Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Thomas Soenderby Sivholm



ik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Thomas Sønderby Sivholm (f. 1976) er medejer af Østjysk Vinforsyning i Hinnerup uden for Århus og står i det daglige for indkøb og marketing. Han kom ind i vinens verden ved lidt af et tilfælde – som det jo så ofte sker.
    Mens han studerede økonomi (BA Oecon) på Odense Universitet, ville han gerne have et afbræk i studierne, og ved et tilfælde – og et held – kom han i forbindelse med familien Casteja i Bordeaux. Familien ejer blandt andet Château Batailley, Château Trottevieille og på daværende tidspunkt Château Baret i Pessac-Léognan, og på det sidstnævnte slot fik Thomas Sivholm et job fra august 2000 og et halvt år frem. – Det var en god årgang at ankomme i, når man ville til Bordeaux, siger han.
    Hjemme igen arbejdede han i Kjær og Sommerfeldts butik i Odense samt i kundeservicecentret på Vingaarden, indtil han i 2002 startede som salgskonsulent i Vingaardens afdeling for toldfrit salg.
    I 2004 gik turen videre til V&S i Stockholm som nordic brand manager med ansvar for salget af E&J Gallo’s vine. I samme periode flyttede han til Århus, og da der åbnede sig en mulighed hos Østjysk Vinforsyning, blev de mange rejsedage byttet ud med det spændende job som indkøber i Hinnerup. Et glidende generationsskifte hos Østjysk Vinforsyning blev færdiggjort i 2017 og nu ejer Thomas firmaet med Esben Sønderby og Niels Nørgaard.
    Thomas Sivholm bor nu i Harlev vest for Aarhus sammen med sin kone, Karen, og deres 4 børn Anna, Frida, Marius og Holger. Fritiden går med Padel tennis, lidt løbeture og tid med børnene.

    Adresse: Østjysk Vinforsyning, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup, tlf.: 86 98 84 00, mobil: 30 34 15 78, e-mail: ts@vinforsyning.dk, www.vinforsyning.dk. (Opdateret 2021).