Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 28, 2004


......................
Vin-aktuelt i uge 28
5. juli - 11. juli 2004
........................

VinAvisen uge 25VinAvisen uge 26VinAvisen uge 27
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!

..............

Bordeaux sætter loft over produktionen
Hvad gør man, når man har svært ved at sælge sine produkter? En mulighed er at fremstille færre af dem.
Det gør man nu i Bordeaux for at imødegå den alvorligste krise siden 1970’erne – eller, siger nogle, siden phylloxera-katastrofen i 1860’erne.
Vinkomiteen CIVB har besluttet, at intet medlem af sammenslutningen må sælge mere end 50 hektoliter (5000 liter) vin pr. hektar. Dermed reduceres udbudet af vin i 2004-årgangen med op til en tredjedel.
Ifølge Decanter vil den usolgte vin blive solgt som bulkvin eller oplagret, indtil CIVB afgør, at forholdene er blevet forbedret.

Priserne halveret
I løbet af de sidste tre år er vinpriserne i Bordeaux blevet næsten halveret. Det er ikke mange år siden, at en tonneau (900 liter = 4 barriques) almindelig standard-bordeaux kostede cirka 1500 euro. I dag ligger prisen på mellem 710 og 760 euro. Det svarer til en engrospris på 4,60 dkr. pr. flaske.
I løbet af de seneste tolv måneder er eksporten faldet med 9%, og op til en femtedel af de 9000 vinbønder i området er i økonomiske vanskeligheder.
I 1980 var der 75.000 hektar AOC-vinmarker i Bordeaux. I dag er der 122.000 hektar. Man kan producere 7 millioner hektoliter, men man kan kun sælge 5 millioner.

Dramatisk sammenbrud
Til den britiske avis The Guardian siger en repræsentant fra CIVB: - Det har været en svær beslutning at tage, men vi producerer simpelt hen langt mere, end vi kan sælge. Der er et dramatisk sammenbrud i prisniveauet, og vi må reducere udbudet, til det atter bliver rettet op.
Bordeauxs problemer afspejler det generelle billede i fransk vin. Forbruget på hjemmemarkedet er i løbet af 25 år halveret, og industrien har fået konkurrence fra de oversøiske vinlande, hvis vine er lettere at drikke, nemmere at genkende og billigere.

Spytslikkende vinskribenter
The Guardians vinskribent, Malcolm Gluck, skriver, at Bordeauxs vine for mange er overvurderede og alt for dyre.
Ifølge Malcolm Gluck er Bordeaux et fjoget cirkus, kørt af spindoktorer – af slotte, négocianter og disse spytslikkende vinskribenter, der mest er optaget af at opretholde myterne.

Den er også gal i Bourgogne
Ikke kun i Bordeaux er der økonomiske problemer. Det er der også i Bourgogne. Her er det ansete og traditionsrige handelshus Chartron & Trébuchet i Puligny-Montrachet i betalingsvanskeligheder med røde tal på 4,6 millioner euro.
Problemerne skyldes svigtende salg i USA.
.........
28-31 + 3x
..............
Et rimeligt godt år
VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, har udsendt sin årsberetning, og af den fremgår det, at 2003 var et rimeligt godt år for branchen.
VSOD er glad for nedsættelsen af afgifterne i oktober sidste år, men betragter den kun som et første skridt på vejen.
Så længe der er stor forskel på afgiftsniveauet i Danmark og hos vore sydlige naboer, vil VSOD fortsat argumentere over for de ansvarlige myndigheder og politikere.

Målet endnu ikke nået
VSOD’ s målsætning er, at afgifterne bliver reduceret så meget, at grænsehandelen højst udgør 20% af danskernes totalforbrug. Dette vil medvirke til at fjerne en stor del af den illegale indførelse og den ulovlige handel.
Man har nu nedsat afgifterne på spiritus, øl, mineralvand og cigaretter. Det er derfor på tide, at også afgiften på vin sættes ned.
Det anslås, at der årligt hentes 40 millioner flasker vin hjem, uden at der betales danske afgifter og moms.
Den seneste udvidelse af EU med en række lande, som alle har et væsentligt lavere afgiftsniveau end det danske, er en stor trussel og vil medføre en yderligere skævvridning af indkøbsmønstrene.
(fortsættes)
.........

25-28
..............
Etik og social ansvarlighed
VSOD lægger ifølge sin årsberetning stærk vægt på etik og social ansvarlighed i forbindelse med misbrug af alkohol. Misbruget udgør den største trussel mod vinbranchens renommé og mod fremtidige muligheder for at handle med vin og spiritus.
Gennem VSOD’s aktive medlemskab af GODA - www.goda.dk - arbejdes der for at fremme et sundt og afbalanceret forhold til nydelsen af branchens produkter og for at modvirke misbrug. GODA arbejder især meget aktivt for at rådgive skoleelever og unge i kørekorts-alderen.
Det er i branchens interesse, at alle udbydere udviser en høj grad af social ansvarlighed, så man undgår, at unge presses til et forkert og for tidligt alkoholforbrug.

Profit i stedet for fornuft
Et stadigt stigende antal nye produkter retter sig mod de yngre målgrupper, og her har en række producenter og importører ikke forstået – eller villet forstå – hvad der ligger i begrebet social ansvarlighed. I flere tilfælde – til stor skade for alle i branchen – er de gået mere efter kortsigtet profit end efter langsigtet fornuft og forretningsudvikling.
VSOD kan rådgive og hjælpe sine medlemmer; men når det gælder virksomheder uden for medlemskredsen, er man nødt til at slå hårdt ned.
I december tog VSOD således skarp afstand fra en alkoholisk sodavand, Vodkanissen, som det nordjyske firma Kildespring i al sin "børnevenlighed" lancerede.


19-34...
EHJ Combifragt har i mange år været en af den danske vin- og spiritusbranches foretrukne samarbejdspartnere.
Klik her og læs om os - eller gå til vores website, www.ehj.dk.
......
Wine & Spirits Logistics

EHJCombifragt tilbyder:
· International vin- og spiritustransport
· Logistiklager med pluk og pak
· Banderolering, etikettering og distribution
· One-Stop-Shopping


Kubistvin
Hvis man i Sydafrika kalder bag-in-boxvin for ”papsækvin”, så har man en helt anden benævnelse i USA. Her kalder man vinen i pose-i-papkasse for ”kubistvin”, og folk, der foretrækker den praktiske emballage, er ”kubister”.
Mellem 15 og 20% af al vin i USA sælges i pap. I Sverige solgte Systembolaget i løbet af årets første fire måneder næsten 20 millioner bag-in-box vine. Det svarer til knap 50% af vinsalget.
Systembolaget har i øvrigt besluttet, at det ikke mere hedder bag-in-box, men blot boxvin. Det er nok også bedre end papsækvin eller kubistvin.
.....................................
..............
..............
    En kamp på vin
    I søndags kastede indbyggerne i Haro i Rioja sig igen ud i den årlige kamp på rødvin ved klippen Los Riscos de Bilibio.
    I middelalderen byggede man en eremitbolig på dette sted, men folk fra byen Miranda de Ebro mente, at klippen var deres, og det kæmper de to byer så om.
    Tusinder af deltagere var bevæbnet med vin og nød ”krigen”, der hverken har vindere eller tabere, og hvis eneste fare ligger i, at deltagerne indtager for meget af deres egen ammunition. Plus at ens tøj får en pæn rød farve.
    Ved middagstid søgte alle tilbage til byen og gik i optog på La Paz-torvet, hvor man til slut slap unge stude løs.
Fabrik for fupvin
I provinsen Lecce på den italienske støvlehæl har politiet fundet en hel fabrik for fupvin.
Fabrikken var skjult af træer og høje buske, men synlig fra luften, og i den var der et lager med 250.000 liter vin.
Selv om det slet ikke er årstiden, var der gang i gæringen i de store tanke, og politiet fandt en masse kemikalier, inklusive ammoniumfosfat og sukker, farvestof og diverse giftstoffer, der åbenbart er blevet brugt til bryggeriet.
Vinen er ifølge Decanter ved at blive analyseret. Man regner med, at det ville have været farligt at drikke den.
Takket være fundet af fragtpapirer lykkedes det politiet at stoppe en tankvogn fuld af fupvin. Den var på vej til Cuneo i Piemonte, hvor vinen formodentlig skulle tappes.
.........
14/05
.
.




.
..
..............
28 postkort fra USA
VinAvisen har igen været på vinrejse, denne gang til USA. Og vi har ikke kun været i Californien, men også i Virginia. Også denne gang har vi skrevet postkort, og i denne og de kommende sommeruger bringer vi i alt 28 postkort "med venlig hilsen fra USA". Alle de hidtil sendte postkort fra vore vinrejser har vi samlet på en særlig side.
.......
.....
Jefferson støbt i bronce ved den campus, han designede til University of Virginia.
    1. postkort fra USA: Den vinøse præsident
    Udvandrerne, der drog til Nordamerika – briter, franskmænd, hollændere – tog vinstokke med fra den gamle verden og prøvede at lave vin.
    En af vindyrkerne var USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson (1743-1826), der havde arvet en stor plantage i staten Virginia, og som blev den, der skrev det nye lands forfatning – underskrevet den 4. juli 1776.
    Som USA’s ambassadør i Frankrig i 1785-89 havde Jefferson fået smag for landets gode vin. Han rejste rundt i landet og studerede fremstillingen af vin. Han købte stort ind af vin fra Bordeauxs slotte, og før der overhovedet var noget, der hed 1855-klassifikation i Bordeaux, roste han både Château d’Yquem og Château Lafite til skyerne.
    Af og til dukker en af hans hjembragte flasker op på vinauktionerne og sælges til fantasipriser. I december 1985 gik således en Château Lafite, der (vistnok) havde været hans, for 1 million dkr.
.......

.....
Det fine hovedhus i Monticello låner stiltræk fra arkitekten Andrea Palladios villaer i egnen omkring Verona og Venedig. Bagved var der boliger til slaverne.
    2. postkort fra USA: En begavet amatørarkitekt
    Thomas Jefferson var en begavet amatørarkitekt. Han grundlagde University of Virginia og tegnede den smukke campus, der i dag er et hovedværk i ældre amerikansk arkitektur.
    Han tegnede også sin egen bolig, Monticello, der ses på postkortet her – et raffineret hus, indrettet med mange snedige finesser. Fx er der ved siden af spisestuens åbne ildsted indbygget en lille elevator, der bringer vinflaskerne op fra vinkælderen.
    Allerede i 1773 bragte italieneren Filippo Mazzei 10.000 europæiske vinstokke til Virginia, og de fleste blev plantet på Monticello.
    Den fine herregård har sin egen meget fyldige website på adressen www.monticello.org - men sæt hellere et par timer af på den, for der er virkelig noget at studere for den, der interesserer sig for historie og arkitektur.
........

........
>27/05.
.
..
...
    Vi transporterer vin & spiritus og dagligvarer
    Læs om
    WHT-Spedition A/S, der er specialister i at transporterer vin og spiritus samt dagligvarer fra hele verden til det skandinaviske marked, og som også tilbyder lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk.
    Klik her
    .

.......

.....
I dag er der vist ikke vin i fadene i Jeffersons vinkælder. Men det så meget romantisk ud.
    3. postkort fra USA: Jeffersons vinkælder
    I dag trives vinstokkene på en mark ved siden af Monticellos store park, og i huset kan man besøge Jeffersons vinkælder.
    Men præsidenten havde ikke held med sin vin. Han forsøgte igen og igen, og han importerede endog jord fra Frankrig for at få vinstokkene til at gro, men de nægtede at gøre det. De bar druer i nogle år, men derefter visnede de og gik ud.
    Jefferson vidste ikke, at der i den amerikanske jord levede en vinlus, Phylloxera, der tog livet af planterne.
    De amerikanske druesorter, der havde groet derovre i årtusinder, havde vænnet sig til lusen og til diverse plantesygdomme, men de indførte europæiske ædelsorter klarede sig ikke.
    Senere kom lusen til Europa og var lige ved at lægge alle europæiske vinmarker øde.
    Jefferson må have ærgret sig. Han fandt nemlig dyrkningen af vin meget vigtig, for – som han sagde: – Ingen nation er fordrukken, hvor vinen er billig. Og ingen nation er ædru, hvor en høj pris på vin gør spiritus til en daglig drik.
.....

.....
Amerikanerne skænker ofte vinen iskold, så vi måtte lade flasken stå lidt, for at den kunne komme op på ti-tolv grader.
    4. postkort fra USA: 80 wineries i Virginia
    Hvad der ikke lykkedes for Thomas Jefferson, lykkedes for et par år siden for vinmageren Gabriele Rausse, og i dag kan man købe vinen fra Monticello. Men billig er den ikke.
    På en restaurant i universitetsbyen Charlottesville smagte vi vinen på postkortet her. Den er ikke fra Monticello, men den bærer præsidentens signatur. Den kommer fra en af de andre cirka 80 wineries i Virginia.
    Der er ligefrem en vinrute – Monticello Wine Trail – der fører én rundt til fjorten wineries med tilsammen cirka 200 hektar vinmarker, og hvor man kan få sin lyst til at smage gode vine tilfredsstillet.
    Mere om vinene fra Virginia kan læses på www.virginiawines.org og www.virginiawineguide.com.
    Men nu til Californien - i næste uge ...
.....

38-38/04
..............
Vin mindsker risikoen for kræft
Kvinder, der drikker et par glas vin om dagen, har langt mindre risiko for at få kræft i æggestokkene end kvinder, der ikke rører vin.
Det fremgår af en undersøgelse af 696 kræftramte kvinder og 786 raske, udført af forskere fra Queensland Institute of Medical Research i Australien.

Øl og stærk alkohol dur’ ikke
Men den godgørende virkning for kvinderne gælder kun for vin. Øl og stærk alkohol har ifølge lægetidsskriftet Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevention ikke den samme effekt.
Med et par glas vin om dagen halveres risikoen for at få kræft i æggestokkene. Og blot ét glas vin om ugen mindsker risikoen med hele 20%.


03-29ParCon Gellivare Blåbær CIDER
Med mere kraft i smagen - 4,5%
En flot mørkerød cider med sin helt egen smag og duft. Prøv den en gang, og du er solgt. En afbalanceret sødme og fyldighed med smag og duft af blåbær træder meget tydeligt frem. Klik her, læs mere, og bestil i dag.


Le Pen laver ravage i Champagne
Det franske nationalistpartis leder, Jean-Marie Le Pen – manden, der beskrev holocaust som "en detalje i historien" – har købt 50% af champagne-firmaet François Daumale, der ejes af Patrick Bourson.
Ifølge Decanter glæder den 76-årige Le Pen sig nu til – sammen med Patrick Bourson – at lave lidt røre i champagne-andedammen og chokere de fine gamle champagnehuse.

Champagne Le Pen
Le Pen er godt i gang med at erhverve sig retten til at råde over druer fra cirka 100 hektar vinmarker i Champagne-distriktet. Druerne skal blandt andet forvandles til en ”Champagne Le Pen”, der vil komme på markedet i løbet af et par år.
En rosé Champagne opkaldt efter Le Pens kone, Jany, er også på programmet.

Mere oppe i ærmet
Men Le Pen og hans kompagnon har mere oppe i ærmet. De har nemlig også tænkt sig at erstatte AOC-benævnelsen på etiketterne med den geografiske benævnelse IGP.
Yderligere har de søsat tre nye vinøse foreninger, der blandt andet skal sørge for, at der bliver indført en højere grad af selvstyre blandt champagne-producenterne.
.........
    Kom til Western Cape
    I Western Cape er man godt træt af, at vininteresserede turister stort set kun koncentrerer sig om vinområderne ved Cape - det vil sige områder som Stellenbosch, Franschhoek, Paarl og Robertson.
    Det skal den nye region rette op på. Et center i Rawsonville sørger nu for at promote Breedekloof via brochurer og vinsmagninger.

    Vin og naturoplevelser i skøn forening
    Men der skal ikke kun gøres opmærksom på de vinøse glæder. Breedekloof skal også få turisternes øjne op for alt det andet, som Western Cape har at byde på i form af naturoplevelser og sportsaktiviteter.
    Et storstilet livstils-festival er planlagt til at løbe af stabelen senere på året.


25-28


Eksplosiv stor høst i Frankrig
Hvis man undrer sig over, hvor sommervejret blev af i juni måned, så er svaret Frankrig. Her har det nemlig været tørt og solrigt. Og det har ifølge Wine Business været utroligt gunstigt for vinmarkerne – så gunstigt, at alt tyder på en meget stor vinhøst.
Men det er nu ikke så rosenrødt for vinproducenterne, som det umiddelbart lyder. De risikerer bare at ligge inde med al for meget vin, da flere andre lande under sydligere himmelstrøg – blandt andet Australien og Sydafrika – også har meldt om rekordstor høst.

Høsten på New Zealand slår alle rekorder
Årets høst på New Zealand er gjort op til at ligge på omkring 166.000 tons druer. Det slår ifølge Just Drinks den hidtidige rekord fra 2002 på 118.700 tons og er en forøgelse på 117% i forhold til sidste år – altså mere end en fordobling. Her havde frosten dog også gjort et godt indhug i høstmængden.

Masser af nye vinmarker
Vækst- og modningsbetingelserne for druerne på New Zealand har været i top. Men den store høstmængde skyldes frem for alt, at der har været en eksplosiv vækst, når det gælder det samlede areal af vinmarker – det har nu rundet de 18.000 hektar.
Med al den vin, der vil blive produceret fremover, vil foreningen for new zealandske vinproducenter gøre en storstilet indsats for at øge vineksporten.
.........
28-31
..............
Skruelågs-konference
Ifølge Just Drinks bliver distriktet Marlborough til november rammen om den første internationale konference om skruelåg på vinflasker.
Og det er på sin plads, at konferencen afholdes på New Zealand, for netop de new zealandske vinproducenter er jo – sammen med deres australske kolleger – gået i spidsen med skruelågene.
Foruden deltagere fra de to nævnte lande har vinfolk fra både Chile, USA, Storbritannien, Frankrig og Irland meldt sig til den aktuelle konference.

Chablis-vine med skruelåg
I dag er Michel Laroche femte generation ved roret i det fine gamle Chablis-hus Domaine Laroche. Siden han i 1967 begyndte som ønolog, er det ifølge det svenske VinNytt lykkedes ham at øge vinhusets areal af vinmarker fra 6 hektar til 130 hektar i Chablis og 30 hektar i Languedoc.
Michel Laroche har også altid gjort meget for at højne kvaliteten af sine vine. Og netop derfor er han nu begyndt at gå over til skruelåg.

Kostbar vin med skruelåg
Som en prøveballon har han tilbudt de lande, der aftager hans vine, at de kan få Laroche Chablis Grand Cru 2002 med enten skruelåg eller korkprop.
Både på New Zealand samt i Australien, Irland, Storbritannien og Skandinavien var der begejstring for skruelåg-udgaven – selv det franske hjemmemarked er med på vognen.
Når Michel Laroche har valgt at forsyne så kostbar en vin med skruelåg, er det fordi, han gerne vil vise, at han for alvor går ind for sagen.

Plasticpropper på vej ud
Den altid eksperimenterende Michel Laroche har også forsøgt sig med syntetiske propper til sine Languedoc-vine. Men klagerne er væltet ind. Der er løbende problemer med at få propperne op af flaskerne, og særligt æstetiske er de jo heller ikke.
Så plasticpropperne får sandsynligvis en meget kort levetid hos Domaine Laroche.
..................
Afprøvning af propper og skruelåg
I fire år har den amerikanske vinproducent Hogue Cellars ifølge Just Drinks haft et spændende eksperiment kørende. Et smagepanel af vinkyndige har med halve års mellemrum smagt på flasker af 1999 Hogue Genesis Merlot og 2000 Hogue Fruit Forward Chardonnay, forsynet med fem forskellige lukninger.
Og for nylig faldt så dommen: Vinderen blev Stelvin skruelåget. Til højre ses nogle af resultaterne fra undersøgelsen.
    Derfor faldt valget på skruelåg
    ● Vinene bevarede i langt højere grad deres friskhed og frugt i de flasker, der var lukket med skruelåg, end i dem med prop – og det var uanset, om propperne var syntetiske eller af kork.
    ● De vine, der var lukket med korkprop, havde en tendens til propsmag.
    ● Vinen under de syntetiske propper oxyderede, når flaskerne havde ligget et stykke tid, og det gik ud over både duft og smag.

Går over til skruelåg
Med den viden, som undersøgelsen har givet Hogue Cellars, har vinhuset valgt at lancere hele sin årgang 2004 Fruit Forward-vine med skruelåg, hvilket svarer til 70% af den totale produktion.
Hogue Cellars blev i 2002 opkøbt af det store amerikanske vinfirma Vincor USA, der igen er en afdeling af Vincor International, Nordamerikas fjerde største vinproducent.
Så hvem ved, hvad det kan ende med, når først skruelågene stormer frem …

40% vine med skruelåg
Skruelågene er også et hit hos den store engelske vinhandlerkæde Oddbins. Her vil hele 40% af de vine, der kommer på hylderne næste år, være forsynet med skruelåg. For, som indehaveren siger, den slags vine er friskere og lettere at have med at gøre for forbrugerne.

Tag godt imod dem
I fagbladet Sommelier’en skriver Tim Vollerslev til sine kolleger rundt om på restauranterne:
– Der findes allerede nu forskellige bl.a. australske og newzealandske kvalitetsvine med skruelåg på det danske marked. Tag godt imod dem. De vine skal i alt fald ikke hældes i vasken på grund af propsmag.
– Skruelåget er kommet for at blive, så nu er det op til vintjeneren at finde på en romantisk måde at dreje kapslen på.


........
Annonce
39-38/04
    ....
    Samlast A/S fragter vinimportørernes vin
    Vi er udelukkende beskæftiget med transport af vin og spiritus fra Europa til Danmark.
    Mere end 30 års erfaring i dør/dør transporter med vin og spiritus.
    Nøgleord: Ordreopfølgning, regularitet, erfaring, flere ugentlige afgange, højt serviceniveau. Klik her
    Telefon: 66 12 90 96 / Website: www.samlast.dk
.......

Samlast A/S
International transport
af vin og spiritus
.......


Tokay-vin fra to lande
Det berømte Tokay-distrikt ligger ikke kun i Ungarn. Det strækker sig over grænsen og ind i Slovakiet.
Det gamle Tjekkoslovakiet solgte ganske vist for længe siden retten til navnet Tokay til Ungarn til gengæld for en kontrakt om ølsalg, men det har det nye Slovakiet glemt alt om. Slovakiet sælger også Tokaji-vin.
Nu er der kommet en vis tilnærmelse mellem de to lande. Fra og med april 2007 vil Ungarn have eneret på navnet inden for EU, mens Slovakiet fortsat vil producere druer til Tokaji-vin på sine 565 hektar. Slovakiet har dog accepteret den ungarske kvalitetskontrol, så standarden holdes i hele Tokaji-regionen tværs over grænsen.

Columbia-vin fra to stater
Den 10. juli får USA en ny amerikansk vinregion. Og det vil ifølge avisen The Daily Herald blive en region, der breder sig ind i to stater på én gang.
Det drejer sig om områder i staterne Oregon og Washington på hver sin side af Columbia River.
Den nye vinregion, hvis navn bliver The Columbia Gorge Viticultural Area, vil officielt komme til at høre under staten Oregon.
Det nye vindistrikts succes afhænger i høj grad af et frodigt samarbejde mellem vinproducenter på begge sider af floden.
.........................
    ...
    Den danske vinbranche
    * BB Vinimport har fået importen af Case Basse (Gianfranco Soldera) i det italienske Montalcino.
    ...
.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.........
27-30
..............
Reddet på falderebet
Som vi skrev i VinAvisen uge 14, var Champagnes næststørste champagnefirma, Gruppe Marne & Champagne i Epernay, rendt ind i så alvorlige økonomiske problemer, at både opløsning og konkurs var inden for rækkevidde.
Men nu lysner det. Banken Caisse d’Epargne har ifølge Wine Business overtaget 44% af aktierne.
Hermed har banken indtaget andenpladsen blandt firmaets aktionærer næst efter ejeren, familien Mora.
Banken skyder i alt 450 millioner euro (cirka 3,3 milliarder dkr.) i foretagendet.

Der skal satses på Kina og Indien
At den var rivende gal hos Gruppe Marne & Champagne kom for dagens lys, da firmaet ikke havde penge nok til at betale vinbønderne for sidste års høst.
En af årsagerne til den dårlige økonomi skal være, at familien Mora næsten udelukkende satser på europæiske supermarkeder i stedet for at vende blikket mod Kina og Indien, hvor der ligger en større eksport-indtægt og venter.
.........

14-13
..............
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......................................................
..

.
    Michael Bodholdt (f. 1961) åbnede sammen med hustruen Janne BB Vinimport i 2000 efter et besøg hos La Fornace Farm i Montalcino i Italien, og hans store fascination af byen og vinen gjorde, at han importerede en palle fra Montalcino.
    Den ene palle fulgtes af mange flere paller, og i dag importerer BB Vinimport vine fra større og mindre kvalitetsproducenter i ni forskellige italienske regioner. Blandt topproducenterne kan nævnes Tommaso Bussola, Paternoster, Colli Picchioni, Casanova di Neri, Castello di Brolio og Il Molino di Grace.
    Michael Bodholdts store passion er Toscana og i særdeleshed Sangiovese og Brunello di Montalcino. Han er ligeledes med til at arrangere vinture til Montalcino. Han har et meget tæt forhold til sine producenter og besøger dem så tit, det er muligt, ligesom han deltager i høsten i Montalcino, hvor han hjælper sin gode ven, Fabio Gianetti, på dennes tre hektarer på La Fornace Farm.

    BB Vinimport repræsenterer fire Brunello-huse, hvoraf det mest prestigefyldte er Case Basse. Her fremstiller Gianfranco Soldera sine fantastiske kult-brunelloer.
    Michael Bodholdt er medarrangør af den danske vinmesse VivaItalia og holder jævnligt vinsmagninger hos private og i virksomheder. Siden 1983 har han været ansat i politiet og er i dag fast i kriminalpolitiet. Privat bor han sammen med hustruen Janne, tre teenagepiger, en knægt og et par katte.
    Adresse: BB Vinimport, Søvej 138 B, 2791 Dragør, tlf.: 32 53 54 04, mobil: 28 10 08 06, e-mail: bb@bb-vinimport.dk, www.bb-vinimport.dk.


>36/04
..........

- en djævelsk god vin!
Læs om den, klik her


..........................
    Ugens vinøse billede
    Jan Freilev er blevet glad for vinene fra Fronsac i Bordeaux og har naturligvis besøgt det lille distrikt.
    - Billedet her, skriver han, - er fra Lariveau-kvarteret lige bag Saint Michel i Canon-Fronsac, og jeg tror, det er Merlot, vi ser.
    Ja, det er sikkert Merlot, for her på Dordogne-flodens højre bred er Merlot jo konge.
    Fronsac og nabodistriktet Canon-Fronsac ligger op til Pomerol og har mange forudsætninger for at skabe lige så store vine som Pomerol.
    Siden Château Pétrus’ ejere, familien Moueix, for tyve år siden begyndte at interessere sig for Fronsac, er vinene da også blevet bedre, mens priserne stadig er attraktive.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

05-30

I den forløbne uge har vi smagt i alt 46 vine. Heraf var der 34, som fik mere end to stjerner, og hele 20 fik fem stjerner. En overvældende god høst! Men det er nu også nogle herlige flasker ...
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....


Alhambra, Spadafora, Monreale, Italien 2003
64 kr., Moser & Moser
Tør hvidvin med god syre, der gør den fortræffelig til mad.


Babich, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2003
89,75 kr., Taster Wine
Fantastisk dejlig hvidvin med Sauvignon-druens duft og smag af hyldeblomst.


Reine Pédauque, Nuits-Saint-Georges, Frankrig 2001
149 kr., SuperBrugsen og Kvickly, 765 kr. for 6 flasker på Nettorvet
En rigtig dejlig rød bourgogne med både charme og karakter.


Beau-Monde, J. Moreau & Fils, Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig 2002
80 kr., Chris-Wine
Til den rimelige pris en god rød bourgogne med en karakter, der vil klæde mange madretter.


Aia della Mancina, Morellino di Scansano, Italien 2000
75 kr., Lahvino
Meget flot rødvin, lækker, blød, med stor frugt. Velegnet til sommerens grillparties. Rimelig pris.


Synthesi, Aglianico del Vulture, Italien 2000
99 kr., BB Vinimport
Fantastisk dejlig rødvin, fløjlsblød og med fornem frugt. Nyd den!


Gorgo, Bianco di Custoza, Italien 2003
75 kr., Lahvino
Dette er en hvidvin på senthøstede Garganega-, Cortese-, Tocai- og Trebbiano Toscano-druer – og en vin, der smager virkelig godt. Med god frugt, frisk syre og en vis fedme. Trods de senthøstede druer må den karakteriseres som tør. Dog med en lille sødme.


Ciú Ciú Gaudeo, Bianco Marche IGT, Italien 2002
59 kr. ved 6 flasker, Bacchus Vinimport
Hvidvin med en blomsteragtig duft og en flot, kraftig, meget interessant og underfundig smag af fersken, passionsfrugt, hyld ... En af de bedste hvidvine, vi har smagt i nyere tid.


Gran Roble, Merlot, Curico Valley, Chile 2003
60 kr., Osted Vin
Blød og dejlig rødvin med en frisk syre bag den fyldige frugt.


Domaine de la Janasse, Terre de Bussière, Vin de Pays de la Principauté d’Orange, Frankrig 2001
72 kr., Jysk Vin
Rødvin med en flot struktur med frugt, krydderi og fin sødme. Frugten holder de 14% alkohol fint i skak. Vinen er velegnet til sommerens grillparties.


San Marco, Meraco, Lazio IGT, Italien 1999
65 kr., Carlo Merolli
Harmonisk og meget vellavet rødvin med krydderi og en lang eftersmag. Fem år gammel og stadig vital. En virkelig topvin til en meget rimelig pris. Lad den bare ligge endnu et par år …


Otazu, Reserva, Navarra, Spanien 1999
99,75 kr., Ki-Ma Vinimport
Denne rødvin på Cabernet, Merlot og Tempranillo er en oplevelse. En stor vin, blød, moden, harmonisk, med intens frugt og kultiverede 13% alkohol.


Grand Cru Hengst, Riesling, Alsace Grand Cru, Frankrig 2001
69,95 kr., Fakta
En rigtig dejlig hvidvin med en indtagende duft og et bredt smagsspektrum med frisk frugt og mineralske toner.


Rucahue, Cabernet Sauvignon, Maule Valley, Chile 2002
40 kr., Park Wine
Til prisen er dette en fortræffelig rødvin, blød, lækker og med intens bærfrugt. Den må godt blive plasket over i en karaffel et par timer før måltidet.


Domaine de Peyguerol, Costières de Nîmes, Frankrig 2002
55 kr., Lago Import
Til prisen en flot og dejlig rødvin med fyldig frugt og krydderi.


Morilla, Vintage Brut, Tasmanien 2000
125 kr., Chris-Wine
Glimrende mousserende vin på champagne-metoden. Fine bobler, ren og frisk frugt og lang eftersmag. Lækker. Klarer sig fint i en sammenligning med ægte champagne.


Reine Pédauque, Meursault, Frankrig 2002
159 kr., SuperBrugsen og Kvickly,795 kr. for 6 flasker i Nettorvet
Blød og meget lækker hvid bourgogne – hold da op, hvor er den god …


Villa Borghetti, Pasqua, Valpolicella Classico, Italien 2002
54,95 kr., Amka Vinimport
Meget vellavet og meget anvendelig rødvin med ren frugt, let sødme og lang eftersmag. Prisen er yderst rimelig.


Pastiche, Joseph Phelps, Californien 2001
79,95 ved 12 flasker, Philipson Wine
Uha, hvor er den lækker. Kraftig i duft og smag. Velegnet til grillmad og stærke oste.


Château Marguerite de Bourgogne, Pinot Noir, Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig 2001
75 kr., LMT Vinimport
Til prisen en fortræffelig rød bourgogne med god bund i frugten. Plask den gerne over i en karaffel – eller gem den et par år.


Canti, Chardonnay / Pinot Grigio, Veneto IGT, Italien 2002
64,95 kr., Vinodan
Kraftigt smagende hvidvin med god frisk frugt, sødme, tilpas syre og en vis fedme. Et lykkeligt ægteskab mellem to dejlige druesorter.


San Vincenti, Riserva, Chianti Classico, Italien 2000
155 kr., Unique Vin
Ikke nogen billig rødvin, men en vin med god frugtfylde og lang eftersmag. Den må gerne ligge et par år.


Steenberg, Cabernet Sauvignon, Coastal Region, Sydafrika 2002
89,75 kr., 150 kr. for 2 flasker, Skjold Burne
Blød og frugtagtig rødvin, der giver et godt billede af Cabernet-druen. Glimrende til mad.


Rocca Antica, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2002
45 kr. ved 12 flasker, Lahvino
En kraftig smag af mørke bær, krydret med sort peber breder sig i munden. En rigtig ostevin, der dog også vil være sagen til grillmad. Vinen er god til prisen.


Castillo de Almansa, Reserva, Almansa, Spanien 2000
42,95 kr., Amka Vinimport
En lidt robust og ukompliceret rødvin med god frugtfylde og fin sødme. En god vin til grill, når vi er mange.


Leone Rosso, Donatella Cinelli Colombini, Toscana IGT, Italien 2002
90 kr., Moser & Moser
Krydret og meget frugtagtig rødvin med et strejf af kanel. Ikke helt billig.


Skouras, Cuvée Prestige, Peloponnes, Grækenland 2003
59 kr., 29 kr. for ½ flaske, TSVinnovation
Græsk rødvin på druerne Cabernet Sauvignon og Saint George. En rigtig god vin i fin balance, med fyldig frugt og tilpas syre. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Jo, grækerne kan også godt – nogle gange …


Domaine Saint-Dominique, Costières de Nîmes, Frankrig 2001
69,95 kr., af og til 3 flasker for 125 kr., ISO
Ganske flot rødvin med bid og saft, krydderi og frugtfylde. Kampagneprisen må siges at være den rigtige pris.


Monte Llano, Tempranillo, Rioja, Spanien 2002
39,95 kr., SuperBrugsen og Kvickly
Denne her kunne flere i smagepanelet godt lide. En rigtig god, lille rioja med krydderi og sødme. Den fjerde stjerne får den for prisen.


Franco Mondo, Cortese Alto Monferrato, Italien 2003
58 kr., Det lille Enoteca
Enormt frugtagtig hvidvin med en vis fedme og lang eftersmag. Meget velegnet til mad.


Caplin, Barbera d’Alba, Italien 2000
110 kr., Fionia Vinimport
Flot rødvin med lidt markant alkohol (14,5%). Kræver en meget kraftig madret eller stærk ost.


Leipp-Leininger, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig, uden årgang
80 kr., 6 flasker for 360 kr., Køge Vinhandel
Igen en af disse vine uden årgang på etiketten. Vinen er ikke helt billig, men venlig og aromatisk.


Mala Petra, Côtes de la Malepère VDQS, Frankrig 2003
39,95 kr., Vinodan
En rigtig god rosé med en smuk farve, friskhed og denne charmerende rosinagtige sødme, man ofte møder i rosévin. En udpræget terrassevin.


Pasqua, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 2000
115 kr., Amka Vinimport
Flot og kraftig om end lidt éndimensional rødvin på grænsen til portvin. De 15% alkohol afbalanceres dog næsten af den fyldige frugt.
......... .
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Vino Naranja, Dulce, Condado de Huelva, Spanien 2002Sød vin49,50 kr.Ki-Ma Vinimport
.
B.T.
Château Paveil de Luze, Margaux, Frankrig 1993 (halvflaske)Rødvin99,75 kr.Skjold Burne
.
ErhvervsBladet
Anselmi, San Vincento, Veneto IGT, Italien 2003Hvidvin88 kr.Vinens Verden
Vauvert, Costières de Nîmes, Frankrig 2003 (3 liters boks)Rødvin140 kr. (3 l)Suberbest
.
Hjemmet
Riesling Trocken, Moselland-Classic, Tyskland 2001Hvidvin44,75 kr.Skjold Burne
.
Jyllands-Posten
Promessa, Rosso Salento IGT, Italien 2003 (3 liters boks)Rødvin130 kr.Philipson Wine
Cuvée Trimbach, Trimbach, Alsace, Frankrig 2000Hvidvin64 kr.Sigurd Müller
Château Fortia, Cuvée Baron, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2001Rødvin149 kr.Bichel Vine
.
Nordjyske Stiftstidende
Carmina Burana, Cabernet Sauvignon, Lazio, Italien 2001Rødvin65 kr.Carlo Merolli
Raimat, Abadia, Spanien 2000Rødvin55 kr.Sigurd Müller
Madonna, Falerio dei Colli Ascolani, Italien 2003Hvidvin45 kr.Holte Vinlager
Explorer, Chardonnay, Casablanca, Chile 2002Hvidvin129 kr. (3fl)Kvickly
Terre di Ginestra, Sicilien IGT, Italien 2002Rødvin74,95 kr.Amka Vinimport
Little Boomey, Sauvignon Blanc, Australien 2003Hvidvin49,95 kr.Chris-Wine
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.