,

---

,,,,,,,,,,,,,

---

.....................

,,,,,,, Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. ,,,,,,,

,,,,,,, Søg i 500 tidligere VinAviser ,,,,,,,

...................................

>33/09

................
Italiensk vin i ny skandale
Som vi fortalte i uge 50, er årets store Brunello-skandale snart historie, og de implicerede vinhuse kan ånde lettet op. Castello Banfi, Frescobaldi, Antinori, Agriano, Casanova di Neri og alle de andre toskanske vinproducenter er blevet renset for mistanke – en mistanke, der gik på, at de skulle havde iblandet andre druer i deres Brunello’er end Sangiovese Grosso, som er den eneste tilladte drue.
Men bølgerne efter denne skandale har dårligt nok lagt sig, før en ny vinskandale i sidste uge trak overskrifter i de italienske aviser. Og den lader til at være temmelig omfattende.

42 vinhuse under mistanke
Foreløbig har de italienske myndigheder konfiskeret omkring 10 millioner liter vin primært fra Toscana – fra Chianti og Brunello di Montalcino – men også fra Abruzzo, Trentino, Piemonte, Lombardiet og Emilia-Romagna.
I alt er 42 vinhuse ifølge New York Times under mistanke for at have svindlet ved at have spædet egne vine op med vin af yderst ringe kvalitet, hvilket jo er en meget alvorlig anklage.
Vinproducenternes navne er endnu ikke offentliggjort, men der skulle være flere internationalt anerkendte vinhuse mellem.
Yderligere har myndighederne fundet forfalskede dokumenter, der efter sigende skulle tilsløre selve vinsvindelen.
................

Hvert år, når Beaujolais Nouveau frigives til salg, foregår der traditionen tro et sandt kapløb om, hvem der først får flaskerne med den nye vin i hus. Vinen nydes efterfølgende under stor festivitas - her af en gruppe kinesiske kvinder. Foto: www.beaujolais.com.

Beaujolais vil frem i verden Mange forbrugere rundt om i verden forbinder udelukkende Beaujolais-distriktet med den årlige frigivelse af Beaujolais Nouveau. Og det er man ved at være godt trætte af i det franske vindistrikt. Selvfølgelig giver det penge i kassen hvert år, når den nye vin går sin sejrsgang i eksportlandene. Men mange andre vine – dem af høj kvalitet, som også fremstilles i distriktet – er kommet til at stå i skyggen af Beaujolais Nouveau-vinen. Nu vil vinproducentforeningen Inter Beaujolais gøre noget ved sagen. Til næste år vil den søsætte en kampagne, der skal markedsføre gode Beaujolais-vine i den dyre ende af prisskalaen – i første omgang i Storbritannien. Her er der ifølge Just Drinks i forvejen en stigende interesse for lettere vine med et lavere alkoholindhold – noget, som netop Beaujolais kan byde på. Øget interesse for distriktet Hos Inter Beaujolais glæder man sig også over, at nogle af de store og kendte franske vinfirmaer og -producenter er begyndt at investere – eller har øget deres investeringer – i Beaujolais. Det gælder fx vinproducenten og négocianten Louis Latour i Bourgogne, der tidligere i år købte vinhuset Maison Henry Fessy. Og M. Chapoutier, der har sin base i Rhône, men fremstiller vin flere andre steder i Frankrig samt i udlandet, er efter sigende også på jagt efter et vinhus i Beaujolais. Denne interesse fra nogle af de store boldspillere på den franske vin-arena er med til at skærpe interessen omkring Beaujolais’ kvalitetsvine, lyder det fra producentforeningen.

................
Ringe drue er moder til Chardonnay
Den grønne drue Gouais Blanc havde sin storhedstid i vinfremstillingen i middelalderens Frankrig. Druen stammer fra Østeuropa, hvorfra den allerede for 2000 år siden blev bragt til Frankrig af romerne.
Men det er en drue af ringe kvalitet, der giver en lige så ringe vin, og den er siden blevet bandlyst de fleste steder, hvor den førhen blev dyrket.
Man har længe vidst, at den berømte Chardonnay-drue er barn af den lige så berømte drue Pinot Noir – og så denne lidet velansete Gouais Blanc-drue.
Men nu har forskere ved universiteterne i Cambridge og Stanford ved hjælp af avancerede DNA-analyser fundet frem til, at Gouais Blanc ikke kun er forælder til Chardonnay, men faktisk er det "mødrene ophav" og har været med til at bestemme en række vigtige karaktertræk i sit afkom.
Og ikke nok med det. Gouais Blanc er "mødrene ophav" til yderligere elleve druer, heriblandt så berømte druer som Gamay, Aligoté og Auxerrois.........
........................

34/10

.......

...............,.....,........

Distell har lavet to runde labels, der til næste år vil sidde på BIB-vinene "Two Oceans" hos Dansk Supermarked, henholdsvis en Sauvignon Blanc og en Shiraz. Her ses Robert Parkers proptrækker-logo og underskrift. Sådan mener Lisbet Olsen hos Distell, at det bør gøres.

Man bør ikke bruge Parkers navn I sidste uge vendte vi tilbage til spørgsmålet, om det er nok, når man i annoncer reklamerer med, at en vin har fået point hos Parker. Nogle gange er vinen jo "kun" blevet anmeldt af en af medarbejderne ved Parkers blad, The Wine Advocate. Vi spurgte vore læsere i en meningsmåling, og 2607 af dem svarede – tak for det. Resultatet ses i skemaet herover. Som det fremgår, mener 40%, at man ikke bør nævne Parkers navn, men i stedet skrive navnet på hans blad, mens 25% er godt fornøjede med, at der blot står Parker, ligegyldigt hvem af hans smagere, der har smagt vinen. Supplerende bemærkninger Flere læsere har skrevet supplerende bemærkninger. Vi har ikke plads til at citere dem alle, men lad os tage et lille udvalg: Anna Garde mener ligesom flertallet, at det er mest reelt at henvise til The Wine Advocate. – Navnet Parker virker i øvrigt stadig som en rød klud på mange vinelskere, skriver hun, – så en mere anonym henvisning vil nok være klogest. Lisbet Olsen, der er ansvarlig for det store sydafrikanske vinhus Distell’s Europa-afdeling i London, skriver, at der ligefrem er håndfaste og juridiske regler for, hvordan man reklamerer med point, medaljer etc., og at disse regler som regel inkluderer et officielt logo. Hvis man har tænkt sig at benytte sig af denne form for PR, bør man sætte sig ind i disse regler. På to BIB-vine fra Distell, der skal sælges til næste år i Dansk Supermarkeds butikker, vil eRobertParker.com ifølge Lisbet Olsen være angivet som kilde sammen med The Wine Advocate's officielle logo. Hun mener, at Distell kunne blive sagsøgt, hvis man ikke brugte informationen på korrekt vis. (fortsættes)

................ ...................................

Ingen kedelige misforståelser Det var "i gamle dage", at alt var Robert Parker selv, skriver Steffan Jørgensen, som er chefvinmager i Bergevin Lane Vineyards i Walla Walla, Washington State. – Så i dag henviser vi altid til "The Wine Advocate". Det er mere præcist end bare at skrive Robert Parker, når det ikke altid er ham selv, der smager. – Vi har også brugt denne model: "Robert Parker’s The Wine Advocate", hvor vi henviser til hans udgivelse, men ikke direkte til ham selv. Men de fleste gange nævner vi smageren ved navn. Så opstår der ingen kedelige misforståelser. Mesteren står inde for sine værker Der er imidlertid også læsere, som mener, at det er nok at nævne Parkers navn. Således skriver Bent Kjær: – Hvordan var det med de store mestre? Var det altid dem selv, der skrev og malede deres værker? – Der er nok mange samlere og museer, som ville have sig frabedt, at deres malerier blev kaldt andet end da Vinci, Rembrandt eller Rubens, selv om det ikke lige var mestrene selv, som malede dem, men blot godkendte og signerede. Også Vagn Rydeng stemmer for at beholde benævnelsen Parker, og han henviser til Parkers hjemmeside, hvor guruen præsenterer sit pointsystem som et registreret varemærke, Parker Points®, og kun taler om sig selv. Endelig går Vagn Rydeng ud fra, at der er en eller anden form for system i Parker-pointgivningen, så smagerne har nogle kriterier og retningslinier at bedømme ud fra. De styrer uden om Parker Endelig er der dem, der går helt uden om vine med Parker-point. Kim Mühlhahn forbinder således Parkers navn med en amerikansk smag – alkoholstærk, glad for fad, ikke nødvendigvis god til mad og uden kærlighed til hvide vine. Så han bruger Parkers navn som noget, han skal styre udenom – med mindre han skal bruge vin til juleanden. Og på samme måde mener Jan Ejler, at Robert Parker godt kan være lidt ubehøvlet i sine udtalelser om dette og hint. Derved mister han troværdigheden, og det gør faktisk, at Jan Ejler går i en lang bue uden om vine, som bliver annonceret med Parker-point.

.................

>43

............
Hong Kong slår London
I uge 50 fortalte vi om den store succes, som Christie’s og Sotheby’s har med deres vinauktioner i Hong Kong.
Men ikke nok med, at den kinesiske region er blevet et vigtigt vincentrum – i 2009 har Hong Kong faktisk overhalet London, når det gælder salget af vine på auktion.
I alt er der i regionen solgt vine på auktion for et beløb svarende til cirka 355,6 mio. kr., hvilket er hele 25% af det samlede vinsalg i Hong Kong. Auktionerne i London indbragte derimod "kun" omkring 172,7 mio. kr.
Hong Kong mangler dog endnu at slå New York, hvor det samlede salg af vine under hammeren er nået op på et beløb svarende til 685,9 mio. kr.

Flere auktionshuse har åbnet filialer
Det, der har sparket gang i vinauktionerne i den kinesiske region, er myndighedernes beslutning i 2008 om at afskaffe tolden på importerede vine. Året før blev der ikke afholdt en eneste vinauktion, selv om både Christie’s og Sotheby’s allerede da havde deres filialer i Hong Kong.
Nu er en række andre auktionshuse fulgt i kølvandet og har åbnet op for vinauktioner i det nye asiatiske vin-mekka.
................

Sådan går det for sig, når der skal spises og drikkes champagne på første klasse hos Singapore Airlines.

Vin-budgettet røres der ikke ved Hos Singapore Airlines har man ifølge Decanter også kunnet mærke den økonomiske krise kradse, hvilket har resulteret i, at flyselskabets administrerende direktør er gået 20% ned i løn. Firmaet har også måttet spænde livremmen ind på andre områder. Men ét står fast: Det årlige budget, der er afsat til vin – et beløb svarende til 50 millioner kr. – bliver der under ingen omstændigheder pillet ved. Budgettet går først og fremmest til de ædle vine, som passagererne på første klasse får skænket i glassene. Krug på første klasse En tur-retur billet på første klasse fra London til Singapore koster 8500 pund (cirka 71.300 kr.), og så skal servicen også fortsat være i top. Skærer man ned på noget så vigtigt som vinen, mister man kunder, lyder det fra Singapore Airlines, som har hele tre vinkonsulenter, hvoraf den ene er den anerkendte vinskribent Steven Spurrier. Og det er bestemt lækre sager, som passagererne på første klasse får serveret. Champagnerne tæller mærker som Dom Pérignon og Krug. Derudover kan man også vælge mellem en række Grand Cru Bourgogner og flere fornemme Bordeauxer, her iblandt Cos d’Estournel.

......................................
Smagen dæmpes i flykabinen
Når nu ialligevel er oppe at flyve, så er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilken vin der kommer i glassene.
Det viser en ny undersøgelse, som et hold forskere har udført for det private britiske luftfartsselskab ConnectJets.
En række udvalgte hvidvine, rødvine og champagner blev smagt henholdsvis på landjorden og i luften i en flykabine. Det viste sig, at smagen af de enkelte vine virkede langt mere afdæmpet i flykabinen, ligesom aromaen fladede ud. Til gengæld blev fadpræget i rødvinene mere markant.

Frugtrige vine klarer sig bedst
De vine, der klarede sig bedst om bord, var dem med en kraftig og koncentreret smag med masser af frugt.
Når det gælder Bordeaux-vin, bør flyselskaberne satse på de modne årgange, som fx årgang 2000, 2003 og 1995.
Af de champagner, der blev smagt, kunne de kraftigere typer, hvor Pinot Noir er den dominerende drue, bedst hamle op med kabinetrykket. Der blev også smagt på en flaske Charles Heidsieck Brut Reserve NV i en årgang, hvor Chardonnay-druen spiller hovedrollen. Her forsvandt smagen nærmest i kabinen.
...............................................................

33/09

......... ....,.....,...
15 postkort fra Toscana
Sammen med en international gruppe af vinskribenter har Anker været rundt i Toscana for at studere agriturismo. Det kom der 16 postkort ud af. I sidste uge bragte vi de første tre, og her kommer de næste fire.
...........

........... En del af det gamle murværk er bevaret, men indvendig er huset meget moderne indrettet.

4. postkort fra Toscana Smukt restaurerede gamle huse Den italienske agriturismo-organisation Terranostra yder rådgivning og nogle gange tilskud til de landmænd, der vil oprette agriturismo, og i mange tilfælde drejer det sig om ældgamle landhuse, hvoraf nogle måske ligefrem er i ruiner. Et eksempel er Poggio Covili, der ligger på en bakketop for enden af en lang og flot allé af cypresser, ikke ret langt fra Montalcino, Pienza og Montepulciano. Dette hus er ældgammelt, men smukt sat i stand og indrettet med fire lejligheder. – Og hvis man vil spise med om aftenen, så er det også i orden, siger søskendeparret Paola og Paolo Pasquini.

...........

........... En af de meget dejlige steder at bo er Agriturismo Vergelle i et pragtfuldt landskab lige nord for Montalcino og Pienza......... .

5. postkort fra Toscana Mange slags agriturismo’er Der er naturligvis mange slags agriturismo’er. Nogle er meget lækre og lagt an på, at man opholder sig en del på stedet og nyder livet på kanten af en swimmingpool. Andre er mere beskedne og egentlig bedst egnede til turister, der bruger tiden til at køre rundt og opleve det enestående toskanske landskab og de gamle middelalderbyer – altså turister, der bare skal have et billigt sted at sove. Nogle af stederne er ret små. Blot et par værelser eller lejligheder. Andre er nærmest at sammenligne med landlige hoteller med flere værelser – og hvis der er mere end et vist antal værelser, skal et par af dem være indrettet til handicappede. En glimrende regel.

.................

........

.........

........... Dette billede er ikke taget hos Agriturismo Vergelle, men i en butik i Pienza. Men pecorino-ostene, lavet på fåremælk, er håndværkeroste, som ikke er helt ens. ...........

6. postkort fra Toscana Sådan smager en håndværkerost I de fleste agriturismo’er er familierne glade for at præsentere deres vine og andre produkter. Gæsterne skal have lov til at smage – og købe naturligvis, hvis de har lyst. Netop Agriturismo Vergelle, der ses på det forrige postkort, er et godt eksempel. Her laver man Italiens berømte pecorino-ost, og familien – faderen Angelo og hans datter, Elisa – elsker at belære deres gæster om, hvordan man ser forskel på en industriost og en håndværkerost: Se på overflade og form. Er der forskel på ostenes form og overfladens farve og struktur, så er det en håndværksost. Industrioste er meget mere ens. Bryd et stykke af osten. Dufter den af mælk og urter, er det en håndværksost. Og undersøg også, om den efterlader en ren smag i munden.

...........

........... Den typiske toskanske landevej uden for agriturismo Podere Fontanelle. På denne uges STORE billede længere nede på siden ses, hvordan vejen fremtræder om natten. ...........

7. postkort fra Toscana Toscanas fjorten vinveje Toscana er både vin og turister, så det er ikke mærkeligt, at der er tilrettelagt flere vinveje, hvor turisterne kan opleve de smukke landskaber og besøge en række vingårde. Der er i alt fjorten vinveje, som næsten alle har en hjemmeside. Disse sider er dog ikke alle oversat til engelsk, og et par af dem er ærligt talt også lidt ubehjælpsomme. Men på hjemmesiderne kan man ellers finde en masse oplysninger – vingårde, der tager imod besøg, restauranter, overnatning, museer osv. Her kommer en liste med links til vinvejenes hjemmesider. Stjernerne angiver, hvor gode vi finder de enkelte sider. To vinveje – Colline Pisane og San Gimignano – har slet ikke nogen hjemmeside, så de er ikke med på listen. Strada del Vino dei Colli di Maremma Strada del Vino Costa degle Etruschi Strada del Vino Montalbano Strada del Vino Nobile di Montepulciano Strada dei Vini Chianti Rùfina e Pomino Strada del Vino dei Colli di Candia e Lunigiana Strada del Vino Orcia Strada del Vino Montecucco e dei Sapori d'Amiata Strada del Vino Terre di Arezzo Strada del Vino Montespertoli Strada dei Vini di Carmignano Strada del Vino di Monteregio di Massa Marittima

................. .,.....,...
Vin smager bedre i rødt lys
Hvis man her i juletiden har tænkt sig at byde gæsterne på et godt glas hvidvin, bør man overveje at skrue ekstra op for juleblusset ved at sætte en rød pære i lampen.
En ny undersøgelse udført af forskere ved universitetet Johannes Gutenberg i Mainz viser nemlig, at hvidvin smager langt mere attraktivt, hvis det omgivende lys er rødt. Man kan dog også vælge en blå pære, idet blåt lys har samme gode effekt.
Forskerne lod et hold forsøgspersoner drikke den samme Riesling-vin i forskellig slags belysning. Og der var ifølge Winespectator markante forskelle. Den generelle opfattelse var, at vinen smagte langt sødere og frugt-agtig i rødt og blåt lys end i almindelig belysning. Grønt lys skal man ligeledes holde sig fra. Desuden ville forsøgspersonerne ikke have spor imod at betale omkring 1 euro (cirka 7,50 kr.) mere for vinen, som den smagte i den røde eller blå belysning.
I postkort nr. 22 fra en vinrejse i det tyske Rheingau har vi været med til et lignende eksperiment.
..........,.....,.........
Stigning i amerikansk vinsalg
Den økonomiske krise kradser i USA – dog kradsede den ifølge Decanter mere i 2008, end den har gjort i år.
En ny rapport fra marketinganalysefirmaet Mintel viser en fremgang i salget af vin til amerikanerne på 2,1% til 27,6 milliarder dollars (cirka 140,2 mia. kr.). Det er ikke en stor stigning, men dog et skridt i den rigtige retning.
Det er frem for alt de hjemlige vine, forbrugerne kommer i indkøbskurvene – på grund af den lave dollar koster de importerede vine i gennemsnit 35% mere end de amerikanske.
En del af fremgangen i salget skyldes også, at de vindrikkere, der normalt også drikker stærkere spiritus, i øjeblikket lader de stærke – og dyrere – flasker stå på hylderne og i stedet køber flere flasker vin i mellemprislejet.
................

Lille bog om søde vine For nylig havde Allers magasin "Mad & Bolig" et tillæg om "Søde vine til julens gode sager" – faktisk en lille bog på 28 sider om Vins Doux Naturels og Muscat-vinene fra det franske Rivesaltes. Denne instruktive og meget inspirerende bog er nu lagt ud på nettet som en pdf-fil og kan hentes ved at klikke her.

.,..................... ...................,.... .....,.....,...

Foto: Vins d'Alsace.

Julens og nytårets bobler Vi nærmer os dagene, hvor vi skænker en masse boblevin i glassene. Mange bruger ordet champagne om alle boblevine, og den ægte champagne med dens gamle fremstillingsmetode, "méthode champenoise", sætter da også en standard for alverdens mousserende vine. Vil man slå til Søren, vælger man champagne. Men et glimrende – og billigere – alternativ er Frankrigs store familie af crémant-vine, lavet efter méthode champenoise, men ofte af andre druesorter. Her er nogle forslag:   Crémant de Bourgogne er vinen, som kommer champagnen nærmest. Den laves af de samme druer, Chardonnay og Pinot Noir, men har sin helt egen karakter. Det vil være en misforståelse at tro, at vinen er magen til en champagne.   Crémant d’Alsace er markedsleder nr. to efter champagne. Hvert år sælges der cirka 30 millioner flasker, svarende til nær ved halvdelen af al fransk crémant. Vinen laves først og fremmest på Pinot Blanc, selv om der også kan indgå andre druer.   Crémants de Loire er en større familie med vine fra områder som Anjou, Saumur og Touraine, og her møder vi druerne Chenin, Chardonnay og Sauvignon Blanc i både tørre og sødlige vine.   Crémant de Bordeaux fremstilles også på Sauvignon Blanc, ledsaget af Sémillon, Muscadelle og Ugni Blanc. Men denne ofte lidt sødlige boblevin kan også laves på blå druer som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec og Merlot.   Crémant de Die kommer fra et område i Drôme-dalen, cirka 30 km øst for Rhône-floden. Den fremstilles kun som tør (brut) og på druen Clairette. Vinens navn kan minde om en anden boblevin fra området, den sødlige Clairette de Die, som laves efter en speciel metode med en blanding af Muscat Petit Grain og Clairette.   Cava er spaniernes bud på méthode champenoise – eller méthode traditionelle, som man bør sige, når man ikke er i Champagne-distriktet. Her er der tale om glimrende vine fra seks områder, idet de fleste dog fremstilles i området Penedès bag Barcelona. Druerne er her Macabeo, Parellada, Xarel·lo, Chardonnay, Pinot Noir og Subirat.   Og så er der … ikke at forglemme alle de mange andre interessante boblevine, fx den franske Blanquette de Limoux, Italiens Spumante og Prosecco, Portugals Espumante, Tysklands Sekt, Østrigs mange mousserende vine, Ungarns Pezsgö og Sydafrikas Cap Classique. Plus endnu flere – bobler er der nok af.

................................................

Til_37/09

......................

..................... Den franske konges hofdrik I slutningen af 1600-tallet var Ludvig d. 14. på et af sine talrige besøg på Chambord-slottet i Loire. Her blev han præsenteret for en ny lokal og meget delikat hindbærlikør, som blev – hvilket var almindeligt dengang ved fornemme middage – serveret til maden. Likøren, som hurtigt kom til at høre blandt den franske konges favoritdrikke, fremstilles den dag i dag efter nogenlunde samme opskrift. Den er døbt Chambord efter slottet, og foruden hindbær indeholder den også solbær, vanille fra Madagaskar, marokkanske citrusskaller, honning og cognac. Verdens dyreste spiritusflaske Chambord-likøren sælges i en dekorativt udsmykket flaske, der har form som et rigsæble. Nu har firmaet bag likøren fået den anerkendte britiske juveler Donald Edge til at kreere en kopi af flasken, hvor de ornamenter, der pryder den, er lavet af det pureste guld med i alt 1100 påsatte diamanter og et hav af fine små rosa perler. Den ædle flaske likør har en værdi af 2 millioner dollars (cirka 10 mio. kr.), og den aspirerer nu til at få en plads i Guinness Book of World Records som verdens dyreste flaske spiritus. Man kan læse mere om flasken og se flere billeder ved at klikke her. Ny juleakvavit hos Braunstein I uge 47 anmeldte vi en ny flot bog, "Whisky på dansk", som blandt andet fortæller om Destilleriet Braunstein på Køge Havn og den nye whisky som ejerne, de to brødre Claus og Michael Braunstein, lancerer til foråret. Men brødrene fremstiller også en række forskellige andre slags spiritus – blandt andet gin, vodka og akvavit. Nu har de for første gang lavet en juleakvavit. Og det er en lækker sag med fylde og masser af krydderurtesmag. Den har også en vis sødme, der skyldes, at akvavitten har lagret på sherryfade, som oprindelig har indeholdt sherry-typen oloroso. Etiketten på flasken oser af jul. Den er udformet som et frimærkeark med søde motiver, der taler til ethvert nostalgisk julehjerte. Ifølge brødrene Braunstein er årets juleakvavit starten på en ny tradition hos destilleriet.

....................

41-45

,,,,,,,,,,,,,
........
...........................................................................................

--,,,,,,,,,,,--, Den danske vinbranche * Vigneron Wine Co. har fået importen af vinene fra Antica Terra i Willamette Valley, Oregon, og Papapietro Perry i Russian River Valley samt følgende vine fra Napa Valley: 689 Cellars, Beau Vigne i Stag´s Leap District, La Sirena i Calistoga og Plumpjack Winery i Oakville endelig Papapietro Perry beliggende i Russian River Valley.

...... ....

Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.

... ..............,,,,..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
....,... .....,... ..... ..

. . .

Poul Haller (f. 1957) har fået succes med sit vinfirma i det fynske Middelfart. Han startede for 15 år siden med at importere vin, og i dag har firmaet 10 ansatte, hvoraf de fire er sælgere, som dækker hele Danmark. Bag sig har han en uddannelse som købmand hos Børge Larsen i Assens. Derefter var han ansat i Føtex på Vesterbro i Odense, indtil han i 1984 overtog faderen, Nick Hallers købmandsbutik i Skrillinge ved Middelfart. Fem år efter solgte han butikken og blev ansat hos Taster Wine og derefter hos Troels Smidt, hvorefter han i 1994 grundlagde sit eget firma, hvor det mexicanske vineri L.A. Cetto blev den første gren på stammen. I dag handles der med kendte vinhuse fra hele verden – blandt andet Librandi, Warburn, Botalcura, Finca Flichman, Voodhaven, Goldwater, Trenz, og Medici Ermete, vinhuse, der har fundet deres danske importør i Middelfart. Af mindre tophuse kan nævnes Gianni Gagliardo, Voss, Ball Hill, Mission og Uzzano. Et brasiliansk vinhus, Terras de Encruzilhada do Sul, er det også blevet til. Poul Haller, sælger vin til blandt andet specialhandelen og restauranterne, ligesom han leverer vine med specialdesignede etiketter til det ganske land. Han har børnene Nickolai (29) og Louise (26). I sin fritid ”roder” han med sin veteranbil, en Austin Healy; han spiller badminton og tennis og drømmer om at blive en habil kajakroer. Adresse: Haller Vine A/S, Mandal Allé 8C, 5500 Middelfart, tlf.: 64 40 64 51, fax: 64 40 64 35, e-mail: info@hallervine.dk, www.hallervine.dk.

....................... ......................................... ............................,.....,
Ønsk dig en portvins-si til jul
I sidste uge gav vi en løsning på problemet med dekantering af portvin i knaldsorte flasker – problemet med, at det er umuligt at se, hvornår bundfaldet kommer.
I en snæver vending er denne løsning efter vor mening udmærket – selv om en af vore læsere, Peter Madsen, mener, at vi må have fået den af Georg Gearløs. Men vore læser har naturligvis ret i, at den aller bedste måde er at dekantere portvinen gennem en vinsi – og har man ikke sådan en, så ønsker man sig en til jul, skriver han.
I en god vinsi er der som regel to filtre, et grovere øverst og et finere nedenunder, og det kan ikke undgås, at der slipper en smule fint bundfald igennem. Det synker dog meget hurtigt tilbunds i glassene.
.............. ................ .................................................. ......

34-07/09

.................... ...... ... .............,,....... ... .............,,......... ............ .............,,...................................................... ......hj.. .......... ......hj.. .... ... ........... ...... ...... ......hj.. .... .... ........... ......

	...............................
	..................... 50 En typisk landevej gennem et toskansk vindistrikt - med bløde bakker og de mange cypresser, der står som sorte udråbstegn langs vinmarkerne (foto: © Anker Tiedemann). ....... ...............

... .............,,..............................,... .,.....  .....
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 28 vine. Af disse vine var der 22, som fik mere end to stjerner, og hele 13, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 97 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................

,,, Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,,

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.