Nyheder i uge 1, 2012 | Læs uge 52.......Læs uge 51.......Læs uge 50 |
Et hav af lovligt høstede druer er netop ankommet til et vinhus i Deidesheim - et område, der er berømt for sine fornemme vine. Foto: Winzerverein Deidesheim. | Druetyve på spil I området omkring Deidesheim i det sydlige Tyskland vogter vinproducenterne over de druer, der er efterladt på vinstokkene – druer, som skal bruges den søde Eiswein. Ikke før temperaturen når 8 minusgrader, kan høsten gå i gang. At producenterne ligefrem vogter over druerne, er der en ganske særlig årsag til. Området har ifølge Süddeutsche Zeitung Magazin lige før efterårets høst været udsat for druetyve, der i nattens mulm og mørke har ribbet utallige vinmarker for fuldmodne druer. "Lettet" for 2500 kg druer Et af de vinhuse, det er gået hårdt ud over, er Weingut von Winning, hvor tyvene kl. 3. om natten og ved hjælp af en høstmaskine "lettede" vinstokkene for i alt 2500 kg Spätburgunder-druer. Det har medført et tab for vinhuset på hele 100.000 euro (cirka 743.000 kr.). Der er da også tale om druer af bedste kvalitet – Deidesheim, der ligger i Pfalz, er kendt for sine fornemme vine. Pengene er en ting – noget andet er det store arbejde, som vinproducenterne gennem flere måneder har lagt i hver enkelt vinstok og drueklase. Druetyvene har slået til i Deidesheim og omegn i alt ti gange i løbet af efteråret. Derfor har flere af vinproducenterne sat vagtfolk ud til at passe på de endnu mere kostbare Eiswein-druer. Tyveri fra andre vinhuse Hos de ramte vinhuse er der ikke tvivl om, at druetyvene må have branchekendskab – ja, endog være andre vinproducenter, der har manglet druer til produktionen. En hård frost i maj sidste år gjorde kål på en hel del druer i de tyske vinmarker. Det, at tyvene flere stedet har brugt en høstmaskine, peger selvsagt i den retning. Og de steder, hvor druerne er stjålet via håndkraft, er det kun de allerbedste klaser, der er taget. Højst sandsynligt har forbryderne også til huse i lokalområdet – en høstmaskine kan kun køre cirka 25 km i timen, og druerne skal jo hurtigst muligt i hus. |
. |
Dansk champagne-succes Ifølge Berlingske Business er det danske salg af dyr champagne steget betragteligt i det forløbne år. Moët Hennessy, der står for topnavne som Krug og Dom Pérignon, Veuve Clicquot og Moët Chandon, har øget salget med cirka 20% og har dermed nærmet sig rekordsalget i 2007. Dengang, før den økonomiske krise, lå omsætningen på mellem 35 og 40 millioner kroner. Også Kjær & Sommerfeldt melder om en kraftig vækst i salget af ædle bobler på plus 35%, og samme melding kommer fra Theis Vine, hvor man regner med at have solgt mellem 25.000 og 26.000 flasker champagne i år. I supermarkederne har salget af top-champagner derimod ikke været værd at tale om. Her har der til gengæld været fremgang i salget af billige boblevine som sød cava og Asti Spumante. I 2007 solgte franskmændene 339 millioner flasker champagne - i 2011 forventes salget at have nået 320 millioner. At det ikke er dalet yderligere skyldes ikke mindst en øget eksport. |
Bach på vinglas At spille forskellige melodier på mere eller mindre fyldte vinglas er ikke noget nyt. Men nogle er dygtigere end andre. Robert Tiso er blandt de rigtig dygtige – det er faktisk fantastisk, hvad han kan få ud af sin "glasharpe" af store og små vin- og cognacglas. Det kan man se og høre i en lille film på YouTube, hvor han spiller Bach. |
< En bod med cava-kapsler under den årlige cava-fest, Cavatast. Foto: Lars Lybæk og Lisbeth Frørup. |
