Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Kenneth Quistgaard

    Kenneth Helledie Quistgaard (f. 1970) er i ordets bogstaveligste forstand vokset op med ”stoffer”. I den jyske by Aabybro drev hans forældre nemlig et større firma med metervarer af enhver art.
    Det var nærmest en selvfølge, at Kenneth Quistgaard skulle gå i forældrenes fodspor, og han kom derfor i lære i herreekviperingsafdelingen i Magasin du Nord i Aalborg. Dernæst kaldte jobbet i familievirksomheden som kørende sælger på de danske landeveje.
    En spirende vininteresse fik den 22-årige Kenneth til at forsøge sig med en nebengeschäft ved at sælge lidt vin fra forældrenes forretning. Det blev startskuddet til et karriereskift, og i 1995 kunne han slå dørene op for sin egen vinimport.

    En stor interesse i italiensk kultur, mad og vin var den naturlige og direkte årsag til, at sortimentet på dette tidspunkt udelukkende bestod af italienske vine.
    Sortimentet bærer stadig præg af den store interesse for italienske kvalitets-vine, men i dag tilbyder Youandwine, som firmaet hedder, også skønne vine fra lande verden over samt et eksklusivt udvalg af ginner og tonic’er.
    Firmaet sælger også sine vine via et landsdækkende forhandlernetværk, som gør det muligt at købe vinene, uanset, hvor man bor i landet.
    Når Kenneth Quistgaard ikke er at finde i sin virksomhed, er han som regel i Italien, Frankrig, Østrig eller et andet spændende vinland på jagt efter nye kvalitetsprodukter til firmaets sortiment.
    Han er gift med Kjersti Wien Quistgaard, og sammen har de tre børn. Familien nyder at rejse sammen – og børnene er så småt begyndt at interessere sig for vinens verden. Dog er det stadig kun på ”dufte-niveau”, men mon ikke det ændrer sig med årene …
    Adresse: Youandwine, Fristrupvej 1, 9440 Aabybro, tlf.: 26 30 24 01, e-mail: info@youandwine.com, Kenneth Quistgaard direkte: kq@youandwine.com, www.youandwine.com. (Opdateret 2018).