Nyheder i uge 8, 2011 | Læs uge 7.......Læs uge 6.......Læs uge 5 |
Den globale opvarmning vil i stigende grad sætte sit præg på Bordeauxs druer og vine. Et billede fra høsten hos Château Olivier i Pessac Leognan. Foto: CIVB/Francois Ducasse. | Klimaændringer truer Bordeaux I 2050 vil vinene fra Bordeaux højst sandsynligt smage noget anderledes end i dag. På grund af den globale opvarmning vil distriktets førende druer, Merlot og Cabernet Sauvignon, ikke længere have de samme gode trivselsvilkår. Sådan lyder dommen fra det franske institut for landbrugsforskning, INRA (l'Institut National de la Recherche Agronomique). Klimaændringerne vil medføre, at gennemsnitstemperaturerne i 2050 vil være 2,4 grader højere end i dag, hvilket vil få druerne til at modne hurtigere og fremrykke høsten med omkring en måned. Desuden vil man – på grund af tørke om sommeren – risikere, at vinstokkene tørster. Og det kan meget vel ske på de tidspunkter i modningen, hvor druerne har allermest brug for vand. Vi har overlevet vinlusen For Cabernet Sauvignon og Merlot vil klimaændringerne betyde, at druerne mister deres friskhed og bliver langt mere sukkerholdige. Når det gælder rødvinene, risikerer man, at den fine balance mellem moden frugt, syre og tanniner ryger fløjten. Og det er netop denne balance, som gør, at en fornem Bordeaux stadig er en stor oplevelse tyve eller tredive år efter, den blev skabt. Det er sorte udsigter, men vinproducenterne i Bordeaux er ikke sådan at slå ud. Som en af dem siger, så har distriktet – ja, hele Frankrig og resten af Europa – overlevet vinlusens hærgen i 1800-tallets slutning. Så man er vant til store udfordringer. Kloner, der kan klare varmen Dog indrømmer vinproducenterne, at det kan skabe store problemer, hvis klimaændringerne kommer hurtigere end forventet. Det kræver tid at tilpasse sig de ændrede forhold. Mange steder er man allerede begyndt at plante kloner af de druer, man hidtil har anvendt – kloner, som bedre kan klare at få sved på panden, men som man tidligere skrottede, fordi de modnede alt for sent. |
Ikke kun top-slottene tæller I en årrække har vinene fra de fem mest berømte vinslotte i Bordeaux været de absolutte favoritter på kinesisk jord. Men nu er kineserne ifølge Decanter begyndt at investere i vinene fra en række andre og ikke helt så berømte Bordeaux-slotte, ligesom Bourgognevin i stigende grad vinder terræn i Kina. Sådan lyder det fra Hong Kong-afdelingen af den britiske vinforretning Berry Bros & Rudd. Her er salget til kineserne af den nye Bourgognevin årgang 2009 tre gange så stort, som da 2008-årgangen nåede handelen sidste år. Kinesisk glæde for Penfolds Grange Også kultvine fra andre lande end Frankrig bliver stadig mere populære hos kineserne. Vinforretningen ASC Fine Wines i Beijing melder således om en stigning i salget af Australiens dyreste vin, Penfold Grange, californiske Phelps Insignia og italienske Gaja Barberesco. Da afsætningen af Bordeauxvine også stadig går forrygende, regner ASC Fine Wines med en stigning i det samlede salg i januar og februar på 35% i forhold til samme periode i 2010. Det er især yngre vinkyndige kinesere, der tør investere i andre vine end de blåstemplede Bordeauxer. Og de gør det nu, før deres mindre modige landsmænd begynder at opkøbe vinene, og priserne får et gevaldigt sving opad. |
| Igen gang i fransk eksport Under den verdensomspændende krise har der ikke været meget at juble over, når det gjaldt eksporten af fransk vin og spiritus. Men nu ser det overordentlig lyst ud igen. Ifølge de nyste tal fra foreningen FEVS (La Fédération des Exportateurs de Vns et Spiritueux) eksporterede Frankrig i 2010 vin og spiritus for 9 milliarder euro (cirka 67 mia. kr.), hvilket var en stigning på 18,4% i forhold til 2009. Dermed er eksporten godt på vej tilbage til det niveau, den lå på før krisen. Og hvis FEVS's forudsigelse om en yderligere stigning på 5-7% i år holder stik, vil endog eksport-rekorden fra 2008 blive slået. De fine tal for 2010 skyldes ikke mindst en større eksport til det asiatiske marked. Det hjælper også på det, at USA, der er den største importør af fransk vin og spiritus, igen er begyndt at komme i økonomiske omdrejninger efter krisen. I boksen til højre ses nogle af eksporttalene for 2010. | Fransk eksport i tal * Den mest opsigtsvækkende stigning i eksporten af fransk vin gjaldt champagne, hvoraf der blev eksporteret for 1,9 milliarder euro (cirka 14 mia. kr.). Det svarer til en stigning på 22% i forhold til 2009. * Eksporten af cognac steg med 33% til 1,85 mia. euro (cirka 13,8 mia. kr.), mens vodka tegnede sig for en stigning på hele 40% til 332 millioner euro (cirka 2,5 mia. kr.). * Til USA øgedes eksporten af fransk vin og spiritus med 25,4% til 1,6 mia. euro (cirka 12 mia. kr.), mens den til det næststørste marked, Storbritannien, nåede op på 1,3 mia. euro (cirka 9,7 mia. kr.), en stigning på 7,5%. * Eksporten til Tyskland og Belgien steg med henholdsvis 5,4% til 789 mio. euro (cirka 5,9 mia. kr.) og 2% til 593 mio. euro (cirka 4,4 mia. kr.). * Kineserne importerede vin og spiritus fra Frankrig for 564,8 millioner euro (cirka 4,2 mia. kr.) – en stigning på hele 78,8%. Hermed er Kina nu blandt de fem største aftagerlande af de franske flasker. |
....... Et typisk udsnit af landskabet i Ribeiro, hvor maleriske gamle gårde ligger omgivet af deres vinstokke, som ofte dyrkes på terrasser. | Postkort nr. 10 fra Galicien: Granit og grønt i Ribeiro Der er utroligt frodigt i appellationen Ribeiro. Tætte buskadser og vidstrakte skove danner overalt bagtæppe for vinmarkerne. Hist og her afbrydes det grønne af gamle vingårde i granit og hyggelige landsbyer med fine middelalderkirker. Ribeiro ligger et godt stykke fra kysten, og her, hvor der er lidt mindre fugtigt, er det ikke nær så udbredt at dyrke vinstokkene i pergolaer. Ribeiro fik sin egen appellation, DO, i 1932, og der er sket rigtig meget med kvaliteten af vinene siden da – ikke mindst i de sidste tredive år, hvor Palomino-druen, som frem for alt anvendtes til bulkvin, i stadig større omfang er blevet erstattet af bedre lokale druer. Det drejer sig blandt andet om hvidvinsdruerne Godello, Treixadura, Lado og Torrontés – druer, som mange herhjemme måske ikke har hørt om før, men som kan forvandles til fantastiske vine. |
....... Luís Anxo Rodríguez Vázquez foran et kludetæppe af vinmarker i Arnoía. Hans samlede vinmarksareal er opstået via arv fra forældrene, en onkel og en tante samt adskillige opkøb. | Postkort nr. 11 fra Galicien: Et kludetæppe af vinmarker I dag har det 2685 hektar store Ribeiro ikke kun gode druer, men også mange rigtig dygtige vinproducenter, som gennem de sidste tyve år har gjort meget for at sætte appellationen på det vinøse verdenskort. En af dem er Luís Anxo Rodríguez Vázquez med vinhuset af samme navn. Dengang i 1988, da han fremstillede sine første vine – i alt kun 1700 flasker – tænkte han ikke i markedsføring og let genkendelige vinhus-navne. Han regnede med, at hans vine kun ville blive kendt i lokalområdet. Sådan er det ikke gået – i dag findes de på vinkortene i flere førende spanske restauranter.. Luís ejer kun 2,7 hektar vinmarker, hvilket ikke er ret meget. Alligevel er vinhuset et af de mellemstore i Arnoía, den kommune, hvori det ligger. Her er vinmarksarealet et kludetæppe af små marker – nogle af dem er ikke større end en stor villahave, og så kan de endda have flere ejere, der hver har et par rækker vinstokke. Kludetæppet er blandt andet opstået ved, at vinmarkerne er gået i arv og er blevet delt mellem søskende – og igen delt mellem deres børn – ligesom i Bourgogne. Luís fortalte os, at hans samlede vinmarksareal består af et større eller mindre antal rækker med vinstokke i cirka tyve forskellige parceller – helt tal på dem har han ikke. |
....... Vineriet hos Bodega Luís Anxo Rodríguez Vázquez er lille og minder mest af alt om et hobby-værksted. Men det er et godt eksempel på, at man under selv ydmyge forhold kan fremstille fortræffelige vine. | Postkort nr. 12 fra Galicien: Små forhold og store vine Hos Bodega Luís Anxo Rodríguez Vázquez blev vi ikke ført gennem et vineri med store ståltanke og fine fadkældre. Vineriet bestod stort set af det, vi kunne se gennem den åbne dør ud mod landevejen. Men i disse ydmyge rammer under de orientalsk inspirerede lamper udfører Luís og hans lille team rene mirakler på flasker. Vi fik lov til at smage på nogle af miraklerne, og ud over de nyere årgange hentede den stolte bodega-ejer også ældre årgange frem fra kælderen – den ene skat efter den anden. Vi smagte blandt andet Viña de Martin Os Pasás årgang 1994 – en hvidvin på flere lokale druer, heriblandt den berømte Albariño, og den var forbavsende frisk. Igen – ligesom vi oplevede det i det første vindistrikt, vi besøgte, Rías Baixas, har de galiciske hvidvine et stort gemmepotentiale. |
....... Marketingchef Imma Pazos ved, hvad hun taler om, når hun præsenterer Riveiros do Avia’s vine. Hun er uddannet ønolog og har arbejdet som vinmager i flere bodegaer. Her ses hun sammen med chefvinmageren hos Viña Mein, Ricardo Vázquez. | Postkort nr. 13 fra Galicien: En forening af producenter Riveiros do Avia kunne godt lyde som endnu en appellation i Galicien. Men det er en forening af fire små kvalitets-bodegaer i Ribeiro: Casal de Armán, Casal Viña Meín, Sanclodio og Coto de Gomariz. Siden år 2000, hvor Riveiros do Avia blev grundlagt, har bodegaerne stået sammen om markedsføringen af deres vine. Og primus motor i det hele er deres fælles marketingchef, Imma Pazos. Hun sørger for, at bodegaerne bliver præsenteret ved diverse vinmesser i ind- og udland, ligesom hun tager vinskribenter og sommelierer på besøg i Ribeiro på rundtur til de fire producenter. Hvor større og mindre vinproducent-sammenslutninger er ganske almindelige mange andre steder i verden, så er Riveiros do Avia foreløbig den eneste forening af sin art i Galicien. |
Til_37/09 |
....... Bodegas Viña Mein er en dramatisk forening af lige linjer og bløde runde former, idet en kæmpestor granitsten er integreret i husets ene ende. | Postkort nr. 14 fra Galicien: Bygget op ad en kæmpesten En af de fire medlemmer af Riveiros do Avia er Viña Mein. Det er en familieejet bodega, hvis ydre ramme er meget spændende at se på. Huset stammer fra 1600-tallet, og det ser ud som om, det vokser ud af en kæmpestor granitsten. Disse kolossale sten er typiske for Galicien, hvor det bakkede terræn i højere grad består af store sten oven på hinanden end af solid klippegrund. Kæmpestenene dukker også op hist og pist midt i vinmarkerne. Det ser dramatisk ud, men stenene har også ofte en praktisk funktion, idet de yder skygge til vinmarksarbejderne i sommervarmen. På postkort nr. 13 ovenfor kan man se, hvordan stenens "bagside" ligesom skyder sig ind i vineriet. Viña Mein fremstiller mellem 80.000 og 120.000 flasker vin om året, og en lille del af de gode flasker ender i Danmark hos Laudrup Vin. |
. |
På billedet ses et par af grenene fra den 500 år gamle vinstok, hugget af og efterladt på jorden. | En sjælden gammel vinstok For elleve år siden fandt man en 500 år gammel vinstok i et tæt krat uden for den østrigske by St. Georgen i Burgenland. Vinstokken viste sig at være en tiptiptipoldefar til Østrigs berømte hvidvinsdrue Grüner Veltliner og sandsynligvis det eneste eksemplar i verden af sin art. Klenodiet blev døbt St. Georgen-vinstokken, og for vinforskere og ønologer var den et epokegørende fund. Via en række undersøgelser fandt man frem til, at den gamle vinstok engang var blevet krydset med druen Traminer, og at "barnet" altså var Grüner Veltliner. Hugget ned med en økse I 2009 fik vinstokken ligefrem certifikat på, hvor meget den var værd i gylden mammon, og det beløb sig til hele 100.000 euro (cirka 745.000 kr.). Den gamle vinstok har overlevet barske vintre, skadedyrsangreb og et par verdenskrige. Men for få dage siden blev den udsat for hærværk med en stor kniv eller økse. Grenene blev hugget af, og moderstammen såret. Om vinstokken kan overleve den behandling er tvivlsomt. Men hvis det skulle være dens endeligt, så er man nu i fuld gang med at dyrke stiklinger fra den i tre andre vinområder i Østrig. |
En film på YouTube viser, hvordan den 200 år gamle ølflaske forsigtigt åbnes på laboratoriet. En prøve af brygget viser, at det stadig skummer og har en fin gylden ølfarve. | Rådne æg og havvand – Den lugter af rådne æg og smager surt, salt og skarpt. Det var ifølge www.wownews.se de meget lidt pæne ord, som verdens ældste øl fik med på vejen, da en gruppe øl-specialister for nylig smagte på brygget. Den 200 år gamle flaske er en ud af fem ølflasker, som – sammen med et større antal champagneflasker – blev fundet sidste år i et skibsvrag på havets bund ud for Åland. Vi skrev om det eventyrlige fund af de ædle champagner i uge 29 sidste år. Brygget har, dengang det blev skabt, smagt helt anderledes. Den nu så ubehagelige lugt og smag skyldes, at det er en meget gammel øl, hvor sidste holdbarhedsdato for længst er overskredet. Den salte smag kommer højst sandsynligt fra havvand, der er trængt ind gennem korkproppen. Vil sælge rettighederne Ålands Landskapsregering, som ejer de mange flasker fra skibsvraget, vil nu forsøge at genskabe det gamle bryg. Og det er faktisk muligt ud fra de endnu levende gær-rester, man har fundet i øllet. I øjeblikket foretager man DNA-analyser af brygget og håber, at man ud fra resultaterne vil kunne fremstille en lille mængde af øllet. Hvis det lykkes, vil Ålands Landskabsregering sælge rettighederne til en egentlig produktion. Flere bryggerier – ikke kun i Finland, men også i Europa og USA – har allerede haft en føler ude. |
En stol til livsnyderen Der bør aldrig være for langt til et godt glas vin. Og det er der heller ikke, når man sidder på stolen FOR2 Multifunctional Chair fra det canadiske designfirma After 6 Design Studio. I hulrummene under sædet og ryglænet er der plads til femten flasker vin og otte vinglas. Hvis vin-nydelsen skal ledsages af læsning, er der også en særlig plads i stolen til bøger og magasiner. Det er en to-personers stol, så man også kan have en person at skåle med inden for rækkevidde. Stolen fremstilles på bestilling hos designfirmaet og i den farve, man ønsker. Og den koster den nette sum af 3500 CAD (cirka 20.000 kr.). Så man skal både have råd til at købe den og lyst til at se på den. |
..................................
|
33/09 |
Den danske vinbranche * Vinslottet i Greve har d. 1. februar ansat Michael Christensen som salgskonsulent for HoReCa sektoren og erhvervssalg i Storkøbenhavn. Michael har haft lignende stillinger hos Philipson Wine og Theis. Han kan træffes på mobiltelefon 22 63 01 17 eller michael@vinslottet.nu. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Siden da har han et par år skrevet om vin på freelance-basis til Søndags B.T. og siden 1985 været fast vinmedarbejder i Nordjyske Medier. Han er redaktionschef med ansvaret for Nordjyske Stiftstidendes produktion og koordination af husets mere end 25 ugeaviser som vigtigste opgave. Han er også ansvarlig for den redaktionelle software. Og så producerer han programmer til mediehusets egen tv-kanal 24Nordjyske under titlen ”Vin med la Cour”. Det er blevet til mere end 350 programmer. Den nordjyske tv-kanal er dermed landets flittigste på vinstoffet. Derudover holder han en mængde foredrag og smagninger i foreninger og klubber. Og der bliver også tid til regulær undervisning af butiksfolk og serveringspersonale. De mange år med vin har ført Jørgen la Cour-Harbo rundt til vindistrikter i hele verden. Kun New Zealand mangler. I fritiden hygger han sig med sin kone og deres tre voksne børn. Når de nyder et glas vin, er det ofte til vildt, som han selv har skudt på en af sine jagtture, og til grønsager, han selv har dyrket. Der bliver også tid til at bygge radiostyrede modelfly og selvfølgelig til at flyve med dem. Adresse: Nordjyske Stiftstidende, Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst, tlf.: 99 35 35 35, tlf.: 99 35 33 05 (direkte), fax: 99 35 33 75, mobil: 40 52 14 68, e-mail: lac@nordjyske.dk. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. |
Hvad er Østrigs top blå drue? Svend P. Mogensen skriver, at han godt ved, at Grüner Veltliner er Østrigs store hvidvinsdrue. Men, spørger han, hvad hedder den største rødvinsdrue? Det er korrekt, at Grüner Veltliner er den mest dyrkede grønne drue. Den dækker 29% af alle Østrigs marker med grønne druer, og ingen anden drue kommer op på siden af den. Nummer to er Welschriesling med 7,8% af arealet. Den mest dyrkede rødvinsdrue er Zweigelt, der dækker 14% af alle marker med blå druer, og her er nummer to Blaufränkisch med kun 7%. Zweigelt – eller Blauer Zweigelt, som den også hedder – blev skabt i 1920’erne af professor Fritz Zweigelt som en krydsning mellem Blaufränkisch og St. Laurent. Det var dog først efter anden verdenskrig, at den begyndte at få succes, da den berømte vinpionér Lenz Moser plantede den i stor stil og anbefalede den. Druen kan lægge most både til enkle, let drikkelige rødvine og til store fadlagrede vine. |
Ugens vinøse billede I sidste uge bragte vi et billede af en gammel borie, et lille hus stablet af sten, som ofte ses i Provence og Languedoc. Vi fortalte, at de gamle huse blev brugt til redskaber og husdyr. Det har fået Jens Madsen til at sende os dette fine billede af endnu en borie – samt et par ord om, hvad han så, da han stak hovedet ind i huset. Denne borie indeholder nemlig både et kar til stampning af druer og et gæringskar samt et dræn til at tappe vinmosten over i andre beholdere med. Så borierne er altså også blevet anvendt til vinfremstilling. Billedet er taget i det tidligere forår i højderne vest for byen Lodéve i det nordlige Languedoc. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
>43 |
| ............................... | |
108 I Victoria and Albert Museum i London udstilles den indiske Shah Jahans raffinerede vinkop, skåret i hård nefrit jade i året 1657 (foto © Anker Tiedemann). Læs mere om koppen ved at klikke her. ............... ............... |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 18 vine. Af disse vine var der 14, som fik mere end to stjerner, og hele 8, som fik fem stjerner. I alt blev det til 61 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |