Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 08. 2009


.....................
,,,,,,,,,,,,,,,Vin-aktuelt i uge 8
Fra 16. februar til 22. februar 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 5, ,,,,,,VinAvisen uge 6,,,,,,,,VinAvisen uge 7
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
..................
08-11
..................
Stor svindelsag i franske Aude
Myndighederne i det sydfranske departement Aude er godt i gang med at optrævle en større vinsvindelaffære. Gennem de sidste fire år har Aude årligt eksporteret 120.000 hektoliter Vin de Pays d’Oc vin til USA under foregivelse af, at der var tale om en mere ædel Pinot Noir-vin, der koster det dobbelte.
Svindelen blev opdaget, da man for nylig afstemte tallene for eksporten med tallene for produktionen af Pinot Noir i hele Languedoc-Roussillon området, som Aude er en del af. Her fremstilles der kun 50.000 hektoliter Pinot Noir-vin om året, og der er meget nøje regler for, hvor megen rødvin, der må laves på denne drue. Så den var altså rivende gal.

Har tjent millioner på de forfalskede vine
Ifølge den franske avis La Depeche er der i alt solgt forfalsket vin fra Aude for omkring 35 millioner euro (cirka 260 mio. kr.).
Adskillige vinproducenter og kooperativer samt negociantfirmaet Ducasse i Carcassone og det store vinfirma Sieur d’Arques i Limoux er under mistanke for at stå bag svindelen.
..............


De dejlige hvid- og rødvine, som fremstilles i Yarra Valley i Victoria, har vundet international anerkendelse. I disse dage hærges det 3800 hektar store vinområde af voldsomme skovbrande (foto: www.wineyarravalley.com).
    Ilden hærger i Victoria
    Gennem den seneste uges tid har vi i medierne kunnet følge den katastrofale udvikling af ildens hærgen i delstaten Victoria i det sydlige Australien. Et område på størrelse med halvdelen af Sjælland er brændt, omkring 180 mennesker har mistet livet, og flere tusinde brandfolk kæmper stadig mod flammerne.
    Brandene er selvsagt også gået ud over vinhusene i Victoria. Roundstone i Yarra Valley er brændt ned til grunden, og ejerne af Yabby Lake Vineyard i Mornington Peninsula så deres vingård gå op i flammer, men reddede sig selv og det hus, de bor i. Og hos Domaine Chandon eksploderede de mange vinflasker på lageret under den intense varme fra ilden.

    Ændret vindretning redede vinhuse
    Mange vinhuse undgik med nød og næppe at blive flammernes bytte på grund af en ændring i vindretningen forrige lørdag aften. Det gjaldt blandt andet Wedgetail Estate i Yarra Valley – ilden var ikke mere end 1 kilometer væk, da vinden skiftede kurs.
    Adskillige vinmarker brænder stadig rundt omkring i Victoria, og det er alt for tidligt at sige noget om, hvor store skaderne er. Også vinproducenter i yderkanten af de områder, hvor ilden hærger, frygter for, hvordan den tætte røg vil påvirke kvaliteten af den kommende druehøst.
    Men hjælpen er allerede på vej til de vinhuse, der har lidt tab. Flere private rigmænd samt firmaer har lovet at give en økonomisk håndsrækning – blandt andet det store australske vinfirma Foster’s, som vil bidrage med 750.000 AUD (cirka 2,9 millioner kr.). Vinfirmaet har selv mistet 40 hektar vinmarker i Yarra Valley under ildebrandene.
..................
Mindre høst i Australien
Ildebrandene i Victoria vil selvsagt gøre et vist indhug i delstatens kommende vinhøst. Men faktisk regner de australske drueavleres forening, Wine Grape Growers Australia, med en mindre høst overalt i landet på grund af den herskende hedebølge. Især de sidste fjorten dage med temperaturer op til 48 grader har gjort ubodelig skade i mange vinmarker.
I alt regner man med, at høsten i år vil komme til at ligge på 1,5 millioner tons druer, hvilket er en nedgang på 15% i forhold til 2008. Den mindre høst vil betyde et tab for drueavlerne på omkring 44 millioner AUD (cirka 169 mio. kr.).
Nogle områder er værre ramt end andre – i McLaren Vale forbereder man sig ifølge Decanter på en kun halvt så stor høst på 35.000 tons druer.
................
08-11
...................................


Nederst i La Tour er der blevet plads til en spændende vinkælder med specialbyggede reoler, der løber hele vejen rundt i to etager.
    Vandtårn med egen vinkælder
    I 1888 åbnede der i Middelfart et sindssygehospital med eget vandtårn, der kunne forsyne hospitalet med rindende vand.
    Det gamle hospital er i dag forvandlet til en bydel, og nu har vandtårnet også fået en ny funktion som en spændende ramme om konferencer, seminarer og møder. La Tour er navnet på det nye etablissement. Det betyder bare "tårn" på fransk, men leder uvilkårligt tankerne hen på det berømte vinslot i Bordeaux, Château Latour. Manden, der står bag renoveringen, har da også en hel del med vin at gøre. Det er nemlig Peter Vinding, læge og redaktør af Vinbladet.
    Der er blevet plads til det hele i det 30 meter høje tårn: mødelokale, køkken, spisesal, tre gæsteværelser og mulighed for at nyde kaffen og cognac’en med en 360 grader panoramaudsigt fra toppen.
    Og i kælderen er der indrettet en fantastisk vinkælder i to etager. Hvis man tegner sig for et såkaldt VIP medlemskab af La Tour, kan man have sine egne vine liggende i et aflåst afsnit af kælderen.
    Man kan læse meget mere om faciliteterne på La Tour’s hjemmeside.
....... ........ ...
Vrede vinhandlere i New York
I uge 52 fortalte vi om New Yorks guvernør, David Paterson, der har tænkt sig at tillade salg af vin i statens 19.000 supermarkeder. Mens supermarkederne jubler over forslaget, er der harme blandt de 2400 vin- og spiritusforretninger, som hidtil har haft eneret på vinsalget.
De frygter en stor nedgang i salget, og at flere af de mindre forretninger ender med at måtte dreje nøglen om.
Vin- og spiritusforretningerne har nu dannet en sammenslutning, "Last Store on Main Street", som skal være et talerør for deres utilfredshed.
For nylig kunne "Last Store on Main Street" præsentere myndighederne for en liste på tyve vinhuse i vindistriktet Long Island, der støtter forretningerne og bakker op om, at det stadig skal være forbudt at sælge vin i supermarkederne.
Spørgsmålet er dog, hvordan forretningerne har opnået denne opbakning, idet en stor del af vinhusene foretrækker at forholde sig neutrale. Der går nu ifølge Newsday.com rygter om, at de forretningsdrivende ikke kun har kimet vinproducenterne ned, men undertiden også har truet dem med, at de ikke længere vil handle med dem, hvis ikke de får deres fulde støtte.
.................
Til_37/09
..................
Ny fransk alkohollov på trapperne
I disse dage er den franske regering i gang med den helt store debat omkring en ny alkohollov, hvis formål er at stoppe mindreåriges drikkeri. Hele fyrre lovforslag er kommet på bordet, og flere af dem vil – hvis de vedtages – få vidtrækkende konsekvenser for den franske vinindustri.
Det er blandt andet nu, regeringen skal afgøre, om der skal indføres et forbud mod gratis smagning af vin, om det overhovedet skal være lovligt at omtale vin på Internettet, og om advarslerne på vin- og spiritusflasker skal skærpes yderligere.
Hos foreningen Vin & Société, der støtter de franske vinproducenter, er man naturligvis i oprør og kalder nogle af lovforslagene for direkte vanvittige.
Hvis alt går efter planen, skal der stemmes om de mange lovforslag i løbet af den kommende uge.
.......
Drik vin til fisken
Vi mennesker har godt af at optage de såkaldte omega-3-fedtsyrer, som vi især får ved at spise fisk, og som beskytter os mod hjertekarsygdomme og hjerneblødninger.
Nu har forskere ved det italienske Universitá Catolica di Campobasso konstateret, at man ved et moderat forbrug af alkohol får et højere indhold af omega-3-fedtsyrer – selv om man ikke spiser så meget fisk.
Alle typer alkohol har denne virkning, men vinen giver den største virkning måske på grund af dens indhold af polyfenoler. Disse antioxidanter hæmmer iltningen fra de frie radikaler.
Undersøgelsen har omfattet 1600 mennesker og er nærmere beskrevet i American Journal of Clinical Nutrition.
..................

Luksuskoncernen LVMH ejer blandt andet champagnehuset Veuve Clicquot. Og her er det ikke kun de ædle bobler, der sælger, men også en lang række tilbehør som fx denne isspand.
    Luksus sælger trods krise
    Trods den finansielle krise går det glimrende for den store franske luksuskoncern Moët Hennessy Louis Vuitton (LVMH). I 2008 steg omsætningen med 4% i forhold til 2007 til 17,2 milliarder euro (cirka 128 mia. kr.).
    Også i fjerde kvartal, hvor krisen brød ud, gik det fremad med salget ligeledes med 4%.
    Kosmetik og parfume står for den største del af stigningen, men også i salget af champagne, som omfatter mærkerne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Veuve Clicquot (Den gule Enke) og Krug, har der sidste år været en rigtig pæn fremgang. Det samme gælder koncernens salg af diverse spiritusmærker.
    2009 skulle ifølge Wein Reporter også være begyndt rigtig godt med et stigende salg i januar.
.................
34/09
.............
Californiske druer i topform
Nu er tallene for sidste års høst i Californien gjort op, og det blev til i alt 3 millioner tons druer, hvilket er 6% mindre end i 2007. Årsagen var blandt andet en bidende forårsfrost i april måned.
Til gengæld var kvaliteten af druerne i top, hvilket lover godt for vinen årgang 2008. Det eneste problem, som vinker forude, er en mulig mangel på californisk vin.
Hovedparten af de druer, der blev høstet, var Chardonnay – den mest populære drue i Californien, som hvert år udgør omkring 15% af den totale høstmængde............
..................
    Historiske vinbilleder
    Google er gået i samarbejde med det hedengangne billedblad LIFE om offentliggørelsen af LIFE’s store arkiv af billeder. Billederne er lagt ud på nettet, og søger man fx på ord som wine, drinks eller spirits, vil man kunne se en hel del gamle vinøse billeder. Eneste problem: De berømte LIFE-fotografers navne er ikke nævnt.
    LIFE blev grundlagt i 1936, og i 1972 blev bladet lagt i graven af det fremstormende fjernsyn. Siden har man forsøgt at relancere det et par gange, men i dag er LIFE uden life. Men vinbillederne ligger der altså – prøv selv at kigge på dem. Eller på nogle helt andre billeder.
...................
... ..,.,,,,,,,...
>43
.................,,,,,,

..............
Christian Aarø Mortensen er både nordisk sommelier-mester og restauratør. Her ses han (t.v.) sammen med sin gæst, Julien Barrot.
    Restaurant arrangerer vinmager-middag
    Flere vinimportører slår sig sammen med restauranter for at afholde de populære vinmager-middage – eller winemakers dinners, som de efterhånden hedder på dansk.
    Men det er usædvanligt, at en restauratør selv tager initiativet. Det gjorde Christian Aarø Mortensen på sin restaurant Prémisse i forrige uge. Han havde simpelt hen inviteret en af Châteauneuf-du-Papes unge vinmagere, som er på vej til stjernestatus i det fine gamle distrikt.
    Julien Barrot var vinmagerens navn. Han er 29 år og foreløbig sidste skud på familiens stamtræ, som siden 1300-tallet har været plantet i Châteauneuf-du-Papes jord.
    Indtil for seks år siden leverede familien vin til en négociant, der tappede og solgte vinen under eget navn, men da unge Julien – efter en grundig ønolog-uddannelse – kom til, overtalte han sin far, Christian, til egen aftapning. Deres vinhus kaldte de Domaine la Barroche.
     
    Vi nød stemningen
    Smagningen var den første i en række. Christian Aarø Mortensen har planer om at fortsætte en gang om måneden på Prémisse, så det er nok værd at holde øje med vores Aktivitetskalender. Næste gang bliver den 12. marts.
    VinAvisens udsendte var med til smagningen og nød både den raffinerede mad og de dejlige vine – og nød i det hele taget stemningen, der på ingen måde gav indtryk af, at her skulle der markedsføres vin (den vin sælger vist alligevel sig selv). Det var nærmere en hyggelig komsammen af mennesker, som alle er glade for god vin.
    Og gode var vinene, der importeres af Erik Sørensen Vin. Nedenfor er der flotte stjerner til de i alt ti vine, vi smagte.
.................
04-08
...........................................
    Bordeaux for enhver pengepung
    For mange leder navnet Bordeaux automatisk tankerne hen på fornemme slotsvine til tårnhøje priser. Men det berømte vindistrikt byder også på et hav af dejlige vine i et mere humant prisleje. Det gør vinproducentforeningen i Bordeaux, CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux), nu opmærksom på med en ny guidebog med titlen "Bordeaux – Kvalitet for alle".
    En række danske vinspecialister har blindsmagt sig gennem 148 Bordeauxvine på det danske marked – alle i prislejet mellem 50 og 180 kr. – og har udvalgt de 51 bedste vine. I guiden er vinene opdelt i tre kapitler: Vin til apéritif, vin til hverdag og vin til særlige lejligheder.
    Foruden smagekommentarer er der også gode råd til, hvilken mad der egner sig til vinene. Guiden kan downloades ved at klikke her – det tager lidt tid, for det er en stor PDF-fil.
....................................
Newzealandsk topvin til små priser
Den årlige vinfestival i Marlborough står for døren, og her vil det være muligt at købe vinen fra det førende vindistrikt til ekstra lave priser.
Årsagen er, at såvel Marlborough som de øvrige af New Zealands vinområder har fremstillet al for meget af landets berømte Sauvignon Blanc-vin sidste år – så meget, at vinproducenterne har svært ved at komme af med den.
For nogle af de newzealandske topvines vedkommende er priserne i øjeblikket halveret i forhold til priserne for blot et år siden.
..........................,,,,,,,.... .....,,,,
0-08
..,,,,,,.
    Lucian Freud på etiketten
    Hvert eneste år siden 1945 har Château Mouton Rothschild i Bordeaux ladet en berømt kunstner dekorere etiketten til slottets vin. Dali, Chagall, Picasso og Warhol er nogle af de berømtheder, der har fået tildelt opgaven. Eneste brud på kæden var årgang 2003. Her havde baronesse Philippine Rothschild valgt at pryde etiketten med et billede af sin tipoldefar, Nathaniel de Rothschild. I 2003 var det nemlig 150 år siden, at tipoldefaren havde købt det berømte vinslot.
    Nu gælder det årgang 2006, som løsgives til salg i en ikke så fjern fremtid. Og her bliver det Lucian Freud – barnebarn af Sigmund Freud – der skal stå for etiketten. Den 86-årige britiske kunstner er blandt andet kendt for sine malerier af frodige nøgne damer, der vrider sig i forskellige stillinger – et af disse blev sidste år solgt på en auktion hos Christie’s for det højeste beløb nogensinde for et maleri af en nulevende kunstner. 17,2 millioner pund (cirka 145 mio. kr.) lød hammerslaget på. Louisiana har i øvrigt haft en stor og flot udstilling af hans arbejder.

    Vin i stedet for gylden mammon
    Det er dog ikke en af de nøgne damer, der kommer til at pryde etiketten på Mouton Rothschild-vinen, men derimod en mere uskyldig tegning af en zebra, der snuser interesseret til en palme.
    Som sine forgængere i embedet får Lucian Freud ikke penge for opgaven, men derimod 120 flasker af den ædle vin, hvilket jo heller ikke er så ringe. Prisen er jo oppe i nærheden af 13.000 kr. pr. flaske.
..................
Svindler snød franske vinproducenter
Fire et halvt års fængsel. Sådan lød dommen til Dogan Arslan, en 43-årig brite, der har stået bag en omfattende vinsvindelsag.
Under foregivende af at være opkøber for en række britiske vinimportører og hoteller lykkedes det Arslan at få salgsaftaler i stand med en lang række franske vinproducenter. Efterfølgende sendte producenterne flaskerne til den adresse i London, som de havde fået opgivet, men dernæst hørte de intet. Både flaskerne og Arslan var forsvundet som dug for Solen, og betalingen for varerne kunne de godt skyde en hvid pil efter.
Arslan solgte vinen videre ad illegale veje. Da han blev afsløret i 2007, fandt politiet flasker på hans lager i Tottenham til en værdi af omkring 250.000 pund (cirka 2 millioner kr.). Det drejede sig blandt andet om vine fra P. Ferraud & Fils i Beaujolais og Château Peyfaures i Entre-deux-Mers. Man regner med, at den britiske svindler i alt har nået at sælge vin for mindst 500.000 pund (cirka 4 millioner kr.).
..................
33/09
. .................
    Legendarisk vinhund er død
    Adskillige vinhuse i USA har deres egen dejlige kæledægge, der byder besøgende velkommen. Der er ligefrem skrevet bøger med titlen "Wine Dogs USA".
    Nu er en af de mest populære vinhus-hunde i californiske Sonoma gået til de evige jagtmarker. Moose var navnet, og den tilhørte Bruce Cohn, der ejer vinhuset B.R. Cohn i Glen Ellen. Moose, der blev 11 år og var en blanding af en labrador og en engelsk bulldog, havde sin faste plads i vinhusets smagelokale. Her har tusindvis af besøgende smagt vine med den ene hånd og klappet vovsen med den anden.
    Selvfølgelig har Moose også fået sit portræt og navn på en af B.R. Cohn’s vine, Moose’s Red. Og som der står på vinhusets webside, så har vinen ligesom Moose potentialet til at blive ens bedste ven. Indtægterne fra denne særlige vin går til et dyreinternat i Sonoma.
    Bruce Cohn afholder nu en seance til ære for Moose, hvor dyrevenner fra nær og fjern kan komme med hundelegetøj, kødben og andet hundeguf, som alt sammen vil blive doneret til lokale internater. Til gengæld bliver gæsterne budt på en rigtig god vinsmagning.
..................
Fornem Bordeauxvin i kosher-udgave
Under fremstillingen af koshervin – den vin, som troende jøder bør holde sig til – skal en række regler overholdes. Der må fx kun bruges ganske bestemte gærkulturer under gæringen, og vinen pasteuriseres ofte på en særlig måde.
Der har længe været fremstillet koshervin rundt om i verden – dog har det knebet med at kunne sætte en fornem koshervin af ypperste kvalitet på bordet. Men det har det franske vinfirma IDS Wine, der har sin base i Paris, rådet bod på. For otte år siden begyndte det at hellige sig fremstillingen af Bordeaux-koshervin i topklasse. Produktionen er foregået i samarbejde med nogle af vindistriktets førende vinslotte – i dag findes der fx en kosher-udgave af vinen fra det berømte Château Smith Haut Lafitte på markedet.
Samtlige trin under produktionen af vinene – lige fra høsten af druerne til tapning af vinen på flasker – overvåges nøje af en rabbiner, der sørger for, at alt sker i overensstemmelse med de ortodokse regler. Til sidst giver rabbineren så flaskerne et godkendelsens stempel.,,,,......
..................

................
Kardinal Bellarmino, Kætternes Hammer (Carlo Merolli), formaner broderligt den stakkels Galileo Galilei.
    Dansk vinimportør går til filmen
    Det danske filmselskab Danish Doc Production har med Lars Becker-Larsen som instruktør og Erik Norsker som fotograf lavet en dokumentarfilm, "Den bevægede Jord", om 1500-tallets astronomer, Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Newton.
    Filmen er produceret for blandt andet Det Danske Filminstitut og DR TV – og minsandten, om ikke den har en dansk vinimportør i en rolle som italiensk kardinal, nemlig Carlo Merolli.
    Carlo Merolli er med i 15-20 sekunder og taler italiensk, og han påstår selv, at han allerede har fået en mail fra en anden halvitaliener, nemlig Robert de Niro: – Bravo Carlo, way to go!
    Den tror vi så på.
    Et uddrag af filmen, der varer 52 minutter, kan ses ved at klikke her, og den flotte scene med den kardinalede vinhandler har vi valgt som denne uges STORE billede nedenfor.
... .. .,,,,,....
05-08
... ...............................


................
    Automatisk proptrækker
    Det amerikanske firma Brookstone er kommet med en automatisk proptrækker, der nok kan være relevant, så længe ikke alle flasker har fået skruelåg.
    Proptrækkeren med den indbyggede motor og det genopladelige batteri står i en holder med indbygget lader i bunden. Bag på holderen er der en krog, og på den hænger en folieskærer – der dog ikke er automatisk.
    Når flaskens folie har fået skåret toppen af, sætter man proptrækkeren ned over proppen, trykker på en knap – og vups, skrues proppen op.
    Ifølge Wired, det amerikanske magasin for computernørder, er der nok strøm i en opladning til 30 flasker.
    I USA koster proptrækkeren 40 dollars. Hvis den kommer på det danske marked, vender vi tilbage til den.
...............
Slægtskab mellem druer og fodbold
Vinbyen Asti i den italienske provins Piemonte er bedst kendt for sin mousserende vin asti spumante. Men der fremstilles også en ungdommelig rødvin på den blå drue Grignolino d’Asti, som man dyrker på bjergskråningerne rundt om byen. Det har man gjort siden 1700-tallet, uden at hverken druen eller vinen har vakt den store opmærksomhed i resten af verden.
Det vil brancheforeningen Terra d’Asti, der repræsenterer Asti’s vinproducenter, nu til at gøre noget ved. Ifølge foreningen ville Grignolino-druen, hvis den var en fodboldspiller, bære trøjen med nummeret 7 – en trøje, som har ry for at have beklædt de mest talentfulde og oprørske spillere rundt om i verden.
Med denne sammenligning har Terra d’Asti givet bolden op til en international konkurrence om det litterære værk, som bedst beskriver et slægtskab mellem druen og fodboldverdenen. Konkurrencen skulle gerne give markedsføringen af druen og de rødvine, den forvandles, et spark i den rigtige retning.
Det lyder lidt vanvittigt, men bliver spændende at se resultatet. Deadline for indsendelse af bidrag til konkurrencen er 11. april.

Champagneglas af guld og diamanter
Det bør være en meget fornem flaske champagne, som nydes af disse champagneglas. Prisen er 400.000 dollars (cirka 2,3 millioner dkr.), men glassene er også fremstillet efter alle kunstens regler. Det er den australske designer John Calleija, der har kreeret dem, og de skulle ifølge ham selv være verdens dyreste champagneglas.
Det har taget fem juvelerer tre måneder at fremstille glassene, som er skåret ud af kvartsblokke og dekoreret med i alt 1700 lyserøde og hvide diamanter. Stilkene er af 18 karat guld, og hvert glas vejer 250 g.
Til de læsere, der overvejer at købe glassene, kan vi oplyse, at de er en postgang for sent på den. De to glas er allerede solgt til en australsk forretningsmand.
..............
>33/09
..... ........

Foto: Deutsches Weininstitut.
    Mere om nedkøling af vin
    I sidste uge skrev vi om, at det ikke er nok at komme isterninger i en kølespand til vinflasker. Der skal også vand i spanden, så kulden fra terningerne kan overføres effektivt til flasken.
    Det har afledt en mail fra en af vore læsere, Karsten Holmbo:
    – Blot en tilføjelse, skriver han. – Men der er en forklaring på, hvorfor isspande ikke er højere, end de er.
    – Det gælder nemlig om, at proppen ikke bliver afkølet. Kommer kork ned under en temperatur på 7-8 grader, bliver proppen meget hård og stiv. Og hvis den yderligere er behandlet med paraffin eller voks, hvad mange korkpropper er, virker dette lag ikke mere som et smøremiddel, men snarere som en form for lim.
    – Hvis proppen er blevet nedkølet – fx fordi flasken har været på gæstevisit i en fryser – kan det være en god idé lige at holde den øverste ende af flasken ind under en hane med lunkent vand.

    Det er altså rødvin og ikke hvidvin
    I samme åndedrag spurgte vi i sidste uge, om der var nogle af vore læsere, der havde prøvet at bede en tjener om en kølespand til en flaske rødvin.
    Det har Sven Sparholt, der er formand for Bornholm’s Vinklub, gjort adskillige gange – næsten hver gang, han er ude at spise. Som han skriver til os, så findes der selvfølgelig restauranter, der er omhyggelige med at servere vinene ved de rette temperaturer, men hovedparten af dem serverer efter hans mening rødvinene alt for varme ved en stuetemperatur på 23-25 grader.
    Når Sven Sparholt så beder om en vinkøler, løfter tjenerne som regel øjenbrynene i forundring. Nogle leverer køleren med en let hovedrysten, mens andre påpeger, at det altså er en rødvin og ikke en hvidvin, han har bestilt.

    Lærevillig tjener
    Frank Lindgaard Larsen har også høstet erfaring med tjeneres holdning til afkølede rødvine. Til en krydret ret bestilte han en Amarone, som jo er en kraftig sag med et højt alkoholindhold og bestemt ingen nydelse, når den – som det her var tilfældet denne varme sommerdag – holdt en temperatur på omkring 25 grader. Den unge tjener studsede over ønsket om en kølespand med vand og isterninger – det havde han aldrig været ude for før, men han kom med spanden og spurgte et stykke tid efter, om vinen havde nået den rette temperatur. Så der er altså håb forude …
..............


Kat i Æg står der på etiketten, der ligeledes er æggeformet.
    Stegt Ged og Kat i Æg
    Vi har tidligere skrevet om vinene Goats do Roam (Geder Strejfer Om) og Goat Roti (Stegt Ged), som fremstilles af det sydafrikanske vinhus Fairviews.
    Da vinene kom på markedet, vakte de oprør hos franskmændene, idet navnene jo unægtelig ligger meget tæt op ad Côtes-du-Rhône og Côte-Rôtie. Den franske appellations-myndighed INAO forsøgte uden held at få vinene forbudt på det amerikanske marked, hvor de gik som varmt brød.
    For nylig dukkede der endnu en af disse "parodi-vine" op på markedet. Og denne gang er der tale om en fransk vin fra Côtes du Ventoux. Navnet er Chat-en-Oeuf (Kat i Æg), som straks leder tankerne hen på Châteauneuf (du-Pape). Hvad INAO siger til det kuriøse navn, vides endnu ikke.
........................
39-12
...................................
    Historien bag etiketten: Château Cos d’Estournel
    På etiketten til det berømte 2. cru-slot i Saint-Estèphe er der et billede af en kinesisk bygning med pagodetage. Men det er nu ikke et kinesisk palads. Det er heller ikke et slot. Det er en chai – en overjordisk vinkælder, som man har dem i Bordeaux.
    Ejendommen blev i 1810 købt af en vinbonde ved navn Gaspard d’Estournel. Han var også hestehandler, og når han købte araberheste i Mellemøsten, betalte han for dem med vin fra slottet.
    På en af sine rejser kom han imidlertid ikke af med al den medbragte vin. Han måtte tage den med hjem igen – og ved hjemkomsten opdagede han, at rumleriet i skibets bund havde modnet vinen.
    Efter den dag sendte han al sin vin på en tur frem og tilbage til Arabien, før han solgte den. Men der skulle også gøres reklame for den "orientalske" vin, og derfor lavede han inde i Bordeaux by et udsalg, formet som en eksotisk park – Københavns Tivoli var ikke den første park af den slags.
    Selve château’et skulle også være orientalsk, og det blev det. I dag står det som en fantastisk bygning, der – næsten – lige så godt kunne være opført i Kina.
..................
06-09
....,,,,...,,,,
.....................

.............
.


    ...........


    Croft Pink er en ny smart og rosa portvin, som skal tiltrække de unge forbrugere.
      Portvin "on the rocks"
      Der var engang, hvor portvinen gik sin sejrsgang i Europa – hvor damer nippede til den af små glas, og hvor karaflerne med den dejlige hedvin havde sin faste plads i herreværelserne.
      I dag er salget for nedadgående, og i 2008 nåede det ifølge Port Wine Institute (IVDP) ned på det laveste niveau i de sidste fem år. Der blev i alt solgt 119 millioner flasker, hvilket var en nedgang på 5% i forhold til 2007. I værdi var der tale om et fald på 7,1% til 375 millioner euro (cirka 2,8 milliarder kr.).
      Nedgangen i salget skyldes blandt andet, at portvin ikke rigtig er kommet ind i varmen hos de unge forbrugere. Det prøver portvinshusene nu at afhjælpe ved at lancere nye smarte portvinsprodukter som fx Niepoort Junior og den rosa portvin Croft Pink, som det anbefales at drikke afkølet eller "on the rocks".
    ...........
..........,,,,,.......,,.v..............
08-07/09
. .....,,,,,,,.,,,,,, ...................,,,
..................
.
........................
    ...............
      Smagning af armagnac

      Her på Den stærke side er vi i gang med en smagning af armagnac. Her er de næste smagte flasker, og alle anmeldelser samler vi på en særlig side.
      Importører er velkomne til at sende armagnac-flasker til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.





      Delord XO, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
      425 kr., Qualityworld
      Der er modne grønne druer med et strejf af lys chokolade over duften af denne dejlige armagnac. Smagen er utrolig blød og rund med noter af korender og en del sødme i eftersmagen. Et hit til den, der synes, at armagnac er en kradsbørstig sag.


      Marcel Trepout VSOP, 8 år, Armagnac, Frankrig, 40%
      345 kr., Vin Kompagniet
      Vanille, koncentreret druesaft og abrikos møder næsen, når man lugter til denne armagnac. Smagen er fyldig, fuld af frugt, lang og blød.


      Château de Maniban VSOP, Bas Armagnac, Frankrig 40%
      285 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
      En udmærket armagnac, der har en frisk duft og smag med toner af lyse rosiner og blommer.
      ..................
...................
34/07
.,,,,,,,,,,,,,,,,,
........
...................... .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Gravesen Vine har optaget importen af vinhuset Azienda Agricola Ceuso fra Sicilien.
    * EstWine.dk har optaget importen af vine fra Killibinbin i Langhorn Creek samt fra Some Young Punks i Clare Valley, begge i South Australia. ,,,,,,
    * Valuewine udvider nu salget fra online-vinhandel til også at have åbent for lagersalg. Det sker foreløbig hver torsdag fra kl. 17-18 fra adressen Grundtvigsvej 5, kælderen, 1864 Frederiksberg C.
    * Orla Farmann, den kendte sommelier på Munkebjerg Hotels restaurant Tree-Top, har valgt at gå på pension den 1. marts.
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af vine fra følgende vinhuse i Californien: Lillian Winery, McPrice Myers Wine Company, Herman Story Wines og Barrel 27, alle Central Coast i Santa Barbera County, samt vinene fra Showket Vineyards i Oakville. Derudover har vinfirmaet fået det skandinaviske agentur på vinene fra Mark West og Avalon i Napa Valley, Californien.
    ,,,,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
. ........................
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
....................,,,
,

    Mads Stensgaard (f. 1968) er vokset op i Hørsholm i et hjem, hvor interessen for vin var i højsædet. Første skridt på karrierevejen – efter en afsluttet eksamen som cand.oecon. fra Århus Universitet i 1994 – havde dog intet med vin at gøre. Det var et job som marketingchef hos TV Danmark, som han bestred indtil 1997. Men dernæst gik turen videre til posten som produktchef hos Vingaarden i Odense, hvor han fik ansvaret for firmaets portefølje af spiritusmærker. Året efter blev også vinmærkerne hans ansvarsområde, og siden da er hans vininteresse og -viden blevet skærpet år efter år.
    Mads Stensgaard fulgte med, da Vingaarden i 2001 blev købt af V&S Group, og i 2004 blev han udnævnt til vice president med ansvar for V&S Wine’s aktiviteter i Danmark.
    Han fulgte også med, da det franske firma Pernod Ricard købte V&S Group i 2008.
    Det samme gjorde Kjær & Sommerfeldt, Københavns ældste vinforretning, der slog dørene op i 1875. Da det blev besluttet, at forretningen skulle sælges fra, sprang Mads Stensgaard til som køber sammen med to eksterne investorer og en række ledende medarbejdere.
    I dag er han som direktør i Kjær & Sommerfeldt i fuld gang med at finde på nye tiltag, der kan profilere og udvikle den gamle, hæderkronede vinforretning. En spændende bog om Kjær & Sommerfeldts historie har været første skud på stammen.
    Mads Stensgaard er en travl mand, og energien til at klare dagens dont finder han blandt andet i sportens verden. Han har en fortid som professionel ishockeyspiller på landsholdet og dyrker i dag old boys ishockey. Om sommeren står den på sejlads og windsurfing og om vinteren på skiløb. Derudover plejer han familien, der består af hustruen Sus og "prinsesserne" Nanna på 12 år og Cille på 10 år.
    Adresse: Kjær & Sommerfeldt, Gammel Mønt 4, 1117 København K, tlf.: 70156500 fax: 33 16 01 03, e-mail: ksc@kogs.dk, www.kogs.dk.
................ . .......... .

..,,,,,,,.,,,,,,,.... .
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger seks billeder.
.,,,,,.......,,
...............................
    6 Den danske vinimportør Carlo Merolli som italiensk kardinal i en engelsksproget dokumentarfilm om 1500-tallets store astronomer (foto © Danish Doc Production)
    ...............
..................
34-07/09
.....................
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 30 vine. Af disse vine var der 23, som fik mere end to stjerner, og 19, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 107 stjerner og i gennemsnit 3,6 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
...................
Smagningen af vinene fra Domaine la Barroche


Cuvée Terroir, Domaine la Barroche, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2006
200 kr., Erik Sørensen Vin
Ret let rødvin med en lille græskant i duften og en smag i perfekt balance med bløde tanniner og diskret fadlagring. Vinen er lavet på 100% Grenache.


Cuvée Reserve, Domaine la Barroche, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2005
240 kr., Erik Sørensen Vin
Herlig Rhône-rødvin på druerne Grenache, Mourvèdre, Cinsault og Syrah. Den har en fint krydret duft og en vidunderlig smag med en let tørhed, der står godt til mad. Den kan drikkes nu, men lad den gerne ligge til 2015.


Signature, Domaine la Barroche, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2006
330 kr., Erik Sørensen Vin
En flot og kraftig duft og en fløjlsblød, krydret smag. Sådan er denne fornemme rødvin, der er fremragende til mad.


Fiancée, Domaine la Barroche, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2004, 2005 og 2006
290 kr. for 04 og 05, 450 kr. for 06, Erik Sørensen Vin
Fiancée – forlovet. Eller måske rettere ægteskab, nemlig mellem to druer, den maskuline Grenache og den feminine Syrah (som vinenes skaber, Julien Barrot, beskrev det). Alle tre årgange er meget flotte og delikate med lækker frugt i fornem balance med bløde tanniner. Det er kraftige vine – 2006 har 15% alkohol – men de virker ikke sprittede. Vinene kan drikkes nu, men må meget gerne ligge ti år fra årgangen.


Pure, Domaine la Barroche, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2004, 2005 og 2006
400 kr. for 04 og 05, 500 kr. for 06, Erik Sørensen Vin
Pure, ren, dvs. 100% Grenache og 100% gamle vinstokke. Alle tre årgange er fornemme, men ved afslutningen på den store smagning syntes vi bedst om 06. Det er en helt vidunderlig Châteauneuf med en kompleks og fornem smag.




Hvidvin


Gunderloch, Riesling, Kabinett, Rheinhessen, Tyskland 2007
118 kr., Vinens Verden
Elegant og meget lækker hvidvin. Den har en fin duft og en kompleks smag med frisk frugt, en vis fedme, en lille sødme og mineralske toner. De tyskere kan altså noget … – også sætte skruelåg på en flaske.


Bouquet de Printemps, Domaine Jean-Marc Bernhard, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 2007
59,95 kr., The Wine Company
Liflig og læskende hvidvin med blød frugt i fin harmoni med syren. Pinot Blanc fra Alsace er som regel glimrende til mad. Det gælder også denne vin.


Hartenberg, Weisser Riesling, Stellenbosch, Sydafrika 2007
89 kr., Tedeum Vin
Overordentlig lækker hvidvin med en liflig, ret kraftig duft og en blød, saftig smag med tilpas syre. Vinen er velegnet til mange retter, til en frokost eller som terrassevin – når den tid kommer.


Firefinch, Sauvignon Blanc, Robertson, Sydafrika 2008
69 kr., Oxholm Vin
Vellavet hvidvin på den gode, friske Sauvignon-drue med alle dens karakteristika – hyldeblomst, grønne æbler, nyslået græs, citrussyre … Flasken har skruelåg.




Rosévin


Etamines, Tavel, Frankrig 2007
69,50 kr., Irma
Når man for tyve år siden skulle have en rosé, skulle den være fra Tavel i Rhônedalen. I dag laves der rosé alle mulige steder, men her er altså en Tavel – og en virkelig god Tavel. Rubinrød i glasset, liflig i næsen og dejlig i munden med en vis tørhed, der gør den til en god følgesvend til mad.




Rødvin


Montessu, Isola dei Nuraghi IGT, Italien 2005
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne fortræffelige rødvin kommer fra familien della Rocchetta, der også laver den berømte Sassicaia. Vinen har en dejlig duft, en saftig, afrundet smag og en blød garvesyre.


Atteca, Old Vines, Calatayud, Spanien 2007
99 kr., Valuewine.dk
Rødvin på over 100 år gamle vinstokke i 900 meters højde. Vinen er harmonisk med blød, fyldig frugt, krydderi, chokolade, en let sødme og en lang eftersmag.


Plaisir de Merle, Shiraz, Paarl, Sydafrika 2006
129 kr., Amka
Fornem og meget lækker rødvin med en liflig duft og en bred, blød og fremragende smag,


La Chapinère, Gamay, Touraine, Frankrig 2007
56 kr., Vinimperiet
Let og saftig rødvin fra Loiredalen. En glimrende og billig vin, der er fremragende til en frokost eller lettere retter. Skænk den gerne let afkølet.


Villa Ada, Chianti, Italien 2006
49,95 kr., Kvickly
Denne lette og dejlige rødvin er fremstillet på økologisk dyrkede druer. Den har en ren frugtsmag, og til den yderst rimelige pris er den lidt af et fund.


Ca’Barone, Villa Vinea, Cabernet, Veneto IGT, Italien 2006
99,95 kr., i denne uge (uge 8): 50 kr., SuperBest
Krydret duft og en saftig frugtsmag med toner af kirsebær, hindbær, solbær … En rigtig dejlig rødvin og til tilbudsprisen lidt af et kup.


Castroviejo, Tempranillo, Rioja, Spanien 2007
59 kr., Vinens Verden
Rødvin med en forførende lækker smag – en vin i god balance. Og den lave pris kan man i hvert fald ikke klage over.


Aigle Noir, Cape Blend, Remhoogte Estate, Stellenbosch, Sydafrika 2006
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Der er det hele i denne rødvin – muskler, sødme, krydderi, frugt og alkohol (15½%). Godt på vej til portvin, men flot er den unægtelig – og til en rimelig pris.


Reserve des Fustiers, Gigondas, Frankrig 2007
109,95 kr., i denne uge (uge 8): 69 kr., Kvickly
Fornem Rhône-rødvin med liflig duft og en harmonisk smag, der breder sig i munden med lækker frugt med lidt grape i syren. Til tilbudsprisen er den lidt af et kup.


Terre de Mistral, Côtes du Rhône, Frankrig 2007
49,95 kr. ved 12 flasker, Piaf Vinhandel
Rødvin med en lidt speciel duft og smag i retning af kogte æbler – eller måske er det hyben eller kvæde. Men det er da en venlig vin.


Capitel della Crosara, Ripasso, Valpolicella Classico, Italien 2006
119 kr., U&Wine
Rar og venlig rødvin uden ripasso’ens muskler. I smagen er der kirsebær og sødme.


Tawe, Syrah, San Juan, Argentina 2007
74 kr. ved 6 flasker, Los Andes.dk
Pæn hverdags-rødvin med fylde og frugt.


Kendall-Jackson, Vintner’s Reserve, Zinfandel, Californien 2006
154,95 kr., Amka
En imødekommende rødvin med frugtfylde og fin sødme – en vin, som mange vil kunne lide. Helt billig er den ikke.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.