Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 28. 2009

,,,,,




.....................
Vin-aktuelt i uge 28
Fra 6. juli til 12. juli 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 25, ,,,,,,VinAvisen uge 26,,,,,,,,VinAvisen uge 27
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

....... ......
Australsk kultvin med glasprop
Den australske vinproducent Penfolds fremstiller en række forskellige vine, heriblandt Australiens mest berømte og kostbare vin, Grange.
Også hos Penfolds vinker man ifølge Decanter gerne farvel til korkproppen – og dermed til problemet med proppede vine – for i stedet at bruge alternative lukninger på vinflaskerne.
Nu er vinhusets chefvinmager, Peter Gago, begyndt at eksperimentere med en ganske særlig glasprop på nogle kasser af Grange 2006.
Den minder ikke på nogen måde om den glasprop, Vino-Lok, som flere tyske vinhuse benytter, hvor en ring af silikone sørger for, at proppen slutter helt tæt til flaskehalsen. Derimod imiterer den glasprop, som Penfolds satser på, korkproppens evne til at lade en anelse luft trænge ind til vinen – noget, som Peter Gago mener er absolut nødvendigt for modningen af fornemme vine.
Går alt vel, vil Penfolds bede om en økonomisk håndsrækning fra moderselskabet Foster’s, så projektet for alvor kan blive ført ud i livet. ... ....... ........
....... ......
    Sensation i agurketiden
    Mens VinAvisen’s redaktion var ferielukket, bragte nogle aviser en nyhed, som de vist selv troede var en sensation: "Dyr Barolo fuld af fup".
    Nyheden havde aviserne fundet i den statsunderstøttede hjemmeside Videnskab.dk, og flere fornuftige og kyndige mennesker havde efterfølgende let ved at lukke luften ud af "sensationen".
    Det viste sig, at avisskriverierne byggede på en ti år gammel undersøgelse, hvor et par danske forskere havde målt indholdet af kulstof-14 i en række vine og konstateret, at vinenes aldre ikke svarede til årstallene på etiketterne.
     
    Undersøgelsen faldt til jorden
    Videnskab.dk og aviserne talte også om, at de dyre årgangsvine bevidst var spædet op med vin af dårlig kvalitet – en kvalitet, som man under ingen omstændigheder kan måle via kulstof-14 metoden. De talte om afsløring af fusk og humbug, snyd og svindel – uden dog at fremlægge konkrete navne.
    Historien om, at vinenes alder var forkert kunne imidlertid nemt tilbagevises ved at pege på, at man i Barolo-appellationen har tilladelse til at tilsætte op til 15% vin af samme vintype fra en anden årgang.
    Denne regel gælder også for andre italienske appellationer som Barbaresco, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
    Dette var forskerne ikke klar over, og dermed faldt deres ti år gamle undersøgelse til jorden.
    Men aviserne havde da fået noget at skrive om i den magre agurketid.
....... ......
Lovforslag om rosé skrottet
I uge 13 skrev vi om et lovforslag fra EU, der gik ud på at tillade at blande rosévin af hvid- og rødvin. Forslaget har vakt harme i mange af de europæiske vinlande – blandt andet i Frankrig, Italien og Spanien.
En blanding af de to vine har intet at gøre med rigtig rosé – hverken når det gælder farven eller smagen, lyder det fra vinindustrien i disse lande.
Der er blevet protesteret i lange baner og demonstreret uden for EU’s hovedkvarter i Bruxelles.
Og protesterne har rent faktisk givet resultater. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, der oprindelig kom med forslaget, trækker det nu tilbage.
Meningen med forslaget var at gøre de europæiske rosévine mere konkurrencedygtige over for de oversøiske, som ofte benytter sig af denne mere enkle metode til fremstilling af rosé.,,
....... ......

34-07/09


... ....... ...
Tomme flasker genbrugt til svindlervin
En professor ved Free University of Bolzano, Günter Schamel, er kommet med en noget opsigtsvækkende teori. Han har nøje gransket 260 auktioner over tomme vinflasker på internetauktionen eBay. Og her har det slået ham, hvor stort et antal tomme fornemme vinflasker, der sælges til skyhøje priser.
Det har fået Schamel til at fundere over, om ikke de mange fine flasker bliver brugt til en omfattende svindel-industri, hvor flaskerne genfyldes med billigere vin og dernæst sælges i dyre domme.
En tom flaske Château Lafite-Rothschild årgang 1982 er fx hos eBay gået for 100 euro (cirka 750 kr.). Det er mange penge, men havde flasken været fuld af den ædle vin, ville den have indbragt langt mere.
Men hvad så med propperne? Vinkendere, der køber en fornem ældre vin i en restaurant, vil ofte undersøge proppen nærmere, hvorved forfalskningen kunne opdages.
Ifølge New York Times er det dog ikke usandsynligt, at der findes et sort marked, hvor man kan købe de gamle propper eller måske endda et marked for forfalskede propper.
....... ......


Flere af Château de Seguins vinstokke blev maltrakterede af kæmpehaglene.
    Flere haglskader i Bordeaux
    I uge 20 og 23 bragte vi et par reportager fra Château de Haux, der med al tydelighed viste, hvor hårdt de haglbyger, der for nylig hærgede Bordeaux, havde ramt slottets vinmarker.
    Nu melder også det danskejede Château de Seguin i Bordeaux-distriktet Entre-Deux-Mers om alvorlige skader. Her er det gået ud over samtlige vinmarker, og man regner med at op til 20% af vinstokkene har lidt mere eller mindre skade.
    De mange sårede vinstokke er selvsagt udsatte for sygdomsangreb. Men heldigvis var det tørvejr dagen efter haglbygerne, så man kunne spraye dem med et middel mod svamp og meldug.
    Ifølge Château de Seguin er skaderne sket så tidligt på sæsonen, at der er håb om, at en del af de beskadigede vinstokke kan nå at komme sig.
.................,... .....,
Alsace til toner af jazz
Startskuddet for jazzfestivalen i København har netop lydt, og indtil d. 12. juli fyldes hovedstaden af muntre toner. Igen i år afholder tre af byens gode restauranter Alsace-tema, så længe festivalen står på.
Hos Peder Oxe vil man fx kunne nyde en menu bestående af unghanepaté, ørred i Riesling og blommetærte, mens Bøf og Ost disker op med løgtærte, unghane i Riesling og hjemmebagt rabarbertærte. Begge restauranter ligger på det hyggelige Gråbrødre Torv.
Og i Nyhavn byder Cap Horn på friske blåmuslinger dampet i Pinot Blanc og serveret med friskfanget fisk efterfulgt af to slags franske oste.
Samtlige menuer koster 295 kr. (normalpris 345) og for kun 125 kr. (normalpris 150 kr.) ekstra, kan man få tre glas dejlig Alsace-vin til.

Godt gået Danmark!
For få dage siden afholdtes finalen i Gourmand World Cookbook Award i Paris. Prisen, der blev indstiftet for tolv år siden, omfatter i alt 58 kategorier inden for mad- og vinbøger.
Danmark placerede sig rigtig godt i år ved sammenlagt at blive den 10. bedste på verdensplan, når det gælder den slags udgivelser.
Foruden et par priser til danske kogebøger, indtog hele to danske vinbøger tredjepladserne i hver sin kategori.
Den ene er Tore Scheels "Vinbogen – en verden af vin", som blev udnævnt til at være den tredjebedste vin-uddannelses bog i verden. Den anden er Søren Franks "Vinene fra Bourgogne", som løb med titlen som den tredje bedste bog om fransk vin.
Vi har anmeldt begge bøger i VinAvisen i henholdsvis uge 37 og uge 39 i 2008.,,,,,
....... ......

34/09



......... ......
Rekord mange udstillere på Vinexpo
D. 25. juni lukkede og slukkede Vinexpo for denne gang. Vinproducenter og vinhandlere fra hele 48 lande var valfartet til den store vinbranchemesse i Bordeaux for at præsentere og smage, skabe nye kontakter og kontrakter og for at tage pulsen på, hvad der rør sig i vinindustrien.
For de besøgendes vedkommende var der en nedgang i antallet på 6% til 47.000 i forhold til år 2007, hvor den forrige Vinexpo løb af stabelen. Til gengæld var der ifølge Winespectator et meget stort antal gæster fra de asiatiske lande, hvilket understreger Asiens stigende betydning som en arena for den internationale vinhandel.
Også under de traditionelle besøg på Bordeaux's førende vinslotte mærkede man asiaternes fremmarch. Fra Cos d’Estournel lød det, at omkring 40% af alle de besøgende var fra Kina og andre asiatiske lande.
Når det gjaldt udstillerne, var der derimod tale om en rekord på hele 2400, og for første gang deltog også Sverige, Polen og Belarus.
Flere af de førende vinproducenter var imidlertid ikke at finde blandt udstillerne. Det gjaldt blandt andet Boisset fra Frankrig, spanske Torres og de amerikanske producenter Gallo og Constellation Brands.

En opsang til Bordeaux
I forbindelse med Vinexpo blev der afholdt en konference, og i nogle af talerne fik såvel Bordeaux som resten af det vinøse Frankrig hårde ord med på vejen.
– Frankrig har brug for at få styr på sine alvorlige infrastrukturmæssige problemer, lød det fra den australske professor Tony Spawton. Og han fortsatte: – Det faktum, at verdens førende vinregion er nødt til at destillere overskudsvin, er et dårligt tegn. Bordeaux burde kunne sælge hver en dråbe.
Professoren kritiserede ligeledes Bordeaux for at være for fokuseret på Robert Parker og hans vinbedømmelser, ligesom han hævdede, at 1. Cru’erne i dag i højere grad betragtes som luksusprodukter end som vin.
Spawton opfordrede ifølge Decanter også de mindre kendte franske vinproducenter til at slutte sig sammen i kooperativer. Det gør producenterne i stigende omfang i både Spanien og Italien, hvilket gør det lettere for dem at overleve. I Frankrig derimod står tiden stille.
Den engelske vinskribent Robert Joseph, som også fremstiller vin på fransk jord, lukkede ligeledes op for sluserne i sin tale. Han påpegede, at den franske vinindustri er alt for dårlig til at markedsføre vinene – undtagen når det gælder champagne. Joseph kritiserede også Bordeaux’s négocianter for at bruge ufine salgsmetoder, hvor kunderne bliver "bestukket" til at købe vinene.
....... ......


    Per Pallesens glæde ved vin
    Skuespilleren Per Pallesen er en af dem, der har gjort en stor indsats for at sprede det gode budskab om, at vin er dejligt.
    Gennem syv år optrådte han i TV2’s morgenprogram, hvor han og Tim Vollerslev snakkede vin og smagte vin. Nu har han udgivet en vinbog, hvori han dog selv har skrevet to kapitler (Glæden ved vin, Thanning & Appel, 168 sider, 249,95 kr.). Resten af bogen har han fået gode venner til at skrive, og det er der kommet en underholdende krønike ud af.
    De fleste af vennerne skriver faktisk rigtig godt, og det er hyggeligt at dele deres oplevelser i bogens korte kapitler.
    Her er de vin- og madmennesker samt et par skuespillere, som læseren møder i bogen:
    Prins Henrik, Anne Juel Christensen, Rolf Madsen, Flemming Jensen, James Price, Ole-Jørgen Larsen, Michael Meyerheim, Tim Vollerslev, Anders Normann, Malene Smidt Hertz, Kurt Thyregod, Guido Lolli, Jacob Kocemba, Jacob Morild, Leif Rasmussen, Per Buhl, Søren Østergaard, Jan ”Cocotte” Pedersen, Regner Jensen, Jens Wittrup Willumsen, Jørgen Steen Larsen og Peter Sick. Foruden som nævnt Per Pallesen selv. Bogen er ødselt illustreret med tegninger af Claus Seidel.

....... ......

>43


........ ..
18 postkort fra Moscato-land
Her kommer de sidste fire postkort i vores løbende serie fra Ankers vinrejse til det italienske Piemonte. Hele serien har vi lagt på en særlig side.
......................


................
Med sine store druer er Favorita en populær spisedrue i Piemonte. Til vinfremstilling fortrænges den mere og mere af Chardonnay og Arneis.

    15. postkort fra Moscato-land
    Favorita, kongehusets favorit
    En hvidvin på druen Favorita var ny for os. Sådan en havde vi aldrig smagt, og druen er da heller ikke særlig udbredt i Piemonte.
    Vi mødte vinen under besøget på enoteca’et i Mango, og det var et yderst behageligt møde. Det er en rigtig dejlig drue med en aroma lidt i retning af pære.
    Piemonte hørte under kongehuset af Savoyen, og på enoteca’et fortalte man os, at denne hvidvin var en favorit ved hoffet, og at det var derfor, druen fik sit navn.
    Nyere DNA-forskning har vist, at Favorita er identisk med druerne Pigato og Vermentino, der findes i Liguria, dvs. regionen omkring Genova med de små kystbyer i Cinque Terre.

....... ......


................
Formanden for Cantina Alice Bel Colle, Claudio Negrino, har kun lavet et mindre parti af kooperativets krydrede hedvin, "Rosso di Sera".

    16. postkort fra Moscato-land
    En Barbera med kinin
    På det lille kooperativ Cantina Alice Bel Colle blev vi præsenteret for en aromatiseret rødvin – en piemontensisk specialitet, som kun kendes af få.
    Vinen "Rosso di Sera" er en Barbera d’Asti-vin, som er tilsat diverse aromatiske urter: Først og fremmest bark fra kinatræet (Cinchona), men også gentianrod, kryddernelliker, kardemomme, stjerneanis, rabarber, kommen, vanille og andre aromaer. Yderligere er der tilsat sukker samt alkohol op til 18%.
    Kinabark indeholder kinin, som er et virksomt middel mod malaria, og vine som disse havde derfor deres faste plads i vinbondens medicinskab.
    I dag er de fremragende dessertvine til især chokoladeholdige kager, men de bruges også som aperitif og som et folkekært fordøjelsesfremmende middel.
    I den åbne flaske mister vinen kun lidt af sin intensitet og kan holde i månedsvis.

..... .............. .....

33/09


..... ............ .....


................
Gemma Chinato på Barolo, to gange Yppocras Liquore di Vino på Montepulciano d’Abruzzo, Capellano Chinato på Barolo og Calisaja 99 på Pinot Nero.

    17. postkort fra Moscato-land
    Kinin-vine i Danmark
    Vi fandt den aromatiserede Barbera-vin så interessant, at vi – da vi var vel hjemme i Danmark – spurgte Carlo Merolli, om der findes noget lignende på det danske marked.
    – Jo da, svarede han. – Jeg importerer faktisk fire forskellige mærker, blandt andet en Barolo Chinato, der laves på en god Barolo; heri ligger faktisk hemmeligheden.
    – Jeg har også noget så usædvanligt som en Pinot Nero Chinato, der er lavet af Natale Simonetta fra Cascina Baricchi.
    Traditionen med de krydrede hedvine findes ikke kun i Piemonte, men også andre steder i Italien. Fx kan nævnes Vinpepato fra Siena og Yppocras fra Abruzzerne.
    Yppocras er en hybenkradser, opkaldt efter oldtidens store læge Hipokrates – ham med lægeeden.
    Carlo Merolli lod os smage de interessante kinin-vine, og nedenfor i ugens smageliste bringer vi vore kommentarer.

................

................
En af Barberos medarbejdere lægger en overraskelse i hvert chokoladeæg, før han samler de to halvdele. Italienske børn ville blive skuffede, hvis ikke de fandt en lille bil, et puslespil eller lignende i ægget.

    18. postkort fra Moscato-land
    Søde sager til Moscato d’Asti
    Til hvad skal man skænke den søde Moscato d’Asti? Hos slikfirmaet Barbero er man ikke i tvivl: Chokolade og ikke mindst torrone, dvs. hvid nougat med nødder eller mandler. Men en nøddekage eller vanilleis er nu også gode forslag.
    D. Barbero er et gammelt familiefirma i Asti, grundlagt i 1883, og i et hus midt i byen laver det to meget fornemme produkter: Om vinteren og op til påske laver det påskeæg og resten af året den hvide torrone.
    Firmaet tager imod turister, og vi var der, mens de lavede chokoladeæg – æg i alle mulige størrelser fra små æg, der kunne glide lige ind i munden, til store æg, som var 60-70 cm høje. Alt lavet som fineste håndarbejde og af den mest lækre chokolade.
    Kommer man til Asti, skal man gøre sig selv den tjeneste at besøge D. Barbero – og forkøbe sig i den lille butik med de søde sager.

....... ......
Lys for enden af tunnellen
Den verdensomspændende økonomiske krise har selvfølgelig også ramt vinens verden. Men ifølge www.wownews.se er der noget, der tyder på, at gunstigere tider vinker forude, når det gælder vinene i den dyre ende af prisskalaen.
Ifølge Live-Ex, en platform for handel med vin, er priserne på verdens mest eftertragtede vine nemlig stigende.
I sidste halvdel af 2008 faldt priserne ellers med hele 25%, og den værste måned var oktober med et fald på 12%.
Fra januar til og med juni i år steg priserne derimod med 4,6%, og selv om der er et stykke vej endnu, er der ingen tvivl om, at investerings-vine vil kunne indbringe langt flere penge nu end for et halvt år siden.
....... ......

>33/09


....... ......
Skruelåg til let mousserende vine
Den italienske skruelågs-fabrikant Guala er netop kommet på markedet med et skruelåg til let mousserende vine. Moss hedder låget, som kan bruges til vine med et tryk på 2 bar, hvilket næsten svarer til trykket i et bildæk. Champagne har et tryk på hele 5-6 bar.
Det nye skruelåg har allerede vundet indpas hos Brasiliens største producent af mousserende vin, Salton Winery; det bruges til vinhusets nye vinserie, Lunae Frisante.
Også flere argentinske producenter er begyndt at anvende låget på deres flasker.


På bedste Mr. Bean-manér kæmper den italienske skuespiller Arnaldo Mongini med at få proppen op af vinflasken. Flasken har han placeret mellem benene og hiver så det bedste, han kan. Se filmen på YouTube.
    En kamp med en korkprop
    Ovennævnte firma, Guala, har i øvrigt sin egen hjemmeside til fremme af brugen af det lille låg på vinflasker.
    Her kan man blandt andet læse, at flere hundrede millioner flasker vin hvert år inficeres med stoffet TCA (trichloroanisole), på en hel del korkpropper, og som giver vinen den møffede lugt og smag, man kalder "prop".
    Hele 5% af alle de vine, der trækkes op, er proppede og lige til at hælde ud i håndvasken.
    Websiden fortæller ligeledes, at aluminiumsskruelåg er yderst miljøvenlige, da de – i modsætning til korkpropper – kan forvandles til nye låg.
    Desuden er et skruelåg cirka 80% billigere at fremstille end en korkprop, hvilket også smitter af på den pris, forbrugerne skal give for vinen.
    Men det mest iøjnefaldende ved hjemmesiden er en lille film, som firmaet har fået lavet. Her kæmper Mr. Beans dobbeltgænger med at få korkproppen op af en flaske vin, mens han venter på, at hans date skal træde ind ad døren. Mere røber vi ikke. Filmen, der er lagt ud på YouTube, er meget morsom – se selv ved at klikke her.
....... ...... ....... ......


    Stort universitet til vinens ære
    For ti år siden blev de første tegninger over et stort nyt vinuniversitet i Bordeaux lagt på bordet. Nu er Institut des Sciences de la Vigne et du Vin (ISW) en realitet.
    I universitetet samles vin-aktiviteterne fra hele fire andre universiteter i regionen. På programmet står såvel uddannelser i vinfremstilling som vinøs forskning, hvis resultater gerne med tiden skulle komme vinlande i hele verden til gode.
    Universitetsbygningen, der ses i model til venstre, består af glas og sten. Den har kostet 25 millioner euro (cirka 186 mio. kr.), hvoraf en del er støttemidler fra EU.

....... ...... ....... ......
    Kaprede fragtbil med champagne
    I uge 19 fortalte vi om den hotte franske modedesigner Christian Audigier og hans iøjnefaldende "tatoverede" vinflasker.
    For nylig ville han lancere en række nye champagner, hvor tatoveringerne ligeledes breder sig flot over flaskerne. Da der var tale om en verdenspremiere, blev et gigantisk lanceringsparty stablet på benene, og alt lige fra berømte fodboldspillere til glamourøse modeller blev inviteret.
    Gæsterne troppede op i natklubben Movida i London, og alle ventede spændt på, at Audigier skulle løfte sløret for de nye kreationer. Men de ventede forgæves. Fragtbilen med de mere end 1000 flasker med henholdsvis premier cru og rosé champagne var blevet kapret af tyveknægte. I stedet blev Audigiers andre vine skænket i glassene.
    Tyvekosterne beløber sig til en værdi svarende til cirka 1,1 million kr.
....... ......


46-45


....... ......
    Klaus Rifbjerg som vinskribent
    I det netop udkomne nummer af "Vinbladet" fortæller Klaus Rifbjerg om vinen i landskabet omkring den vidunderlige spanske by Ronda, og han viser her, at han kunne være blevet en virkelig god vinskribent. Hør blot:
    – Det er vel ikke mere end tredive år siden, der begyndte at komme fart på dyrkningen af vin i Ronda-distriktet, og da jeg traf min første, en rød, måtte jeg af med Bolero-hatten, for her var, hvad jeg kunne lide: En fadlagret Crianza, men stadig ung, en moden vin helt uden hængebug, et stykke glimrende håndværk på flaske uden tilgjorthed og falske fine fornemmelser, en ægte vin serveret tilpas køligt med lange, drivende gardiner på glassets inderside og et frisk pust i næsen, som var det landskabet selv med sol og glitter og konturer, der her var fanget ind.

    < Vil man købe vin i denne butik i Rondas hovedgade, skal man ind bag et batteri af lufttørrede skinker (foto: Stig Christensen).
....... ......
Spirituskørsel på grund af altervin
I den katolske kirke indtager præsterne ved altergangen en mundfuld vin – den vin, som ifølge ritualet bliver forvandlet til Kristi blod.
Der er jo kun tale om en lille sjat, men ofte har præsterne flere messer i løbet af én og samme dag, og så kan de let komme til at sætte sig bag bilrattet med mere alkohol i blodet, end de strenge promillegrænser tillader.
Vi har tidligere fortalt om de katolske biskopper i Ungarn, der skrev til den ungarske regering for at få indført en undtagelse fra promille-reglerne, når det gjaldt deres præster. Det var dog spildte kræfter fra biskoppernes side.
Nu har en italiensk præst fra Bologna fået inddraget sit kørekort på grund af spirituskørsel. Han havde afholdt fire messer i træk i forskellige kirker og blev dernæst snuppet med 0,8 g alkohol i blodet, hvor promillegrænsen i Italien ligger på 0,5 g.
Men præsten giver ikke så let op. Han vil nu have afgørelsen prøvet ved retten i Milano, idet han hævder, at han jo ikke har indtaget alkoholen frivilligt. At drikke den hellige vin er en del af hans arbejde.

Nye portugisiske navne
To regioner har netop ændret navn på kortet over de portugisiske vinområder. Vinene, der tidligere har haft betegnelsen "Vinho Regional Estremadura", hedder nu "Vinho Regional Lisboa", og vinområdet "Vinho Regional Ribatejano" hedder i fremtiden "Vinho Regional Tejo".
De anerkendte DOC-appellationer ændres ikke af de nye navne.
....... ......


Den amerikanske vinderside Wine.com.
    Verdens bedste webside for vinsalg
    Ligesom i 2007 kåredes ved dette års Vinexpo verdens bedste websider, når det gælder salg af vin.
    Det er det franske e-Performance Barometer, der står bag initiativet. Og dommerpanelet består af mere end 3000 internetbrugere fra Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Australien og USA.
    For at vinde skal websiden opfylde en lang række kriterier. Der ses blandt andet på brugervenlighed, sikkerhed ved handel, informationsmængde og design.
    Vinderen blev – ligesom for to år siden – amerikanske Wine.com. Også andenpladsen gik til USA for websiden Winechateau.com, mens franskmændene måtte nøjes med tredjepladsen for Vinatis.com.
    Ifølge en undersøgelse foretaget af e-Performance Barometer er det typisk mænd (67%) i alderen 35 år og opefter (60%), der køber vin online. Og de gør det mindst fem gange om året. De er ofte på lederniveau (20%) og lægger gerne mellem 10 og 20 euro (cirka 75-150 kr.) flasken.
    Undersøgelsen viser også, at der i Frankrig sidste år har været en stigning i salget af vin online på hele 30%.
    Trods den påviste stigning i online-salget, udtrykte direktøren for Vinexpo, Robert Beynat, under vinmessen, stor skepsis over for vinsalg via internettet.
    Ved den afsluttende konference fremturede han med, at internettet ikke egner sig til salg af vin og højst vil komme til at udgøre 8% af markedet. Den slags udtalelser må vist stå helt for hans egen regning.
....... .........hj.

Til_37/09


....... ............... ......... ............
    Historien bag etiketten:
    Store Karls bastvin
    En Chianti-rødvin i traditionel bastflaske bærer navnet Carlomagno. Den importeres af Carlo Merolli, og gad vide, om den gode Carlo ikke har været særlig glad for navnet: Store Carlo.
    Selv siger han, at flaskens navn ikke refererer til ham og hans taljes omkreds, men til den frankiske kejser Karl den Store, som franskmændene kalder Charlemagne (742-814), og alle italienere kender ved hans rigtige navn: Carlomagno.
    Karl den Store var søn af karolingeren Pipino il Breve (Pippin den Lille); han blev konge i Frankerriget i 768, konge af Longobarderriget i 774 og kejser i 800.
    Hvordan hans navn er havnet på en 1½ liters bastflaske fra Fattoria di Luiano, er en historie, som fortjener at blive fortalt.
    Luiano-bakken var sæde for en militær udpost for Karls den Stores frankiske tropper. Fra bakkens top har man den dag i dag en god udsigt over hele den underliggende dal.
    En af garnisonens pligter var forsyning af vin og olie til den kejserlige hær. Landbrugsprodukterne må have smagt godt, også dengang, for militærgården fortsatte sin eksistens som produktionsgård efter det frankiske dynastis fald og kirkens overtagelse af stedet.
    Der er kun tappet 1000 nummererede flasker Carlomagno på 1½ liters bastflasker, og de sælges for 185 kr. stykket.
.. ..... .,,, ..,............,,,,,,,,,,.,,......... ......
.....................

.............
.


    .............

    Cognac er cool. Rapperen Ludacris, hvis rigtige navn er Chris Bridges, og hans nye cognac Conjure.
      Rapperens egen cognac
      Normalt forbinder man cognac med fornemme franske slotsejere, bonede gulve og stille knitrende kaminild.
      Men nu har den kendte amerikanske rapper Ludacris lanceret sin egen cognac, Conjure (på dansk "trylle"). Hans indsats består i, at han selv har udvalgt de 14 forskellige cognac’er, som indgår i det endelige produkt – alle kommer de fra det norsk ejede cognachus Birkedal Hartmann.
      Flasken er ret iøjnefaldende og utraditionel, og det fine mønster på glasset udgøres ved nærmere eftersyn af nøgne kvinder i silhuet.
      I første omgang kommer Conjure på markedet i Norge og USA.
      Det er noget af en satsning fra Ludacris’ side, da salget af cognac er for nedadgående i øjeblikket. I USA er det faldet med hele 22% i løbet af det sidste år.
      Måske kan det moderne flaskedesign og forbindelsen til den kendte rapper hjælpe lidt på salget af den nye cognac.
    .......................
.... .......... ..,,,,,,,,,,
...............
..... ..,,,,,,,,,,
    Flemming Karberg ridder af Dannebrog
    Da Prins Henrik for nylig fyldte 75 år, inviterede han en lige så markant dansk vinmand til Fredensborg, nemlig Flemming Karberg fra Hans Just. Og under en lille ceremoni dekorerede prinsgemalen grosserer Karberg til ridder af Dannebrogsordenen.
    På billedet ses Flemming Karberg ved siden af et maleri af sin oldefar, Hans Just. Oldefaderen blev ridder for 121 år siden, i 1888.
...... ..,,,,,,,,,,........ .... ............ .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Theis Vine har åbnet en stor vinbutik i København – i Bredgade 23. Forretningen er som den foreløbig eneste i Danmark udstyret med et Enoround-anlæg, et såkaldt vindosserings-anlæg, hvorfra man kan smage udvalgte vine i perfekt stand.
    * Erik Sørensen Vin har i 31 år haft Bjarne Sundby som en skattet medarbejder i butikken i Hellerup. Nu er han flyttet til Erik Sørensens domicil i Kokkedal for at tiltræde en stilling som marketingchef. Han vil dog fortsat betjene en lang række nøglekunder fra kontoret i Kokkedal.
    * Oxholm Vin har optaget importen af de italienske vine fra Casanova di Neri i Montalcino samt Nusserhof og Weingut Gottardi, begge i Alto Adige. Italien.
    * KKWine har optaget importen af vine fra Ken Wright Cellars i Oregon og fra Alban Vineyards i Californien.
    * The Wine Company har fået agenturet på det chilenske vinhus Viña von Siebenthal.
    * Vinglasset / Cowra Wines har fået importen af vinene fra Hacienda Solano i det spanske Ribera del Duero og Cantine Due Palme i det italienske Puglia.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
... .............. .......,,,,,,,,,...... ....... ......hj..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
....,
,

    Michael Bodholdt (f. 1961) åbnede sammen med hustruen Janne BB Vinimport i år 2000 efter et besøg hos La Fornace i Montalcino i Italien, og hans store fascination af byen og vinen gjorde, at han importerede en palle fra det italienske vinområde.
    Den ene palle fulgtes af mange flere paller, og i dag importerer BB Vinimport vine fra større og mindre kvalitetsproducenter i en række forskellige italienske regioner. Blandt topproducenterne kan nævnes Casanova di Neri, Salvioni, Les Cretes, Villa Medoro,. Il Molino di Grace, Marion og Tabarrini.
    Michael Bodholdts store passion er Toscana og i særdeleshed Sangiovese og Brunello di Montalcino. Han er ligeledes med til at arrangere vinture til Montalcino og Piemonte.. Han har et meget tæt forhold til sine producenter og besøger dem så tit, det er muligt, ligesom han deltager i høsten i Montalcino, hvor han hjælper sin gode ven, Fabio Gianetti, på dennes fire hektar på La Fornace.
    BB Vinimport repræsenterer syv Brunello-huse, hvoraf det mest prestigefyldte er Case Basse. Her fremstiller Gianfranco Soldera sine fantastiske kult-brunelloer.
    Ud over arbejdet med vinfirmaet afholder Michael Bodholdt jævnligt vinsmagninger hos private og i virksomheder. Og så er han medarrangør af arrangementet "200 for 200", hvor man kan smage 200 italienske vine for 200 kr. Privat bor han sammen med hustruen Janne, med hvem han har fire voksne børn. Derudover bebos hjemmet også af et par dejlige katte.
    Adresse: BB Vinimport, Søvej 138 B, 2791 Dragør, mobil: 28 10 08 06, e-mail: bb@bb-vinimport.dk, www.bb-vinimport.dk.
... ....... ............ ............. ..... . ... ...........

08-07/09


..... .............. ........ .............,...
    ...........................
      Ugens gode spørgsmål
      Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

      Hvor meget drikker vi?
      Morten Christensen spørger, om vi har en statistik over alkoholforbruget i de europæiske lande eller Skandinavien, målt i ren alkohol pr. indbygger og pr. år.
      En sådan statistik ligger faktisk på nettet på en hjemmeside ved navn NationMaster. Herunder ses oversigten over de ti første lande i alt er der 30 lande.
      Klikker man i NationMaster's hjemmeside på det enkelte land, får man yderligere oplysninger. Det fremgår således, at vi danskere i 1960 drak 5,5 liter ren alkohol pr. indbygger. I 1970 steg forbruget til 8,6 liter. I 80'erne og 90'erne lå det på 11,7 liter, men siden 2000 er det faldet til 11,5 liter.
      Endvidere kan man læse, at hver dansker i snit drikker 98 liter øl og 32 liter vin om året, og i begge disse kategorier ligger vi mængdemæssigt på en syvendeplads. I fire andre lande drikker de mere end os.
      Sådanne tal skal dog altid tages med et vist gran salt. Nogle lande har en livlig grænsehandel, og fx importerer Danmark en stor mængde vin, der tappes på bokse her i landet og sendes videre til Sverige.
      ..........................
    ............................
...........
>34
..... ..,,,,,,,,,,.... .......
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
....... ......hj..
...............................
    21 Er man en hund efter bourgogne, kan man fx besøge restaurant Le Petit Rolin i Autun. Der sælger de Bourgogne glasvis - som det fremgår af tavlen (Foto: © Anker Tiedemann).
    ...............
.... .... ............ ...... ....... ........
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 33 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner, og hele 17, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 127 stjerner og i gennemsnit 3,9 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
.....................
Kinin-vinene fra Piemonte


Cappellano, Barolo Chinato, Vino Aromatizzato, Italien
345 kr. for 75 cl, Carlo Merolli
Denne krydrede hedvin har en spændende og meget kompleks duft og en lige så interessant og samtidig lækker smag fuld af fint afstemt krydderi og charmerende sødme. Lige til at blive forfalden til. I smagen er der udprægede toner af kryddernelliker samt det lille bid af kinin, man også finder i tonicvand.


Gemma, Barolo Chinato, Vino Aromatizzato, Italien
275 kr. for 50 cl, Carlo Merolli
Denne aromatiserede rødvin er mindre sød end de andre, som vi smager her, men meget kompleks og spændende. Den er en rent klingende symfoni af krydrede toner – kardemomme, kryddernellike, kamfer, citrus og i sær kanel. Jo mere man drikker, desto bedre bliver vinen. Man kan blive helt vild med den. Den har en næsten timelang eftersmag.


Calissajo, Vino Aromatizzato, Italien
295 kr. for 75 cl, Carlo Merolli
Krydret hedvin på druen Pinot Nero. Men kan Pinot overhovedet klare alt det krydderi? Ja, det kan den. Dette er en herlig kryddervin. Der er en hel kryddeributik i den, men elegant sammensat. Ikke sød, ikke bitter, bare i fin balance. En herlig opkvikker. En lille snaps, og du er et helt nyt menneske.


Yppocras, Elixir Medievale, Liquore di Vino, Italien
149 kr. for 50 cl, Carlo Merolli
Denne kryddervin på druen Montepulciano d’Abruzzo møder næsen med en hel krydderkrukke, hvor anis og nellike står i front. Og smagen … sikke en spændende og vidunderlig smag med fin sødme. Vinen er opkaldt efter oldtidens store læge, Hippokrates – ham, der også har givet navn til vores hypenkradser.



Mousserende vin


Cru l’Antica Quercia, Brut, Prosecco, Vino Spumante, Italien
89 kr.; på tilbud: 69 kr., A Vinstouw
Liflig, let og læskende – en dejlig boblevin med god, frisk frugt og fine, stadige bobler.



Hvidvin


Les Monthelons, Albert Sounit, Mercurey, Frankrig 2003
189 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Moden og meget lækker hvidvin med en diskret fadlagring. Drikkemoden nu. Den flotte bourgogne kommer fra et danskejet slot, der delvis ejes af Knud Kjellerup.


Asara, Ivory, Sauvignon Blanc / Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika 2008
69 kr., Valuewine.dk
Frisk og ret kraftig hvidvin på en blanding af to gode druer, hvor Sauvignon Blanc’en helt markant spiller hovedrollen. Både i duft og smag er der krydrede toner.


l’Enclos de la Chance, Chardonnay, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2008
55 kr., The Wine Company
Hvidvin med en kraftigt krydret duft og smag – og en ren, uforfalsket smag af den gode drue Chardonnay med hele trope-galleriet: Mango, kærlighedsfrugt, citrus … Udpræget en vin til mad, der gerne må være kraftigt smagende. Flasken, der har skruelåg, er helt glasklar og farveløs, hvilket er usædvanligt til hvidvin. Det kræver i hvert fald, at vinen ikke udsættes for alt for meget lys.


The Hang Stone, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika 2008
50 kr., ViniPortugal
Vellavet hvidvin, blød og harmonisk og med en ren frugtsmag. Skænk den fx til en stor fed laksefilét, grillstegt eller dampet i ovn med krydderurter. Prisen er venlig, og flasken har skruelåg.


Heinz Nikolai, Michelmark, Riesling, Kabinett Trocken, Rheingau, Tyskland 2007
78 kr., VinoTheket
Åh, hvor er den go’, denne hvidvin. Vidunderlig duft og smag, tør, med en lille sødme og mineralske toner. Fem store stjerner. Flasken har skruelåg.


Steenberg, Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika 2006
89,75 kr.; i juli måned: 59,75 kr., Skjold Burne
En flot hvidvin fra Sydafrikas ældste vingård, der blev grundlagt i 1682. Vinen har en kompleks og harmonisk smag af den gode Sau-vignon Blanc-drue, der her nok mere optræder i Loire-stil end i New Zealand-stil. Tilbudsprisen er meget attraktiv.


Mauro, Chardonnay, Puglia IGT, Italien 2007
59,95 kr., SuperBest
God, kraftig Chardonnay-duft og en ren, fyldig smag af den gode drue – sådan er denne glimrende hvidvin. Der tilmed er forsynet med skruelåg.


Esporão, Reserva, Alentejo, Portugal 2008
89 kr., Portugisisk Vinkælder
Blød hvidvin med markante, men samtidig ret lækre fadtoner. Men man skal altså kunne lide en kraftig træsmag!



Rosévin


Côtes du Rhône, E. Guigal, Frankrig 2007
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En meget flot rosévin. Den er fyldig og tør, fuld af frisk frugt og har en lang eftersmag af friske kirsebær og modne ribs.


Farnese Cerasuolo, Montepulciano d’Abruzzo, Ortona, Italien 2008
49,95 kr.; 45 kr. ved 2 flasker, Strandgården
En dejlig rosévin, der dufter og smager af skovjordbær og hindbær. Den er tør og fyldig og vil egne sig godt til såvel kylling som stegte fiskeretter.


Silentium, Rosado, Ribera del Duero, Spanien, uden årgang
79 kr., Vinkrogen
Fra det spanske topdistrikt ved Duero-flodens bred kommer denne liflige rosévin. Med sine 12,8% alkohol og blide frugt er det en rigtig sommervin. En fortræffelig vin, der kun mangler et årstal på etiketten – og en lidt venligere pris.



Rødvin


Villa Pillo, Borgoforte, Toscana IGT, Italien 2007
79,50 kr.; 69,50 kr. ved 6 flasker, Norton Vinimport
Dejlig rødvin med en fint røget duft og en flot smag med saft og kraft og markante tanniner. Udpræget madvin; giv den en peberbøf – og plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Villa Puccini, Toscana IGT, Italien 2004
69 kr., Amka
2004 – fem år gammel, afrundet, blød, moden og lækker rødvin. Den har kun 12½ procent alkohol og demonstrerer, at det ikke er nødvendig med en masse sprit for at skabe en elegant rødvin.


La Vicalanda, Bodegas Bilbainas, Reserva, Rioja, Spanien 2003
159 kr., Kjær & Sommerfeldt
Prægtig Rioja-rødvin, blød, afrundet og elegant. Seks år gammel og på toppen.


Eikendal, Classique, Stellenbosch, Sydafrika 2005
138 kr.; 124,17 kr. ved 12 flasker, Syd Afrika Vinimport
Flot rødvin med en liflig duft og en blød og lækker smag med krydrede toner.


Sea Breeze, Cabernet / Shiraz / Merlot, Western Australia 2008
50 kr. ved 12 flasker, Vesterstrøm Vine
Mange vil kunne lide denne rødvin på grund af dens ret markante sødme og gode frugt. Flasken har skruelåg.


Terre di Montelusa, Primitivo di Manduria, Italien 2007
59 kr., Haller Vine
Kraftig rødvin med god, fyldig frugtsmag og et lille bid, der er godt til mad. Plask gerne vinen over i en karaffel et par timer før måltidet, og skænk den let afkølet.


Domaine Dominique Morel, Beaujolais-Villages, Frankrig 2008
79,95 kr., Erik Sørensen Vin
En pæn, ret enkel Beaujolais-rødvin med saftig frugt og markante tanniner.


Cascina Radice, Barbera d’Asti Superiore, Italien 2004
72 kr., Red & White
Rødvin med en lidt sødlig, rosinagtig smag. Lad den følges med en kraftig kødret.


Man Vintners, Reserve, Shiraz, Paarl, Sydafrika 2007
99 kr., Lago Import
Elegant er denne rødvin ikke, men med sin fyldige frugt og sødme har den sikkert et publikum. Den faldt ikke helt i panelets smag – men flasken har skruelåg.



Sød Vin


Quinta de Marrocos, Tawny Port, Portugal
77 kr.; 70 kr. ved 12 flasker, Cultwine.dk
Portvin med en markant sødme og en spritkant, der til en vis grad maskerer frugt og andre smagsnuancer.



Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.