,,,,,,,,,,,

Nyheder i uge 45, 2012

Læs uge 44......Læs uge 43.......Læs uge 42

Til_37/09

En boulevard på Manhattan efter Sandy havde fået vandmasserne til at skylle ind over byen. Foto: David Shankbone / Wikipedia.

Forretninger forvandlet til søer I sidste uge væltede vandmasserne ind over Manhattan skubbet frem af den tropiske storm Sandy. Det har resulteret i dødsfald og store ødelæggelser, og værst gik det ud over havneområderne på Lower Manhattan. Flere af byens mange vinforretninger og restauranter har også fået Sandys besøg at føle. Nogle er sluppet med et par dages manglende strøm og omsætning, mens andre har lidt større tab. Det sidste gælder fx for Dry Dock Wine i Brooklyn. Vinforretningens ejer, Ron Kyle, havde ellers taget sine forholdsregler ved at flytte de mange kasser med vin fra lageret i kælderen op i butikken i stueplan. Men indsatsen var forgæves - vandet steg og steg og forvandlede forretningen til en brusende sø med ødelagte kasser og flasker. Skader i private vinkældre Også hos vinforretningen Pasanella & Sons gik det galt. Pludselig væltede vandet ind ad døren i forretningen, og familien Pasanella måtte skynde sig i sikkerhed på etagen ovenover. I andre butikker og restauranter er det ikke kun vandet, der har forvoldt skader, men også de bjælker og andre genstande, det har ført med sig. Ifølge Decanter er uvejret højst sandsynligt også gået ud over adskillige private vinkældre på Manhattan. Men her er det endnu umuligt at danne sig et overblik over skaderne.

De otte vinproducenter bag den nyåbnede forretning Danske Vingaarde (fra venstre): Sune Albertsen fra Njord Vingaard, Gorm Poulsen fra Degnemosegaard Vinlaug, Eva Bøtker fra Organic Wine of Meonia, Tom Christensen fra Dyrehøj Vingaard, Niels Gabriel fra Vinhuset Gabriel, Sven Moesgaard fra Skærsøgaard Vin, Jette Haugaard fra Garbolund og Torben Andreasen fra Dansk Vincenter.

Dansk vin har fået egen vinbutik
Siden år 2000, hvor Danmark fik det blå stempel som vinland af EU, har vinmarkerne bredt sig herhjemme. I dag har vi mere end 90 erhvervs-vinproducenter, der sælger deres vine - fortrinsvis til restauranter, men også til private gennem gårdbutikker eller danske vinimportører, der har taget nogle flasker ind i sortimentet.
Men i denne weekend har otte førende danske vinproducenter åbnet Danmarks første vinforretning udelukkende med danske flasker på hylderne - både af egen og andre vingårdes produktion.

Få en snak med en vinbonde
Forretningen, hvis navn er Danske Vingaarde, har til huse i nogle hyggelige kælderlokaler i en ejendom fra 1795 i hjertet af København. Og selv om det er vinene, der fylder mest, så kan man også finde adskillige dansk fremstillede spiritusser som fx brandy, æblebrændevin og likører.
Da de otte butiksejere selv passer butikken på skift, kan man som kunde altid få en god snak med en ægte vinbonde, før man handler.
Foreløbig kan man kun købe flaskerne i Danske Vingaarde, der holder åbent hver fredag fra kl. 12 til 18 og hver lørdag fra kl. 10 til 14. Men en webshop er på vej på butikkens hjemmeside.

David Gleave fra Liberty Wines har kæmpet for at få italienske DOCG-vine med skruelåg.

Skruelåg på DOCG-vine I 2006 sendte David Gleave, der er direktør i det førende britiske vinimportfirma Liberty Wines, et brev til det italienske landbrugsministerium. Heri fremsatte han et ønske om, at man ville ophæve en lov fra 1993, som forbyder anvendelsen af andet end korkpropper som lukning til de vine, der kommer fra de allerbedste vinområder - dem, der er klassificeret som DOCG (Denominazione di Origine Controllata et Garantita). Gleave påpegede, at vinens verden har ændret sig betydeligt siden 1993, og at vinproducenterne derfor skal have lov til at bestemme, hvilken lukning der er bedst egnet til deres vine og deres markeder. Et åndssvagt kompromis Netop i Storbritannien er forbrugerne begejstrede for vine med skruelåg, og Liberty Wines ønskede derfor at kunne importere italienske vine af højeste kvalitet forsynet med det lille låg. Brevet - og sikkert også andre lignende henvendelser - blev startskuddet til en lang debat i det italienske landbrugsministerium, og først i august i år ratificerede man så en ændret udgave af loven. Hermed er det blevet tilladt at forsyne nogle - men ikke alle - DOCG-vine med skruelåg. Det er fx stadig ikke tilladt at bruge andet end korkpropper, hvis vinen er en enkeltmarks-vin eller kommer fra en under-appellation. David Gleave er langt fra tilfreds. Han mener ikke, at lovændringen er vidtrækkende nok og kalder den for "et åndssvagt kompromis". Intet problem med fransk vin Selv om det er blevet tilladt at anvende skruelåg til DOCG-vine, skal det godkendes i de enkelte distrikters konsortier, hvorefter en eventuel godkendelse skal have det endelige blå stempel på regeringsplan. Så det kan have lange udsigter, før Gleave og andre vinimportører i samme situation kan få deres ønske opfyldt. I år 2013 begynder Liberty Wines at importere Soave-vine, hvor Soave Classico og nu også Soave Superiore DOCG må være forsynet med skruelåg. Men når det kommer til Soave Classico Superiore DOCG, så skal der stadig være en korkprop i flaskehalsen. Gleave undrer sig over, at det skal være så besværligt. Når det gælder fransk vin, importerer han fx uden problemer Chablis Grand Crus og Premier Cru med skruelåg.

Rekordlav høst på verdensplan
Ikke siden 1975 har druehøsten på verdensplan været så lille som i år. Sådan lyder det fra OIV (Office International de la Vigne et du Vin), der er et internationalt organ på regeringsniveau, som repræsenterer vinindustriens interesser og omfatter cirka 40 deltagerlande.
I Europa har stort set samtlige vinlande haft en reduceret høst. Det er gået bedre i den nye verdens vinlande - dog melder Argentina også om en betydeligt mindre høst end normalt.
Når de sidste tal er i hus, vil årets globale druehøst højst sandsynligt komme til at ligge på 248,2 millioner hektoliter mod 264,2 mio. hl i 2011. Verdens forbrug af vin i 2012 forventes at ende på mellem 235,7 og 249,4 mio. hl, og vil forbruget være det samme eller måske øges næste år, kan der opstå mangel på visse vine på forretningshylderne.
Det er frem for alt, når det gælder bulkvin, at OIV mener, at der kan blive problemer - hvorfor man må regne med, at priserne på nogle af vinene i den lave ende af prisskalaen sandsynligvis vil stige til næste år.



Hvordan bruger vi vinkortet?
Tjener Anders Kalstrup ved noget om, hvordan vi danskere bruger vinkortet på restauranter.
Han har sit arbejde i Silkeborg, og han synes at have et venligt-ironisk blik på gæster fra "øen" – hvormed han formodentlig mener folk fra Sjælland. I en mail skriver han:
– Gæster, som kommer ovre fra øen, skal vi ofte have en lille tumletur med.
– I første omgang skal de lige se "kortet", men de har svært ved at navigere rundt i de 650 forskellige vine, så efter en ti minutters tid siger de – som oftest konen – at de nok lige skal have et råd. Og så løser vi det på en god måde.
– Til gengæld sidder pengene ofte løsere på folk fra Sjælland.

Snydt med vinmenuer?
– Hvad angår vinmenuer, er folk udefra ikke nemme at lokke på en vinmenu, skriver Anders Kalstrup. – De lokale er mere villige til at prøve menuerne – de ved jo naturligvis også, hvad de sådan cirka får.
– Men jeg oplever, at det er svært med vinmenuer til folk fra Sjælland. Flere gange har vi hørt, at de tidligere har følt sig snydt med vinmenuer. Hele flasker derimod giver tryghed. Man ved, hvad man betaler for.

