Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 23. 2009



.....................
Vin-aktuelt i uge 23
Fra 1. juni til 7. juni 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 20, ,,,,,,VinAvisen uge 21,,,,,,,,VinAvisen uge 22
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

......... .................... ..... . . . ............. .............. .....

33/09


........ ....................


    < Tre af billederne viser nogle af de skader, som haglene forvoldte på Château de Hauxs vinmarker. Blade, skud og blomsterstande er knækket af og ligger på jorden, og sår på vinstokkenes grene vil give risiko for angreb af sygdomme. Nederst ses nogle kæmpehagl, der vejede mere end 15 g stykket, samt et havebord, som blev gennemhullet af haglene.

........ ....................
Nyt angreb af hagl i Bordeaux
Som vi fortalte i uge 21, blev Bordeaux ramt af to frygteligt haglvejr, som flere steder ribbede vinstokkene for blade og nye skud.
Det andet haglvejr gik også ud over det danskejede Château de Haux i Premières Côtes de Bordeaux. Men det skulle blive værre. Man havde dårligt nok nået at slikke sårene efter haglvejret, før et nyt uvejr rullede ind over distriktet om aftenen den 25. maj.
Vi er blevet ramt igen, skriver slottets salgschef, Kristoffer H. Gellert, til os, og denne gang med endnu større kraft. Alle vinduerne på sydsiden af slottet er blevet smadret af store hagl. Der var en øredøvende lyd fra de tunge nedslag, og vores biler fik knust lygteglassene og blev fulde af buler.

Meget lokalt uvejr
– I mange af vore parceller er samtlige skud, blade og blomsterstande brækket af og ligger nu ved fødderne af vinstokkene.
På andre vinstokke er blomsterstandene ganske vist bevarede, men bladene ovenover dem mangler. Og uden bladene dannes der ikke fotosyntese og dermed energi til de kommende drueklaser, så de kan udvikle sig.
Fra de parceller, der er hårdest ramt, får vi ingen druer i år, og vi må muligvis allerede nu begynde på vinterbeskæringen, så planterne ikke udvikler sig forkert.
Uvejret var dog meget lokalt, så vi har heldigvis også parceller, som overhovedet ikke er berørte – blandt andet på Château Saint Pierre la Mitre 15 kilometer fra Château de Haux. (Begge slotte ejes af firmaet Franske Vingårde A/S).

Skyldes global opvarmning
Kristoffer H. Gellert har talt med Peter Find Andersen, der ejer Château Gourran, som ligeledes ligger i Premières Côtes de Bordeaux. Han er også pilot og kender derfor en del til vind og vejr.
Ifølge ham skyldes disse exceptionelt voldsomme haglvejr, at kraftige kolde jetstrømme fra nord flytter kold polarluft ned over egne med relativ varm og fugtig luft. Dette skaber en ustabil atmosfære og dermed grobund for bygedannelser af tropiske dimensioner.
Peter Find Andersen kalder uvejrene et godt eksempel på de klimaforandringer, der – uanset årsag – sker på grund af den globale opvarmning af atmosfæren.
Hvis man klikker her, kan man se en lille film, som Kristoffer H. Gellert har optaget under haglvejret.
......... .............. ..... ....................


46-45


.... ..
Vinforbruget på verdensplan
"The Global Drinks Market: Impact Databank Review and Forecast" kommer hvert år med en oversigt over det globale vinforbrug.
Nu er den udgave, der dækker situationen for 2008, udkommet, og den byder på flere interessante tal. Nedenfor bringer vi et udpluk af oplysningerne.

Vinverdenen i tal
* Globalt faldt vinforbruget for tredje år i træk, og man regner med, at nedgangen vil fortsætte i hvert fald endnu et par år.
* Sidste år blev der drukket 3,5 liter vin pr. indbygger på verdensplan, hvilket var en liter mindre end i 1990 og det laveste i de sidste 40 år.
* Frankrig og Italien tegnede sig for et betydeligt fald i forbruget. I 1980 stod de to lande tilsammen for 45% af det samlede vinforbrug – sidste år lød tallet på 24%.
* Mens der i Frankrig og Italien blev drukket henholdsvis 51 og 44 liter vin pr. indbygger, lå det gennemsnitlige forbrug pr. hoved i USA på kun 9 liter.
* I år 2000 nød indbyggerne i EU’s dengang femten medlemslande 57% af al den vin, der blev drukket på verdensplan – i alt 24,8 milliarder flasker. Trods optagelsen af tolv nye medlemslande er vinforbruget i EU faldet. I 1995 lå det på 30 liter pr. indbygger – sidste år var det nede på 28 liter.
* I både Australien, Canada, Sydafrika, Chile, Indien, Taiwan, Sydkorea og Norge har der i 2008 været fremgang at spore i vinforbruget.
......... .............. ..... ....................



Der er masser af muligheder for smukke vandreture på Sylt. Snart laves der også tysk vin på øen. Foto: Sylter Friesendörfer.

    Tyskerne rykker mod nord
    Tysklands nordligst beliggende vinmarker har hidtil været dem i Mecklenburg-Vorpommern langs Elben i den nordøstlige del af landet.
    Men nu skal der ifølge Deutsche Weininstitut (DWI) anlægges vinmarker i Slesvig-Holsten – den nordligste af de tyske delstater – på øen Sylt.
    Denne ø, der ligger cirka 15 km vest for Danmark, er ellers bedst kendt som et ferieparadis for folk med glæde ved strand, vand og naturoplevelser.
    Vinmarkerne vil levere druer til almindelig Landwein, og de første flasker forventes på markedet i 2011 eller 2012.

......... .............. ..... ....................
Opgradering af Prosecco
Italienernes svar på franskmændenes AOC (Appellation d'Origine Contrólée) er DOC (Denominazione di Origine Controllata) og DOCG (Denominazione di Origine Controllata et Garantita). Sidstnævnte geografiske betegnelse gives kun til de allerbedste distrikter i Italien.
I appellationen Prosecco di Conegliano e Valdobbiadene DOC i Veneto-regionen fremstilles Italiens berømte let mousserende vin Prosecco opkaldt efter druen af samme navn. Og fra og med årgang 2009 vil appellationen blive forfremmet til en DOCG-appellation.
Derudover vil den del af Prosecco-området, som hidtil har haft status af IGT (Indicazione Geografica Tipica) blive opgraderet til DOC. IGT svarer til Frankrigs Vin de Pays og Tysklands Landweine.
Sidste år bragte vi en serie postkort fra Prosecco-land. Den kan ses ved at klikke her.

Skrappere regler
Der er således opgraderinger til Prosecco over hele linjen. Desuden indføres der en række nye regler, der blandt andet indebærer skrappere krav til Prosecco DOC og DOCG.
Det maksimale høstudbytte reduceres for DOC-områdets vedkommende fra 180 til 126 hektoliter pr. hektar og for DOCG-området fra 95 til 90 hektoliter.
I sidste ende vil den mindre høstmængde betyde, at priserne på vinene vil stige.
En anden ny regel, som træder i kraft til august, går ud på, at det kun er vinproducenter inden for DOC og DOCG-områderne, der må anvende navnet Prosecco på etiketterne.
..... ........

>33/09


....... ......
Bulldozere i vinmark fra 1838
Der hersker ifølge WineSpectator vrede i øjeblikket blandt vinelskere i South Australia, et af Australiens førende vinområder. Vinfirmaet Constellation Wines har nemlig solgt den gamle vinmark Stony Hill i distriktet McLaren Vale til entreprenørfirmaet Pioneer Homes, og snart vil bulldozere forberede grunden til et større rækkehusbyggeri.
Stony Hill er ikke bare en gammel vinmark, men den ældste overhovedet i South Australia og dermed den, der lagde grunden til områdets nu så blomstrende vinindustri.
Den blev tilplantet med Cabernet Sauvignon i 1838 af briten John Reynell.

