Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Lars Justsen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Lars Justsen (f. 1967) tog oprindelig en HD i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i Århus. Senere arbejdede han i energibranchen, men i 2003 fik hans fascination af vinverdenen ham til at foretage et drastisk karriereskift og åbne sit eget vinfirma, Enoteca 1855 Vinimport. Interessen for vin havde han fået som 22-årig, da hans mor bad ham om at stoppe med at køre motorcykelløb. Han søgte derfor efter en ny hobby og satte Flemming Hvelplunds "Politikens Bog om Vin" på ønskelisten til jul. Den fik han, og han har ikke sluppet emnet siden.
    Lysten til at uddanne sig inden for vinens verden bragte Lars Justsen til Wine & Spirit Education Trust (WSET) i London, hvor han har afsluttet WSET's Diplom uddannelse og er i gang med studierne til Master of Wine. Det klare mål er at opnå denne titel i år 2012 som den første dansker nogensinde.
    Sammen med Bichel Vine og Frank Smulders MW står Lars Justsen ligeledes bag WSET's uddannelser i Danmark, gennem International Wine & Spirit Institute (www.iwsi.dk).
    Studierne i London bragte mere med sig end øget vinøs viden. På WSET’s skole mødte Lars Justsen nemlig Florence Fung, som han i dag er gift med. Familien omfatter også hans to børn, Marcus og Clara. Ud over hjemlig hygge står den – når tiden tillader det – på skiløb, backgammon og svømning.
    Adresse: Enoteca 1855 Vinimport, Emiliedalsvej 223, 8270 Højbjerg, 22 83 83 04, mail@1855.dk, www.1855.dk.