Karaflen måler vinen Ved første øjekast ligner den nye karaffel fra den britiske designer Sophia Fong en blomstervase. Men Measuring Carafe er altså en karaffel til vin, og den utraditionelle udformning har to formål. Den store åbning foroven ilter vinen, mens de tre "afdelinger" skulle gøre det lettere at fordele indholdet ligeligt i glassene og holde øje med, hvor meget man drikker. Hver "afdeling" indeholder nemlig præcis 25 cl – altså en tredjedel af en almindelig flaske vin og nok til to normale glas. Det lyder jo godt alt sammen, men det må nu være lidt svært at få et ordentligt greb om karaflen, når man skal skænke vinen … Til gengæld skulle der lyde nogle frydefulde "glug", når man hælder. Karaflen kan købes hos Design Museum i London for 250 pund (cirka 2225 kr.). |
Makgeolli skulle smage lidt som en blanding af japansk saké og øl. Her ses drikken serveret på traditionel vis i en skål. Foto: Wikipedia. | Fra bonde-drik til by-drik I Korea har man siden tidernes morgen fremstillet den sødlige cremefarvede risvin makgeolli. Den laves af en blanding af gæret ris og hvede og har et alkoholindhold på 6-8%. Det var bønderne, der begyndte at fremstille den, hvorfor den fik tilnavnet nongju – bondespiritus. I de senere år har risvinen bredt sig fra de rustikke kander på landet til cafeerne i de større byer, hvor den især nydes af unge koreanere og gerne til pajeon, dvs. koreanske madpandekager med kød eller skaldyr. En meget sund drik Men det er ikke kun i hjemlandet, makgeolli går sin sejrsgang. Også eksporten af risvinen er steget markant. Når eksporttallene for 2011 er gjort op, forventer man, at de har rundet et beløb svarende til 285 millioner kr. – hvilket er hele tre gange så meget som i 2010. Det er ikke mindst Kina og Japan, der har set sig varme på den koreanske specialitet. De koreanske toldmyndigheder regner med, at fremgangen i eksporten fortsætter, og at eksporttallet i 2012 meget vel kan nå op på 569 mio. kr. At makgeolli nyder så stor popularitet i ind- og udland skyldes højst sandsynligt drikkens stigende ry som en sand helsedrik. Mælkesyrebakterier og andre mikroorganismer i risvinen skulle ifølge asiatiske forskere nedsætte risikoen for kræft og bremse aldringsprocessen. |
Ridgeview er et af Englands førende vinhuse, når det gælder mousserende vine. | Egne bobler frem for champagne Da Storbritannien skålede det nye år ind, var der højst sandsynligt britiske bobler i en hel del af glassene. Det viser en ny undersøgelse fra Wine Intelligence, der stiller skarpt på briternes valg, når det gælder denne verdens mousserende vine. Blandt de britiske forbrugere, der regelmæssigt drikker mousserende vin, er boblevine fra de oversøiske lande mest populære. Dernæst kommer den spanske cava og så, på tredjepladsen, engelsk mousserende vin. Champagne må nøjes med en fjerdeplads. Salget af de britiske bobler er da også steget markant i de sidste fem år – fra 72 millioner flasker i 2006 til 120 mio. flasker i 2010. Svært at følge med Engelsk mousserende vin har ikke kun succes hos hjemlandets forbrugere – eksporten af vinene er også støt stigende. Faktisk er det efterhånden svært for de britiske vinproducenter at følge med. Kvaliteten af de britiske boblevine er generelt også meget høj. Flere af dem kan let forveksles med elegante champagner – hvilket der er en ganske særlig årsag til. Det er frem for alt i det sydlige Storbritannien, i Kent, Sussex og Hampshire, briterne fremstiller deres mousserende vine. Her finder man den samme kalkrige jord og stort set det samme klima som i Champagne. Vinene fremstilles da også på de tre champagne-druer, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Første fransk-britiske boblevin Af samme årsag er flere førende champagnehuse i de senere år rejst til Storbritannien med køb af vinmarksjord for øje. Men det er blevet ved overvejelserne. Kun et enkelt og mindre kendt champagnehus, Pierson-Whitaker, har taget skridtet fuldt ud og har i 2005 købt 11 hektar jord i Hampshire, har plantet vinstokke medtaget fra Frankrig og kan i begyndelsen af i år sende de første 5000 flasker af den mousserende vin Meonhill på markedet. Det er således første gang nogensinde et champagnehus lancerer egen produktion af britiske bobler. Hos flere af supermarkedskæderne i Storbritannien er der glæde over den fransk-britiske vin, og man tager gerne imod endnu flere initiativer af den slags fra champagnehusene. At en champagneproducent vælger at fremstille mousserende vin på britisk jord, anses af mange som en slags blåstempling af britiske boblevine. |
| .. |
|
Piet Hein kom først I uge 50 fortalte vi om nogle smarte isterninger af rustfrit stål, der kun kan fås på det amerikanske marked. Dorthe Demuth gør os nu opmærksom på, at det slet ikke er en nyhed – og at danskerne er kommet amerikanerne i forkøbet. Som hun skriver, kunne man allerede i 1970’erne købe Piet Heins berømte superellipseæg som "isterning". Og det kan man faktisk stadig – blandt andet hos Piet Hein Trading for 199 kr. Is-ægget fungerer på samme måde som den amerikanske udgave. Det har en væske indeni, der fryser til is i fryseren, hvorefter ægget kan anvendes i drinken. |
Den danske vinbranche * Der er ingen branchenyheder i denne uge. Mange i branchen har arbejdet over i juleugen for at overholde regeringens urimeligt korte tidsfrist for indførsel af de nye afgifter i prislister, tilbudsaviser etc. ,,,,,,,,,,,--, |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Siden kom han tilbage til Rungsted, da Philipson Wine åbnede butik tæt ved stationen. Christian Philipson fik hurtigt øjnene op for Claus Tang-Holbeks evner som vinsælger, og her begyndte han sin karriere med salg af vin til erhvervskunder i 1993. Efter et stop hos Vinodan blev han hentet til House of Wine i 1998, og i 2006 var der igen bud efter hans evner som erhvervssælger, denne gang i den hæderkronede vinhandel og kongelige hofleverandør Kjær & Sommerfeldt. Hverdagen er travl for Claus Tang-Holbek, for virksomheden er i vækst. Det gælder især i tiden op til jul, når kunderne køber gaver til forretningsforbindelser og ansatte. Privat er Claus Tang-Holbek gift med Kristine, og i fritiden bliver der plads til golf på hjemmebanen i Rungsted, løbeture med hunden, basketballtræner for datteren Sophie (14) og heppekor for Sophies lillesøster, Sara (11), når hun er til svømmestævne. Adresse: Kjær & Sommerfeldt, Gammel Mønt 4, 1117 København K, tlf.: 70 15 65 00, privat: Bolbrovej 81, Rungsted, mobil: 40 76 07 55, e-mail: cth@kogs.dk, www.kogs.dk. |
Til_37/09 |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
|
Ugens vinøse billede Denne uges vinøse billede har Lars Pedersen taget i det lille distrikt Bellet, der bogstaveligt talt ligger inden for byen Nices bygrænse, og billedet er karakteristisk, fordi det viser, hvordan vinbønderne her har dækket bjergsiderne med terrasser, de såkaldte restanques. Stort er distriktet ikke. Det fik AOC-status i 1941 og er kun på 50 hektar, som dyrkes af i alt fjorten vinbønder. Bellet er sandsynligvis et af Frankrigs ældste vindistrikter, hvor de første vinmarker blev tilplantet af fønikerne, samtidig med at de grundlagde byen Marseille. Vinene er både meget dejlige og berømte, og priserne er ofte derefter. Vinene sælges ikke mindst på de lokale restauranter. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | ||
153 Broen i grappa'ens "hovedstad", Bassano del Grappa, blev tegnet af Palladio i 1569 (foto © Anker Tiedemann) .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 17 vine. Af disse vine var der 12, som fik mere end to stjerner, og hele 8, som fik fem stjerner. I alt blev det til 53 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |