Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 02. 2009

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,


,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 2
Fra 5. til 11. januar 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 50, ,,,,,,VinAvisen uge 51,,,,,,,,VinAvisen uge 1
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

....... . ...................
37-52
....... . ....................


Château Latour er opkaldt efter et tårn (tour) fra middelalderen, som ses på etiketterne på slottets vin. Det runde tårn, som i dag står omgivet af slottets vinstokke, stammer fra 1800-tallet.
    Château Latour til salg
    Hvis rygterne taler sandt, er et af Bordeaux’s mest berømte vinslotte, Château Latour, sat til salg.
    Bernard Magrez, en af vindistriktets helt store vinkøbmænd, skulle være blandt de interesserede købere. Han ejer i forvejen 35 vinhuse, hvoraf de 18 ligger i Bordeaux, og han har – som vi fortalte i uge 46 – ytret, at hans øvre grænse for indkøb af ejendomme ligger på 40 styk.
    Et gæt på salgsprisen kunne ifølge Decanter være 200 millioner euro (cirka 1,5 milliarder kr.). Foruden selve slottet vil den nye ejer få 47 hektar vinmarker.
    Den finansielle krise og en deraf følgende afmatning i privatøkonomien kan være årsagen til, at den nuværende ejer, den franske forretningsmand François H. Pinault, ønsker at sælge Château Latour. Hans aktier i luksuskoncernen PPR – en koncern, der blandt andet omfatter Yves Saint Laurent og Gucci – er faldet drastisk i løbet af sidste år. Helt på spanden er Pinault dog nok ikke, idet han også ejer det førende britiske auktionshus Christie’s.

Svensk forbud mod stemningsfulde reklamer
Vinflasker skal vises, som de er – ikke nogen dikkedarer med damer, der nyder champagne i boblebade eller rødvin i stemningsfulde sydlandske omgivelser. Sådan forholder det sig ifølge svensk reklamelov, når det gælder reklamer for vin og spiritus. Alt, hvad der er tilladt at vise, er selve produktet samt de råvarer, som indgår i det.
Det var nøjagtig den besked, som de svenske vinfirmaer Vino Grosso og Vinunic fik ved en domsafsigelse i retten i Stockholm for nylig.
Vino Grosso havde i en reklame for en vin ud over flasken vist en ternet dug, en proptrækker og nogle blomster, mens Vinunic havde sat prikken over i’et på sin vin-reklame med et par egetræsplanker og nogle vinfade.
De to firmaer har nu hver fået en bøde på 200.000 skr. (cirka 136.000 kr.).
Forbudet mod at krydre reklamerne med rekvisitter lyder helt vanvittigt og temmelig kedeligt rent markedsføringsmæssigt. Men det er jo også det, der er meningen – i Sverige............
....... . ....................


Et bjergtagende vue ud over nogle af de rækker med vinstokke, som tilhører det newzealandske vinhus Forrest Wines.
    Overproduktion af newzealandsk vin
    I Marlborough, New Zealands mest berømte vindistrikt, fremstilles nogle af landets bedste vine på Sauvignon Blanc-druen. Og der fremstilles stadig flere af dem.
    I 2008 blev der høstet 194.639 tons druer i Marlborough, hvilket var en stigning på 61% i forhold til året før, og den vin, der er blevet ud af dem, overstiger efterspørgslen.
    Nu rejser der sig advarende fingre fra en af distriktets førende vinproducenter, John Forrest fra Forrest Wines. Han frygter en overproduktion af hvidvin årgang 2008, og at mange af kollegerne i vindistriktet vil sælge vinen til spotpris for bare at komme af med den. Og det vil skade Marlboroughs image som et område med fornemme vine, mener han.
    Desuden vil eksportlandene – hvis denne årgang sælges til meget lave priser – også forsøge at presse prisen i bund for årgang 2009.

    Må hellere hælde vinen ud
    John Forrest mener, at vinhusene hellere må hælde eventuel overskuds-vin ud end at sælge vinen for billigt.
    New Zealands vinproducentforening, New Zealand Winegrowers, bakker ifølge The Marlborough Express op omkring advarslen, men vil dog ikke blande sig i, hvad vinhusene gør – det må i sidste ende være op til de enkelte vinproducenter, om de vil sænke priserne, lyder det herfra.
....... . ....................
51, 2, 4, 6
....... . ....................


Foto: DWI.
    Tyskland bobler derudad
    Tyskerne er vilde med mousserende vin. Fra januar til oktober 2008 steg salget med 6,8%, og det var ikke mindst boblende rosévin, der blev lagt i indkøbskurvene. Her var der alene i det første kvartal en stigning i salget på 60%.
    Den bedste boble-sællert er det hjemlige sekt-mærke Rotkäppchen, der udgør 23,4% af det tyske marked for mousserende vine – og ligeledes kan byde på en rosé-udgave. Dernæst kommer spanske Freixenet med 16,2%, italienske Asti Cinzano med 11% og franske Mumm med 10,4%.
    Det tyske mærke Henkell Trocken ligger overraskende på kun 7%. Til gengæld er denne boblevin den mest eksporterede af de tyske sekt-vine med mere end 70 aftagerlande verden over.

    Foragt for Rødhætte
    Apropos Rotkäppchen, så betyder navnet Rødhætte og henviser til den røde kapsel på flaskerne. Da Berlinmuren faldt, lærte vesttyskerne denne østtyske mousserende vin at kende og kaldte den foragteligt for "Østtysker-sodavand".
    Og det til trods for, at både kejser Wilhelm d. 2. og politikeren Erich Honecker satte stor pris på vinen. I dag er mobberiet forstummet og Rotkäppchen som sagt en stor succes overalt i Tyskland.
....... . ....................
Rødvin er godt for de små grå
Et hold forskere ved universitetet i Oxford har for nylig offentliggjort resultaterne af en interessant undersøgelse, der endnu engang bekræfter rødvinens godgørende egenskaber.
Undersøgelsen skulle belyse, hvordan forskellige fødevarer, der indeholder flavonoider og andre polyfenoler, påvirker hjerneaktiviteten.
2031 forsøgspersoner i alderen 70 til 74 år blev ifølge den franske avis Le Monde udspurgt om deres spisevaner og gennemgik dernæst en række tests, hvor de små grå celler blev udfordret.
Det viste sig, at de personer, der drak rødvin eller te eller spiste chokolade hver dag – tre fødevarer med et meget højt indhold af flavonoider – klarede opgaverne langt bedre end de øvrige forsøgspersoner. Og de allerbedste resultater blev opnået af dem, der dagligt drak rødvin.
...... . ...................
42-45-49-02
..........


La Chablisienne's 3D-film starter med et satellitbillede af jorden, hvorefter der zoomes ind i lange baner.
....... . ....................
    Tegnefilm om Chablis
    I det franske vindistrikt Chablis dyrker man kun én drue, Chardonnay. Men her hører enkeltheden også op. Distriktet består af flere appellationer og en række forskellige jordbundsforhold, der er med til at sætte deres markante præg på hvidvinene.
    Den 1. januar i år lancerede Chablis' førende vinproducent, La Chablisienne, den første tegnefilm nogensinde om vindistriktet. Og den er både vellavet og interessant. I løbet af fire minutter får man et glimrende overblik over appellationerne og viften af forskelligartede vine.
    Filmen vil ikke mindst være sagen for de mange, der til sommer lader ferieturen gå omkring Chablis. Den ligger på vinhusets webside, og man kan vælge mellem en fransk og engelsk udgave.
Hvidvin mod nedsat lungefunktion
Vin – og for en gangs skyld frem for alt hvidvin – har en positiv effekt, når det gælder lungefunktionen. Det har flere undersøgelser bekræftet – blandt andet én foretaget af forskere fra State University of New York. Undersøgelsen omfattede 1555 raske amerikanere mellem 35 og 79 år. Deres alkoholvaner blev kortlagt, og gennem en længere årrække blev deres lungefunktion regelmæssigt testet – blandt andet via FEV, en pusteprøve, hvor man kan måle, hvor mange liter luft, en person maksimalt kan puste ud i løbet af et sekund.
Det er en kendt sag, at lungefunktionen langsomt nedsættes, når man bliver ældre, men hos de forsøgspersoner, der regelmæssigt drak vin, var lungefunktionen under pusteprøverne bedre end hos dem, der udelukkende drak andre former for alkohol. Den bedste lungefunktion sås hos de personer, der holdt sig til hvidvin. Forskningen, som tog fart for nogle år tilbage, må siges at være yderst aktuel i dag, hvor stadig flere mennesker verden over lider af astma og lignende sygdomme, der kan forårsage en markant nedsat lungefunktion.
....... . ....................
18-17
................


En svensk tolder er ved at læsse kasse efter kasse med øl af en varebil. (Foto: Sprit & Vinleverantörsföreningen).
    Sverige tynget af stigende grænsehandel
    Sveriges Spiritus- og vinleverandørforening (SVL) er netop kommet med en diger rapport, "Spirituspyramiden", der belyser den omfattende grænsehandel.
    Rapporten afslører, at svenskernes køb af alkohol i de tyske grænsehandel-butikker er steget med hele 22% fra januar til og med september 2008 i forhold til samme periode i 2007. Når det gælder Systembolagets salg, er der kun tale om en stigning på 2,8%.
    Ifølge reglerne, må svenskerne slæbe al den vin, øl og spiritus med sig tilbage til Sverige, som de har lyst til – så længe flaskerne bare er til eget forbrug. Men den slags kan jo være svært at kontrollere, og der er ifølge SVL ingen tvivl om, at der finder et stadig større illegalt videresalg sted på svensk jord.

    En halv bus fyldt med sprut
    SVL’s rapport indeholder også en række interview, blandt andet med de svenske toldmyndigheder. En af tolderne fortæller, at han en dag stoppede en dobbeltdækkerbus med 20 passagerer på øverste etage. Nederste etage derimod var fyldt til bristepunktet med BIB-vine (bag-in-box), øldåser og spiritusflasker. Selv fra det lille rum, som var beregnet til, at chaufføren kunne overnatte, væltede det ud med vin og spiritus.
    Konfronteret med de vilde mængder alkohol lød det fra passagererne, at det selvfølgelig alt sammen var til eget forbrug.
    Rapporten, der består af to dele, kan downloades på SVL’s hjemmeside.
....... . ....................
Til_37/09
..........
25 postkort om sherry
Anker har været på vinrejse i Spaniens Sherry-distrikt. Det er der kommet 25 postkort ud af. De første 11 har vi bragt i følgende uger:
Uge 51: Distriktet – historien – jordbunden
Uge 52: Regn og sol – Palomino – Pedro Ximénez
Uge 1: Solera-systemet – laget af flor
......................

................
Til glæde for turister og tilrejsende vinskribenter har de fleste større bodegaer en person, der demonstrerer brugen af en venencia. Her er vi hos Gonzáles Byass.
    12. postkort om sherry:
    Venencia – et særligt redskab
    For at kunne tage vinen op af fadene og bedømme den bruger kældermesteren et særligt redskab, der er helt specielt for Sherry-distriktet.
    Redskabet hedder en venencia, og det ligner lidt den lyseslukker, kordrengene bruger til de høje alterlys i Spaniens kirker: Et lille, cylinder-formet sølvbæger for enden af et cirka 85 cm langt håndtag, der traditionelt laves af en bøjelig hvalbarde (men i dag er af kulfiber).
    Med dette redskab er det muligt at hente vinen op på to måder. Stikkes det lille bæger hurtigt ned gennem spunshullet, gennembryder det laget af flor og henter kun vin med op. Stikkes det langsomt ned, kommer der også flor med op.
    Det er et helt cirkusnummer, når kældermesteren tager en prøve. Det går lynhurtigt – ned gennem spunshullet, et elegant sving over hovedet som med en fiskestang – og en lang tynd stråle af vin rammer præcist ned i de tulipanformede sherryglas (copitas). Og det sker vel at mærke, uden at en eneste dråbe går tabt.
    Hos Domecq havde de en kældermester, der slog rekorden med fjorten glas i sin venstre hånd.
    ,.............,,
......................

................
Det høje tag bæres af murbuer og slanke søjler. Her er vi i Lustaus bodega, der er en af de smukkeste i Jerez. Lustaus vine importeres af H.J. Hansen.
    13. postkort om sherry:
    Smuk og funktionel arkitektur
    Sherrys bodegaer er høje som katedraler, og mange af dem går tilbage til 1700-tallet. Det er faktisk enestående bygninger med en smuk og funktionel arkitektur.
    Højden op til 14 meter giver kølighed, og i de lange, 60 cm tykke ydermure er der store åbninger, så søbrisens kølighed kan feje hen over de højt opstablede fade. Foran åbningerne er der skodder, der kan åbnes og lukkes, alt efter om vinden er kold eller varm, og yderligere hænger der løstvævede bastmåtter ned foran åbningerne. De er vævet af espartogræs og holder sollyset ude, men lader vinden gå igennem.
    To gange om ugen i sommertiden vandes gulvet for at skabe fugt i rummet. Gulvet er dækket af en blanding af sand, kalksten og jernoxid – det samme gule sand, der bruges i tyrefægterarenaerne, og som ikke danner mudder, når det bliver vådt af vand – eller blod.
    ,.............,,
........... .
34/09
....... . .................................

................
César Gutiérrez brugte ikke power point. Han brugte kridt på et fad – og de forskellige typer i glassene.
    14. postkort om sherry:
    Typerne er lidt af et studium
    Der er mange typer sherry – så mange, at det er lidt af et studium (og et fornøjeligt studium) at lære dem at kende.
    Da vi besøgte Bodegas Romate i Jerez, gav César Gutiérrez os en udmærket gennemgang med mange fadprøver og illustreret med et skema, som han havde tegnet med kridt på et fad. Kort fortalt er der følgende hovedtyper, som vi vil fortælle mere om i de følgende postkort:
    De tørre: Fino, Manzanilla, Amontillado, Oloroso og Palo Cortado.
    De søde: Pedro Ximénez (PX) og Moscatel, der er fremragende dessertvine, mørke og tyktflydende med smag af tørrede figner og dadler. Det er flydende slik med op til 140 gram sukker pr. liter og nok verdens mørkeste hvidvin.
    Foruden disse typer er der nogle populære blandings-sherryer, som oprindelig blev specielt udviklet til det britiske marked: Pale Cream (let sødme), Medium (sødere), Cream (sød) og Brown (sød).
    Cream og Brown drikkes ofte "on the rocks", men man kan også hælde dem over flødeis. Det smager herligt.
    ,.............,,
..................
Til_43/08
.. ............... ... ......... .........
Reviderede årgange
Ved indgangen til det nye år er tiden inde til en revision af vores oversigt over årgangene i de lande og distrikter, hvor årgange har nogen betydning.
Indtil for en halv snes år siden var årgangsskemaer populære. Men vinverdenen er faktisk vokset fra det med årgange. Et dårligt år behøver nemlig ikke at give dårlige vine. De fleste top-producenter reducerer udbyttet, separerer skidt fra kanel, koncentrerer mosten helt legalt og tryller på den måde årets klimatiske dårligdomme væk.
Generelt drikkes de store vine også, mens de er unge – mens de har maksimal frugt. Det er den smag, der efterspørges i dag.
Derfor afskaffede vi for nogle år siden vore årgangsskemaer og giver i stedet nogle bud på, hvornår de forskellige vine kan drikkes.
De reviderede skemaer kan ses ved at klikke her, og der er også et link til dem på vores velkomstside.
....... . ....................
    Tør kvinder ikke spørge om vin?
    En ny bog hedder "Hvad kvinder vil vide om vin, men ikke tør spørge om ..." (Forlaget Billesø & Baltzer, 180 sider, 188 kr.). Det er en sjov titel og en bog, der måske er brug for.
    Men ... på sin vis føler vi, at bogen og dens titel er en fornærmelse mod kvindekønnet. På den anden side er det nok korrekt, hvad der står i forordet – at mænd langt oftere end kvinder er i stand til selvsikkert at udtale sig om ting, de reelt ikke har nogen særlig viden om. Underforstået: Dette gælder også vin.
    Vel, lad os sige, at bogen har en mission, og på mange måder lever den op til denne mission. Den giver gode råd om købet og valget af vin. Problemet er bare, at bogen er oversat fra fransk bogstaveligt talt ord for ord. Forlaget har ikke løftet en lillefinger for at bearbejde stoffet efter danske forhold.
     
    Rent amatørarbejde
    Forlagsmæssigt og redaktionelt er bogen faktisk rent amatørarbejde. Der henvises kun til franske vine, og mange af dem er næsten totalt ukendte på det danske marked. Samtidig er priserne i hvert fald nogle år gamle.
    Vine fra andre lande omtales kun sporadisk – alt, hvad der fx er blevet til overs til Portugal, er tretten korte linier; Madeira er nævnt, men Portvin glemt.
    Til gengæld får de kvindelige læsere at vide, hvilke vine de skal skænke til søpindsvin og frølår.
    Dertil kommer, at mange konkrete oplysninger er mangelfulde eller dårligt forklaret, og at nogle er direkte forkerte.
....... . ....................
51-01
....... . ....................


Dame Chevalier Marianne Sass Petersen har styr på både sabler og champagne, når hun underviser i sabrerings-kunsten.
    Sabrering skal gøres rigtigt
    Op til nytårsaften blev der på TV2 vist, hvordan man sabler – eller som det hedder på fagsprog sabrerer – en flaske champagne. Studieværten fægtede med sværd og flaske og slog til hele tre gange, før flaskehalsen knækkede, og proppen fløj ud over hovederne på de mange omkringsiddende tilskuere.
    Det så jo meget festligt ud, men det kunne være endt gruelig galt. Det mener Marianne Sass Petersen, der underviser i sabrering og er medlem af det franske sabreringsbroderskab Confrerie du Sabre d’Or og af Våbenhistorisk Selskab.
    – Det er vigtigt, at man har lært at sabrere champagnen på den helt rigtige måde, når man viser det for åben skærm, hvilket studieværten bestemt ikke havde, siger Marianne Sass Petersen. – Og sikkerheden, som er noget af det allervigtigste, var der ikke taget højde for. De nærmeste tilskuere kunne let have fået glassplinter eller den skarpe flaskehals med prop i hovedet.

    Flasken kan eksplodere mellem hænderne
    Der bør ifølge Marianne Sass Petersen også afsættes god tid til et tv-indslag om sabrering, så der er tid til at forklare, hvordan man går til værks. – Når det er første gang, man prøver det, er det fx vigtigt, at flasken er af tykt glas, hvilket igen hænger sammen med en mousserende vin af god kvalitet. – Hvis man forsøger sig med en flaske Lambrusco til 30 kr., risikerer man, at den knuses mellem hænderne på én eller knækker midt over, når man slår på flaskehalsen med sablen. – Flasken skal også være køleskabskold – har den stuetemperatur, kan den let eksplodere under sabreringen. Og man må absolut ikke øve sig på øl- og vinflasker, hvilket der desværre har været eksempler på, at både voksne og børn har gjort.
    Man kan læse mere om sabrering af champagne på Marianne Sass Petersens hjemmeside eller melde sig ind i gruppen "champagnesabling" på facebook.
....... . ....................
33/09
....... . ..............................
    Drik vin fra ridderens karaffel
    1500-tallets ædle riddere kunne godt få lyst til en tår vin under de lange rejser til hest. For at spare tid måtte tåren nydes i fuldt trav og af en særlig klukflaske, en såkaldt kuttrolf eller angster. Flasken havde en lang snoet hals med flere rør, så vinen kun kunne flyde langsomt ud – noget, der gjorde det lettere at drikke den uden at spilde.
    Nu har den tjekkiske glasmager Josef Flek fremstillet en moderne udgave af angster-flasken, som han meget passende kalder for Ridderens Karaffel. En sjov idé, der fås i to størrelser, men så vidt vi ved endnu ikke i Danmark.
..... .......
En usikker teknik
I uge 51 fortalte vi om en teknik, udviklet af Nasa, som kan fjerne lugt og smag fra propsyge korkpropper.
Det lyder jo umiddelbart meget godt, mener en af vore læsere Pernille S., der dog sætter spørgsmålstegn ved teknikkens undergørende egenskaber. Som hun skriver, så fjerner den jo kun mellem 90 og 95% af stoffet TCA.
Tænk, hvis man udviklede et apparat, der kunne fjerne 90-95% af Salmonella-bakterierne i hønseæg eller svinekød, så kun 5-10% af forbrugerne fik ondt i maven. Ville nogen bruge et sådant apparat?
....... . ....................
>33/09
....... . ....................
Mugne flasker i vinskabet
Per B. købte for et par år siden et brugt vinskab, som han benytter til opbevaring af cirka 30 flasker ved 11-12 plusgrader.
– Nu er der begyndt at komme mugpletter på både flasker og etiketter, skriver han, – og etiketterne er også begyndt at bule og gå fra. Hvad er årsagen til dette?
Vor læser skriver, at vinskabet blev købt brugt, og vi spekulerer på, om han mon fik en brugsanvisning med i købet. I den burde der have stået, at det er vigtigt med en stadig cirkulation og fornyelse af luften i skabet for at undgå råd og mug. Samtidig skal man dog også opretholde en vis luftfugtighed, for at korkpropperne ikke skal tørre ud og blive utætte. Man anbefaler her en fugtighed over 50%.
Et ordentligt vinskab er udstyret med en temperaturreguleret luftcirkulation, der sikrer en konstant temperatur i skabet uafhængigt af temperaturen udenfor. Yderligere kan den svage luftstrøm være filtreret i et kulfilter. Luftens naturlige fugtighed opfanges, og overskydende fugtighed samles op i en kondensbakke.
Den slags finder man ikke i et almindeligt køleskab, og hvis det er et sådant skab, Per B. har købt, så er det her, den mugne hund ligger begravet.

VinAvisen pr. snail-mail
Nogle af vore læsere har spurgt, om ikke de kan få VinAvisen tilsendt i udprintet udgave. Desværre vil det overstige vore kræfter at printe avisen ud og sende den som snail-mail via postvæsenet. Men vi erkender, at der kan være grunde til at gemme noget af stoffet på papir, og vi ved også, at man blandt andet på restaurantskolerne rundt om i landet og i nogle af de større vinfirmaer printer avisen ud og sætter den op på en opslagstavle, så alle har en mulighed for at læse den.
Det er jo nemt at printe en webside, men det indebærer, at man får det hele med. Vil man kun printe visse dele, kan man markere hele VinAvisen (Ctrl-A), lægge den i udklipsholderen (Ctrl-C) og åbne hele historien i Word (Ctrl-V). Derefter kan man slette alt det, som man ikke vil bevare, og eventuelt justere skriftstørrelser etc., før man printer ud.
Men vi advarer: Vi har selv prøvet det med sidste uges VinAvis. Vi slettede ret meget, men alligevel var der inklusiv billeder 24 sider, som skulle printes ud...........
....... . ....................
    Flaskeholderen kan fås i Danmark
    I sidste uge skrev vi om den opfindsomme flaskeholder, der får flasken til at se ud, som om den svæver. Vi efterlyste, hvor den kunne købes her til lands, og det havde Carl Erik Larsen svaret på. Han har set den i Designertorvets butikker i Århus, hvor den koster 299 kr.
....... . ....................
39-12
....... . ....................
    Historien bag etiketten: Blue Nun
    Kan man sælge en vin, der hedder blå nonne? Ja, tyskerne kan, og de gør det først og fremmest på det britiske marked. Vinen "Blue Nun", der produceres af H. Sichel Söhne & Langguth i Traben-Trarbach i Moseldalen, har en meget stor markedsandel i Storbritannien.
    For små hundrede år siden hed vinen blot "Sichel Liebfraumilch", men i 1925 var den blevet så populær, at man besluttede sig til at lave en mere opsigtsvækkende etiket med seks nonner i brune kjoler mod en blå himmel.
    Briterne begyndte at omtale vinen som "den med den blå etiket", og så omdøbte man vinen til "Blue Nun". Det skulle dog vare indtil 1958, før nonnerne skiftede tøj og selv blev blå.
    I løbet af 70’erne og 80’erne blev der gradvist tyndet ud i flokken af nonner; først var der kun tre, og fra 1997 har der kun været én tilbage. Til gengæld sender hun forbrugerne et venligt smil, hvad hendes søstre ikke gjorde.
    * Er der læsere, som har gode historier om etiketter, hører vi meget gerne. Skriv venligst til mariette@vinavisen.dk.
...................
.....................

.............
...............
.............. .....
    Det rene pis
    Det tyske firma Donkey Products har lanceret nogle meget underholdende glas til drinks under serienavnet "Moist and Merry" (fugtig og glad).
    Hvis effekten af den tissende dreng og hund skal bevares, må glassene kun fyldes op til den angivne streg.
    Gad vide, om de sjove glas kan fås i Danmark? Vi hører gerne nærmere.
............. .....
    En kostbar smag af kokosnød
    Hvis man er vild med smagen af kokos, vil det måske være sagen med en flaske Mendis Coconut Brandy fra spiritusproducenten Mendis International. Det er verdens første brændevin fremstillet på ekstrakt af kokosnødder – efter fremstillingen har de ædle dråber modnet mindst to år på egetræsfade.
    Eneste forhindring for at kunne nyde et glas af brændevinen skulle da være prisen. En flaske koster nemlig 1 million dollars (cirka 5.4 mio. kr.), men så er den også både nummereret og signeret af firmaets grundlægger W.M. Mendis.
............. .....
........................... ...................... .
08-07/09
........................... ............. .
..................
.........................
...............
Smagning af Rom

Her på Den stærke side er vi i gang med en smagning af mørk rom. Til denne uge har vi smagt tre flasker, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.
Importører er velkomne til at sende rom-flasker til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.




Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial, Peru, 40%
450 kr., MacY
En meget mørk rom med duft af karamel og abrikoser og en skøn sød og rund smag med moden frugt og rosiner.


Plantation, Jamaica 1998, 45%
295 kr., Juul's Vin & Spiritus
Figner er det første, man tænker på, når man dufter til denne delikate rom, mens smagen er koncentreret, krydret, varm og venlig.


Flor de Caña, 7 års Grand Reserve, Nicaragua, 40%
230 kr., Strandgården
En kraftig rom, der varmer en kold vinteraften. Der er mørk karamel og lakrids over både duft og smag.
..................
..,,,,,,,.... ....
41-45
.,,,,,,,............

.................. .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    *Toscavini har optaget importen af vinene Uva fra Molise og Gracciano fra Montepulciano i Toscana.
    ,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
.,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.................... .............,,,
,

    Helene Trap (f. 1956) er født ind i vinens verden med en far, der som vinhandler tidligt lod hende smage på de gode sager.
    Med en uddannelse som erhvervssproglig korrespondent i bagagen arbejdede hun nogle år som stewardesse for flyselskabet Sterling og dernæst som korrespondent hos forskellige firmaer i København.
    Selv om der var tale om både gode og spændende jobs, kunne de i det lange løb ikke hamle op med hendes glødende interesse for vin. I 1984 blev hun ansat i sin fars vinforretning, Cort Trap Vin-Import i Fredericia, og i 1998 overtog hun roret som fjerde generation.
    I dag rummer forretningen mere end 300 vine fra hele verden samt en række spiritusmærker – blandt andet over 100 forskellige whiskymærker. Derudover fremstiller den familieejede virksomhed også selv tre forskellige slags bitter.
    Efter fyraften plejer Helene Trap sin familie, der består af ægtemanden Jesper og deres tre børn, Ellen, Emilie og Morten. Der bliver også lidt tid til overs til motion i Kvindelig Idrætsforening og Fredericia Tennisklub samt til møder i Fredericia Rotary Klub.
    Adresse: Cort Trap Vin-Import, Danmarksgade 63, 7000 Fredericia, tlf.: 75 92 06 44, fax: 75 92 11 33, e-mail: info@corttrap.dk, www.corttrap.dk.
.......... ....,,,
    Ugens vinøse billede
    Vores kontakt i det italienske vinhus Masi har sendt os dette billede fra den seneste høst i Veneto. Det illustrerer ganske godt den sortering, man i dag udsætter druerne for.
    I gamle dage hældte man i stort set alle vindistrikter druerne op i et stort kar på hjul, der så blev trillet hjem til vinhuset, mens hvepsene svirrede over de knuste druer.
    I dag lægges druerne i transportkasser, så de ikke går i stykker, og saften ikke begynder at gære, og allerede under plukningen sorterer høstfolkene druerne og undgår at medtage beskadigede dele af klaserne.
    Yderligere gås kasserne efter for blade og andet, der ikke skal med – det er det, man gør på billedet. Og ankommet til vinhuset sorteres druematerialet yderligere på et rullende bånd, hvor otte-ti personer står klar med gummihandsker, sakse og skarpe blikke.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.
.,,,,,,,
34-07/09
.,,,,,,,......
    .............
      Ugens gode spørgsmål
      Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

      Kan en vin hedde Kattebider?
      P. Chr. Schwarz har fået en tysk vin ved navn Katzenbeisser – Kattebider. – Jamen, skriver han, – hvordan kan man dog finde på at give en vin et sådant navn? Der er jo ikke langt til et andet ord med kat, som en vin meget nødigt skulle minde om.
      Katzenbeisser er godt nok et svabisk ord for en sur, kradsende vin. Men det er også navnet på et lille område (Einzellage) ved byen Lauffen i den tyske vinregion Württemberg, og her holder vinbønderne fast på, at ordet Beizer i gamle dage betød jæger. Altså kattejæger.
      Katzenbeisser er kendt for sine lette rødvine på druer som Samtrot (Silkerød), Schwarzriesling, Lemberger og Dornfelder samt Acolon, der er en krydsning mellem Lemberger og Dornfelder.
      Kattebideren er ikke det eneste sjove eller mærkelige tyske vinnavn. Her er nogle andre:
      Eselhaut (Æselskind), Goldtröpfchen (Gulddråber), Himmelreich (Himmerrige), Honinsäckel (Honningkrukke – med en seksuel undertone), Jesuitengarten (Jesuitternes have), Juffermauer (Jomfruernes mur), Kalb (Kalv), Lump (Tåbe), Nonnengarten (Nonnernes have), Saumagen (Svinemave – også navnet på en ret), Schneckenhof (Sneglenes gård), Sieben Jungfrauen (Syv jomfruer), Spinnennetz (Edderkoppens net), Ungeheuer (Uhyre), Würzhölle (Krydderurte-helvede) og Zweifelberg (Tvivlens mark).
    .............
.,,,,,, ..................

46-45
.,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 21 vine. Af disse vine var der 15, som fik mere end to stjerner, og 11, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 70 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
...................



Mousserende vin


Duval-Leroy, Fleur de Champagne, Brut, Premier Cru, Champagne, Frankrig
345 kr., Vinens Verden
En fornem champagne med fin mousse og en moden smag med citrustoner. En afgjort nydelse.


G.H. Martel & Co, Brut, Premier Cru, Champagne, Frankrig
249 kr., Vinkrogen
En helt vidunderlig champagne med en blid og harmonisk smag og en fin lille sødme.




Hvidvin


Bear Crossing, Angove’s, Chardonnay, South Australia 2006
54,95 kr., Amka
Let og venlig hvidvin med en god og ren Chardonnay-smag og tilpassede fadtoner. Flasken har skruelåg. Den femte stjerne får vinen for den meget rimelige pris.


Retamo, Chenin / Chardonnay, Catena, Argentina 2007
39,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Til den lave pris er dette en fortræffelig hvidvin. Den har en frisk frugtsmag i god balance med tilpas syre og en lang eftersmag. Flasken har skruelåg.




Rødvin


Sainte Chapelle, Vieilles Vignes, Côtes du Rhône Valréas, Frankrig 2007
84,95 kr., i denne uge (uge 2): 41,67 kr. ved 3 flasker, SuperBest
En reel og behagelig rødvin og en rigtig god madvin – til ikke alt for kraftige retter. Vinen har god, saftig frugt og bløde tanniner. Tilbudsprisen er virkelig attraktiv – den udløser den femte stjerne.


Bindi Sergardi, Chianti Colli Senesi, Frankrig 2007
79 kr., Toscavini
Let og lækker rødvin med dejlig saft og fint krydderi. Dejlig vin til lettere (italienske) retter.


Taltarni, T Series, Shiraz, Victoria, Australien 2005
59,95 kr., House of Wine
Stor, flot og moden rødvin med en intens solbær-smag og toner af cedertræ og eukalyptus og en diskret fadlagring. Flasken har skruelåg, og prisen er yderst rimelig.


Domaine La Bouscatière, Gigondas, Frankrig 2007
99,50 kr., Irma
Advarsel: Denne vin må ikke drikkes – nu! Det er en rigtig flot rødvin, der bør ligge fire-fem år; så den åbnes og rundes. Som den er nu, kan den nok drikkes, men det ville være synd.


Ogier, Les Echalas, Hermitage, Frankrig 2001
299 kr., Kvickly
Fløjsblød og meget lækker rødvin, syv år gammel, moden og fornemt udviklet. Frugt, fadlagring og tanniner – alt er gået op i en højere enhed. En dejlig vin fra Rhônedalens berømte Hermitage-høj.


Pèppoli, Antinori, Chianti Classico, Italien 2005
119 kr., Fondberg
En helt vidunderlig rødvin, harmonisk og kompleks. Den vil være fremragende til alle lettere retter, men kan også anvendes som meditationsvin.


Raywood Vineyards, Merlot, Central Coast, Californien 2006
59 kr.; ved 12 flasker: 49 kr., Solarex
En meget amerikansk rødvin – let at drikke, med markant sødme og en masse frugt. Den lave pris kan der bestemt ikke klages over.


Seagull Cabernet Sauvignon, Western Cape, Sydafrika 2007
58,50 kr., ved 6 flasker: 300 kr., Premier Cru
Nougat, chokolade og kirsebær forenes i duften af denne rødvin, mens smagen er kraftig, tør og med god frugt. Vinen slutter dog med et bid af alkohol.


Grand Circle Zinfandel, Californien, USA 2006
59,95 kr., Vinodan
En speciel men lækker rødvin på Californiens nationaldrue Zinfandel. Duften og smagen har noter af syltet frugt, og der er en markant sødme i eftersmagen, der slutter blødt og rundt.


Tre Ré, Sangiovese di Romagna, Italien 2007
52 kr., 3C-Wine
Pæn lille hakkebøffe-rødvin med venlig saft.




Sød Vin


Vin de Constance, Klein Constantia, Natural Sweet Wine, Sydafrika 2002
325 kr. for 50 cl, Amka
Superlækker hvidvin med en vidunderlig duft og en kompleks smag med dejlig frugt – kvæder, abrikoser, hvide rosiner, mango – og en fin syre, der afbalancerer sødmen. Vin de Constance blev oprindelig skabt i 1600-tallet på vingården Constantia uden for Cape Town, og den nåede berømmelsens tinder i 1700- og 1800-tallene. Den franske konge Louis-Philippe havde adskillige flasker i sin vinkælder, og Napoléon forsødede tilværelsen med den under sit eksil på St. Helena. I 1716 blev vingården delt op i den oprindelige vingård, som herefter blev kaldt for Groot Constantia (Store Constantia), og i Klein Constantia (Lille Constantia), som for en snes år siden genoptog produktionen af Vin de Constance.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.