Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 48. 2009




.....................
Vin-aktuelt i uge 48
Fra 23. november til 29. november 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 45, ,,,,,,VinAvisen uge 46,,,,,,,,VinAvisen uge 47
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

.....,.....,
...,.....,



Før og efter: På billederne ser man, hvordan det planlagte byggeri af en motorvej og en motorvejsbro vil tage sig ud i det smukke Mosel-landskab. Billederne er skabt med udgangspunkt i byggeplanerne og ved hjælp af Google. Foto: www.b50neu.de.
...,.....,
Motorvej gennem berømt vindistrikt
I Mittelmosel i det tyske Mosel-distrikt fremstilles nogle af verdens bedste hvidvine på Riesling-druen.
Som vi fortalte i uge 39, vil den tyske regering nu opføre en firesporet motorvej og motorvejsbro gennem dette vinmekka – til stor forargelse for vinproducenter og vinelskere verden over.
Betonbroen bliver 1,7 km lang og 160 m høj, og når den har krydset Mosel-floden, vil motorvejen fortsætte langs vinmarkerne i byerne Wehlen, Graach og Zeltingen.

Frygter forurening af vinmarkerne
Hvis broen bliver en realitet, vil det ifølge vinproducenterne ikke kun skæmme et af Tysklands smukkeste landskaber. Der er også stor risiko for, at kvaliteten af de berømte Riesling-vine vil lide skade.
Man frygter, at byggestøv og anden forurening fra byggeriet - der jo i sig selv vil fylde betydeligt mere end det færdige anlæg - vil påvirke druernes kvalitet, ligesom mange producenter er overbeviste om, at de høje volde, der skal opføres i forbindelse med motorvejen, vil ødelægge den naturlige vandforsyning til vinmarkerne. Og det vil være intet mindre end en katastrofe, når sommervarmen bager.
Desuden vil den færdige bro kaste brede skygger hen over flere af vinmarkerne, hvilket selvsagt heller ikke er et gode for druerne.

Ødelægger en turist-perle
En af de oprørte vinproducenter er Rudolf Trossen, som har sit vinhus i Kinheim – ikke så langt væk fra, hvor broen skal opføres. Han siger:
- Hele makro- og mikroklimaet vil blive berørt og ingen ved, hvor omfattende konsekvenser det vil få. - Motorvejen er et attentat på fornuften og spild af penge, som kunne bruges bedre andre steder.
- Vi har fx i Tyskland brug for yderligere 40.000 nye lærere til at undervise børnene, og så smider vi penge ud ad vinduet på noget, der for altid ødelægger en turistperle, et 2000 år gammelt kulturlandskab.
Formålet med den nye vej er da også lidt uklart. Projektet blev vedtaget for mere end 40 år siden, og var allerede dengang omstridt. Det blev lagt på hylden, og der er siden da kommet mange forslag på alternative ruter på bordet. Nu sættes det gamle projekt så uden videre i værk, og en af årsagerne skulle være, at man hurtigere vil kunne nå frem til lufthavnen Frankfurt Hahn, en lufthavn, der ifølge Trossen går så dårligt, at den højst sandsynligt – ny vej eller ej – vil lukke i en ikke så fjern fremtid.

Underskriftsindsamling i gang
Vinproducenterne i Mittelmosel har protesteret og demonstreret, sendt et åbent brev til den tyske kansler Angela Merkel og bedt såvel tyske som internationale medier om hjælp.
Anerkendte vinskribenter, som fx britiske Hugh Johnson, har bakket op om producenternes vrede. Men indtil videre har alle tiltag været forgæves, og larmen fra bulldozerne har indtaget området.
De fortvivlede producenter kæmper dog stadig for at få stoppet projektet, og de har nu fået hjælp af det tyske gourmetmagasin Der Feinschmecker, som har lanceret en online underskriftsindsamling mod motorvejsbroen. Man kan læse mere - og give sin underskrift - ved at klikke her.
Den 3. december vil underskrifterne sammen med en appel blive afleveret til ministerpræsident for Rheinland-Pflaz, Kurt Beck.
........

Til_37/09


...,.....,
Ny ”for-vin-lobby”
De franske vinhuse er godt trætte af antialkohol-lobbyen i Frankrig, der angriber ethvert forsøg på at sammenkæde vin med noget positivt.
Den franske regering har gjort livet svært for vinproducenterne med deres absurde alkohollove, og foreningen ANPAA (Association Nationale de Prévention en Alcoologie et Addictologie) gør, hvad den kan for at sætte vin, der er landets førende indtægtskilde, i et mistænkeligt skær.
Som vi tidligere har fortalt, er flere aviser blevet hevet i retten, fordi de har skrevet, at vin smager godt.
Nu sætter den franske vinindustri sig ifølge Decanter til modværge med en ”for-vin-lobby” med et budget på omkring 2 millioner euro (cirka 14,9 mio. kr.). Lobbyens formål er at være en modvægt til regeringens ”bagvaskelse” af vin, som initiativtagerne – vinproducentforeningerne i Bordeaux, Champagne og flere andre appellationer – kalder det.

Dødtræt af angreb på fransk vin
Som præsidenten for producentforeningen BIVB (Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne), Pierre-Henry Gagey, udtrykker det, så er vinindustrien dødtræt af, at regeringen rakker ned på vin, og han finder det direkte chokerende, at man fortæller folk, at et enkelt glas vin kan forårsage kræft.
Med sidstnævnte hentyder Gagey til den rapport fra l’Institut National du Cancer (INCA), som vi fortalte om i uge 40. Rapporten, der er et par år gammel, blev offentliggjort i begyndelsen af 2009. Og den fastslår, at vin selv ved et moderat forbrug øger risikoen for at få kræft – noget, der senere er blevet tilbagevist på det kraftigste af læger og videnskabsfolk.
Ifølge Gagey er det den slags rapporter samt de mange angreb på vin i det hele taget, der har en del af skylden for, at vinforbruget i Frankrig er dalende.

Vil støtte forskningsprojekter
Den nye ”for-vin-lobby” blev offentliggjort under den netop afholdte Hospices de Beaune-auktion (se nedenfor), og i disse dage finder man ud af, hvad budgettet mere nøjagtigt skal gå til.
Dog er det sikkert, at man vil støtte forskningsprojekter, der har til formål at underbygge de mange godgørende egenskaber ved vin.
Desuden vil man støtte op omkring de initiativer, som søsættes af Vin & Société, en forening, der går ind for et fornuftigt forbrug af alkohol, men samtidig er gået til modstand, hver gang den franske vinverden har fået et hak i tuden af myndighederne.
Mens ANPAA har et årligt budget på 66 millioner euro (cirka 491 mio. kr.), har Vin & Société kun omkring sølle 200.000 euro (cirka 1,5 mio. kr.). Så der er hårdt brug for en pose penge.
...,.....,



Det fine gamle hospital i Beaune blev grundlagt i 1443. Indvendig kan man stadig se den store sal med alle sengene.

    Årets auktion i Beaune
    Sidste søndag var det gamle hospital i Bourgognes vinhovedstad Beaune for 149. gang rammen om verdens ældste og største vinauktion, hvor pengene fra salget går til velgørende formål.
    Hospices de Beaune, der blev grundlagt i 1443, er for længst holdt op med at fungere som hospital. Men det ejer stadig de i alt 60 hektar fornemme vinmarker, som rige mennesker gennem årene har skænket hospitalet. Og det er vinen fra disse marker, der hvert år bortauktioneres på den berømte auktion.

    Næsthøjeste beløb nogensinde
    500 ivrige bydere fra hele verden bød med på årets auktion, og de købte til sammen 799 fade (à 228 liter) med vin til et samlet hammerslag på 5,4 millioner euro (cirka 40 mio. kr.) – sidste år blev der kun fremstillet og solgt 455 fade. De 644 fade indeholdt rødvin og de resterende hvidvin.
    Årets omsætning er den næsthøjeste nogensinde i auktionens historie og ligger tæt på rekorden i år 2000.
    Under de smagninger, som foregår inden auktionen, blev årgang 2009 kaldt for en meget lovende årgang af høj kvalitet, i hvert fald når det gælder rødvinene – noget, der uden tvivl fik priserne til at ryge i vejret.

.....,..... ...,.....,
41-45
..........


Fra venstre mod højre: Francesco Ricasoli (Barone Ricasoli), Gioia Cresti (Carpineta Fontalpino), Pier Luigi Bonari (Casanova di Neri), Jens Simonsen, Federico Carletti (Poliziano), Susanna Drei (Podere Sapaio) og Giacomo di Neri (Casanova di Neri).
...,.....,
Italiensk topmøde i København
Toscana er et smørhul, når det gælder god vin. Og det italienske vindistrikt har sin egen superliga af vinproducenter, der fremstiller fantastiske vine af druer, som dyrkes i nogle af de bedste toskanske områder.
I sidste uge mødtes en håndfuld af disse producenter på dansk jord, inviteret hertil af deres fælles agent, Jens W. Simonsen fra Jens Wines & Spirits, som i øvrigt er agent for endnu flere italienske top-vingårde.
Hver især præsenterede producenterne deres vine med gode korte indlæg, hvorefter man kunne stikke næsen dybt i glassene, koncentrere sig fuldt ud om indholdet og begive sig på en sanserejse til italienske himmelstrøg.

Vin med historiske rødder
Når man er i Toscana, er man i rødvinsland, og det var da også rødvine i lange baner, vi smagte - bortset fra en enkelt hvid og en interessant sød vin, fremstillet på Sauvignon Blanc-druer.
Vi begyndte i Chianti Classico, det oprindelige klassiske område i Chianti-distriktet, med Baroni Ricasoli’s dejlige vine.
Vinene blev præsenteret af Francesco Ricasoli, der er den 32. baron i en familie, som har fremstillet vin i Chianti siden 1141, og han ejer distriktets største vingård på 250 hektar, inklusive det kolossale slot Castello di Brolio.
Det var i øvrigt hans tipoldefar, Bettino Ricasoli, jernbaronen, der i 1880’erne var ophav til loven om, hvordan chianti-vin skal laves.

Store Brunello’er
Dernæst bevægede vi os lidt sydpå til distriktet Brunello di Montalcino syd for middelalderbyen Siena - til Casanova di Neri’s muskuløse Brunello’er, der har indhentet adskillige bicchieri (glas) i den førende italienske vinguide Gambero Rosso.
Vi smagte også vingården Poliziano’s skønne vine fra Nobile di Montepulciano – blandt andet den fornemme ”Asinone”. Navnet betyder æselbagdel og hentyder til vinmarken, der set oppe fra netop ligner en sådan bagdel.
Derudover var der vinene fra Fattoria Carpineta Fontalpino i Chianti Colli Senesi, hvor Gioia Cresti fremstiller herlige vine sammen med sin bror Filippo. Og så var der vinene fra Podere Sapaio i Bolgheri – en appellation, der er berømt for super-toskaneren Sassicaia fra vingården Tenuta San Guido. Podere Sapaio’s vine, Volpolo og Sapaio, kan dog bestemt også leve op til betegnelsen super-toskaner.

Gemmevine til høje priser
Flere af de vine, vi smagte, ligger i den tunge ende af prisskalaen (dyreste vin var den formidable Cerretalto Brunello fra Casanoca di Neri til 1000 kr. flasken), og blandt dem er der så afgjort gemmevine, der gerne må ligge i adskillige år endnu, før de åbnes. Men så vil de uden tvivl også give fuld valuta for pengene.
Vinsmagningen var omfattende, og vi vil derfor fordele anmeldelserne over denne samt de følgende tre uger.
I denne uge lægger vi ud med vinene fra Barone Ricasoli, som til slut i denne avis har fået en kaskade af stjerner.
...,.....,



...,.....,................................................................
15 postkort fra Halkidiki
Anker har været på vinrejse til halvøen Halkidiki i Makedonien og har sendt 15 postkort hjem. De første ni har vi bragti uge 45, uge 46 og uge 46. Her kommer de næste tre.
...........


...........
Bjergene beskytter munkenes marker i Chomitsa, og havet neden for markerne mildner sommerheden og giver fugt i aften- og nattetimerne.
...........

    10. postkort fra Halkidiki
    Nemt at dyrke økologisk
    Sankt Pantéléimons vinmarker, Metohi i Chomitsa, er på 80 hektar, og de ligger ideelt for organisk dyrkning.
    Af druerne laver det store firma Tsantalis en række vine. Hos Tsantalis fortæller man, at Evangelos Tsantalis, der grundlagde firmaet, under et stormvejr i 1972 søgte ly i klosteret, og her opdagede han en vinmark, som munkene ikke mere plejede. Den lå perfekt med et unikt mikroklima, omgivet af bjerge og fyrreskov og ned til havet.
    Brisen fra havet mindsker sommerens hede og giver samtidig aftenens fugtighed til markens planter. Her er det nemt at dyrke økologisk.
    Evangelos Tsantalis tilbød at tage sig af den forsømte vinmark, hvis han kunne få lov til selv at lave vin af druerne. Det gik munkene med til, og dermed kom vinene fra Athos-bjerget ud til verden udenfor. Af lokale druer bruges Limnio, Assyrtiko og Athiri, og af internationale druer Cabernet Sauvignon og Chardonnay.
    I dag er det tredje generation i Tsantali-familiens vinhus, der står for produktionen.

...........


...........
Under vort besøg på Athos-halvøen boede vi hos munkene på Ágios Eustátios og deltog i deres liv. Denne uges STORE billede nedenfor viser udsigten fra klosterets vinmark.

    11. postkort fra Halkidiki
    1000 år gammel vinmark
    Der er endnu en vinmark på Athos-halvøen, nemlig Mylopotamos på 50 hektar ved det lille kloster Ágios Eustátios. Det er et sted, hvor man har dyrket druer siden 900-tallet.
    Igennem tusinde år har der stået ry om vinen fra denne mark, og siden 1992, da man fornyede vindyrkningen, har vinens verden igen lagt mærke til munkenes lille vinhus nede ved klippekysten. I Konstantinos Lazarakis’ bog om græsk vin får foretagendet en hel begejstret side.
    Munkene dyrker ikke bare druer; de laver også vinene og tapper dem, og i alt bliver det til 80.000 flasker om året. Og det er glimrende vine, hvoraf en Merlot to gange har hentet guldmedalje i Bruxelles.
    Af andre druer på de 50 hektar dyrker munkene Limnio, Xinomavro, Cabernet Sauvignon, Agioritiko, Moscato Alexandria og Roditis. Brændevinen tsipouro destillerer de også.

....,.....,

34-07/09


...,.....,


...........
Broder Epifanios er ildsjælen bag munkenes lille vinhus, men til alt det tekniske får han hjælp af en dygtig vinmager....

    12. postkort fra Halkidiki
    Helgen plantede de første vinstokke
    Munken Epifanios står sammen med sine medarbejdere for klosterets lille vinhus og rådgives af vinmageren professor Apostolos Matamis og Bordeaux-konsulenten Thanos Fakorelis. Og målet er at gøre sig bemærket på verdensmarkedet.
    Klosteret er en underafdeling – en "celle" – af halvøens ældste kloster, Store Lavras, og den ældste del af bygningerne blev opført omkring år 970 af den græskkatolske helgen Athanasios af Athoniti, som også plantede de første vinstokke og oliventræer. På et vist tidspunkt i Middelalderen producerede vingården 60-80 tons druer om året.
    De vi overnattede i klosteret, boede der fire munke, som med liv og sjæl gik op i at lave et herligt måltid til deres gæster – og skænke deres vine hertil. Det er en tradition i munkestaten, at klostrene tager imod pilgrimme. I flere af de klostre, vi besøgte, blev vi spurgt, om vi ville spise med.

...,.....,
Vingaardens Legat
I uge 38 fortalte vi om Vingaardens Legat, der kan søges af unge handelsfolk og studerende, som gerne vil lære endnu mere via et ophold i udlandet. Desuden kan købmænd, vin- og tobakshandlere søge en særlig legatpulje.
For at gøre sig håb om at være blandt dem, som får et legat, skal man have gjort eller have potentiale for at gøre en forskel i vinbranchen.
Der har været mange legat-ansøgere i år, og bestyrelsen for legatet har nu besluttet, hvem der vil blive tildelt en pose penge.
Listen over de heldige studerende og unge handelsfolk ses i listen til højre og i parentes ses beløbene og det formål, pengene skal bruges til.
Legaterne bliver ifølge fundatsen hvert år uddelt på Konsul Th. Andersens fødselsdag – det var ham, der grundlagde Vingaarden i 1895.
I 2010 uddeles legatet for sidste gang, og hvis man vil ansøge, skal det gøres inden den 15. september.
Her er listen over legat-modtagerne
Anne Juel Christensen (10.000 kr., dygtiggørelse inden for vinfremstilling i Australien)
Rune Elkjær (10.000 kr., dygtiggørelse inden for vinfremstilling i Australien)
Kim Michael Mylin (10.000 kr., BA i Hospitality & Tourism Management i Schweiz)
Asbjørn May (10.000 kr., dygtiggørelse inden for vinområdet i Californien)
Emma Perriton (5000 kr., V. Rasmussen BA Negot i Hotel Management på Cypern)
Jesper Mogensen (10.000 kr., dygtiggørelse inden for vinområdet i Californien)
Caspar Schibbye Miskin (10.000 kr., dygtiggørelse inden for kokkefaget i Tyskland)
Peter Iversen (10.000 kr., vinuddannelse på l’Ecole du Vin i Bordeaux)
Joachim Kaarsberg Børgesen (10.000 kr., dygtiggørelse inden for vinområdet i Australien)
Jack Forsmann (10.000 kr., praktikophold som kokkeelev i Frankrig)
Erik Lautrup-Nielsen (10.000 kr., færdiggørelse af kokkeuddannelsen i New York)
Jan Noer Baandrup (10.000 kr. til sommelier-uddannelse)
Karin Hvidtfeldt Christiansen (10.000 kr., viden om praktisk produktion af mousserende vin i Tyskland og Frankrig)
Jens Michael Gundersen (10.000 kr., viden om praktisk produktion af mousserende vin i Tyskland og Frankrig)
Carsten Pedersen, H&R Skolen Kbh., (20.000 kr., støtte til udlandsrejser for tjenerelever)
........................,.....,

34/10



...,.....,..,.....  .... ............
Champagne til spotpris
For kun to år siden medførte den kolossale efterspørgsel på champagne nervøsitet for, at der kunne opstå en direkte mangel på de berømte bobler. Nu ser billedet helt anderledes ud.
Salget af champagne har været for nedadgående i 2009, og man regner med, at der – når året er omme – vil være tale om et fald på 15% i forhold til sidste år. Der går også rygter om, at nogle af champagnehusene kæmper for blot at overleve.
Ikke mindst på eksportmarkederne sælges der ifølge Just Drinks champagne til spotpriser i øjeblikket. I Storbritannien vil supermarkedskæden Morrisons fx nu tilbyde kunderne berømte mærker som Bollinger, Moët & Chandon og Nicolas Feuillatte til under halv pris.
En flaske Nicolas Feuillatte vil kunne fås for 13 pund (cirka 107 kr.), mens en flaske Bollinger Special Cuvée vil falde til 17,95 pund (cirka 150 kr.). Herhjemme koster den 300 kr. hos Philipson Wine - hvis man altså køber 12 flasker.

Det værste er ovre
Den store britiske supermarkedskæde Tesco skulle ifølge Decanter også være hoppet med på vognen ved at bede sine leverandører om at finde 300.000 flasker champagne, som dens forretninger kan sælge til 10 pund (cirka 85 kr.) flasken.
Årsagen til de lave priser er den verserende økonomiske krise, der i stigende omfang har fået forbrugerne til at fravælge de dyre bobler.
Hos Champagnes vinproducentforening, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne), tager man dog situationen med ro – så længe nedgangen ikke fortsætter i 2010. Man indrømmer, at det har været et besværligt år, men går ud fra, at det værste er overstået nu.
...,.....,


Sommelier José Santos fylder glassene med sherry ved hjælp af en venencia. Jakob Mielcke (th.) og Rune Elkjær. Foto: Lars Gundersen.

    Et fad sherry som præmie
    Som vi fortalte i uge 4, gik det rigtig godt for de to danske deltagere, Rune Elkjær og Jakob Mielcke, i finalen ved årets Copa Jerez.
    Bag den danske udtagelses-konkurrence, som løb forud for finalen, som blev afholdt i januar i Sherry-byen Jerez, stod Den Spanske Ambassades Handelsafdeling og Hotel- og Restaurantskolen i København.
    I Copa Jerez gælder det for de konkurrerende hold, der består af henholdsvis en topkok og en sommelier, at sammensætte gastronomi og sherry på bedste vis.
    I finalen blev det hollænderne, der løb af med sejren, men sommelier Rune Elkjær og kok Jakob Mielcke havde gjort det så godt, at de fik hele to præmier: En for den mest kreative sammensætning af mad og sherry og en for bedste sammensætning af mad og crianza vin fremstillet på økologisk dyrkede druer.

    Havde øvet sig med venenciaen
    Selvfølgelig skulle den danske sejr ved Copa Jerez fejres på behørig vis, og det blev den ved en officiel præmieoverrækkelse i den gourmetrestaurant, Mielcke & Hurtigkarl, som Jakob Mielcke er delejer af.
    Præmien var et fad med 32 liter sherry, Manzanilla La Guita fra bodegaen Hijos de Rainera Pérez Marín.
    Ceremonien bød også på en ganske særlig oplevelse. Restaurantens sommelier, José Santos, havde øvet sig på at skænke sherry i glassene ved hjælp af en venencia – et redskab, der består af et lille cylinder-formet sølvbæger for enden af et cirka 85 cm langt håndtag. Det bruges, når kældermestrene i Sherry skal skænke smagsprøver.
    Santos stak venenciaen ned gennem spunshullet i fadet med sherry, trak det fulde bæger op og svingede elegant med skaftet, som var det en fiskestang, for til sidst at lade sherryen ramme glasset i en lang tynd stråle.
    Santos indrømmede, at det ikke var nemt, og at han skulle øve sig meget mere, før han til næste sommer skal optræde med showet for restaurantens gæster.

...,.....,

>43


...,.....,..................,.....,
Statsmonopol på alkoholhandel i Rusland
Mens man på svensk jord ind imellem diskuterer, om ikke det ville være en idé at ophæve det statslige monopol på salg af vin og spiritus, pønser den russiske regering på at indføre netop sådan et monopol.
Årsagen skulle ifølge Just Drinks være, at regeringen ønsker at dæmme op for det udbredte alkoholmisbrug i Rusland ved selv at have hånd i hanke med, hvad der bliver solgt.
Forslaget har dog vakt oprør blandt de førende russiske vinhandlere, der – hvis monopol-tanken føres ud i livet – vil forsøge at få undtaget salget af vin, så det stadig kan være delt ud på flere hænder.
Den russiske regering har flere gange tidligere truet med at indføre monopol – uden dog at gøre alvor af truslerne. Denne gang frygter de handlende dog, at ord vil blive til handling.
...,.....,


    Lafite 1982 er hot
    Hong Kong er blevet en vigtig platform, når det gælder det internationale salg af vin – ikke mindst efter at den asiatiske region droppede samtlige afgifter på importerede vine.
    Stadig flere auktionshuse i Storbritannien og USA åbner derfor filialer i Hong Kong. Og køberne er frem for alt de mange nyrige kinesere.
    Bordeaux-vin er det helt store samleobjekt, og mest eftertragtet er vinene fra Château Lafite Rothschild – især årgang 1982, som der er stor prestige i at eje.
    Prisen på en sådan flaske i Hong Kong sniger sig let op på et beløb svarende til 31.000 kr.
    Det har givet denne verdens forfalskere blod på tanden – det siges, at der i dag findes flere flasker Lafite 1982 i omløb på markedet, end der nogensinde er blevet fremstillet.

    Videresalg af stjålne flasker
    For nylig opbevaredes 228 flasker Lafite 1982 i en lagerbygning i udkanten af Hong Kong, tæt ved den kinesiske grænse. Vinene skulle ifølge The Wall Street Journal sælges på en kommende vinauktion, men nu er flaskerne stjålet. Flere tyve trængte om natten ind i bygningen og overfaldt, bagbandt og kneblede vagten. Det lykkedes senere vagten at komme fri, så han kunne alarmere politiet.
    Flaskerne har en samlet værdi af 6,9 millioner HKD (cirka 4,5 mio. kr.), og man går ud fra, at tyvene allerede har smuglet – eller vil smugle - dem over grænsen for at videresælge dem i Kina.

...,.....,
Brandstiftelse og underslæb
For fire år siden nedbrændte lagerbygningen Wines Central i Vallejo nær San Francisco. I flammehavet måtte hele seks millioner flasker vin lade livet, og der var tale om fornemme vine til en samlet værdi af 300 millioner dollars (cirka 1,7 milliarder dkr.). Vinene tilhørte 95 førende californiske vinhuse og vinsamlere, der havde overladt opbevaringen af de fine vine til et firma, som specialiserede sig i den slags.
Firmaets 61-årige ejer, Mark Anderson, blev kort tid efter mistænkt ikke kun for brandstiftelse, men også for underslæb. Og for nylig under den verserende retssag erkendte han sig skyldig i begge dele.
Han havde nemlig ikke kun opbevaret vinene, men også i smug videresolgt dem via et andet firma. Da han følte nettet stramme om sig, valgte han at sætte ild til lagerbygningen for at slette alle spor.
De to forbrydelser kan ifølge amerikansk lov give Anderson livsvarigt fængsel uden mulighed for udgang eller prøveløsladelse. Dog har hans forsvarer indgået en aftale med anklageren om, at han - ved at erkende sig skyldig – ”kun” får 15 år og 8 måneders fængsel. Den endelige dom falder til januar næste år.............,...
...,.....,..

33/09


.........
.....................

...................



Sådan så det ud, da Sir Ernest Shackleton og hans hold trak af sted med deres oppakning under polarekspeditionen i 1907. Foto: www.shackletonfoundation.org.

    Whiskyflasker begravet under isen
    Et hold britiske polarfarere havde med Sir Ernest Shackleton i spidsen i to år kæmpet sig vej mod Sydpolen, da de på grund af dårligt vejr og sult måtte opgive deres ekspedition.
    Året var 1909, da de blev reddet og vendte tilbage til Storbritannien. Bag sig - i Cape Royds – havde de måttet efterlade alt, hvad de havde haft med sig på rejsen, inklusiv et par kasser med whisky af mærket McKinley Rare Old.
    Allerede i 2006 opdagede nogle polarforskere whiskykasserne. Men de var begravet alt for dybt nede i isen til, at man kunne få dem op.

    Whiskyen skal genskabes
    Nu sender det skotske whiskydestilleri White & Mackay, der ejer McKinley and Co., et hold newzealandske polarforskere af sted med det formål at få bjerget en – eller måske flere – af de gamle flasker.
    Startskuddet til ekspeditionen lyder til januar, og med sig har forskerne nogle særlige bor, som de håber at kunne bore flaskerne fri af isen med.
    Skulle det vise sig umuligt, vil de forsøge at tage en prøve af indholdet ved hjælp af en injektionssprøjte.
    Meningen er, at flaskerne – eller prøven fra whiskyen – skal ende hos White & Mackay’s destilleri i Glasgow. Her vil man så genskabe den historiske whisky og senere sende den på markedet, så forbrugerne kan nyde de stærke dråber, som Shackleton og hans mænd varmede sig med under deres kolde ekspedition.

    En kraftig og røget smag
    Ifølge White & Mackay’s mesterblander, Richard Paterson, er der en god chance for, at whiskyen i de gamle flasker smager fuldstændig som for 100 år siden – forudsat, at propperne er forblevet i flaskerne og har sluttet tæt, så indholdet ikke er blevet iltet.
    Og smagen vil højst sandsynlig være kraftig og røget, sådan som mange whiskyer var det dengang.

...................
...........,,.......

>33/09


...........,,..............,.....  .............................. ....,....  
..........
....................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * VIN etc. har overtaget importen af vinene fra den sydafrikanske vingård Delheim i Stellenbosch og fra det italienske vinhus Endrizzi i Trentino.
    * Cavalcade Vine har optaget importen af vine fra Azienda Agricola Fidanza og Azienda Vitivinicola Tre Acini i Piemonte, Château de Gaudou og Chateau Lacapelle Cabanac i Cahors, Cave Gigondas (Gigondas: Réfèrence, Signature og Domaine des Clerc), Cave Gigondas (Vacqueyras: Beaumirail), Chateau Pelan Bellevue i Côtes de Francs og Champagne René Jolly i Champagne. ,,,,,,,,,,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
... ..............,,,,..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
....,... ....... ...... ........... .

,


    Mia (1971) og Mads Rudolf (1970) er ægteparret, der i 2009 skrev Champagnebibelen – den første bog om champagne på dansk.
    Mia Rudolf er cand.mag. i fransk og retorik og arbejder som freelancejournalist og -redaktør med fokus på mad og vin og har blandt andet skrevet bøger om emnerne for flere forskellige forlag. Hun er også tidligere chefredaktør på og idémand bag magasinet Spis Med (nu Mad & Venner). Hun startede i reklamebranchen, men kastede sig ved første lejlighed over noget mere spiseligt.
    Mads Rudolf har siden 2003 drevet Pétillant, der importerer vine med sjæl produceret af små bønder med ild i håret og brændenældemikstur ud af ørerne. Mads er tidligere sommelier, køkkenchef, keyaccountmanager, chefopvasker og indehaver af Restaurant TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker, der lukkede i 2007. Derudover er han også cand.mag. i dansk og antropologi.
    Mia og Mads Rudolf er terroirorienterede traditionalister, der mener, at vin laves af lige dele gode råvarer og godt håndværk, tilsat en smule artisteri. Det daglige arbejde med vinimporten bærer tydeligt præg af denne tilgang; vinen bliver valgt med hjertet og for dens drikbarhed og ærlighed, aldrig for dens mulige salgbarhed eller et fancy appellationsnavn.
    Ægteparret har desuden fokus på madens og vinens kulturelle aspekter og forsøger at skabe et alternativ til den talfikserede og evigt pointgivende vinjournalistik. De mødte hinanden i 2001 over et par glas champagne og en flaske Amoureuses og har i dag en datter på seks år og en lille ny på vej.
    Adresse: Pétillant, Randersgade 33, kld., 2100 København Ø, tlf.: 25 37 02 42 / 32 13 25 70 / (+33) 643 27 0038, e-mail: kontoret@petillant.dk, www.petillant.dk.

............,,.....



..  ................................... ......................


    Ugens vinøse billede
    Hans Ulriksen har besøgt den lille by Izola, der ligger på halvøen Istrien i Slovenien, og her tog han dette billede.
    – I byen ligger et ret stort vinhus, Vinakoper, skriver han. – Det besøgte vi, og efter en kældertur og smagsprøver m.m. sluttede vi med at bese den supermoderne "tankstation".
    – Folk medbringer selv emballage eller køber dunke på stedet og går så til den stander, hvor den ønskede vin findes. Her tapper de selv, hvorefter de betaler det registrerede beløb ved kassen. Alt sammen fuldstændig som man kender det fra en tankstation med benzin og diesel.
    – Der er tale om enkle dagligvine, og her var der to rødvine og en hvidvin i systemet.
    – Jeg ved ikke, hvor langt slovenerne går på literen, men idéen er da ikke dårlig, vel?
     
    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

............



.................................,,.....
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 samler vi efterhånden på endnu en side.
....... ................ ......hj.. .......... ......hj.. .... ... ........... ...... ...... ......hj.. .... .... ........... ......
...............................

    .....................
    46 Udsigten ned over munkenes vinmark Mylopotamos i det naturskønne landskab på Athos-halvøen i det nordlige Grækenland. I baggrunden Athos-bjerget (foto: © Anker Tiedemann).
    .......
    ...............
.............,,.....
.......................,.....  ...,.....  .....
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 32, som fik mere end to stjerner, og hele 19, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 142 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Hvidvin


Domaine Gadais, Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Frankrig, 2008
69 kr., Skovgaard Vine
Frisk hvidvin med en god, ren frugtsmag, en lille fedme og rank citrussyre. En vin til alt godt fra det hav, druerne har groet i nærheden af.


Suavia, Soave Classico, Italien, 2007
86,50 kr., Jysk Vin
Der er lime og græs over duften fra denne dejlige hvidvin. Smagen er frisk, tør og fyldig. En harmonisk vin, der vil egne sig glimrende til skaldyrsretter.


Baron Kirmann, Philippe Kirmann, Riesling, Alsace, Frankrig, 2008
87 kr., ved 6 flasker 82 kr. og ved 12 flasker 74 kr., Herning Vin Center
En fortræffelig hvidvin med god frugt, en fin lille sødme og tilpas syre. Skænk den til alt godt fra havet, lettere kødretter eller en frokost.


Ecologica, La Rioja, Argentina, 2009
39,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En let hvidvin, læskende og venlig og til en lav pris. Og så har den både skruelåg, Fairtrade-mærke og er lavet på økologisk dyrkede druer.

Rødvin


La Flauta de Bartolo, Monastrell, Jumilla, Spanien, 2008
49 kr., 41,67 kr. ved 12 flasker, Valuewine
Til den meget menneskevenlige pris en overordentlig dejlig rødvin. Den har god, blød frugt, en mundrensende syre – og skruelåg.


Anjoli, Priorat, Spanien, 2006
72,34 kr., klubpris ved 6 flasker; ikke-medlemmer: 109 kr., Nordic Wine Club
Fornem rødvin med flot duft og kompleks, harmonisk smag. Den har blød frugt og krydderi, blandt andet tobak. En nydelse. Klubprisen er simpelt hen henrivende lav.


Serego Alighieri Possessioni, Masi, Corvino / Sangiovese, Rosso del Veronese IGT, Italien, 2007
74,95 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En rigtig dejlig rødvin - en vin-vin-vin, italiensk og charmerende. Den er i fin balance og med god, frisk frugt. Lige til en god gang pasta.


Càlustra, Colli Euganei, Italien, 2007
75 kr., Carlo Merolli
En lækker, saftig og frugtrig rødvin, der vækker glade minder om måltider under italienske himmelstrøg. Den har en meget lang og blød eftersmag.


Cuvée Long Terme, Domaine de Calet, Costières de Nîmes, Frankrig, 2006
75 kr., Vinslottet
Vinslottets julevin er en blød og imødekommende rødvin med saftig frugt og lidt citrus i syren. Dog måske ikke lige til julemiddagens rødkål. Det er den for elegant til.


Catena, Bodega Catena Zapata, Malbec, Mendoza, Argentina, 2007
79,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Lækker rødvin, enormt frugtagtig, saftig og blød.


Château Tourteran, Cru Bourgeois, Haut-Médoc, Frankrig, 2007
100 kr., indtil 1. december 75 kr., Nordic Wine Traders
En lækker rødvin med en let parfumeret duft og en dejlig koncentreret smag med god frugt og et strejf af ren lakrids. Vinen er lidt lukket, når den lige er skænket i glasset, men efter fem minutter folder aromaen sig fuldt ud.


Amadores, Palo Alto, Malbec, Argentina, 2005
108 kr., Vine Ad Libitum
Nej, hvor er denne rødvin dog dejlig. Fire år gammel og på toppen. Den har en blød og frugtagtig smag og lang eftersmag.


Mon Coeur, Chave, Côtes-du-Rhône, Frankrig, 2007
112 kr., Jysk Vin
En rigtig dejlig Rhône-rødvin. Den fylder munden med en frisk og blød bærsmag, fint krydderi, måske rosmarin og mynte, samt en afrundet syre. En nydelse.


Badiola, Mazzei, Sangiovese / Merlot, Toscana IGT, Italien, 2007
119 kr., Kjær & Sommerfeldt
En fortræffelig fadlagret rødvin med elegant Sangiovese-smag. En af disse vine, der kalder på hele det dejlige italienske køkken.


D’Arry’s Original Shiraz / Grenache, D’Arenberg, McLaren Vale, Australien, 2006
119,95 kr., ved 6 flasker 89,95 kr., Erik Sørensen Vin
En flot, kraftig og krydret rødvin med en god struktur og noter af mørke blommer og anis. Den holder 14,5% alkohol, hvilket dog ikke på nogen måde dominerer. Der ligger økologisk vindyrkning og druetramp med fødderne bag denne vin. Og så er flasken forsynet med skruelåg. Som vinmageren, Chester Osborn, siger, så har forsøg med hans rødvine vist, at de modnes perfekt under skruelåg. Desuden vil han – med al den omhu, han lægger i fremstillingen af vinen – for enhver pris undgå, at den kommer til at lide af propsyge.


Saint Jean du Barroux, Philippe Gimel, Ventoux, Frankrig, 2007
125 kr., på tilbud: 99 kr., A Vinstouw
Denne rødvin er fremstillet specielt til det danske marked, og på etikettens tegning af Mount Ventoux vajer det danske flag på bjergets top. Det er hejst for at fejre en blød, saftig og meget lækker rødvin. En herlig og meget anvendelig vin.


Benegas, Syrah, Mendoza, Argentina, 2006
150 kr., Malbeck
Her er en superlækker rødvin, som den "rejsende" vinmager Michel Rolland har sat sit fingeraftryk på. I smagen er der mørk chokolade og lakrids - og en blød, afrundet frugt.


Casalferro, Barone Ricasoli, Toscana, Italien, 2006
299 kr., Jens Wines & Spirits
Denne rødvin, der er lavet på en blanding af druerne Sangiovese og Merlot, dufter af tobak og aromatisk te. Den har en kraftig og let krydret smag med noter af druer og blå blommer.


Brolio, Barone Ricasoli, Chianti Classico, Italien, 2007
310 kr., Jens Wines & Spirits
Der er violer og tobak over duften af denne rødvin, mens smagen er mild og lækker med noter af lakrids. Til 90 kr. er denne vin et scoop.


Castello di Brolio, Barone Ricasoli, Chianti Classico, Italien, 2006
315 kr., Jens Wines & Spirits
En elegant rødvin med masser af bærsmag, rygrad og en god frisk syre. Eftersmagen er lang og liflig.


Redtree, Cabernet Sauvignon, Californien, 2008
59,95 kr., ved 12 flasker, Wine Group
En dejlig og fyldig rødvin med duft og smag af mørke kirsebær og lys chokolade. Den slutter med en anelse sødme. En vin, som mange vil kunne lide.


La Bastide Saint Dominique, Côtes du Rhône, Frankrig, 2007
69 kr., Oxholm Vin
Modne mørke kirsebær præger både duften og smagen af denne dejlige rødvin. Den er kraftig og fyldig og rig på frugt og har en vis sødme i eftersmagen – samt et lille bid af alkohol.


Burle, Vacqueyras, Frankrig, 2007
85 kr., The Wine Company
Krydret rødvin med god fylde. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Hubert Irving, Whistler, Barossa, Australien, 2006
119 kr., på tilbud for 99,95 kr., Pedersborg Vin
En dejlig fyldig, men også kraftig, rødvin med et alkoholindhold på 14,5%. Den smager af moden frugt, kirsebær og sveskeblommer. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før servering. Flasken har skruelåg.


Torricella, Barone Ricasoli, Chardonnay, Toscana, Italien, 2008
150 kr., Jens Wines & Spirits
En dejlig hvidvin med en korngylden farve, en blomsteragtig lugt og en rund, blød og frugtrig smag.


Granello, Barone Ricasoli, Toscana, Italien, 2008
150 kr., Jens Wines & Spirits
En intens duft af kærlighedsfrugter stiger op fra denne dejlige søde hvidvin. Smagen er meget sød - det rene slik - med noter af honning.


Superlodo, Isolabella della Croce, Monferrato Rosso, Italien, 2006
169 kr., ved 6 flasker, DK Wine
En ganske dejlig rødvin med god saft. Glimrende ledsager til lettere retter. Prisen gør lidt ondt.


Sartori, Valpolicella, Ripasso, Italien, 2007
49,95 kr., Amka
Kraftig og saftig rødvin, der er ganske god til den lave pris.


Vision, Nugan, Shiraz, South Eastern Australia, 2008
79,95 kr., i denne uge (uge 48): 39,95 kr., SuperBest
En udmærket hverdags-rødvin i en kvalitet i overensstemmelse med tilbudsprisen.


Organic by Marrenon, Luberon, Frankrig
139 kr., 3 liter i boks, Irma
Saftig hverdags-rødvin på økologisk dyrkede druer.

Sød vin


Muscat Late Harvested, Brown Brothers, Muscat, Victoria, Australien, 2008
95 kr., Østjysk Vinforsyning / Vinoble
En liflig hvidvin med en parfumeret duft af kærlighedsfrugter og mango. Smagen er meget sød, fyldig og indtagende med noter af honning. Nyd den godt afkølet. Flasken har skruelåg.






Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.