G

Gajole, en af de vigtigste kommuner i Chianti Classico-distriktet i Siena.provinsen, Toscana, med høj koncentration af vingodser, der udmærker sig både for historie og kvalitet, fx Castello di Brolio, Badia a Coltibuono, Castello di Cacchiano, San Giusto a Rentennano, Castello di Ama, Riecine, Valtellina, Montiverdi, Capannelle og det gode kooperativ Agricoltori del Chianti Geografico.

Galestro, udbredt jordtype, bestående af en forvitret bjergart. Også om en Trebbiano-baseret, let hvidvin fra Toscana.

Gallo nero, sort hane. Symbol for en sammenslutning af producenter i Chianti Classico-området, Consorzio del Marchio Storico, der står for fremstillingen af 80% af al Chianti Classico.

Gambellara, landsby i provinsen Vicenza, Veneto. Centrum for produktion af diverse DOC-vine, hvoraf den mest kendte er Recioto di Gambellara.
Recioto fremstilles af druen Garganega sammen med højst 20% andre grønne druer (ofte Trebbiano). Druerne lægges til tørring, før de bliver presset, ligesom med Amarone, Recioto og Recioto di Soave.
Recioto di Gambellara har en meget markant strågul farve, en tiltalende sødme og en lidt krydret, næsten bitter finish. Minimum alkoholstyrke er 12%. I lighed med Recioto della Valpolicella kan denne dessertvin også fremstilles som mousserende.
Af druen Garganega fremstilles også en stille, tør hvidvin, Gambellara Bianco DOC.
Af tørrede druer og med to års lagring fremstilles en sød vinsanto på mindst 14% alkohol.
Forskellen mellem recioto og vinsanto ligger både i alkoholstyrken og i lagringstiden.

Garda eller Garda Orientale, de østlige bredder af Gardasøen i Verona- og Mantova-provinserne. Paraply-DOC der omfatter praktisk talt alt, hvad der kan krybe og gå i distriktet. Vinen er DOC, når mindst 85% af vinen stammer fra den pågældende drue.
Hvide DOC-vine er Garganega (også frizzante), Pinot Bianco, Pinot Grigio, Chardonnay, Trebbianello, Riesling Italico, Riesling Renano, Cortese og Sauvignon.
Pinot Bianco, Chardonnay og Riesling kan også fremstilles som mousserende vine, både i en tør og i en halvtør udgave.
Røde DOC-vine er Cabernet, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Nero, Marzemino og Corvina.
Det imponerende udvalg af druer skyldes, at vi er på grænsen mellem to store vinområder, Veneto og Lombardia.
Gardasøen har med sine mange turister en oplagt kundekreds til de vine, hvis minimum-alkoholstyrke ligger på 10,5-11%.

Garganega, grøn drue, som er rygraden i Soave, Gambellara og andre hvidvine fra Veneto. Som de fleste italienske grønne druer er Garganega først i stand til at give vine i verdensklasse, når udbyttet bliver skåret kraftigt ned. Garganega blander godt med Chardonnay og andre grønne druer.

Gasificato eller gassato, tilsat kulsyre.

Gattinara, rød DOCG-vin fra egnen omkring landsbyen af samme navn i den nordlige del af Piemonte, mellem Vercelli- og Novara-provinserne. Omkring år 1900 var Gattinara mere berømt end Barolo og Barbaresco. Alle tre vine er Nebbiolo-baserede, selv om Spanna’en (det er det lokale navn for Nebbiolo) i Gattinara godt kan blive hjulpet af en mindre portion Vespolina- og Bonarda-druer.
Ifølge loven skal Gattinara lagre i mindst tre år og have en alkoholstyrke på mindst 12,5%. Hvis alkoholstyrken er mindst 13%, og lagringen har varet mindst fire år, er vinen riserva.
Gattinara er en af de store Piemonte-vine, men den kræver en smule tålmodighed af sine beundrere. De bedste eksemplarer er først nydeklare seks-otte år fra vinhøsten. Distriktet er lille af omfang og produktionen meget parcelliseret.

Gavi, tør DOCG-hvidvin fra kommunerne omkring byen af samme navn i provinsen Alessandria. Fremstilles af Cortese-druen. I 1960’erne og 1970’erne var Gavi det eneste bud på hvidvin fra Piemonte og én af de få italienske hvidvine af klasse.
I dag har andre druer, især Chardonnay, gjort Cortese rangen stridig.
Gavi hører dog stadigvæk til i den italienske elite og har haft megen gavn af de moderne vinificerings-metoder. Bevares, på succes’ens bølge er der dukket en del vine op i den tørre, neutrale stil, der intet har med den gode, ægte Gavi-smagsprofil at gøre.
Kendere – og loven – skelner mellem Gavi di Gavi, når vinmarkerne ligger inden for Gavi Kommune, og almindelig Gavi. Variation i den geografiske oprindelse er ikke altid ensbetydende med en kvalitetsforskel. Gode Gavi kan tåle – og har gavn af – to-tre års flaskelagring. Fra og med vinhøsten

Gabiano DOC, Rød bordvin af Barbera (90-95%) og Freisa og Grignolino (5-10%) fra kommunen Gabiano i provinsen Alessandria, Piemonte. Smagen er harmonisk tør, og vinen kan tåle en moderat lagring – fem til otte år. Riserva-typen har mindst 12,5% i alkoholstyrke og to års lagring bag sig.

Galestro, jordbundstype i Chianti Classico-distriktet og navn på en let, tør hvidvin, der fremstilles af druerne Malvasia Toscana og Trebbiano Bianco. Ideen med denne vin, der første gang blev fremstillet i slutningen af 1970’erne, var at finde en anvendelse for overskuddet af grønne druer i Chianti Classico-distriktet. Alkoholstyrken er lav – højst 10,5% – og vinens friske syrlighed gør den velegnet som tørstslukker. Drukket, nydt og derpå glemt. Hvilket ikke er det værste, man kan sige om en konsumvin.

Gamay, drue af bourgogne-oprindelse, som vi finder flere steder i Italien. Først og fremmest i Valle d’Aosta, hvor den er DOC og indgår i vinene Torrette og Enfer d’Avier, men også i Friuli og Emilia Romagna samt som delkomponent i DOC Colli del Trasimeno fra Umbrien.

Genazzano, DOC rød- og hvidvin fra Rom- og Frosinone-provinserne i Latium. Den hvide er en Frascati look-alike af Malvasia, Bellone, Bombino, Trebbiano og Pinot Bianco. Den røde af Sangiovese og Cesanese. Begge typer skal nydes, mens de er unge. Den røde kan fremstilles som mere eller mindre sød og som novello.

Generoso, vin med en alkoholstyrke, som ligger over gennemsnittet, fx i en særlig god årgang.

Ghemme, mini DOCG-distrikt i det nordlige Piemonte i provinsen Novara. Basisdruen er Nebbiolo sammen med Bonarda og Vespolina. Ghemme er måske den mest imødekommende af alle Novara DOC, og vinen har i sine bedste udgaver en tiltalende duft af noget, der minder om harpiks, rose, hindbær og viol. Alkoholstyrken kan variere, men de bedste eksemplarer når op på 13%. Ghemme er holdbar, men bør drikkes inden for højst ti år fra høståret.

Giallo, gul.

Giallo paglierino, strågul.

Gioia del Colle, DOC-vine fra byen af samme navn i provinsen Bari, Apulien. En let, neutral hvidvin af Trebbiano Toscano. Drikkes ung og glemmes hurtigt.
Rosso DOC fremstilles af Primitivo-druen. Det er en bombe af en vin, der med sine 15-16% i alkoholstyrke kan klare selv de mest saftige saucer og krydrede kødretter.
Primitivo DOC fremstilles af den samme drue, men har en lavere alkoholprocent, 13%.
Aleatico DOC fremstilles af mindst 85% Aleatico-druer og dertil Malvasia og/eller Negramaro og/eller Primitivo for resten.
Rosato DOC fremstilles af 50-60% Primitivo og Sangiovese og/eller Montepulciano og/eller Malvasia Nera og/eller Negroamaro for resten.

Giró di Cagliari, DOC-vin fra forskellige kommuner i Cagliari- og Oristano-provinserne på Sardinien. Vinen fremstilles af den blå drue Giró. Det er en halvsød/sød rødvin, der fremstår varm og harmonisk med sine 14-15% i alkoholstyrke. Samme vin fremstilles i en liquoroso-udgave, dvs. som hedvin, hvor alkoholstyrken er oppe på 15-16%.

Giovane, ung.

Girlaner Hügel eller Colli di Cornaiano, bakkerne omkring kommunen af samme navn i provincen Bolzano, Alto Adige/Sydtyrol. Lette rubinrøde vine af Schiavadruen. Skal drikkes inden for højst fem år fra vinhøsten.

Goldmuskateller eller Moscato Giallo, DOC-vin fra Alto Adige/Sydtyrol. Vinen kan fremstilles tør, halvtør eller sød og er altid aromatisk og tiltalende med sin finish af krydderi, grønt mos og orangeskal. I mellemkrigsårene eksporteredes den i stor stil til Tyskland og Nordeuropa.

Golfo del Tigullio, DOC fra Genova-provinsen i Ligurien som foruden Bianco DOC af Vermentino og Bianchetta Genovese tæller Rosso DOC af Ciliegiolo og Dolcetto, Bianchetta Genovese DOC og den sjældne Moscato Passito DOC.

Gotto, lavt, firkantet vinglas – meget anvendt i Veneto.

Goudron, smagsnuance, en blanding af tjære og lakrids, typisk for nogle Barolo.

Governo eller Governo alla Toscana, fremstillingsteknik hvor cirka 10% af druerne – dvs. de bedste klaser – lægges til side til tørring. I november presses disse druer, og den udvundne most tilsættes resten af vinen, der på det tidspunkt er ved at være færdiggæret. Den søde most sætter fornyet gang i gæringen, og vinen tilføjes derved 1-1½% alkohol, så den bliver rundere og blødere.
Tit har den færdige vin en svag rest af kulsyre tilbage, der giver lige det karakteristiske "prik på tungen", som gjorde den unge Chianti-vin så populær. Markedet har vist dalende interesse for denne type "levende" vin, så de få, der stadig anvender den, plejer at skilte med det på etiketten.

Gradazione alcolica/alcoolica, alkoholprocent.

Gragnano, rødvin fremstillet af druen Per' e Palummo og/eller Aglianico og/eller Olivella (det samme som Sciascinoso) på Sorrento-halvøen i Napoli-provinsen, Campanien. Der produceres minimale mængder, og vinen er meget efterspurgt.
Vinen har en naturlig perlen og kan være enten tør eller halvtør. Den har ret til DOC Penisola Sorrentina.

Granato, granatrød. Granat er en ædelsten med dyb rød farve.

Grappolo d’uva, drueklase.

Grasso, en vin der fylder godt i munden pga. højt glycerinindhold.

Graticci, bakker af flettet bambus, siv el.lign., som bruges til at tørre druerne på. I Valpolicella kaldes de arele. Bliver efterhånden ofte erstattet af almindelige frugtkasser.

Grave del Friuli, stor paraply-DOC, som er opkaldt efter grave, de hvidstenede, udtørrede flodlejer i Udine- og Pordenone-provinserne. En velsignelse af vine hører til her: Cabernet, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Bianco (hvidvin af Chardonnay og/eller Pinot Bianco sammen med andre grønne druer, dog ikke Traminer), Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero, Refosco, Riesling, Rosato (af Cabernet Sauvignon), Tocai Friulano, Traminer og endelig den søde Verduzzo.
Kvaliteten varierer fra den lette, daglige til den fyldige og koncentrerede.

Gravina, hvid DOC-vin fra Bari-provinsen i Apulien. Fremstilles af Malvasia del Chianti (40-65%) og Greco di Tufo (35-60%). En interessant, tør hvidvin, der ligesom mange andre italienske hvidvine er fremstillet for at blive nydt ung, mens friskheden understreges af den friske frugt og/eller den let perlende karakter.

Greco di Tufo, hvid DOC-vin fra Avellino-provinsen i Campaniens sydlige del. Greco di Tufo hører til blandt de bedste italienske hvidvine. Smagen er tør, men blød, med et typisk, krydret, næsten ‘grønt’ og dog aromatisk strejf.

Greve, kommune i provinsen Firenze og hovedstad i Chianti Classico-distriktet. Inden for kommunens grænser finder vi et utal af gode producenter.

Grecanico, grøn, siciliansk drue. Vinen, der er tør, forholdsvis neutral, men med et lille markant "bid", fremstilles enten ren eller som blandingsvin.

Grechetto, grøn drue (der findes også en blå Grechetto Nero) der dyrkes overalt i Umbrien. Grechetto indgår i Orvieto DOC og er DOC som Colli Martani. Takket være sin saft og sit bid er Grechetto velegnet til mange formål, som apéritif, til fiskeretter, til æggeretter, til grønsager og hvidt kød, og den er også en udmærket tørstslukker. Bør drikkes ung, men kan holde op til tre-fire år.

Grignolino, "druesten" på piemontesisk. Blå, piemontesisk druesort. Vinen derfra er frisk og syrlig, og farven er lys rubinrød med et typisk orange skær. Grignolino drikkes ung og egner sig ikke til videre lagring. Serveret kold er den velegnet til mange fiskeretter, herunder kogt torsk. Grignolino er DOC i Asti- og Monferratol-distrikterne.

Groppello, blå drue, som især dyrkes ved Gardasøens bredder i Brescia-provinsen, Lombardiet, hvor den er DOC. Groppello er en rubinrød, tør, forholdsvis let vin, der bør drikkes inden for tre-fem år fra vinhøsten. Druen dyrkes også under samme navn, men i mindre omfang, i Vicenza-provinsen, Veneto.

Grumello, rødvin fra Valtellina Superiore DOCG-området i Sondrio-provinsen, Lombardiet. Fremstilles af Nebbiolo – lokalt kaldet Chiavennasca – eventuelt suppleret med højst 5% andre lokale druer. Grumello skal lagre i mindst to år. Efter fire år er den riserva. Vinen er granatrød, tør og garvesyreholdig, men blid og fløjlsagtig af en Nebbiolo-vin at være. Kan tåle noget lagring.

Gusto, smag.

Gutturnio, dvs. dråbesamler. Fantasinavn, der opstod efter fundet af en kande fra Romertiden i Piacenza-distriktet. Vinen fremstilles af de blå druer Barbera og Bonarda. Der findes mange typer, fra de helt unge og let perlende til de kraftige og alkoholrige gemmevine.