Nyheder i uge 22, 2012 | Læs uge 21......Læs uge 20.......Læs uge 19 |
Hele 8397 vine og spiritusmærker blev blindsmagt af dommerne ved dette års udgave af Concours Mondial de Bruxelles. Alle flaskerne var pakket ind i enten rødt eller blåt papir. Foto: Concours Mondial. | En meget stor konkurrence 2012-udgaven af en af verdens helt store vinkonkurrencer, Concours Mondial de Bruxelles, blev for nylig afholdt i Portugal. I alt deltog 8397 vine og spiritusmærker fra 52 forskellige lande, og det var op til et dommerpanel bestående af 320 vinimportører, sommelierer, vinskribenter og andre vinspecialister fra 40 forskellige lande at blindsmage og bedømme de mange vine i løbet af de tre dage, konkurrencen varede. Der blev uddelt tre typer medaljer, den store guldmedalje, almindelig guldmedalje og sølvmedalje, og hele 2435 vin- og spiritusflasker fik tildelt en af medaljerne. Ud over de mange madaljerede vine uddelte dommerne den fornemme titel "Best Wine Trophy" til de vine, der havde fået de højeste point inden for hver af de seks kategorier, konkurrencen omfattede. De seks "trofæ-flasker" er listet nedenfor. Så vidt vi kan se, er det kun den søde vin, der forhandles i Danmark, men vi hører gerne fra forhandlere, der importerer nogle af de øvrige vine. Samtlige resultater fra konkurrencen kan ses ved at klikke her. De bedste af alle flaskerne * Bedste mousserende vin: Cuvée Spéciale Champagne Joly, Champagne, Frankrig. * Bedste hvidvin: Hacienda Zorita Verdejo, Rueda, Spanien 2011. * Bedste rosévin: Theopetra Estate Rosé, Meteora, Grækenland 2011. * Bedste rødvin: Poliphonia Signature, Alentejo, Portugal 2008. * Bedste søde vin: Samos Nectar, Samos, Grækenland 2008 (Rask Vin - årgang 2002) * Bedste spiritus: La Botija Pisco Italia, Chincha, Peru 2011. |
| <<François Hautekeur fortalte levende om champagnerne fra Veuve Clicquot. <Den halvsøde demi-sec champagne var dekanteret før servering, så den indeholdt færre bobler. |
| << Det træ, der har beklædt skibet, er væk, men kobberet på skroget er der stadig. < Et større antal vinflasker blev fundet rundt om skibsvraget. Øverst ses en af de firkantede ginflasker. Foto NOAA. |
Vinderen af "Schönste Weinsichten 2012" i Wüttemberg: Udsigten over stejle terrasser, der falder ned mod floden Enz i nærheden af vinbyen Besigheim. Foto: Felsengartenkellerei Besigheim. | De smukkeste tyske vin-udsigter Tyskland byder på et væld af smukke vinøse landskaber. Og nu har Deutsche Weininsitut (DWI) udvalgt de aller smukkeste vin-udsigter – en fra hvert af de tretten tyske vindistrikter. Det er sket i samarbejde med distrikternes vinproducentforeninger, der hver især har indsendt et eller flere forslag. I alt kom der 113 forslag, hvorefter DWI har foretaget en online afstemning på sin hjemmeside. Ved de tretten fantastiske vinder-udsigtspunkter er man nu i færd med at opstille tre meter høje steler, så turister på lang afstand kan se, at her er det værd at tage kameraet op af lommen. Man kan læse mere og se flere billeder af de "Schönste Weinsichten 2012" ved at klikke her. |
Vinmeldug er også en plage uden for Europas grænser. I dag sprøjter man vinmarkerne, men hvis man førhen skulle nå at komme på forkant med bekæmpelsen, måtte man plante roser foran rækkerne med vinstokke. Roserne blev nemlig angrebet hele ti dage før vinstokkene og gav dermed et vink om, at der var fare på færde. I dag har sådanne roser kun dekorativ betydning - som her foran en sydafrikansk vinmark. | Vin på nye druer Vinskimmel og vinmeldug (oidium) er to forskellige plantesygdomme, som begge kom til Europa i 1800-tallet, indført med plantemateriale fra USA. Siden da har de to sygdomme gang på gang generet de europæiske vinproducenter, idet Vitis vinifera – den vinslægt, som man anvender overalt i Europa, og som omfatter 3000 forskellige druesorter – ikke er resistent over for dem. I Languedoc har vinhusene nu ifølge BKWine fået et længe næret ønske opfyldt. De har fået tilladelse fra det franske landbrugsministerium til – foreløbig som et eksperiment – at dyrke nye druesorter, som er resistente over for vinmeldug og vinskimmel. Som det er nu, er den eneste mulighed at sprøjte mod sygdommene – hvilket er dyrt og bestemt ikke godt for miljøet. Krydsning på krydsning De nye druesorter, som vinproducenterne i Languedoc nu skal til at arbejde med, har været længe undervejs. Der er tale om hybrider, krydsninger mellem resistente sorter af asiatisk eller amerikansk oprindelse og den europæiske Vitis vinifera. Ved den første krydsning får man en vinplante med en eller måske flere resistente gener. Herefter krydses denne vinplante igen ofte adskillige gange med Vitis vinifera-druer som Cabernet Sauvignon eller Merlot. Resultatet skulle gerne blive en resistent vinplante, der dog stadig bærer druer, som minder rigtig meget om dem man anvender i Europa. Om vinen på disse nye druer bliver god nok til en kommerciel produktion, vil eksperimenterne i Languedoc forhåbentlig vise. |
. |
<< Et CRD-mærke med tegningen af Marianne. < Et udsnit af Eugène Delacroixs berømte maleri af samme kvinde fra 1830. |
Til_37/09 |
< Til venstre Jacob og Frederick Beringer og til højre Rhine House i sin smukke park. |
| .. |
|
34/09 |
Den danske vinbranche * California Wine har optaget importen af vinene fra følgende californiske vinhuse: Alta Colina, Paso Tobles, Central Coast og Kaena Wine Company, Santa Ynez Valley. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Det blev dernæst til en del besøg på vingårde i Bourgogne og arbejde i vinmarker og -kældre. Senere gjorde John Hoppe karriere i militæret men lagde ikke vinen på hylden – tværtimod fyldte hans store hobby stadig mere af hans fritid. Vinrejserne blev hyppigere, og i år 2001, under en rejse i Provence, blev beslutningen taget: Vin skulle være hans levevej, og han foretog sit første store vinindkøb på 600 flasker til videresalg til venner og bekendte. Siden da fik John Hoppe arbejde i vinfirmaet Ferdinand Pieroth og senere i Al Mercato, en forretning i Odense med italienske specialiteter, hvor han lærte meget om samspillet mellem italiensk mad og vin. Under en vinsmagning i 2007 hos vinforretningskæden Vinoble spurgte han direktøren for kæden, Peter Schaltz, om, hvordan han kunne få sig sådan en Vinoble-butik. Året efter ringede Peter Schaltz og spurgte, om han ville bestyre Vinoble Odense. John Hoppe sagde ja, og i 2009 købte han butikken. I sit daglige arbejde sætter han en stor ære i, at alt, hvad der er i butikken, er smagt og godkendt af ham selv. Og i dag omfatter sortimentet ikke kun vin. Ud over sin store vininteresse – med vinene fra Piemonte og Bourgogne som den helt store lidenskab – har John Hoppe også en stor interesse for rom og whisky. Igennem de sidste par år er Vinoble Odense derfor vokset til at blive en af de største forretninger på Fyn med rom og whisky – og især whisky fra distriktet Islay. I 2012 blev Vinoble Odense udnævnt af Moët Hennessy til "Ardbeg Consulate", for at gøre en ekstra indsat for netop Islay whisky. Fritiden nyder John Hoppe sammen med sin kone, Louise Vacher og datteren Kamma på 5 år – som garanteret er den eneste 5-årige, der som 2-årig har besøgt Angelo Gajas personlige vinkælder. Adresse: Vinoble Odense, Overgade 19, 5000 Odense C, tlf.: 63 12 09 95, mobil: 26 17 81 12, e-mail: odense@vinoble.dk, www.vinoblebutik.dk. |
..... Ugens gode spørgsmålHver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. . Hvordan åbnes en meget gammel flaske vin? Der er flere læsere, der har spurgt os om, hvordan man åbner en meget gammel vin. Og det spørgsmål vil vi besvare ved at citere den i Frankrig meget kendte vinkritiker François Audouze. Han har åbnet i hundredvis af gamle vine fra før 1945, og hans erfaringer kan kort sammenfattes i følgende punkter: * Rejs flasken op i kælderen to dage før middagen, så bundfaldet kan synke til bunds. * Bring den om morgenen på dagen op i køkkenets stuetemperatur. * Træk den forsigtigt op tidligt på eftermiddagen – uden at ryste flasken. Lugt til vinen. * Hvis den lugter godt, så luk flasken med en neutral prop. * Hvis den lugter mudret, som et lukket skab eller som svampe – så lad den stå og få lidt luft i fem-seks timer. Derved iltes den langsomt. * Hvis vinen stinker, så drik lidt af den, så den iltes på en større overflade. Selv om vinen slet ikke lugter rart, er der store chancer for, at den alligevel kommer tilbage til livet. François Audouze dekanterer ikke den gamle vin. Han hælder den forsigtigt op – også selv om der på den måde bliver forskel på indholdet i glassene – og tager selv det sidste af vinen før bundfaldet.... ............ |
Ugens vinøse billede Der er forsommer i vinmarkerne hos det californiske vinhus Ampelos Cellars. Som det ses på billede, der er taget af vinhusets ejer, Peter Work, pibler det frem med små nye drueklaser. Her er det spæde Pinot Noir-druer, der har taget de første skridt på deres lange rejse til vinflasken – og måske en flaske, der havner på et dansk middagsbord. Vinene fra Ampelos Cellars importeres nemlig af Otto Suenson. Work kan fortælle, at det har været en god start på året med dejlig forårsregn i marts og ingen problemer med frost i april. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ...............................
| |
174 Med stråhatte på hovederne står brødrene Jacob og Frederick Beringer stolte foran deres vinkælder, som de grundlagde i Napa Valley i 1876. .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 18, som fik mere end to stjerner og hele 13, som fik fem stjerner. I alt blev det til 84 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |
