Nyheder i uge 21, 2012 | Læs uge 20......Læs uge 19.......Læs uge 18 |
Det lille mærke, som viser, at vinproducenten har betalt afgift for sin vin. På vine med appellation er mærket grønt. | Forbryderbande pågrebet i Champagne Før Frankrigs vinproducenter må sende deres vine ud på de franske forretningshylder, skal de betale en afgift til det franske told- og skattevæsen. At afgiften er betalt fremgår af et rundt klistermærke – det såkaldte CRD-mærke (Capsules Représentatives des Droits) – øverst på flasken. Mærket har forskellig farve alt efter, hvilken type vin eller spiritus der er tale om. For nylig arresterede politiet i Champagne femten personer for at have stjålet i alt 109.000 CRD-mærker. Ville snyde myndighederne Klistermærkerne er ifølge Decanter stjålet under indbrud i 2010 og 2011 hos to franske firmaer, Sparflex og AMCOR Flexibles, der har specialiseret sig i fremstillingen af netop sådanne mærker. Og politiet er ikke i tvivl om, hvad mærkerne skulle bruges til – nemlig til at sælge champagne uden at betale en krone i afgift. Man har indtil videre kun fundet 5000 af de mange stjålne mærker, så en hel del "sorte" flasker har muligvis allerede fundet vej til de franske forretninger. Navnene på lederne af forbryderbanden er foreløbig opgivet som David og Eric – efternavnene må vi vente med. Champagnehuse under mistanke Historien slutter dog ikke med pågribelsen af tyvene. To champagnehuse er også under alvorlig mistanke for at have samarbejdet med forbryderne. Hos det ene hus fandt toldvæsenet 14.000 flasker champagne, som der aldrig er betalt afgifter for, men som var på vej ud i handelen. Og hos det andet champagnehus drejede det sig om 40.000 liter champagne, som producenten heller ikke havde opgivet til myndighederne. Hos begge champagnehuse kunne politiet konstatere en forbindelse mellem vinene og de stjålne klistermærker. |
Der var dyb koncentration hos det danske hold under semifinalens store blindsmagning. De tre dommere var iført kapper og hatte. Et glad dansk vinderhold (fra venstre mod højre): Thor Mårup, Søren Riber, Peter Buch Hansen og Asbjørn May. Foto: Nichlas Larsen. |
| Sejr til det danske hold I uge 18 kunne vi fortælle, at CBS Wine, Copenhagen Business School’s store vinklub, stod med det ene ben ude ad døren på vej til London og til semifinalen i Left Bank Bordeaux Cup. Ved denne vinkonkurrence for universiteter og business schools dystes der om den største viden om vinene fra Haut Médoc. Nu er de fire ambitiøse studerende, der udgør det danske hold, hjemme igen. Og det er med en sejr i bagagen. Til semifinalen slog holdet samtlige konkurrenter af banen – endog Cambridge University's 200 år gamle vinklub. Første del af konkurrencen i London var en quizrunde, og her svarede CBS Wine korrekt på alle spørgsmål på nær et enkelt. I boksen til højre ses et udvalg af spørgsmålene – svarene findes længere nede på siden. Så kan man jo prøve, om man kan gøre det danske hold kunsten efter. Kamp til målstregen CBS Wine er nu klar til finalen på Château Lafite Rothschild d. 28. juni, hvor vinderholdet kan se frem til vin-præmier for mange tusinde kroner. - Vi vil gøre alt for at give Wharton Business School's vinklub (den anden finalist) kamp til stregen og få pokalen hjem til Danmark og CBS, forsikrer formand og grundlægger af CBS Wine, Peter Buch Hansen. Også CBS's rektor, Per Holten-Andersen, har fulgt slagets gang: - Jeg er først og fremmest utrolig stolt af CBS Wine og det, de har opnået på så kort tid, siger Per Holten-Andersen og fortsætter: - Men det viser også, hvor blomstrende og dynamisk studie- og foreningslivet er på CBS, og at det kan måle sig med de bedste uddannelsesinstitutioner i verden. Der skal lyde et stort tillykke fra VinAvisen, der krydser fingre for en endelig sejr i Frankrig. | Spørgsmål til semifinalen 1. Hvem sagde følgende (på engelsk) om Château Haut-Brion? "The wine of Pontac, so revered in England, is made on a little rise of ground, lieing open most to the west. It is noe thing but pure white sand, mixed with a little gravel. One would imagin it scarce fit to beare anything… thanks to the rich English who sent orders that it was to be got for them at any price". 2. Hvor mange liter indeholder et tonneau? 3. Hvilken sygdom rammer vinrankernes blade og giver dem hvide pletter? 4. Hvor mange klassificerede Pauillac-vine findes der i 1855-klassifikationen? 5. Hvor mange liter indeholder en imperial-flaske fra Bordeaux? 6. Hvad er anthocyaniner? 7. Hvilken af disse vine er ikke fra samme appellation som de to andre vine: Beychevelle, Branaire-Ducru, Grand Puy Lacoste? |
34/09 |
< Danmark har en urimelig rekord i moms på at bo på hotel og spise på restaurant. De sorte tal er den normale moms i landene, de røde momsen på hoteller og i visse tilfælde også på restauranter. |
I flere amerikanske stater er det i dag lovligt at dyrke Cannabis-planten - når den altså bruges til medicinske formål. Foto: Wikipedia. | Cuvée Cannabis En mærkelig – og ulovlig – trend er så småt begyndt at brede sig i Californien. Der drejer sig om "pot-vin", altså vin iblandet marihuana, og den slags er der stadig flere californiske vinhuse, der fremstiller – dog kun til privat brug til venner og familie. Rusmidlet kan iblandes vin fremstillet på mange forskellige druer, men den bedste sammensætning er marihuana og rødvin på Cabernet Sauvignon – især på druer, som er dyrket i distriktet Stag’s Leap. Sådan lyder det fra formanden for Napa Valley Marijuana Growers, Crane Carter. Tilladt til medicinsk brug En flaske pot-vin indeholder typisk 1,5 gram marihuana. Potten kommes i vinen, mens den gærer, og der går cirka et halvt kilo pot til et enkelt fad vin. I Californien samt i flere andre stater er det lovligt at dyrke marihuana til medicinsk brug, ligesom kokke, der har en "medicinsk marihuana-tilladelse" må undervise i madlavning med pot som ingrediens. Men fremstilling af pot-vin er – endnu – ikke tilladt, så de flasker, vinproducenterne laver, ender i egne glas. |
Tasmanien er ikke bare en smuk ø - den er også værd at investere i for vinproducenter. Her en udsigt over vinmarker på øens østkyst. Foto: Wine Tasmania. | Tasmanien – et mekka for investorer Hvis man ser bort fra de allerede berømte vindistrikter som Bordeaux, Bourgogne, Champagne, Toscana og Rioja, hvor i verden ville det så være gunstigt at investere i vinindustrien? Hvilke vinområder er det værd at satse på? Det har The Drinks Business taget pulsen på, og på førstepladsen i magasinets topti-liste ligger Kina – hvilket måske ikke er så overraskende. Mere overraskende er det, at den australske ø og stat Tasmanien kommer ind på en andenplads foran blandt andet franske Languedoc og den italienske ø Sardinien. Årsagen er blandt andet statens meget rimelige jordpriser, gode vandingsforhold og et køligt klima, der er perfekt til fremstilling af fornemme udgaver af de stadig mere populære cool climate vine. Tasmanien er også dejligt fri for diverse skadedyr og vinmarkssygdomme. En guide for de interesserede I dag er vinindustrien på Tasmanien en 75 millioner AUD (cirka 433 mio. kr.) stor industri. Og med de gode forhold for vindyrkning er der ingen tvivl om, at øen går en fremtid i møde med masser af nye vinmarker og vinhuse. Der vil frem for alt blive satset på vine på druerne Riesling og Pinot Noir, som begge stortrives i det tasmanske klima. Myndighederne på Tasmanien er godt klar over øens store værd som vin-investeringsområde, og de har derfor udgivet en guide målrettet potentielle investorer. Den fortæller om alt fra vin-historie og druesorter til fremtidige afkast ved investering i 10 hektar vinmarker. Denne interessante guide kan læses ved at klikke her – hvis nu nogle af vores læsere skulle få lyst til at bruge efterlønspengene til lidt vin-investering … |
Her er chokoglasset Naturligvis – det er lige, hvad vi manglede. Et vinglas af chokolade. Smukt på ethvert dækket bord og til stor fornøjelse for gæsterne, når de tager en bid af glasset efter hver slurk af prins Henriks vin. Nej, det er ikke prinsen, der har lanceret den geniale idé, men chokoglasset kommer fra hans hjemby, Cahors, og han behøver bare at gå ned til konditoriet Lilu i Rue Nationale 27 og lægge 10 euro på disken, så får han et glas. Eller han kan ringe til (00 33 5) 65 35 09 35 og få det sendt. |
| Hvem kender vinen? Vinkyper Malene Smidt Hertz skriver for Mad & Bolig og har i den forbindelse fået en henvendelse fra en læser, der gerne vil vide noget om en vin, han har fundet under en oprydning. Det er ikke umiddelbart en vin, Malene Smidt Hertz kender noget til, og hun har derfor sendt bolden – og billedet af etiketten – videre til os. Vi kender heller ikke noget til denne vin, men det er der måske nogle af vores læsere, der gør. Under etiketten står der Vilh. Christiansen, København – hvilket tyder på, at der er tale om et danskaftappet produkt måske fra 1950’erne. Vi hører meget gerne nærmere om etiketten og flasken på info@vinavisen.dk. |
. |
Den berømte blinde tenor Andrea Bocelli. | Vinproducenten Andrea Bocelli Mens mange skuespillere og sangere pludselig springer ud som vinproducenter, så befandt den italienske tenor Andrea Bocelli sig i vinens verden, længe før han begyndte at synge. Han kommer nemlig fra en familie, som har fremstillet vin i tre generationer og tilsammen i 130 år. I dag drives vingården Bocelli, som ligger i Toscana, af hans mor, bror og svigerinde. Men han har også selv en finger med i spillet og har nu sammen med sin bror, Alberto, skabt to vine, som lanceres senere i år under navnet Bocelli Family Wines. Det drejer sig om en let mousserende Prosecco og en rødvin på Sangiovese. Der skal nok være en masse fans, der skænker dem i glasset, mens Andrea Bocelli synger i baggrunden … |
| .. |
|
Til_37/09 |
Den danske vinbranche * Det Lille Vinhus er flyttet til nye store lokaler på 268 kvm. med butik og plads til vinsmagning med op til 70 gæster. Adressen er Sølvgade 85, 1307 Kbh. K. * Vintage-Vinimport har optaget importen af vine fra vinproducenten Lavau i Cotes du Rhône. * Vin & Vin har fået agenturet på vinene fra ”Bodega Dehesa de Luna”, Tierra de Castilla, i Spanien. * Haller Vine har fået agenturet for vinene fra Weingut Setzer, Weinviertel, i Østrig. * Foreningen af Danske Vinimportører indbyder til informationsmøde mandag d. 21. maj kl. 19 i Vinkælderen, Nørre Farimagsgade 7, København. Sidste frist for tilmelding var den 14. maj 2012, men har du ikke nået det, og gerne vil være med, så kontakt formanden på info@forvin.dk. Så vil man se, om det stadig er pladser. Se også hjemmesiden www.forvin.dk. * Jysk Vin har udvidet sortimentet med vine fra Carmel Road i Monterey, Californien. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
Da han atter var tilbage i København, fik han oprettet et SE-nummer og startede som garageimportør ved siden af jobbet som butikschef i en stor kæde af radio- og tv-forretninger. Vinen blev hans fritidsbeskæftigelse, og her var internettet jo den perfekte markedsplads. Så Bill Kyhl fik oprettet en internetbutik. Den var Danmarks første italienske netbutik, mener han selv, og da den udelukkende handlede med vine fra Toscana, gav han den navnet Toscavini. (Den har altså ikke spor med Puccinis opera "Tosca" at gøre). I januar 2005 opsagde han sit job som radiochef og sprang ud som 100% vinmand, og i dag omfatter sortimentet cirka 270 vine fra 47 fortrinsvis små producenter fra størstedelen af Italien - uden at Toscana på nogen måde er glemt. Den sparsomme fritid nyder Bill Kyhl med kæresten Betina samt sin datter Julie på 22 år og sønnen Jonathan på 17 år. Adresse: Toscavini, Vendersgade 14, 1363 København K, tlf.: 40 85 63 64, fax: 44 44 63 67, e-mail: bky@toscavini.dk, www.toscavini.dk. |
34/09 |
..... Ugens gode spørgsmålHver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. .
............ |
Ugens vinøse billede Gitte og Lars Gaba har været i det italienske Alba for at smage på Barbaresco og Barolo vine – hvilket blandt andet foregik på vingården Ceretto. Måden, hvorpå parret kom til Ceretto, var lidt speciel. Det foregik nemlig på Segways – tohjulede batteridrevne køretøjer. Dem kan man leje hos firmaet Albaway Tour, hvorefter man kan ture rundt i landskabet eller gennem selve Alba by. Man kan også få en guide med på turen. Det havde ægteparret Gaba valgt, og det er Gitte Gaba og guiden på vej til Ceretto som ses på billedet. - Det kan klart anbefales at tage en tur med Albaway Tour, hvis man kommer på disse kanter, mener Lars Gaba. - Margherita og hendes mand, der ejer firmaet, er søde og hjertelige mennesker, og man kan være sikker på at få en service ud over det sædvanlige. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ...............................
| |
173 Kevin Judd, der ejer et af New Zealands topvinhuse, Greywacke, er en dygtig fotograf - som det ses her (foto © Kevin Judd) .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 33 vine. Af disse vine var der 22, som fik mere end to stjerner og 18, som fik fem stjerner. I alt blev det til 105 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |