Nyheder i uge 47, 2011 | Læs uge 46.......Læs uge 45.......Læs uge 44 |
Glæden for skruelåg vinder terræn. Her ses en hær af østrigske vine forsynet med det lille låg. Foto: International Screwcap Initiative. | Hurra for det lille låg Det går den helt rigtige vej for skruelåget i Storbritannien. En ny undersøgelse udført af Wine Intelligence viser, at hele 85% af de briter, der regelmæssigt drikker vin, har accepteret skruelåget som lukning på vinflasker. I 2003 var tallet kun 41%. Resultatet af undersøgelsen er baseret på en rundspørge blandt 1000 vindrikkende briter. 51% af de adspurgte foretrak dog stadig flasker forsynet med en korkprop. Men hele 42% går i dag målrettet efter vine med skruelåg. For kun otte år siden lød tallet på sølle 6%. Det er frem for alt kvinder i 30’erne og 40’erne samt de helt unge – den nye generation af vindrikkere – der foretrækker det lille praktiske låg. |
Vinflasken er lavet af sort og lyst papir. Og flasken har selvfølgelig skruelåg. | En vinflaske af papir Vinflasker findes i både glas og plastic – og nu også i papir. Det er det britiske firma Greenbottle, der har udviklet papirflasken, som er forsynet med en tynd film af plastic på indersiden. Der er da også behov for den slags bionedbrydelig emballage. Affaldet hober sig op i Storbritannien, og man regner med, at man om syv år ikke har mere ledig plads til al skraldet. Desuden vejer papirflasken kun 55 g, hvor en almindelig glas-vinflaske vejer 500 g. Det vil derfor være billigere at transportere vin i papirflasker, ligesom det vil medføre en reducering af CO2-udslippet. Greenbottle har tidligere haft succes med en mælkeflaske i papir, og firmaet håber, at vinflasken vil blive lige så populær hos forbrugerne – og at den en dag vil blive eksporteret til andre lande. I første omgang skal den bruges til de importerede vine, der tappes på flasker i Storbritannien. Allerede i det nye år vil briter, der handler i supermarkedskæden Asda, kunne lægge papir-vinflaskerne i indkøbskurvene. |
Med sine vine førte Dominique Beau os omkring i nogle af Bourgognes bedste vinmarker. | Fra et gammelt Bourgogne-hus Forleden var der besøg fra Bourgogne og fornemme vine i glassene. Den besøgende var Dominique Beau, som er ønolog og kommerciel direktør i vinhuset Domaine Chanson, og han var inviteret af sin danske importør, Vinslottet Greve. Domaine Chanson er et gammelt vinhus. Det blev grundlagt i 1750, og i 1777 flyttede det ind i en af de runde bastioner, som indgår i byen Beaunes middelalder-bymur. Siden 1999 har Domaine Chanson været ejet af champagnefirmaet Bollinger, der også ejer Ayala Champagne, Langlois-Château i Loiredalen og cognachuset Delamain. Bollinger har investeret mange penge i Bourgogne-huset for at bringe det op blandt de fremmeste, og vinene i vore glas – alle i 2009-årgangen – bekræftede, at det er lykkedes. Siden 2009 har man dyrket druerne efter økologiske principper. 93 vine i kataloget Domaine Chanson har i dag 45 hektar vinmarker i Côte de Beaune, hvor 43% af druerne til husets vine plukkes. Resten kommer fra en række vinbønder, som huset har samarbejdet med i mange år, nogle af dem i Chablis, Mâconnais og Beaujolais. En af Bourgognes berømte marker, Clos des Fèves, har Chanson efterhånden samlet, så huset er blevet eneste ejer. Marken er blevet et såkaldt monopole. I alt bliver det til cirka 900.000 flasker om året – et overskueligt antal sammenlignet med, hvad de store Bourgogne-huse producerer. Fx kommer der 14-16 millioner årlige flasker fra Bouchard Père et Fils. Domaine Chanson har 93 forskellige vine i sit katalog, mange af dem grand crus. Under mødet med Dominique Beau smagte vi 24 vine, der bogstaveligt talt alle er store og spændende, om end stadig meget unge. Det er vine, man investerer i – op til 1150 kr. – og vine, man lader ligge i mange år. I vore smagenotater længere nede bringer vi en omtale af i alt ti vine, som prismæssigt er mere tilnærmelige. De fleste af dem i hvert fald … Samlere af store bourgogner skal nok vide at finde alle de andre. |
The Claret Jug er en fornem sølvkande fremstillet i 1873 af Mackay Cunningham & Company of Edinburgh. | Golfens rødvinskande I sidste uge fortalte vi, at man i Bordeaux har tænkt sig at sparke nyt liv i den gamle britiske betegnelse "claret" i form af et "Claret de Bordeaux" på etiketterne af lette rødvine. Ordet "claret" blev brugt dengang, hvor det meste af den Bordeauxvin, der blev importeret til England, var en klar (clear), mørk og let drikkelig rosé. Det har fået Henrik Knudsen til at sende os denne mail: – Det kunne måske interessere nogle, at verdens næstældste sportstrofæ stadig går under navnet "The Claret Jug". – Det er det mest prestigefyldte trofæ i golfsporten, og hvert år spilles der om det i The Open Championship, normalt kendt som British Open. – Trofæets korrekte navn er The Championship Trophy, men det kaldes praktisk talt aldrig andet end "The Claret Jug". – British Open blev første gang spillet i 1860. Det første år var trofæet et bælte (à la det boksere får), men i 1873 blev bæltet erstattet af "rødvinskanden", og den spilles der stadig om. – Så i golf-kredse vil det ikke give de store problemer at genoplive ordet claret om vin fra Bordeaux. Tro mod forbilledet Kanden er udformet nøjagtigt som de kander, briterne anvendte til "claret" i gamle dage. De var altid høje og slanke og enten af glas eller metal og gerne med et låg, der kunne vippes op og ned. Den første udgave af trofæet er gået på pension for længe siden og er nu udstillet i Royal and Ancient Golf Clubhouse – i dag er det kopier af den gamle rødvinskande, man kan vinde. Gad vide, om trofæet nu også bliver fyldt med god Bordeauxvin af vinderen … Hele historien om The Championship Trophy kan læses her. |
Klostergården i Cordeliers. Byen har netop solgt det gamle middelalderkloster til en lokal vinproducent. Foto: www.lescordeliers.com. | Saint Émilion sælger ud I 1999 kom den berømte vinby Saint Émilion i Bordeaux på Unesco’s verdensarvsliste. Men det er ikke ensbetydende med, at alt er guld og grønne skove. Den er nemlig helt gal med økonomien – så gal, at myndighederne i Saint Émilion er begyndt at frasælge byens historiske monumenter. For kort tid siden skiftede en af Saint Émilions vigtige turistattraktioner, klostret Cordeliers, således ejermand, da det blev solgt til vinproducenten Jean-Paul Cales. Parken forbliver åben Klostret, der er opført i 1300-tallet, fremstiller den mousserende vin Crémant de Bordeaux, men er også en betydelig turistattraktion. Det er solgt for 750.000 euro (cirka 5,6 millioner kr.), og pengene skal gå til at betale af på den kolossale gæld, byen har opbygget gennem årene – og til, at myndighederne fortsat kan holde andre historiske bygninger ved lige. Myndighederne i Saint Émilion har forsøgt at gå stille med dørene, men nyheden om salget er nu sluppet ud, og byens indbyggere er chokerede. Det hjælper ikke på det, at klostrets park var den sidste offentligt tilgængelige park i byen, hvor enhver kunne slentre ind og nyde et glas af Cordeliers' bobler. Den nye ejer har dog trøstet bysbørnene med, at parken ikke vil ende som lukket område. |
Skænkeproppen fra Eva Solo koster 249,75 kr. | Virker magnetismen? Med jævne mellemrum designes der dimser eller glas, som på en eller anden måde skal kunne modne en ung vin i løbet af få sekunder. Nu er firmaet Eva Solo barslet med en nydeligt designet vinserie, der ud over folieskærer, proptrækker og vinprop også omfatter en såkaldt "catalyzer". Denne særlige skænkeprop til flaskehalsen indeholder et magnetsystem, "der gør, at vinens smagsstoffer og bouquet træder tydeligere frem, og garvesyren nedtones". Vi har tidligere testet en magnetisk bakke, som man skulle stille flasken på. Den virkede ikke. Men det kunne jo være, at magneten ville virke, når vinen ligefrem strømmede forbi den. Så vi foranstaltede en større prøve i VinAvisens smagepanel. Modner den virkelig vinen? Foran hver deltager stod tre skænkede glas rødvin – en udmærket Rosso Veronese IGT 2010. Vinen i to af glassene var skænket lige fra flasken, mens vinen i det tredje glas havde fået en tur gennem skænkeproppen. Det kunne også have været omvendt – to glas med skænkeprop og ét uden; det blev ikke oplyst. Og så gjaldt det om at opdage, at to af glassene var ens, og at disse adskilte sig markant fra det tredje glas. I koncentreret tavshed blev der smagt og sammenlignet og sat krydser på det omdelte skema, men problemet var, at alle tre glas faktisk smagte ens. Dog mente enkelte deltagere, at der kunne være en marginal og ganske ubetydelig forskel. Konklusionen var, at proppen er virkelig god og præcis at hælde af, men at den ikke på nogen måde modner vinen og dæmper tanninerne. Ønsker man at nyde en ung og måske lidt robust vin, er det efter vores mening meget bedre at plaske den over i en karaffel et par timer før måltidet. |
Til_37/09 |
. |
Vinflaske i julehumør Der fremstilles mange dekorative vinpropper – som fx de venezianske i glas, der ses nedenfor i ugens STORE billede. Der findes også yderst opfindsomme vinpropper. Det gælder blandt andet Menorah Cork – en kombineret prop og lysestage – som netop er kommet på markedet i flere amerikanske designbutikker. Vinpropper bruges jo typisk, når man har drukket et glas eller to og vil gemme resten af vinen til senere. Men hvad nu, hvis man efter at have tændt lysestagen alligevel vil have et glas til? Og hvis nu man vil gemme vinen i køleskabet til dagen efter? Det må da være lidt besværligt … |
| .. |
|
|
Den danske vinbranche * Oxholm Vin har optaget importen af vine fra følgende vinhuse: Elvio Cogno i Barolo, Nada Fiorenzo i Barbaresco, Domaine Corbillieres i Touraine, Domaine Grands Bois i Rhône og Elio Perrono i Asti. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Sideløbende grundlagde Michael Twide et vinkonsulentfirma, der hjalp spanske bodegaer med at finde importører i udlandet. Familien er nu vendt tilbage til Danmark, men vinen har Michael Twide ikke sagt farvel til. I år slog han dørene op for vinbutikken La Etiqueta, på hvis hylder man udelukkende finder rød- og hvidvine samt cava af bedste kvalitet fra en række spanske vindistrikter. Sortimentet er ikke stort, men hver enkelt vin er håndplukket med omhu af indehaveren selv. Michael Twide nøjes ikke med at stå bag disken i butikken i Skibby. Han afholder også vinsmagninger rundt omkring, ligesom hans vinkonsulentfirma er flyttet med til Danmark. I dag omfatter kunderne tyve spanske bodegaer, som han hjælper med at finde importører til i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien og England. Adresse: La Etiqueta, Hovedgaden 78, 4050 Skibby, tlf.: 54 90 40 66, e-mail: obranan@gmail.com, http://la-etiqueta.blogspot.com. |
Giver garvesyre hovedpine? – Jeg drikker ikke rødvin med garvesyre i, for så får jeg hovedpine. Dette er en påstand, som mange, især kvinder, fremsætter. Men er det ikke en myte? spørger Inger S. Jo, det er en myte. Nogle mennesker får kort tid efter at have drukket rødvin en tung trykkende hovedpine, som ikke er tømmermænd – i litteraturen beskrevet som Red Wine Headache. Man ved ikke rigtigt, hvad den skyldes, men årsagen er næppe garvesyre - eller rettere tanniner, som er det rigtige ord. Som regel er det de lidt tunge og dermed tanninholdige vine, der forårsager denne type hovedpine, men det er ikke vinenes tanniner, der er synderen – man får jo heller ikke hovedpine af at drikke te, der indeholder betydelige mængder tanniner. I en meget tannin-holdig rødvin mærker man en astringerende virkning på mundens slimhinder – de tørrer ud og synes at trække sig sammen. Og hvis der er for meget svovl, vil nogle få mennesker opleve en allergisk reaktion. Hovedpine er derimod som oftest en væsentlig del af tømmermænd – at man altså simpelt hen har drukket for meget. Hvis man har anlæg for hovedpine, er det ifølge Erik Skovenborgs bog "Vin og helbred" (Forlaget Klim) en god idé – så snart hovedpinen melder sig – at tage et par hovedpinetabletter sammen med den alkoholiske væske. Har hovedpinen først bidt sig godt fast, er den nemlig svær at slippe af med. Det samlede forbrug af piller vil ofte blive betydeligt mindre, hvis pillerne tages i rette tid. Men man skal altså ikke bare belaste kroppen med piller i forventning om en hovedpine, som måske slet ikke kommer. Parcetamol hjælper mange, men ikke alle har glæde af dette stof. De kan så i stedet tage et præparat med acetylsalicylsyre, gerne i form af brusetabletter som Treo eller Idotyl. |
| ...... |
Ugens vinøse billede Det er ikke uden stolthed, at Søren Larsen sender os dette billede, der tydeligt viser det fine, let støvede lag, som dækker druerne. Nogle kalder laget for meldug, men det er nu en forkert benævnelse. Meldug er en plantesygdom. Hvad man ser – og hvad man let kan gnide af med en finger – er et lag af gærceller, der trives på drueskindet og kun venter på at komme i gang med at æde løs af den herlige most inde i druerne. Når druerne presses, sker der en voldsom udvikling i gæren, mens mikroorganismerne omdanner druemostens sukker til alkohol og kuldioxid. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
147 I Venedig sælger man propper fra glasværkerne på Murano til turisterne. 6 euro for én og 10 euro for to (Foto © Stig Christensen) .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 51 vine. Af disse vine var der 35, som fik mere end to stjerner, og hele 25, som fik fem stjerner. I alt blev det til 161 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |
