Hermann Müller

Hermann Müller (1850-1927) var plantebiologen, der skabte vindruen Müller-Thurgau, som har fået den største udbredelse af alle 1900-tallets "nye krydsninger". Han fandt frem til druen i 1882, da han var professor på vin-universitetet i Geisenheim i det tyske Rheingau. Her krydsede han forskellige druesorter og kloner, og det kom der naturligvis nogle meget forskellige kimplanter ud af – ligesom i et kuld "gadekryds" efter fx en gravhund og en puddel. Men i professorens kuld var der en ny "racehund": Kimplante nr. 58 havde nogle ganske særlige egenskaber, og ved podning og stiklinge-formering er denne plante i dag blevet til en druesort, der dækker cirka 42.000 hektar af verdens vinmarker. I Tyskland dækker den over 13.000 ha, dvs. 13,5% af alle landets vinmarker. Men de tyske vine på Müller-Thurgau er nu ofte ret uinteressante – druen viser langt bedre, hvad den kan, i Norditalien. At druen fik navnet Müller-Thurgau har sin særlige forklaring: På universitetet var der en anden, der også hed Müller, og selv om vores professor ikke var særlig lille, var den anden Müller større, så derfor blev det til Kleiner Müller og Grosser Müller. Det syntes professor Müller ikke var morsomt. Han antog navnet Thurgau – navnet på den kanton i Schweiz, hvor han var født – og druen kom således til at hedde Müller-Thurgau. I næsten alle vinbøger står der, at Müller fandt frem til sin drue ved at krydse Riesling og Sylvaner, men dette er faktisk ikke rigtigt. Ny DNA-teknik har afsløret, at druen er en krydsning mellem Riesling (moder) og Madeleine Royale (fader), hvor faderen tilhører Chasselas-familien. Professor Müller beskæftigede sig med meget andet end krydsning af vinsorter. Han efterlod sig 330 publikationer om så forskellige emner som plantefysiologi (103), plantesygdomme (85), gæringsbiologi (111) og vindyrkning (faktisk kun 7).