Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

TU





T

Tacelenghe eller Tazzelenghe eller Tazelenga, lokal blå drue, der udelukkende dyrkes i Friuli.

Tannico, garvesyreholdig, tanninholdig.

Tappo di sughero, korkprop.

Tappo a corona, kapsel.

Tappo a vite, skruelåg.

Tartufi, trøfler.

Taurasi, i begyndelsen betegnelsen for en vin fra huset Mastroberardino. Senere en DOC og senere igen en DOCG fra omegnen af byen Taurasi i Avellino-provinsen, Campanien. Det er Aglianico-druen, der står bag Taurasis lange holdbarhed og høje klasse.

Tendone, opbindingssystem, hvor grenene bindes højt, ofte op i 2-2,5 meter, på et gitterværk eller snore.

Tenue, sart, let, fin.

Terlano, kommune i Bolzano-provinsen, Alto Adige, der giver navn til et DOC-distrikt, hvor der fremstilles følgende hvidvine: Terlano Bianco DOC af mindst 50% Pinot Bianco og/eller Chardonnay samt andre grønne druer; Terlano Chardonnay DOC; Terlano Pinot Bianco DOC; Terlano Riesling Italico DOC; Terlano Riesling Renano DOC; Terlano Sauvignon DOC og Terlano Sylvaner DOC.
Terlano-vinene smager godt som unge, men de har også godt lagringspotentiale – op til otte-ti år. Det er måske de mest ukendte italienske kvalitets-hvidvine.

Teroldego, lokal blå drue, der kun befinder sig godt i det flade højland i Trento-provinsen, Trentino. Teroldego dyrkes kun i kommunerne Mezzolombardo, Mezzocorona og dele af Grumo – det er det område, man kalder Campo Rotaliano eller Altipiano Rotaliano. Druen giver mørkerøde, bløde vine med god frugt, en snert af viol og hindbær og lav garvesyre. Vinen lagrer ikke godt, men hvis udbyttet skæres ned, kan det give virkelig flotte og koncentrerede vine med en respektabel alkoholstyrke på 12,5-13%, der kan holde en halv snes år.
Teroldego er en meget fleksibel vin, der kan ledsage mange slags måltider, og de yngre udgaver er meget god valuta for pengene. Vinen fås også som rosé.

Terrano, formodentlig samme drue som den blå Refosco (s.d.). Terrano anvendes i Carso-regionen, i Trieste-provinsen Friuli, hvor den er en DOC-rødvin, når den udgør mindst 85% af vinen. Terrano er forholdsvis let, har en god hindbærduft, er frisk og skal drikkes ung.

Terre da Vino, sammenslutning af forskellige producenter i Cuneo- og Alessandria-provinsen med fremstilling af Barolo, Barbera d’Alba, Barbera d’Asti, Moscato og andre piemontesiske vine for øje.

Terre di Franciacorta, DOC for de vine, som før blev solgt som Franciacorta DOC. I dag er navnet Franciacorta forbeholdt og identisk med DOCG mousserende vine.
Terre di Franciacorta Rosso DOC fremstilles af mindst 25% Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, mindst 10% Barbera, mindst 10% Nebbiolo og mindst 10% Merlot.
Den hvide Terre di Franciacorta Bianco DOC er af druerne Pinot Bianco og/eller Chardonnay og/eller Pinot Nero. Hvis der på etiketten er angivet navnet på en specifik vinmark, skal hvidvinen indeholde mindst 12% alkohol.
Rødvinen skal ligeledes indeholde mindst 12% alkohol og dertil have lagret i mindst to år, heraf mindst et halvt på fad.

Tini, opretstående trækar i modsætning til et liggende kar, der betegnes botte.

Tipico, typisk, genkendelig som hørende til det pågældende distrikt.

Titolato, sammenslutning af vinproducenter i Toscana, som markedsfører deres bedste DOC- og DOCG-vine under dette navn.

Tocai – Ungarn og Italien har sloges om dette navn, og fra og med 2007 blev Italien nødt til at se bort fra navnet Tocai – i øvrigt i lighed med Frankrig, der har måttet love at ændre Tokay d’Alsace til Pinot Gris (den italienske og den franske drue er ikke den samme) – og finde en ny betegnelse til friulanernes hvide dagligvin. Druen giver alkoholrige og fyldige vine i hele Friuli. Lavet godt kan vinen opnå 14% i alkoholstyrke og byde på spændende aromatiske træk, især af salvie, blomster og bittermandel.

Tonnellata, ton, dvs. 1000 kilo.

Torbato, grøn drue, sandsynligvis af spansk afstamning, fra det nordlige Sardinien. Vinen af samme navn er tør, medium af krop, saftig og velegnet til skaldyr. Den findes også som sød passito.

Torbido, uklar.

Torcolato, dvs. presset; dessertvin af druerne Vespaiola, Tocai og Garganega.
Naturligt høj alkoholstyrke på 14-15% og meget god holdbarhed. Farven er gyldengul, og den bliver mørkere med tiden. Torcolato er en specialitet fra Breganze-distriktet og en dessertvin i verdensklasse.

Torgiano, oprindeligt en bordvin fra Lungarotti i landsbyen Torgiano, Perugia-provinsen, Umbrien. Senere en paraply-DOC for Torgiano Bianco af druerne Trebbiano og Grechetto samt Torgiano DOC Cabernet Sauvignon af mindst 85% Cabernet Sauvignon. Tilsvarende giver et indhold på mindst 85% af den i navnet nævnte drue ret til DOC til de følgende: Chardonnay DOC, Pinot Grigio DOC, Pinot Nero DOC og Riesling Italico DOC.
Rosso og Rosato DOC fremstilles af Sangiovese, Canaiolo og Trebbiano samt op til 15% andre lokale druer. Den røde Torgiano Riserva er nu DOCG, og den kan fremstilles af Sangiovese, Canaiolo, Trebbiano, Ciliegiolo og Montepulciano.

Toscana, en af Italiens 20 regioner. Under vinskandalen i 1985, der startede med forfalskning af Barbera-vinene, talte jeg med en toscansk producent. Han var bedrøvet og alvorlig, da han sagde: "Godt at vi ikke slås med de problemer, de nu har i Piemonte." Denne sætning vil altid stå for mig som noget af det mest sigende om de toscanske vinproducenter, der ser sig selv som en nation, løsrevet fra sin italienske sammenhæng.
Toscana er et vinland for sig, som har det hele, både når det gælder vin og andre af livets goder, som stolte traditioner, kultur, druevariation og litteratur. Piemonte – det er en anden verden.
Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor det lige var Barbera, skurkene efterlignede, og ikke Chianti. Svaret er, at Barbera var mere efterspurgt, en succesvin, der var nem at sælge, hvilket på daværende tidspunkt ikke var tilfældet for Chiantis vedkommende.
Det er i og for sig ikke svært at forstå den toscanske lokalpatriotisme. Skønheden er nærmest rutine, en folkeret, og byerne – selv de største – har bevaret tæt kontakt til landbrugslandet. Regionen var den første i moderne tid til at eksportere sine vine – Chianti gik til England allerede fra midten af 1300-tallet. Den var den første til at lovgive om vinenes oprindelse – det skete i 1716 om Chianti, Pomino og Carmignano. Og den var den første til at fastfryse en vins formular – det gjorde Bettino Ricasoli for Chianti i 1850’erne.
Som nævnt under Tignanello (s.d.), startede den moderne italienske kvalitets-revolution i Toscana. DOCG-vinene Chianti, Brunello, Vino Nobile, Carmignano og Vernaccia di San Gimignano fortjener hver især en omtale (se de respektive). Det er dog ikke kun de toscanske DOCG-vine, der smager godt. Alle distrikterne, de traditionsrige såvel som de nye, har spændende vine at byde på. Også dér hvor bureaukraterne har fastlagt nye distrikter på tegnebordet, er det sket i fuld harmoni med omgivelserne, fx omkring en smuk romansk kirke i rumlig ensomhed midt i vinmarkerne.

Traminer Aromatico, det italienske navn for den grønne drue Gewürztraminer,
som har sin oprindelse på markerne omkring byen Tramin (italiensk: Termeno) i Sydtyrol/Alto Adige. Druen hører til i Norditalien med mindre afstikkere til Toscana.
Traminer Aromatico er DOC i distrikterne Aquileia, Collio, Grave og Isonzo i Friuliprovinsen, Sydtyrol/Alto Adige.

Tranquillo, stille. Modsat frizzante/vivace.

Travaso, omstikning.

Trebbiano, den mest udbredte grønne drue i Italien. Stort udbytte giver ligegyldige, tørre, neutrale hvidvine. Lille udbytte giver koncentrerede, krydrede og spændstige vine. Det er op til producenten, hvordan han/hun vil behandle sine Trebbiano.

Trentino er den eneste region, der rimer på vino – på italiensk i det mindste. Regionen bliver tit slået sammen med den tysktalende Sydtyrol/Alto Adige. Til en vis grad er det fornuftigt, fordi det er de samme druer, der bliver dyrket. Trentino har dog de blå Teroldego og Marzemino for sig selv, mens Alto Adige har Lagrein Kretzer, Lagrein Dunkel og Traminer som særkende. Groft sagt har Trentino de bedste rødvine, og Alto Adige de bedste og mest holdbare hvidvine.
Trentino er ét samlet DOC-område. Regionens navn optræder på vinetiketterne før druens navn. I Alto Adige er det lige omvendt. Trentino.vinene er "ufrivilligt" moderne – blide, frugtrige og nemme at drikke. Umiddelbart skulle man tro, at regionen mangler en vinelite, som vi kender det fra Piemonte og Toscana, og det er til en vis grad sandt. Men det er også sandt, at den gennemsnitlige kvalitet her er blandt de højeste i Italien.
Trentino nyder i øvrigt godt af et enestående klima med store temperaturforskelle på sommer og vinter – fra 10-15 minusgrader om vinteren, over 15-20 plusgrader om foråret og op til 25-35 grader om sommeren. Alle vinmarkerne har god hældning og er konstant udsat for vind, der holder både insekter og den fugtige tåge væk.
Trentino ligger på de rigtige breddegrader for produktion af mousserende vine. Ferrari er et udbredt mærke, og det til trods blandt de bedste producenter af mousserende vin i verden. I anerkendelse af de meget gunstige produktionsforhold for mousserende vine er disse DOC over hele regionen.
Trento Classico står for mousserende vin fremstillet efter metodo classico i hele Trentino. Metodo classico indebærer, at vinen kun kan fremstilles af druerne Chardonnay og/eller Pinot Bianco og/eller Pinot Nero og/eller Pinot Meunier.
Her følger en liste over de DOC-vine, der kan fremstilles i provinsen Trento: Bianco DOC af mindst 80% Chardonnay og/eller Pinot Bianco samt Sauvignon, Müller Thurgau og Incrocio Manzoni for resten; Rosso DOC af Cabernet Franc og/eller Cabernet Sauvignon og Merlot; Rosato/Kretzer DOC af højst 70% af Schiava og/eller Llagrein og/eller Teroldego; Vendemmia Tardiva, en sød dessertvin på mindst 15% i alkoholstyrke og fremstillet af mindst 85% Chardonnay eller Müller Thurgau eller nosiola eller Pinot Bianco eller Pinot Grigio eller Riesling Italico eller Riesling Renano eller Sauvignon eller Traminer eller Moscato Giallo eller Moscato Rosa.
Når den i navnet nævnte drue udgør mindst 85% af den færdige vin, har vi Chardonnay DOC, Moscato Giallo DOC, Müller Thurgau DOC, Nosiola DOC, Pinot Bianco DOC, Pinot Grigio DOC, Riesling Italico DOC, Riesling Renano DOC, Sauvignon DOC, Traminer Aromatico DOC, Cabernet DOC, Cabernet Franc DOC, Cabernet Sauvignon DOC, Lagrein Kretzer/Rosato DOC, Lagrein Dunkel/Rosso DOC, Merlot DOC, Moscato Rosa (også kaldt Moscato delle Rose) DOC, Pinot Nero DOC, Rebo DOC og endelig Marzemino d’Isera DOC.
Af mindst 85% tørrede Nosiola-druer, som dyrkes i kommunerne omkring Riva del Garda, produceres Trentino Vin Santo DOC. Omkring landsbyerne Lavis og San Michele all’Adige produceres to selvstændige Trentino DOC, Sorni Rosso og Sorni Bianco. Til rødvinen anvendes druerne Teroldego og/eller Schiava Gentile og/eller Lagrein. Til den hvide bruges Nosiola og/eller Müller Thurgau og/eller Sylvaner Vverde og/eller Pinot Bianco og/eller Pinot Grigio og/eller Chardonnay.

U

Umbrien, Italiens grønne hjerte, der indtil for nylig har levet i skyggen af naboregionen Toscana. I de seneste år er der heldigvis dukket en del kvalitetsbevidste, umbriske vinproducenter op, der har placeret regionen højt på vinelskernes favoritliste.
Området er meget bakket og har ingen kystlinje mod havet, klimaet er ikke overvarmt, men nogenlunde konstant, dvs. druerne modner langsomt, hvilket bidrager til finessen og aromaen.
Størstedelen af produktionen er rødvin. Rød er også regionens DOCG-vine, Sagrantino di Montefalco og Torgiano Rosso Riserva.
Hvis man med få ord skal beskrive de umbriske rødvines særkende, så kan man sige: fyldige, kødfulde og bløde. De hvide, især dem fra den sydlige del af regionen, fx Orvieto, byder også på spændende samspil mellem de lokale Grechetto- og de "nye" Chardonnay-druer.


Uva, drue.

Uva americana, fællesbetegnelse for de mange amerikanske druer af arten Vitis labrusca (især sorten Concord), der blevet plantet i slutningen af 1800-tallet i forsøget på at bekæmpe vinlusen. Loven forbyder produktion og handel med vine af amerikanske hybridsorter, og måske netop derfor er der livlig interesse, især i Nordøstitalien, for disse friske, lette og som regel halvsøde vine af amerikanske druer. Se Fragolino, Clinton og Bacó.

Uva di Troia, blå drue, meget udbredt i Bari-provinsen, Apulien, hvor den indgår i de lokale DOC-vine Castel del Monte og Rosso Canosa samt Barletta, Cerignola, Caccia e Mitte, Orta Nova og andre. Navnet stammer fra en landsby, Troia, i Foggia­provinsen. Druen trives især på sandjord langs kysten og kaldes derfor lokalt også Uva Marina.

Uvaggio, drueblanding.

Uvalino, blå drue, der dyrkes i kommunen Nizza Monferrato, Asti-provinsen, Piemonte. Den kan give en tør, forholdsvis let rødvin med let saltet, frisk smag og begrænsede lagringsmuligheder.

Uva rara, dvs. sjælden drue, synonym for druen Bonarda, typisk anvendt i Oltrepó Pavese i Lombardiet og i Novara-provinsen, Piemonte.