Flaske.




Nyheder i uge 12, 2012
Læs uge 11.......Læs uge 10.......Læs uge 9





Masser af forfalsket Lafite-vin
Hvert år aftager Kina omkring 50.000 flasker af den kostbare vin fra Château Lafite Rothschild i Bordeaux. Men det hænger langt fra sammen med de kolossalt mange flasker Lafite, der er sælges i det asiatiske land. Alene i Zhejing provinsen drikkes der årligt 300.000 flasker Lafite-vin. Dette paradoksale forhold skyldes ene og alene de utroligt mange forfalskninger af den fornemme vin, som kinesiske svindlere sender ud på det hjemlige marked. Faktisk regner man med, at hele 70% af al Lafite-vin i Kina er forfalsket.
Hos Château Lafite har man selvsagt ønsket at gøre noget ved problemet, og i samarbejde med den kinesiske regering er det faktisk lykkedes i de senere år at komme en del af svindelen til livs – sidste store fangst var 5000 flasker forfalskede Lafite-vine, som det kinesiske politi beslaglagde for nylig.

Stribevis af retssager
Hvis alt går vel, regner vinslottet med, at samtlige forfalskede Lafite-flasker vil være fortid, i løbet af nogle få år.
Et andet problem er kinesiske vinhuse, som via etikettens udseende eller vinens navn lægger sig tæt op ad Château Lafite’s vin – eller på anden måde lukrerer på den berømte vin. Men også her slår vinslottet hårdt ned. I alt har det anlagt 160 mærkevare-sager, og har inden for det sidste år vundet seks af dem ved kinesiske retsinstanser. De seks kinesiske firmaer, som har forbrudt sig mod loven, skal nu betale tilsammen 800.000 yuan (cirka 719.000 kr.) til Château Lafite.



Xinomavro er en af de græske druer, som mange forbrugere uden for Grækenlands grænser ofte har svært ved at udtale. Foto: Elisavetch / Wikipedia.
Langt mellem græske vine
Man ser ikke meget græsk vin på hylderne herhjemme. Det samme gælder i mange andre lande – og ikke mindst i Storbritannien og USA.
Sidste år importerede USA græsk vin for 10,1 million dollars (cirka 57 mio. kr.). Dermed ligger Grækenland på en 17. plads på listen over de lande, amerikanerne importerer vin fra.
Det er synd, at der uden for Grækenlands grænser er så langt mellem de græske vinflasker i handelen. Grækerne fremstiller nemlig rigtig mange fortræffelige og spændende vine.

Tunge-vridende druenavne
En undersøgelse fra European Association of Agricultural Ecnonomists viser, at der er flere årsager til, at græsk vin har så svære vilkår på det internationale marked. Grækernes markedsføring af vinene er blandt andet utilstrækkelig, og konkurrencen fra andre vinlande er hård.
Men der er ifølge Bloomberg endnu en væsentlig årsag, og det er navnene på de græske druer, som jo står på etiketterne. Det er rent tunge-vrideri at udtale fx Agiorgitiko, Xinomavro og Moschofilero, og at huske druernavnene er nærmest umuligt for forbrugere i såvel Danmark som engelsktalende lande. Også nogle af vinhusenes navne er en ren spiritusprøve.
Det er i sandhed en svær nød at knække – man kan jo ikke sådan bare lave om på navnene …
34/07 Klik her



Det fine vinslot Brane Cantenac i Margaux. Det er en del af vinmarkerne foran slottet, som i dag er beplantet med Carmènere.
Comeback til Carmenère
Carmenère, Chiles "nationaldrue" er oprindelig fransk. I begyndelsen af 1700-tallet skabte den sammen med Cabernet Franc de store vine i Médoc. Men det er også en lidt besværlig drue, der kræver masser af sol og varme for at modnes, ligesom den er yderst modtagelig over for diverse sygdomme.
Efterhånden blev den ellers så populære drue stadig mere upopulær i Médoc, og det endte med, at vinslottene rev Carmenère-vinstokkene op ved rode for at plante andre druesorter.
Ad uransagelige veje endte druen i Chile, hvor den trives fint i det varme og tørre vejr.
Men selv om den ikke anvendes i Médoc eller resten af Bordeaux, er det stadig tilladt at bruge den ifølge appellationsreglerne. Og måske er denne drue nu på vej til at få en renæssance på fransk jord.

Nok med en sjat
Nu har 2. cru-slottet Château Brane Cantenac i Margaux i Médoc ifølge Decanter for første gang kommet en anelse Carmenère i sin nye årgang 2011.
I 2007 genplantede vinslottet druen på nogle af de vinmarksarealer, der er mest eksponeret for sol. De klimatiske ændringer og det dermed stadig varmere vejrlig ville måske betyde en fremtid med mere gunstige forhold for Carmenère, tænkte man.
Faktisk havde slottets ejer, Henri Lurton, forestillet sig, at der ville gå endnu nogle år, før man ville anvende druerne i vinen, men den meget varme og tørre sommer sidste år, gav dejligt modne Carmenère-druer.
Det er kun en sjat på 0,5% Carmenère, der er endt i slottets rødvin, men nok ifølge Lurton til at give vinen en særlig personlighed med en fin druesødme.


Alkohol mod slagtilfælde
For 26 år siden søsatte et hold amerikanske forskere ved Brigham and Women’s Hospital i Boston en storstilet undersøgelse om forbindelsen mellem et moderat alkoholforbrug og slagtilfælde hos kvinder.
Hele 83.578 kvinder i alderen 30 til 55 år deltog i undersøgelsen, hvis resultater for nylig er blevet kortlagt.
Forskerne har i hele perioden fulgt op på kvindernes alkoholforbrug og helbred hvert fjerde år. Det viste sig, at de kvinder, der havde et lavt til moderat forbrug af vin eller anden alkohol (fra et halvt til to glas om dagen) havde mellem 17% og 21% lavere risiko for at få et slagtilfælde end afholdskvinderne. Og det gjaldt for begge hovedtyper af slagtilfælde, iskæmisk og hæmoragisk. Førstnævnte udgør omkring 75% af alle slagtilfælde og skyldes en blodprop, mens hæmoragisk ofte skyldes et bristet blodkar i hjernens overflade. Begge dele lukker af for blodgennemstrømningen til hjernen.
De kvinder, der drak tre eller flere glas alkohol om dagen, havde derimod en øget risiko for slagtilfælde sammenlignet med de kvinder, der slet ikke rørte alkohol.
Undersøgelsen viste desuden, at den godgørende virkning ikke var afhængig af alkoholtypen.









Fuldstændig kugleskør
Europæiske og oversøiske vinnavne kan lyde nok så tilforladelige, men på kinesisk kan de betyde diverse uhyrligheder. Som nu fx den chilenske vin Chilensis fra Via Wines i Maule Valley. På kinesisk betyder chilensis ifølge The Drinks Business noget lignende som "fuldstændig kugleskør".
Det har dog ikke skadet salget af vinen i Hong Kong, hvortil den eksporteres. Tværtimod, så bliver flaskerne revet væk fra hylderne, og prisen for en flaske er steget markant.

Hun-hest proppet med voks
Anderledes ser det ud for Château Latour, der – i modsætning til de øvrige 1. cru vine fra Bordeaux – aldrig har haft rigtig vind i salgssejlene i Kina. Måske skyldes det, at Latour på kinesisk betyder "at falde ned" eller "nedgang". Og det er ikke så heldigt, da de fine bordeauxvine vine ofte skænkes i glassene efter vel overståede handler i den kinesiske forretningsverden.
Et navn kan også falde uheldigt ud, hvis man forsøger at oversætte det til kinesisk på etiketten. Det gjaldt fx for Coca-Cola, der mente, at alt var i skønneste orden, da man på flaskerne til Kina urigtigt oversatte coca-cola med "ke-kou-ke-la" – hvilket på kinesiske betyder "hun-hest proppet med voks". I dag er flaskerne forsynet med det rigtige og noget mere attraktive "ko-kou-ko-le" for "lykke i munden".
Pop-diva med vindrømme
Uanset, om man er til pop eller ej, har man sikkert hørt om britiske Lady Gaga – tidens mest hotte pop-diva, der er lige dele berømt for sin sang og sine utrolige kostumer.
Nu har den 25-årige sangstjerne ifølge The Sun erklæret, at hun vil til at fremstille sin egen vin sammen med sin kæreste, Taylor Kinney.
Lady Gaga siges også at være meget glad for såvel madlavning som et rigtig godt glas rødvin – gerne skænket fra nogle af denne verdens dyreste flasker.

Barrymore og Banderas
Hvis hun gør alvor af vin-projektet, kan hun slutte sig til den efterhånden meget lange række af berømtheder, som giver den som vinproducenter. Senest har Hollywood skuespillerinden Drew Barrymore lanceret sin første vin, en italiensk Pinot Grigio. Og hendes kollega, Antonio Banderas, har netop sendt sin nye vinserie, Anta Banderas, der fremstilles i det spanske distrikt Ribera del Duero, på markedet i USA.






Vinslotte på britiske hænder
Det er ikke kun kineserne, der opkøber vinslotte i Bordeaux. Også britiske Tony Laithwaithe, der ejer det store vinfirma Laithwaites Wine, har været på indkøb i det franske vindistrikt. I 1980 købte han sit første vinslot, Château La Clariere, og senere kom så Château Verniotte til.
Nu har han ifølge Decanter købt endnu et vinslot i Bordeaux, Château du Bois i appellationen Castillon Côtes de Bordeaux. Det bliver Tony Laithwaites søn, Henry, der skal stå for det nye slot og dets vinproduktion.
Udover vinslottene i Bordeaux ejer familien Laithwaithe også vinmarker i britiske Buckinghamshire og Berkshire
Tony Laithwaite gæstede Danmark sidste år, og man kan læse mere om ham og besøget i uge 39 2011.




< ProWein bød på et kolossalt opbud af vin- og spiritusflasker, hvoraf en stor del var linet op på meget lange borde med hvide duge.
Flasker i lange baner
For nylig lukkedes dørene bag den sidste gæst til ProWein i Düsseldorf – en af verdens største vinbranche-messer.
I de tre dage messen varede, skænkede 3930 udstillere fra 50 lande smagsprøver i glassene til mere end 40.000 besøgende fra hele verden. Det betød, at der var både flere stande og gæster end ved messen i 2011.
Blandt de mange udstillere var 300 internationale spiritusproducenter og -handlende, der præsenterede mange nye og spændende produkter. Således var det kinesiske spiritusfirma Gui Zhou Guo Tai Liquor med for første gang for at markedsføre luksus-spiritussen Moutai for et internationalt publikum. Denne drik, der indeholder mellem 35% og 53% alkohol, fremstilles ved at destillere gæret Durra – en særlig græsart.
Næste udgave af ProWein er allerede i støbeskeen hos arrangørerne. Den vil blive afholdt fra d. 24. til 26. marts 2013. Og man satser på, at vinmessen bliver endnu større, idet man har tænkt sig at udvide udstillingsarealet betydeligt.





Australsk glæde for import-vin
Til trods for den store mængde vin, der fremstilles i Australien, er der i 2011 importeret mere vin til landet end nogensinde før. I alt 67 millioner liter vin til en værdi af 471 mio. AUD (cirka 2,8 milliarder kr.) er ifølge de nyeste tal fra Australian Bureau of Statistics tilflydt Australien fra nabolandene samt fra Europa. Det er en stigning i importen på 2,6% i værdi og 4,2% i mængde sammenlignet med 2010.
Samtidig er der solgt 1,5% færre flasker australsk vin i hjemlandet. Til gengæld er værdien af den solgte vin øget med 9,8% - hvilket tyder på, at de australske forbrugere i stigende grad køber dyrere, men færre flasker af landets egne vine.

Stadig mindre vinsø
Eksporten af vin fra Australien er også faldet til 746 mio. liter til en værdi af 1,9 mia. AUD (cirka 11,3 mia. kr.).
En af årsagerne til tingenes tilstand er den stærke australske dollar, der gør det attraktivt at importere vin til landet, men sværere at få afsat de australske vine i udlandet.
Trods disse nye tal, er den vinsø, der har tynget Australien i flere år, blevet 3,5% mindre i 2011 og er nu på "kun" 1,7 mia. liter.




En grafisk gengivelse af det nye vineri i Oiry.
Champagnehus udvider
Som vi skrev i sidste uge, har 2011 været et forrygende godt eksport-år for champagne. Og hos Moët & Chandon er man ikke i tvivl om, at efterspørgslen på champagnehusets liflige bobler fortsat vil stige i årene fremover. Ifølge de analyser, huset har fået foretaget, vil salget af dets champagne nå en hidtidig rekord i 2014.
Men salget kan jo kun øges, hvis man har den fornødne kapacitet til at fremstille champagnen. Derfor er Moët & Chandon i fuld gang med en større udvidelses-plan, hvor første projekt er et nyt stort vineri i Oiry, der skal erstatte det nuværende gamle og noget mindre vineri.
Mont Aigu, som champagnehuset har døbt det nye vinhus, vil kunne rumme 137 nye gæringstanke af stål og vil have kapacitet til at fremstille 100.000 hektoliter vin. Samtidig fortsætter Moët & Chandon med at lave vin i vineriet i forbindelse med hovedsædet i champagnebyen Epernay.
Det nye byggeri forventes færdigt før dette års høst.



.


Bethenny Frankel, der er ophavskvinden til de lav-kalorieholdige drinks og vine. Gad vide, om man virkelig bliver så skinny af at drikke dem ...
Den tynde piges vin
Et af de hurtigst voksende spiritusmærker i USA i de senere år er Skinnygirl, der omfatter en serie på tre færdige cocktails på flaske. Disse drinks har en ting til fælles, nemlig – som navnet antyder – at der er sparet på kalorierne.
Siden den første cocktail kom på markedet for tre år siden, er det gået derudad med salget. I 2011 solgtes der i alt cirka 5,4 millioner flasker af de tre cocktails.
Det er den amerikanske kok, bartender, forfatter og skuespiller Bethenny Frankel, der har kreeret Skinnygirl-mærket og stadig markedsfører det, selv om det i dag ejes af firmaet Beam Global.
Nu barsler firmaet med en Skinnygirl vinserie med en rød-, hvid- og rosévin – alle californiske og lav-kalorieholdige.

Er det nu så lavt endda
Det er frem for alt kvinder i alderen 30 til 39 år, der køber Skinnygirl cocktailserien, og det er ligeledes dem, man satser på, når det gælder vinene.
Et almindeligt glas af en af de nye vine giver et kalorieindtag på 100 kalorier – hvilket vel egentlig ikke er så meget lavere end i så mange andre vine. Sandt nok, så kan det selvfølgelig også være højere. Man kan læse mere om Skinnygirl-produkterne ved at klikke her.


Et slag for de lidt dyrere vine
Den britiske afdeling af det franske vin- og spiritusfirma Pernod Ricard har udført en undersøgelse, hvor det har spurgt 2500 britiske forbrugere om, hvad de ville ofre på en flaske vin til hverdagsmaden.
Hele 60% svarede, at de ville spendere 7 pund (cirka 60 kr.) eller mere – hvilket dog står i skærende kontrast til de kun 11% briter, der reelt køber vine i denne priskategori. Som regel er det de noget billigere vine, der havner i indkøbskurvene.
Hos Pernod Ricard mener man, at der således er et stort uudnyttet potentiale for ekstra omsætning, og man vil nu gøre en storstilet indsats for at markedsføre disse lidt dyrere vine bedre i supermarkederne. Det skal blandt andet ske ved at gøre flaskerne mere synlige på vinhylderne, ligesom man vil lave særlige kampagner, hvor disse vine sammensættes med mad. Som det er nu, forsvinder de lidt dyrere flasker simpelt hen i mængden af meget billige vine.






Kineserne sadler om
Vi har tidligere fortalt, hvordan kineserne i stigende grad investerer i andre kostbare franske vine end dem fra Bordeaux – i hvert fald, når det gælder de nyere årgange af Bordeaux’erne.
Det kunne også mærkes under en nylig auktion hos Sotheby’s i London, hvor en flaske Domaine de la Romanée Conti 1962 gik for 9400 pund (cirka 82.400 kr.). Det var mere end det dobbelte af den højeste vurdering.
Også vinene fra det nordlige Rhône havde succes. Her gik seks flasker La Mouline årgang 2000 fra Guigal ligeledes for næsten det dobbelte af vurderingen, nemlig for 1586 pund (cirka 14.000 kr.).
Interessen fra de kinesiske bydere på denne auktion var så stor, at de tegnede sig for hele 44% af det samlede salg.




Den asiatiske mariehøne. Foto: Bruce Marlin / Wikipedia.
Den asiatiske mariehøne
I sidste uge fortalte vi om den stigende trussel, mariehønsene udgør for vinindustrien i stadig flere lande. De små insekter angriber de fuldmodne drue og udskiller ildelugtende stoffer, når de bliver forskrækkede eller mast. Det sker let, at nogle af mariehønsene ryger med, når druerne presses, og så er vinen lige til at kassere bagefter.
En af vore læsere, Jens Madsen, oplyser os om, at det store problem ikke er de almindelige mariehøns, vi kender fra de danske haver. De kan ganske vist også gøre skade, men ikke i nær så høj grad, som den, der generer vinproducenterne. Det er nemlig den asiatiske mariehøne – eller harlekinmariehønen – som er særlig slem, når det gælder udskillelse af de altødelæggende stoffer.
Harlekinmariehønen varierer stærkt i udseende. Den kan blandt andet være rød eller orange med mange sorte pletter eller næsten helt sort. Den findes nu også i Danmark, og man kan kende den på, at den set oppefra er mere rund end de danske arter af mariehøns.


Det perfekte vinkort
I den nyeste udgave af Decanter fortæller vinskribenten Tom Harrow om, hvordan han mener, det perfekte vinkort bør være på en restaurant. Og han har en ret stor baggrundsviden, da han anmelder vinkort fra hele verden på sin hjemmeside www.winechap.com.
Ifølge Harrow bør man helt og holdent droppe de store vinkort med fyrre sider – den tid, hvor det var sagen, er passé. Den slags vinkort er umiddelbart imponerende, men hvis to mennesker er ude at spise, ender det som regel med, at den ene sidder med næsen i kortet i et kvarter eller mere, mens modparten stirrer ind i væggen. En trist situation for begge parter.
Den ideelle vinliste, mener Harrow, er kort og sæsonbetonet, så samtlige vine er egnet til maden på menukortet. Og så bør vinlisten skiftes meget hyppigt. Det gør vinvalget mere overskueligt, og giver stamgæsterne nye muligheder, når de besøger restauranten næste gang.




...
.....

Rom med smeltet smør
Nina T. har hørt, at der findes en rom-cocktail, hvori der indgår smør. Kan det virkelig være rigtigt, spørger hun?
Ja, det lyder måske ikke så lækkert, men Hot Buttered Rum, som må være den drik, vor læser tænker på, er lidt af et hit i USA. Der er endda en del amerikanere, der fejrer Hot Buttered Rum-dag d. 17. januar.
Hvornår og hvor man opfandt drikken er forsvundet i rom-tågerne, men det menes, at den stammer fra 1700-tallet og – ligesom mange andre varme drikke – har sin oprindelse i de køligere egne i Europa. Herfra har den så bredt sig til Amerika.
Der findes flere forskellige opskrifter. Nedenfor ses en af dem.

Til et lavt drinksglas
1 lille spsk brunt sukker
2 kryddernelliker
1 stang kanel
½ dl mørk rom
1 spsk usaltet smør
Kogende vand
Hæld sukker, kryddernelliker, kanel og rom i glasset, og rør, til sukkeret er opløst i rommen. Hæld dernæst kogende vand i efter behov, kom smørret i glasset, og rør rundt. Man kan eventuelt toppe drinken med lidt pisket flødeskum.


Til_37/09
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * SobreSol Vinimport har optaget importen af vinene fra Dominio de Berzal, DO Ca Rioja (Alavesa) og Bodegas GarciaRevalo, DO Rueda.


    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

.
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.

.

.
.

    Ebbe Frahm (f. 1943) er uddannet kemiingeniør og har siden 1991 haft sit eget importfirma med salg af hospitalsudstyr m.m. Og så har han i de sidste tredive år dyrket sin glødende interesse for vin. Utallige ferier til Rhône gav ham smag for de dejlige Rhônevine samt gode forbindelser til en række af distriktets producenter.
    Ebbe Frahm fik stadig mere lyst til at forsøge sig med vinimport, og i 1999 slog han dørene op for sit vinfirma, som i dag hedder 2010 Velsmag Ad Libitum. I første omgang blev det til fem franske vine – i dag rummer kataloget en vifte af 300 forskellige vine fra syv af de vigtigste vinlande. De fleste leverandører er små, kvalitetsbevidste vinbønder. Ud over et støt stigende vinsalg i Danmark reeksporteres en del af vinene til Sverige, dels via importører, som leverer til restauranter, og dels gennem et internetfirma, der leverer til privatadresser.
    I 2010 blev paletten af vin suppleret med chokoladedrikke, og det var også året, hvor Ebbe Frahm blev partner med madguruen Claus Meyer via medejerskab af et hotel i Sakskøbing. Og naturligvis fik hotellet straks sin egen vinbutik.
    Der er god hjælp at hente fra hustruen Lena, og de tre voksne børn er glade aftagere af de vinprøver, der bliver til overs.
    Når Ebbe Frahm ikke har travlt med import af medicoudstyr og vin, giver han den gerne hele armen på den lokale golf- eller tennisbane eller pakker kufferten og rejser med Lena til Frankrig.
    Adresse: Velsmag Ad Libitum, Kidnakken 11, 4930 Maribo, tlf.: 54 76 34 30, fax: 54 75 95 45, e-mail: ef@2010.dk, www.2010.dk, www.e-wineclub.se.

.





    .....................
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

    De gamle grækere og romere kunne godt lide lugten og smagen af harpiks.


    Hvilken harpiks bruger grækerne?
    Mikael Schwarz skriver, at der er mange forskellige slags harpiks, hvoraf en hel del fremstilles syntetisk. Hvilken slags bruger grækerne til deres retsina-vin? spørger han.
    For at få den særlige smag i visse rosé- og hvidvine lader grækerne små stykker harpiks ligge i tankene under gæringen, og denne harpiks henter man fra Aleppo-fyrretræer (Pinus helepensis).
    Det var oldtidens grækere og romere, der fandt på at komme harpiks i vinen. I første omgang brugte de harpiksen til at tætne deres amforaer – disse var af brændt ler og ofte ret porøse, så vinen blev iltet. Men man vænnede sig til den særlige smag og tilsatte også ekstra harpiks, fordi man syntes, at vinen kom til at smage bedre.
    I 200-tallet gik romerne over til at bruge træfade, der var tættere og lettere at bruge, og man forlod i vid udstrækning brugen af harpiks. Men østpå – i Byzans – bevarede man smagen for harpiks, og fyrreskovene i den østlige del af Grækenland leverede fortsat harpiks til de græske vine.
    Navnet retsina er i dag beskyttet af EU som en almindelig appellation.






Ugens vinøse billede
Palle Nielsen har taget dette flotte billede af ædle bourgogner i stabelvis. Flaskerne ligger og lagrer og får først etiketter og kapsler på, når de skal afskibes.
Billedet er taget på Domaine de la Vougeraie, der ligger i landsbyen Premeaux, tæt ved Nuits-Saint-Georges, og som fremstiller glimrende rød- og hvidvine.

Hvem kommer med det næste billede til os?
Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.




Ugens STORE billede

Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26... .Billede 27-52.. ..Billede 53-76 ...Billede 77-104. ..Billede 105-130. ..Billede 131-156 Billede 157-182
...............................
    .....................
    164 Der leveres vin fra Veneto i store glasballoner til Venedigs restauranter (foto © Mariette Tiedemann)
    ..............................



.


Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.
    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 20 vine. Af disse vine var der 13, som fik mere end to stjerner, og hele 11, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 62 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

    Søg på vinene!
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
    ,,,,,,,,,,
    Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Rosévin


Minuty, Côtes de Provence, Frankrig, 2010, lav alkohol (13%)
95 kr., Kiil & Ko.
Elegant og lækker rosé i den traditionelle Provence-flaske med Marilyn-facon. Farven er ganske lys, nærmest det, franskmændene kalder oeil de perdrix - agerhøneøje. Duften er fint parfumeret. Og smagen er blød, frisk og mellemfyldig.


Ventouret, Terra Vintoux, Provence, Franrkig, 2010, lav alkohol (13%)
47,96 kr., pris ved 6 flasker, Wine Group
En ganske dejlig rosé med en frisk og let aromatisk smag af ribs, rabarber og lyse blommer. Den vil være fin til lette kødretter - fx kylling.

Rødvin


Eco Balance, Emiliana, Merlot, Rapel Valley, Chile, 2010, middel alkohol (13,5%)
63 kr., Irma
En lækker og blød rødvin med en bærsmag, der er så koncentreret, at man kan skære igennem den. Et rigtig godt glas vin til rimelige penge. Flasken har skruelåg.


The Post Stones, Special Edition, Western Cape, Sydafrika, 2011, høj alkohol (15%)
65 kr., Nordic Wine Traders
Med sine 15% alkohol er dette en kraftkarl af en vin - men en rigtig dejlig kraftkarl. Den dufter og smager som en hel kurvfuld af friske mørke bær, har lidt forfriskende syre og slutter med et strejf af lakrids. En flot vin til en meget rimelig pris.


Georges, Domaine Puig Parahy, Côtes du Roussillon, Frankrig, 2010, middel alkohol (13,5%)
69,95 kr., pris ved 12 flasker, BrdrDsVinhandel
Rødvin med udtalt smag af kirsebær og bredt krydderi. En god vin til mad - og den kan klare det meste.


Guado al Melo, Antillo, Bolgheri, Italien, 2009, lav alkohol (13%)
85 kr., Vin&Vin
Denne rødvin er en rigtig italiensk charmer. Den er lavet på 70% Sangiovese, 20% Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot og fadlagret, og det er en blød og lækker sag med god frugt og fin sødme.


Block Selection Reserve, La Playa, Carmenère, Colchagua Valley, Chile, 2009, middel alkohol (13,5%)
89 kr., Kjær & Sommerfeldt
I hænderne på en dygtig vinmager kan Chiles nationaldrue, Camenère. forvandles til ualmindeligt dejlige rødvine - som denne med stor fylde, varme krydderier, masser af frugt og et lille bid af ren lakrids til slut.


Flori, Araldica, Nebbiolo, Barolo, Italien, 2007, middel alkohol (14%)
91,50 kr., Rema 1000
Harmonisk og lækker rødvin - fint udviklet og med en smag, der vider sig ud over tungen med frugt og fint krydderi. Vin med stort V. Smagepanelet gættede på cirka 225 kr.


Domaine Jean Bousquet, Reserva, Malbec, Mendoza, Argentina, 2010, høj alkohol (14,5%)
109 kr., Wine.dk
Kan man lide rødvin med en ret markant sødme, så er dette sagen. Vinen har en krafig solbærsmag og krydrede toner.


Catena, Malbec, Mendoza, Argentina, 2009, middel alkohol (13,5%)
129,95 kr., Philipson Wine
Vellavet rødvin, der ganske enkelt smager godt. Den har en dejlig duft og en smag, der vil åbne sig, hvis vinen plaskes over i en karaffel et par timer før måltidet.


Domaine de Mourchon, Grande Réserve, Côtes du Rhône Villages Séguret, Frankrig, 2009, høj alkohol (15%)
184,95 kr., Erik Sørensen Vin
En stor og meget flot Rhône-rødvin med fyldig frugt med noter af brombær, solbær, blåbær, chokolade ... En supervin. 15%, men ikke sprittet.


Le Balze, Il Poggiolino, Chianti Classico Riserva, Italien, 2004, middel alkohol (14%)
225 kr., Rakla Vin
En skøn rødvin, otte år gammel og moden med ren, fyldig frugt, en fin sødme og lækre tanniner.


Cantoalba, La Roncière, Carmenère, Colchagua Valley, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
59 kr., pris ved 12 flasker: 39 kr., Skovgaard Vine
Enkel og robust rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med prisen på 39 kr. ved 12 flasker.







...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.