinavia Hotel i København med ansvaret for den daglige drift af seks restauranter og fem barer samt banket- og selskabsafdelingen.
    Undervejs fik Jørn Steen Larsen også tid til at tage sommelier-uddannelsen.
    I 1993 blev han restaurantchef i Beghuset i Dragør og tre år efter fik han posten som administrerende direktør på Langelinie Pavillonen i København.
    Efter endnu nogle travle år i branchen – blandt andet som restauratør af Under Lindetræet i Odense – slog Jørn Steen Larsen sig i 2007 ned med eget firma, hvorfra han både driver foredragsvirksomhed, underviser i kombinationen af vin og mad og er guide på vinrejser til hele verden.
    Derudover er han konsulent hos Gobi Vin, afholder vinsmagninger i SuperBest’s butikker i hele landet og skriver om vin i Ugebladet Søndag.
    Utroligt nok så får Jørn Steen Larsen også tid til spille badminton, stå på ski og gå på jagt – samt hygge sig med sin hustru gennem 40 år, Inge Merete.
    Adresse: Ulspilsager 12 C, 2791, Dragør, tlf.: 32 53 61 68, mobil: 40 59 61 68.