For dyr at vedligeholde
Selv om Stony Hill har rødder 171 år tilbage i tiden, så er den siden grundlæggelsen blevet nyplantet flere gange. De nuværende vinstokke er således omkring 25 år gamle.
Før Pioneer Homes forvandler vinmarken til byggegrund, vil vinstokkene blive flyttet til andre vinmarker – lover man hos Constellation Wines.
Vinfirmaet har også ytret, at det krævede store overvejelser at sælge marken, men at man er nødt til at tænke i økonomiske baner i disse tider. Det kniber med at skaffe vand nok til marken, og der er stadig større og større udgifter forbundet med at vedligeholde den.
Men det lægger ikke en dæmper på de oprørte gemytter, der mener, at vinmarken er et historisk monument og derfor burde fredes.
......... .............. ..... ....................



En glad Pernille Folkersen, der just har fået sit eksamensbevis som sommelier fra Vinakademiet samt et rejsediplom fra ViniPortugal. Til daglig arbejder hun i Raadhuskælderen i Roskilde.
......... .............. ..... ....................

    Stipendier til Portugal
    For tredje år i træk har brancheorganisationen ViniPortugal uddelt rejsestipendier til særligt lovende, nyudklækkede sommelierer i Norden. Det er op til studiestedernes ledere at udvælge stipendie-modtagerne.
    I Danmark er valget faldet på Pernille Folkersen, der er uddannet på Vinakademiet og Anne Christine Knudsen fra Copenhagen Hospitality College.
    Sammen med de øvrige udvalgte sommelierer fra de andre nordiske lande skal de til efteråret på en fire dages rundtur i Portugal. Her skal de besøge en række vingårde og lære meget mere om de portugisiske druesorter og vine...... .......

Den kostbare jord i Pomerol
En række vinslotte, der ejer vinmarker i Pomerol, har siden tidernes morgen fremstillet deres vine i vinerier lige uden for den berømte appellation.
Nu kræver en ny lov, vedtaget af vinproducentforeningen Syndicat Viticole de Pomerol, at al Pomerol-vin fra og med år 2018 skal vinificeres inden for appellationens grænser.
Den ny lov har fået sine indædte modstandere. Priserne på jord i Pomerol koster en formue – omkring 1 million euro (cirka 7,4 mio. kr.) pr. hektar. Så for mange vinproducenter vil det være en uoverskuelig økonomisk udgift, hvis de skal købe jord og opføre en vineri i selve Pomerol.

Påvirker ikke kvaliteten
Der blev stemt om den nye lov, og omkring tyve af appellationens vinproducenter stemte imod – heriblandt ejeren af Château Vray Croix de Gay, Paul Goldschmidt.
Han ytrer ifølge Decanter, at han ikke vil have råd til at bygge et helt nyt vineri bare for at kunne fremstille sine 20.000 flasker Pomerol-vin. Og han kan ikke se, at det kan gøre noget, at han vinificerer vinen lige på den anden side af grænsen til appellationen det påvirker jo ikke på nogen måde kvaliteten af vinen.
Hos et andet af vinslottene i Pomerol, Château la Conseillante, har man et bud på den gyldne middelvej – nemlig at kræve, at nye medlemmer af vinproducentforeningen skal følge den nye lov, og så lade de vinslotte, der i hundrede år eller mere har fremstillet vinen uden for appellationen, fortsætte med det. ......... ..
.....,,,,,,,,,...

20-25+33-38

.... .......


    1000 flasker Cheval Blanc under hammeren
    Château Cheval Blanc i Saint Émilion, der er klassificeret Premier Grand Cru Classé A, er et af Bordeaux’s mest berømte vinslotte.
    For første gang nogensinde bliver 1000 flasker fra vinslottets egen samling af Cheval Blanc-vine sat til salg på en celeber auktion hos Sotheby’s i London.
    Auktionen, der bliver afholdt den 17. juni, omfatter samtlige årgange fra år 1900 til 1995, hvilket dermed også vil sige legendariske årgange som 1921, 1928, 1947 og 1949.
    Nogle af flaskerne er ifølge Decanter så gamle, at de er mundblæste, og de ældste af dem er i nyere tid blevet omproppede og toppet med vin fra samme årgange.

......... .............. ..... ....................
En konkurrence på Tempranillo
Tempranillo er Spaniens store rødvinsdrue – den, der giver vinene krop og sjæl.
For at sætte fokus på druen og på alle de dejlige spanske vine, den bliver forvandlet til, arrangerer den spanske ønolog-forening, Federación Española de Asociaciones de Enólogos (FEAE), hvert år en storstilet konkurrence, Tempranillos al Mundo.
Der er tale om en international vinkonkurrence – selv om hovedparten af vinene kommer fra Spanien.

Diskvalificeret på grund af propsmag
I år blev konkurrencen afholdt i Stockholm, og her blev hele 400 vine blindsmagt af et 45 mand stort dommerpanel i løbet af de to dage, den varede. Vinene omfattede både rosévine, helt unge og friske rødvine og vine, der havde modnet længe på egetræsfade.
62 vine fik sølv og 46 guld – de fleste kom fra de førende spanske vindistrikter Rioja og Ribera del Duero.
En enkelt vin – vinderen over alle de andre – fik storguld, og her faldt valget på Durón Reserva 2005 fra Ribera del Duero.
Ifølge www.wownews.se var der også en thailandsk vin på Tempranillo-druen med i konkurrencen. Den blev dog diskvalificeret, da samtlige af de tre flasker, der blev skænket for dommerne, var proppede. De burde jo have haft skruelåg …
Vi hører gerne, om "storguld-vinen" kan fås i Danmark.
......... .............. ..... ....................

08-07/09


.... ....... ...
Stor vinimport til Hong Kong
Som tidligere nævnt gør Hong Kong i disse år en stor indsats for at blive fremtidens platform for den internationale vinhandel med Asien.
Af samme årsag fjernede regionen i februar 2008 den told på 40%, som var pålagt importerede vine. Og det har givet pote. Sidste år blev der importeret vin for hele 370 millioner dollars (cirka 2 milliarder kr.), hvilket var en stigning på 80% i forhold til 2007.
For importen af amerikansk vin var der fra februar sidste år til og med samme måned i år tale om en stigning på hele 500%.
Adskillige udenlandske vinfirmaer har også i det sidste års tid valgt at slå sig ned i Hong Kong, hvor der med hele 12.000 restauranter – hvoraf de 22 er blevet tildelt Michelin-stjerner – er rigtig gode afsætningsmuligheder for vin.
... .............. .....
Den går bare ikke
Det franske Champagne-distrikt vogter forståeligt nok over sit navn med næb og klør. Der er blevet lovet bål, brand og retssager til de italienske, spanske og amerikanske vinproducenter, der gennem tiderne har forsøgt at sætte det attraktive ord på etiketten af deres boblevine.
For nylig kom et ægtepar, Kyra og Stuart Holley, der bor i den australske by Coffs Harbour, i klemme ved at bruge navnet Champagne – dog i en lidt anden sammenhæng.
Ifølge Daily Telegraph har de netop åbnet et lille firma, der sælger luksusvarer – heriblandt flere champagner – samt leverer gavekurve med lækkerierne til kundernes adresser.
Ægteparret valgte at kalde firmaet for ”Champagne Messenger” (champagne-budbringeren), men det skulle de ikke have gjort.
Så snart navnet var officielt registreret, fik de et brev fra de advokater, der repræsenterer vinproducentforeningen i Champagne, CIVC (Comité Interprofessionel du Vin de Champagne).
Af brevet fremgik det, at firmaets navn ville skade navnet Champagne på australsk jord og dermed champagneproducenternes kommercielle interesser.
Det australske ægtepar har ikke tænkt sig at tage kampen op med CIVC og har nu omdøbt firmaet til "Bubbly to Go". Men de stiller sig lidt måbende over for brevet. Som de siger, så ville de jo faktisk øge champagnehusenes omsætning ved at sælge deres flasker.
......... .............. ..... ....................



Kvindelige vinmagere vinder terræn i en ellers mandsdomineret fransk vinindustri. Nu har de dannet en forening kun for kvinder.

    Kun for kvinder
    En helt ny forening i Frankrig har set dagens lys. "Femmes de Vin" (Vinens Kvinder) hedder den, og den består foreløbig af omkring 80 kvindelige vinmagere fra hele landet.
    Målet med foreningen er blandt andet at slå et slag for vin i forbindelse med miljømæssige hensyn, selskabelighed og gastronomi.
    Kvinderne ønsker også at skabe større respekt omkring vinens verden gennem undervisning. Og så vil de selvfølgelig sætte fokus på Frankrigs efterhånden mange kvindelige vinmagere.
    Man kan læse mere om foreningen ved at klikke her og møde et udvalg af kvinderne ved dette års Vinexpo, der afholdes i Bordeaux fra den 21. til 25. juni.

....... ......
Kodeord: VinAvisen
Per Storm har sin egen lille garageimport, Vinesse, af blandt andet tysk hvidvin. I forbindelse med en smagning – se øverste arrangement i aktivitetskalenderen – har han fået en god og sjov idé: De besøgende, der møder på til smagningen og siger ”VinAvisen”, vil få mulighed for at smage nogle ekstra gode topvine. Måske en idé til efterlevelse ... Måse


34-07/09


... ....... ...,,,,,,,
Constellation skærer ned
Det store vin- og spiritusfirma Constellation er godt i gang med at indskrænke og skrue ned for udgifterne.
For nylig lød det, at 300 ansatte – heriblandt flere direktører – vil blive afskediget i den australske gren af firmaet.
Nu har Constellation ifølge Decanter også besluttet at lukke vinhuset RH Phillips i Californien med virkning fra den 1. september.
Produktionen af vinhusets to vine, Toasted Head og Night Harvest – der til sammen udgør 9 millioner flasker om året – vil blive flyttet til et andet californisk vinhus, Woodbridge, der ligeledes ejes af Constellation. Med sammenlægningen vil firmaet uden tvivl kunne spare nogle penge.
......... .............. ..... ....................



De mindre og "billigere" udgaver til 14.600 kr. af den kostbare champagne fra Leon Verres.

    Champagne med pels og diamanter
    Luksusfirmaet Leon Verres Luxury Group har lanceret verdens absolut dyreste flaske champagne, Le Billionaire Champagne.
    Der er i alt fremstillet fem flasker – alle af størrelsen Salmanazar, der indeholder 9 liter eller 12 normale flasker. Foruden indholdet, som firmaet lover er af bedste karat, er flaskerne iklædt pelsfrakker med flere hundrede påsatte diamanter.
    Prisen for en enkelt flaske svarer til 14,6 millioner kr. Og fire af flaskerne er allerede afsat til nogle ultrarige russere og kinesere.
    Den sidste flaske bliver sendt på en turné, hvor den vil blive udstillet udvalgte steder rundt om i verden. Til sidst skal den så sælges på en velgørenhedsauktion.
    Hvis man ikke lige har råd til at byde med, når den kommer under hammeren, er der også mulighed for at købe almindelige 75 cl’s flasker – ligeledes med pels og diamanter – for den nette sum af 14.600 kr. flasken.

......... .............. ..... ....................
Rumænien satser på hjemmemarkedet
I 2005 eksporterede Rumænien 270.000 hektoliter vin – i 2008 var tallet næsten halveret til 141.000 hektoliter. Den største aftager af rumænsk vin sidste år var Italien. Dernæst fulgte Tyskland, Kina, Rusland og Storbritannien.
Ifølge Vitisphere skyldes nedgangen i eksporten, at den rumænske vinindustri i disse år satser målrettet på det hjemlige marked. Her har vinforbruget været konstant stigende i de sidste otte år – og her kan de rumænske vinhuse få en højere pris for deres vine end i udlandet....hj.. ..
.. ....... ...
Øget vinproduktion i Tjekkiet
Det er kun få tjekkiske vine, vi finder på de danske forretningshylder. Men faktisk er der godt gang i vinproduktionen i Tjekkiet – i 2008 nåede den for første gange op på 820.000 hektoliter, hvoraf det meste, nemlig 508.000 hektoliter, er hvidvin.
Arealet af vinmarker i landet er da også – med statslig støtte – øget fra 11.236 hektar i år 2000 til omkring 17.000 hektar sidste år.
Også forbruget af vin i Tjekkiet er steget og ligger i dag på 18 liter pr. indbygger om året.
Men de tjekkiske vinproducenter får ifølge Vitisphere også øget konkurrence fra den stigende mængde importerede vine. I 2008 lå importen på cirka 1,6 millioner hektoliter, hvilket var en stigning på 114.000 hektoliter i forhold til året før.
...hj.

Til_37/09


... ....... ........
Vinen smager af Tandoori og stegt gås
Asien er et ekspanderende marked for salget af vin, og stadig flere vine fra de europæiske vinlande indtager forretningshylderne i Kina, Japan og Singapore.
Men når det gælder de europæiske vinskribenters anmeldelser og beskrivelser af vinene, kniber det for mange asiatiske forbrugere. Teksterne er selvfølgelig blevet oversat, men det er ifølge Decanter langt fra nok. Vinskribenterne er nødt til langsomt men sikkert at pejle sig ind på en vinterminologi, som appellerer til de asiatiske forbrugere.
Et typisk eksempel er, når man i Vesten beskriver en rødvin på Shiraz-druen som en vin, der har noter af sort peber, bacon og vildtkød. Asiaterne ville meget bedre kunne forstå det, hvis der stod, at vinen havde noter af Tandoori-krydderi, char siu (grillstegt svinekød) og stegt gås.
.............. ........


    Bourgogne på japansk
    Bourgognes vinproducentforening BIVB har netop lanceret en japansk udgave af sin hjemmeside. Det har man ment var nødvendigt, da Japan er det tredje største aftagerland af Bourgognevin.
    Den nye webside, der både henvender sig vinbranchefolk og forbrugere i Japan, informerer om alt lige fra distriktets vinhistorie til druesorter og producenter.
    Flot ser siden jo ud med alle de skrifttegn - バーガンディbetyder Bourgogne, og sådan er det hele vejen ...
    Hvis det alligevel kniber med at læse teksten, kan man jo altid klikke sig ind på den danske udgave af hjemmesiden.

... ............ .....
Fransk vinkrise på tv
Kees Graste stammer fra Holland, har boet tyve år i Danmark og bor nu i Frankrig, hvor han ejer vinslottet Château Peyriac de Mer i sydfranske Languedoc.
Kees Graste har gjort os opmærksom på, at man under den "Tour Europa", som DR laver i anledning af parlamentsvalget, nu er nået til Frankrig. Og at man her har valgt den franske vinkrise som tema.
De franske vinproducenter – og ikke mindst dem, der har deres vinhuse i Languedoc – står over for store problemer, blandt andet i form af den skærpede konkurrence fra de oversøiske vinlande.
Ved at klikke her kommer man ind på DR’s hjemmeside, hvor man under "Nyheder" kan se tv-indslaget. Kees Graste har desuden medvirket i et lille interview, der kan ses ved at klikke her.
......... .............. ..... ....................

34/09



......... ...........
    Historien bag etiketten:
    Slottet i Buçaco-skoven
    En portugisisk "kultvin" er den fra slottet i Buçaco-skoven. Vinen er så "kultet", at man kun kan nyde den som gæst på slottet samt i nogle få portugisiske toprestauranter.
    Buçaco-slottet skulle have været et kongeligt sommerslot, men det blev det aldrig. I stedet tog det navneforandring til Palace Hotel.
    Det var kong Carlos d.1., der ønskede et slot i neo-manuelinsk marcipan-stil, så han fik en teatermaler, Luigi Manini fra operaen i Lissabon, til at tegne det.
    Carlos blev imidlertid snigmyrdet, kort før slottet stod færdigt for præcis 100 år siden i 1909, og hans efterfølger, Manuel d.2., blev afsat året efter, da Portugal blev en republik. Manuel nåede kun en hurtig weekend i de prægtige omgivelser sammen med en fransk dansepige.
    I 1917 lejede staten slottet ud til hotelmanden Alexandre de Almeida, hvis familie stadig tager sig af det. Almeida grundlagde den vinkælder, hvis ædle dråber skænkes til gæsterne på slottet.
    Et ophold på det utrolige slot er bestemt værd at overveje, hvis ens kreditkort ikke er alt for smalt.
.,,, ..,............,,,,,,,,,,.,,......... ......
.....................

.............
.


    ...........


      Vodka med smag af bacon
      Det er en kendt sag, at der foruden den gode gammeldags vandklare vodka også findes sødmefulde vodkaer med smagstilsætning af alt lige fra jordbær til vanille.
      Nu er der også kommet en vodka på markedet med smag af krydret bacon. Bakon Vodka hedder den, og det har taget det amerikanske firma bag den, Black Rock Spirits, to år at udvikle en opskrift, som ramte plet. Præcis hvordan, man får bacon-smagen ned i flaskerne, er en forretningshemmelighed.
      Foreløbig fås den spritnye vodka kun i USA.

    ...........
.... ....... ......hj.. ........ ......h ............... .............. .....

04/07



... ...... ......... .............. ..... ....................
....
...... ............... ......... .... ............ .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Gravesen Vine har fået importen af vinene fra Tommaso Bussola i det italienske Valpolicella.
    * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra Trequanda i Toscana og Cantina Negrar i Veneto.
    * Ranimex Vine har optaget importen af vinene fra Churchview Estate, Margaret River, Australien.
    * Altia Denmark overtager 1. juni agenturet på Champagne Jacquart for Danmark, inklusive dansk duty free og grænsehandel.,,,,
    * Vin med Smag har optaget importen af vine fra vinhuset Stintzi i Hüsseren-les-Châteaux i Alsace og fra vinhuset les Grandes Serres i Châteauneuf-du-Pape. --,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
........... ....... .....,,,,,,,............. .

20-25+33-38


... .....,,,,,,,...................... ..


    Ugens vinøse billede
    Leif Nielsen har været på ferie i Chile, hvor han blandt andet besøgte vinhuset Viu Manent i vindistriktet Colchagua.
    Her fik han både en rundvisning samt en tur i hestevogn gennem vinmarkerne – selvfølgelig efterfulgt af nogle smagsprøver på de dejlige vine.
    Det var varmt i vejret, men da han kom tilbage til den bil, han havde lejet, var den dejlig kølig. Han havde nemlig fået anvist en parkeringsplads under et imponerende "tag" af tunge og tætte vindrueklaser. De kødfulde druer bliver ikke brugt til vinfremstilling, men nydes som de er.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder - faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

.. .............. ..................... .

>43


............. .
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
....... ......hj..
...............................
    21 Et rigtig tidligt forårsbillede fra en vej ved Schloßbökelheim i den tyske vinregion Nahe. I området fremstilles Riesling-vin af virkelig høj kavlitet til en rimelig penge (Foto: © Erik Andersen)
    ...............
.... .... ...... .............,. . .... ........
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 20, som fik mere end to stjerner, og hele 14, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 90 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,



Hvidvin


Skærsøgaard Orion Classic, Regional Vin fra Jylland, Danmark 2008
145 kr., H.J. Hansen og Magasin
En dejlig hvidvin, der har et strejf af melon i duften og en frisk smag af citrusfrugter og modne pærer. Eftersmagen er delikat, lang og fin. Godt gået Danmark!


Domaine Jean-Marc Bernhard, Vieilles Vignes, Riesling, Alsace, Frankrig 2007
80 kr., The Wine Company
Frisk hvidvin med god Riesling-karakter – en vis tørhed, citrusfrugter, en god, rank syre og mineralske toner. En dejlig vin til fisk og skaldyr – eller blot til kølige glas under en parasol på en sommerlig dag.


Ferñao Pires, Branco, Vinho Regional Estremadura, Portugal 2008
59 kr., Portugisisk Vinkælder
Meget lækker hvidvin med en blød, let fed frugtsmag og toner af citrus. En meget anvendelig vin. Rimelig pris.


David Nieuwoudt, Ghost Corner, Sémillon, Elim, Sydafrika 2008
156 kr.; 140,42 kr. ved 12 flasker, Syd Afrika Vinimport
En rigtig god hvidvin med en liflig duft og en frisk, sommerlig smag med elegant, diskret fadlagring og tilpas syre. Glimrende til mad, men også alene.


Mount Riley Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2008
94,95 kr., Amka
En dejlig hvidvin, der med sin duft og smag af eksotiske frugter er typisk for Sauvignon Blanc-druen. Smagen er delikat, fuld af frisk frugt og med en god syre til mad.



Rosévin


Castello di Ama, Rosato, Toscana IGT, Italien 2007
85 kr.; indtil 15. august: 75 kr. ved 6 flasker, Jysk Vin
Dette her er rigtig vin. Rosévin, men ikke en sødlig jordbærsaft, som man af og til får. Vinen har en god struktur og syre, der gør, at den er fortræffelig til mad. Men den egner sig også som terrassevin.


Château de Brégançon, Cru Classé, Réserve du Château, Côtes de Provence, Frankrig 2007
89,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En dejlig og let rosévin med en skøn laksefarve og duft og smag af hindbær og skovjordbær.


La Basia, Chiaretto, Garda Classico, Italien 2008
75 kr., Carlo Merolli
En varm roséfarve i glasset, en blomstrende duft og en smag af grape og lidt jordbær. Sådan er denne rosévin.



Rødvin


Bioitalia, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien 2007
85 kr., U&Wine
En rigtig god og meget italiensk rødvin. Den er koncentreret, fuld af moden frugt, let krydret og med et strejf af trøfler i eftersmagen. Den har også en god syre, der gør den yderst velegnet til mad.


La Regola, Montescudaio Rosso, Italien 2004
154 kr., Wineimporters
En meget flot rødvin på druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. En vin, der siger: Her kommer jeg med saft og kraft. Kom med en stor bøf. Eller hent grillen …


39, Petite Sirah, Lake County, Californien 2006
89,95 kr., Wine Group
Lækker rødvin med en harmonisk, kompleks og blød frugtsmag. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Soluna, Premium, Organic, Malbec, Argentina 2005
99,50 kr., Irma
Superflot rødvin på økologisk dyrkede druer. Den har en fint krydret duft og en varm, blød smag med mange facetter – læder, tobak, lakrids, kaffe. En dejlig vin, der er forsynet med Fairtrade-mærke.


Château Campredon, Vieilles Vignes, Saint-Chinian, Frankrig 2006
59,95 kr., SuperBest
Dejlig sydfransk rødvin – en vin med god fyldig frugt og en lille sødme. Den femte stjerne får den for den rimelige pris.


Bilton, Cabernet Sauvignon, Sydafrika 2005
99 kr., Valuewine.dk
Her sker der noget! Sikke en flot og kraftig rødvin. Den har et flot billede af Cabernet-druen, intenst, afrundet, modent. Giv den en lige så flot bøf.


Cellier des Chartreux, Merlot, Vin de Pays du Gard, Frankrig 2007
69,50 kr.; 59,50 kr. ved 6 flasker, Norton Vinimport
Venlig rødvin med afrundet frugt og en rar sødme. Meget anvendelig, når der er mange gæster.


Domaine Bonhomme, Vin de Pays des Coteaux de Peyriac, Frankrig 2006
49 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En ret enkel rødvin med en udpræget duft og smag af kirsebær.


Uncastellum, Agricultura Ecológica, Tierra Ribera del Gállego-Cinco Villas, Spanien 2006
77 kr., 70 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
Rødvin på økologisk dyrkede druer, udpræget til mad. I smagen er der toner af grape. Okay hverdags-vin.


Feudo Arancio, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2007
59,95 kr., Strandgården
Enkel rødvin med frugtfylde og markant sødme.



Sød Vin


Bersano, Brachetto, Piemonte, Italien
89 kr., Kjær & Sommerfeldt
Piemontes let perlende rosé på druen Brachetto er et charmerende, men ret sjældent bekendtskab. Her er den i en sødlig udgave, der næsten er bedst egnet til en dessert. Men har man en sød tand, er den lige sagen. Som apéritif kan den også være et godt alternativ til en Kir Royale – den med bobler og solbærlikør.


Moscati d’Asti, Cascina Piancanelli, Asti, Italien 2008
65 kr., Langhe Vine
En dejlig sød mousserende vin. Den er let og liflig med smag af friske æbler og modne pærer. Med et alkoholindhold på kun 5% er det en mild vin, der fx kan nydes til en dessert eller kage midt på dagen.
 


Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.