Nyheder i uge 7, 2012 | Læs uge 6.......Læs uge 5.......Læs uge 4 |
EU's logo for økologiske varer, som nu også snart vil kunne ses på etiketterne på økologiske vine. | Endelig "økologisk vin" Nu går vi endelig en fremtid i møde, hvor vi kan slippe for det lange og besværlige "vin fremstillet på økologisk dyrkede druer". Efter flere års tovtrækkeri er medlemslandene i EU nemlig nået til enighed om en række regler for betegnelsen "økologisk vin". Hidtil har man kun haft øko-regler for drue-dyrkningen og ikke for vinfremstillingen, hvorfor betegnelsen ikke har været tilladt hverken på etiketter eller i markedsføring af vinene. Og det har gjort vin til en undtagelse inden for fødevarekategorien. Regler på bordet Vi har jo længe haft både økologisk smør, mælk, gulerødder, ris, brød osv. på hylderne hos de handlende. Men nu er der altså også kommet regler på bordet for selve vinfremstillingen, hvilket betyder, at vinproducenterne – hvis de opfylder samtlige regler fra drue til færdig vin – fra og med årgang 2012 vil kunne anvende betegnelsen "økologisk vin". Samtidig skal EU’s økologi-logo også figurere på flaskerne – ligesom på alle andre økologiske fødevarer. Dette logo-krav træder i kraft i juli i år. Man kan læse mere om, hvad de nye regler for økologisk vin kommer til at betyde, ved at klikke her. |
Et smukt vinterlandskab i New Zealands førende vindistrikt, Marlborough. Foto: Wine Marlborough. | Syndikat skal redde kvaliteten Marlborough er New Zealands førende vindistrikt, men i de senere år har kvaliteten af vinene været dalende – ikke mindst når det gjaldt distriktets berømmede hvidvin på Sauvignon Blanc-druen. En stadig større produktion af bulkvin samt nogle meget store høstårgange var synderne. Ifølge Decanter har blandt andet den anerkendte britiske vinskribent Oz Clarke udtalt, at "Marlborough-producenterne har frigivet noget rigtig skidt med årgangene 2008 og 2009 – de burde skamme sig". Nu vil en af de førende vinproducenter i Marlborough, John Forrest, der ejer Forrest Wines, gøre noget ved sagen. Han vil grundlægge et syndikat, som skal udøve en streng kontrol med høstmængden og kvaliteten af vinene hos distriktets vinhuse. En hjælp til forbrugerne Forbilledet for det nye syndikat, der forventes at slå dørene op i 2013, er Frankrig og dets Appellation d’Origine Contrôlée (AOC). Medlemskabet skal være frivilligt, men de vinproducenter, der tilmelder sig, skal betale medlemskontingent og underkaster sig samtidig syndikatets strenge regler. John Forrest er ikke i tvivl om, at syndikatet er et vigtigt skridt på vejen til at redde Marlboroughs ry som et kvalitets-distrikt, før det er for sent. De producenter, der lever op til reglerne, vil kunne skilte med det på deres etiketter – hvilket igen giver forbrugere verden over en garanti for, at den vin, de køber, er af høj kvalitet. |
< Logoerne for henholdsvis CBS Wine og Commanderie du Bontemps de Medoc, Graves, Sauternes, et Barsac, der sponsorerer konkurrencen. |
Snorlige rækker af vinstokke hos den førende vinproducent Camel Valley i Cornwall. | Første britiske appellation på vej Appellationer – geografisk afgrænsede områder – er en kendt sag i vinens verden. Frankrig har fx sin AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) og italienerne deres DOC (Denominazione di Origine Controllata). Nogle gange omfatter appellationerne et større område, andre gange en enkelt vinmark, som udmærker sig ved sit terroir i forhold til de omkringliggende marker. I Storbritannien har man en tilsvarende appellations-betegnelse, Protected Designation of Origin (PDO). Nu har Camel Valley Vineyards i Cornwall som det første britiske vinhus søgt om tilladelse hos Department for Energy, Food and Rural Affairs (DEFRA) til at få sin 1,5 hektar vinmark Darnibole anerkendt som en selvstændig appellation. En ganske særlig Bacchus-vin Darnibole-marken er tilplantet med Bacchus-druer, og ejeren af vinhuset, Bob Lindo, slår på, at den hvidvin, han fremstiller på druerne, udmærker sig ved en langt større mineralitet end andre vine på samme drue i det omkringliggende område. Årsagen skulle være den meget gamle skifergrund, som vinstokkene suger næring fra. Men et særligt terroir er ikke nok til en godkendelse. Samtlige druer skal høstes i hånden, og der må ikke iblandes andre druer i vinen end dem, der dyrkes i det pågældende område. Sådan forholder det sig også med både marken og Bacchus-vinen – som i øvrigt har vundet et hav af priser. Desuden vil man sikre sig – før vinmarken får det endelige blå stempel – at vinens særlige karakter ikke kun gælder for en enkelt årgang. Der kan dermed godt gå et par år, før Bob Lindo kan sætte et "Darnibole Quality Wine" på etiketterne i stedet for "Cornish (for Cornwall) Quality Wine". |
Kældermester hos Henriot, Laurent Fresnet (t.v.) og Søren Kieffer-Olsen fra VinRosen. | Top-champagnehus på dansk visit For nylig fik Danmark besøg af Laurent Fresnet, der er kældermester hos det familieejede champagnehus Henriot. Og han kom for sammen med husets danske forhandler, Søren Kieffer-Olsen fra Vinrosen, at præsentere en perlerække af Henriot’s champagner. Henriot-familien har haft sine rødder på Champagnes kalkholdige jord siden 1500-tallet, men dens champagnehus blev først grundlagt i 1802 af en af distriktets berømte enker, Apolline Henriot. Hun solgte vinene fra sin fars vinmarker i Bouzy under navnet "Veuve Henriot Ainé" – den ældre enke Henriot. Men så gammel var hun nu heller ikke. Hun var blevet gift kun otte år før og var altså en ung enke. Op igennem 1800-tallet erhvervede familien nogle af de bedste cru-marker i Côte des Blancs, Grande Vallée de la Marne og Montagne de Reims. Familien sidder på pengekassen Mange af de gamle familieejede champagnehuse er blevet solgt til store investeringsfirmaer, men den skæbne er ikke overgået Henriot. Tværtimod, har huset under den nuværende ledelse af syvende generation, Joseph Henriot, selv været på indkøb og har erhvervet de førende Bourgogne-huse Bouchard Père et Fils i Beaune, Domaine William Fèvre i Chablis og Villa Ponciago i Fleurie. Men trods de store investeringer er der tid og råd til at kæle for detaljerne i de fornemme champagner. Og det er netop, fordi det er en familie, der sidder på pengekassen. Der er ingen investorer, som forlanger udbytte og hurtig omsætning, og man kan derfor lade vinene hvile på fade, tanke og flasker, indtil de er drikkemodne og klare til at blive sendt på markedet. Fadene med de bedste vine Henriots flagskib er Cuvée des Enchanteleurs – en champagne, der kun fremstilles i de bedste år. Vi smagte den netop frigivne årgang 1998, og til den samt til de øvrige champagner, der blev skænket i glassene, er der stjerner længere nede i denne VinAvis. Ordet echanteleur stammer fra en tid, da vinen udelukkende gærede på små træfade, og verbet enchanteler beskriver arbejdet med at anbringe fadene på to lange bjælker og pleje vinen på denne "byggeplads" (chantier). Henriots echanteleurs var vinkælderens aristokrater, og i 1800-tallet fik de som et særligt privilegium lov til selv at eje nogle af fadene. Problemet var bare, at vinen i disse fade altid var bedre end i alle de andre fade i kælderen. I dag mindes man så de dygtige kælderfolk med navnet på topvinen. |
Det er måske ikke lige sådan nogle æbler, man har lyst til at sætte tænderne i, men de er perfekte, når det gælder fremstilling af æble-isvin. Jens Skovgaard Pedersen håber en dag at kunne lave sin æble-isvin på frosne æbler, men det kræver en elektrohydraulisk presse – sådan en, som man også bruger til Eiswein. | Kulden er perfekt til æble-isvin Mens vi går tænderklaprende rundt i den sibiriske kulde og drømmer om foråret, er der jubel hos Jens Skovgaard Pedersen, der ejer Villa Skovgaard ved Randers. Som vi fortalte i uge 44 sidste år, er han som noget nyt på dansk jord begyndt at lave æble-isvin – nøjagtig ligesom man laver Eiswein på druer i Tyskland. Inspirationen har han fået fra Canada, der har stor succes med æble-isvin. Men ligesom med Eiswein kræver isvin på æbler frostvejr og helst i rigelige mængder. Og i Læsten er man nu nået ned på pragtfulde 20 minusgrader, hvilket er perfekt. De høstede æbler er blevet presset, og det er denne æblemost, der nu er sat ud til frysning i store palletanke i æbleplantagen. Når mosten så tøs op igen, kommer alt det gode fra mosten – sukker, syre og aroma – først, og vandet bliver tilbage i tanken som en stor isklump. Denne rene æblesirup får så lov til at gære til æble-isvinen Malus Danica. |
Til_37/09 |
| Succes for Moscato-vin Som nævnt i uge 34, 2011, er salget af den søde vin på Moscato-druen nærmest eksploderet i USA i de senere år. Og ifølge de nyeste tal fra analysefirmaet AC Nielsen fortsætter salgssuccessen. I 2011 steg salget med yderligere 73% i både volumen og værdi, hvorved Moscato-vin i dag udgør 3,6% af det totale vinsalg i USA. Det er især den boblende udgave, der hitter. Barefoot Moscato fra californiske Gallo Wines ligger stadig på en førsteplads som den mest solgte Moscato-vin. Men også Yellow Tail Moscato fra det australske vinhus Casella Wines hitter. Denne vin kom på markedet sidste år, og allerede i 2013 forventes salget at nå op på omkring 9,6 millioner flasker. |
| .. |
Gyldne tider for en gylden drik De mange producenter af cognac har god grund til at glæde sig over tallene fra en ny rapport om cognac og brandy udført af IWSR og Just-Drinks. Ifølge rapporten steg salget på verdensplan af den ædle franske spiritus i 2010 med 6,3% til 102,6 millioner flasker og sidste år til hele 162,9 mio., hvilket er en hidtidig rekord. Det er ikke Europa, der er årsag til de gode tal, men derimod – ligesom med anden fransk vin – Kina og de øvrige asiatiske lande. Konkurrence fra skotsk whisky I 2005 tegnede Asien sig for 16,5% af cognac-salget – i 2010 var tallet steget til 25,4%. I samme periode faldt Europas andel af salget fra 31,7% til 25,8%. Og der er masser af potentiale for ekstra vækst på det asiatiske marked, hvor den velhavende middelklasse har vokseværk, og hvor cognac anses for at være et statussymbol. Her ligger cognac dog i skarp konkurrence med skotsk whisky, der ligeledes er et symbol på rigdom. Salget af armagnac – der ofte anses som et billigere alternativ til cognac – har også vind i sejlene. Her er den store aftager Rusland, hvor salget af brændevinen sidste år nåede op på 153.000 flasker – en stigning på 62% i forhold til 2010. Det er dog stadig en dråbe i spiritushavet sammenlignet med salget af cognac. |
|
Den danske vinbranche * Laudrup Vin & Gastronomi har overtaget agenturet for Weingut Schäfer-Fröhlich i Nahe, Tyskland. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Udgangspunktet for firmaet var en ægte kærlighed til portvin samt en stor interesse i at dele sin viden omkring portvin med andre. Torben Mandrup rejser således landet rundt og holder foredrag og smagninger om portvin og forsøger herigennem at nedbryde nogle af de mange fordomme, folk har omkring vinen. Han mener også, at portvin er en stærkt overset ledsager til mange forskellige typer mad og anledninger. Han tager selv til Douro-området i det nordlige Portugal for at håndplukke de helt rigtige portvine. Hos DrikPortvin er filosofien, at det ikke er nok kun at have få producenter i sortimentet, idet de fleste quinta'er har spidskompetencer inden for en af de mange typer portvin. I øjeblikket præsenteres der syv forskellige portvinshuse på hylderne, og flere kommer hele tiden til. Nogle med kun en enkelt vin, men til gengæld en vin af meget høj kvalitet, ikke mindst i forhold til prisen. DrikPortvin sælger via sin netbutik, ved smagninger, på messer, ved døren og ikke mindst ved de to årlige åbent hus-arrangementer, der altid er udsolgt på forhånd. Udbredelsen af portvin ligger Torben Mandrup meget på sinde, og han tager gerne imod på adressen til en snak om portvin og naturligvis en smagsprøve. Adresse: Torslunde Bygade 33, 2635 Ishøj, Mobil 22 82 28 00, e-mail: torben@drikportvin.dk, www.drikportvin.dk. |
. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
|
Ugens vinøse billede Per Rasmussen har sendt os dette smukke billede med følgende tekst: – Nord for byen Lucca i Italien er der en dal, som er helt stribet af terrasser. Engang groede der vinstokke på trin efter trin, men, ak – tiden er ikke mere til det krævende og dyre arbejde på terrasser. I dag er skråningen dækket af villaer, hvis ejere til gengæld har nogle temmelig smalle græsplæner. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
159 På Kaiserstuhls terrasseformede marker i det tyske Baden stortrives både de hvide og røde "Burgundere" (foto © Erik Andersen) .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner, og hele 21, som fik fem stjerner. I alt blev det til 123 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |
