Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Terje Lippert


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Terje Lippert (f. 1971) var tidligt ude med sin interesse for vin. Allerede som teenager havde han sin egen lille vinkælder på forældrenes gård.
    Mens han læste henholdsvis biokemi på Københavns Universitet og Projektleder på KTS, fortsatte han med at udvikle sin viden om vin ved at arbejde som både tjener og restaurantchef på flere forskellige gourmetrestauranter.
    Et par længere ophold i henholdsvis Italien og Frankrig sparkede yderligere til vinglæden, og efter endt uddannelse fik Terje Lippert job i et vinimportfirma i København, hvor han lærte "the tricks of the trade".
    Men mens man i det pågældende vinfirma mest koncentrerede sig om vinøse dråber fra varme lande så som Australien og Sydafrika, blev Terje Lippert stadig mere begejstret for vine fra lidt køligere himmelstrøg. Det endte med, at han i 2003 tog springet og åbnede eget importfirma, Hoffmeyer-Lippert Wine, hvor der satsedes på kvalitetsvine fra Canada og Tyskland. Det er især vinene fra førstnævnte land, han brænder for og ønsker at udbrede kendskabet til på dansk jord.
    I 2012 blev Terje Lippert ansat som Key Account Manager med ansvar for BtB hos Theis Vine, og i sommeren 2014 gik turen videre til et job som distriktssalgschef for København-Sjælland hos Vinens Verden.
    Fritiden går med at nyde den smukke nordsjællandske natur sammen med familien, der også omfatter børnene Hannibal og Leonora.
    Adresse: Vinens Verden A/S, Hestehaven 21E, 1. sal, 5260 Odense S, tlf.: 27 12 90 40, e-mail: terje@vinens-verden.dk. (Opdateret 2014).