Rundspørge om vinmenuer
Vi siger tak til Anders Kalstrup for dette indspark, der har givet os den idé at undersøge holdningen til vinmenuer – altså en række vine glasvis, der passer til de enkelte retter i et velkomponeret måltid.
Så lad os lave en lille rundspørge blandt VinAvisens læsere.
Sæt en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen senest nu på fredag. Og skriv også meget gerne en mail til os om dine erfaringer med vinmenuer – eller dine betænkeligheder ved dem. Adressen er info@vinavisen.dk.

9 postkort fra Silkeborg
I sidste uge bragte vi fem postkort fra Hotel & Restaurantskolen i Silkeborg. De handlede om Sherry- og Gastronomi-konkurrencen for kokke- og tjenerelever. Da vinderholdet var fundet, gjaldt det dagen efter udtagelses-konkurrencen til Copa Jerez, hvor VinAvisens Mariette fortsatte som medlem af dommerpanelet. Denne konkurrence fortæller vi om i nedenstående fire postkort.

....... Koncentrationen var til at skære i, da de tre kokke fra finalist-holdene lagde sidste hånd på anretningerne i køkkenet på skolen i Silkeborg.

Postkort nr. 6 fra Silkeborg: Tre toprestauranter i skarp konkurrence Copa Jerez (sherry-pokalen) er en international konkurrence, hvor makkerpar af færdiguddannede kokke og sommelierer dyster om, hvem der er bedst til at sammensætte diverse retter med de forskellige typer sherry. Den foregår i Sherryens hovedstad, Jerez de la Frontera, og næste udgave afholdes i foråret 2013. Inden da skal deltagerlandene udvælge det hold, der skal med, og i den danske udtagelseskonkurrence, der arrangeredes af Spaniens Ambassades handelsafdeling, deltog tre finalist-hold fra tre af Danmarks toprestauranter: tvillingerne Alexander Berntsen (sommelier) og Jonathan Berntsen (kok) fra restaurant Clou, Tabita Mortens (sommelier) og Lasse Starup Petersen (kok) fra Restaurant Ti Trin Ned og Simon Bjerre-Pedersen (sommelier) og Tommy Friis (kok) fra Fru Larsen. Kokkene fik fire timer til at forberede to forskellige retter efter eget valg. Nogle af disse fornemme retter ses i det sidste postkort i serien.

....... Sommelier Alexander Berntsen fra restaurant Clou i København byder en af dommerne, vinskribent Erik Skovenborg, på en lille smule jus.

Postkort nr. 7 fra Silkeborg: Sommelierer med stor viden om sherry I konkurrencen var det sommelierernes job at sætte sherry til kokkenes retter og forklare dommerpanelet, hvorfor de havde valgt netop den type sherry til den pågældende ret. Der var ingen tvivl om, at sommeliererne havde læst på lektien. De udviste alle tre en stor viden om både tørre og søde sherryer, om den måde, hvorpå vinene fremstilles, og hvordan vinene kan gå op i en højere enhed med forskellige ingredienser i retterne. Sommelierernes viden kom også til udtryk i en blindsmagning, hvor de skulle gætte, hvilke typer sherry der befandt sig i en række opstillede vinglas. Kun dommerne kendte indholdet.

....... Den effektive PR-ansvarlige hos Spaniens Ambassades handelsafdeling, Angela de la Rosa, overrækker vinderdiplomet til Simon Bjerre-Pedersen og Tommy Friis fra Fru Larsen.

Postkort nr. 8 fra Silkeborg: Et svært valg for dommerne Foruden VinAvisens udsendte og ovenfor nævnte Erik Skovenborg omfattede dommerpanelet Catherine Fogel fra Gastro Import og overdommer Henrik Yde, der er sommelier og ejer Michelinstjerne-restauranten Kiin Kiin på Nørrebro. Og dommerne kom på en hård opgave, da der skulle findes en vinder. Der var blevet serveret imponerende anretninger med stort set perfekte sherry-valg til, men valget faldt til sidst på det dygtige makkerpar Simon Bjerre-Pedersen og Tommy Friis fra Fru Larsen i den jyske by Laurbjerg. De kan nu glæde sig til at dyste mod dygtige kokke- og sommelierhold fra adskillige andre lande i den kommende udgave af Copa Jerez 2013.

....... Fra venstre mod højre: Kammuslinger med æble, selleri og citron (Ti Trin Ned), gråand med svampe, kumquats og dadler (Clou), korn med kalvebrisler, filet og hasselnødder (Fru Larsen) og valnøddemousse med lakrids og malt (restaurant Ti Trin Ned). Postkort nr. 9 fra Silkeborg: En stribe delikate retter fra konkurrencen Kammuslinger, kalvebrisler, gråænder, østers, æbler, valnødder, lakrids og malt blev i køkkenet forvandlet til en række skønne anretninger. Og hver rets smag blev på bedste vis fremhævet af det sherry-valg, som sommeliererne havde foretaget. Vinderholdet kreerede en hovedret bestående af korn med kalvebrisler, filet og hasselnødder, mens ret nummer to bestod af Lykkebjerg ost med rørhatte og rugbrød. Til begge retter serveredes sherrytypen Palo Cortado fra Bodegas Rey Fernando de Castilla. En Palo Cortado er en vin, som starter som en fino-sherry, udvikler flor og mister den derefter igen. Man kan læse mere om denne sherry-type - samt alle de andre sherryer, flor, fremstillingsmetode osv. - i VinAvisens serie af postkort fra Sherry-distriktet.

Glimrende svensk glögg Det er næsten uhyggeligt, at det snart er jul – men for nogle også hyggeligt. Så skal der igen gløgg i glassene. I Sverige har man siden 1917 varmet sig ved den traditionelle Blossa Vinglögg, som kan forsøde selv de tørreste pepparkakor, og den er nu kommet til Danmark. Gløggen er lavet af spanske rødvine på druerne Tempranillo og Bobal, sødet med Moscatel og Pedro Ximenez og krydret med ingefær, kardemomme, kryddernellike og brændt sukker. VinAvisens smagepanel har smagt den, og vi var enige om at give den fem stjerner – også selv om vi smagte den uden rosiner og mandler. Eller pepparkakor. Gløggen smager virkelig godt med sin rene, søde smag og alle de dejlige, ret kraftige krydderier, og den er et godt alternativ til de sædvanlige gløgg-essenser. Den koster 49 kr. for en 75 cl flaske hos SuperBest.

Ingen årgang 2012 "Der bliver ingen årgang 2012". Så enkel lyder meddelelsen på Château Hourtin-Ducasses hjemmeside. Og for at sikre sig, at alle har forstået det, efterfølges meddelelsen af et logo, der viser en flaske af slottets vin med en stor rød streg over. Næsten overalt i Frankrig har vejret i vækstsæsonen drillet med en nedgang i årets samlede høstmængde af druer til følge. Store mængder regn i foråret og sommeren har medført udbredte angreb af meldug, og vinproducenter som Hourtin-Ducasse, der ikke anvender kemiske sprøjtemidler, er blevet hårdest ramt. Druerne efterlades på markerne Hourtin-Ducasse, der er et Cru Bourgeois slot, ligger i Saint Saveur i Médoc, og ifølge ejeren, Michael Marengo, har hans vinmarker været usædvanlig hårdt angrebet af meldug i år. En stor del af druerne på de i alt 25 hektar marker er gået til, og de, der er tilbage, lever ikke op til vinslottets minimumskrav, når det gælder kvaliteten. Derfor har Marengo måttet tage den tunge beslutning om at skrotte årgang 2012. Dog vil han forsøge ud af en mindre mængde Cabernet Franc- og Cabernet Sauvignon-druer, som han mente var gode nok, at fremstille sin rosévin, Les Roses de Marie. Om denne vin nogensinde kommer på markedet er for tidligt at sige. Samtlige andre druer i markerne bliver nu klippet af og efterladt på jorden.

Mere Bordeaux-vin til lavere priser
Fra oktober 2011 til samme måned i år har Hong Kong importeret 15 millioner flasker Bordeaux-vin, hvilket er en stigning på 16% i forhold til året før. Det giver den kinesiske region en tredjeplads næst efter Storbritannien og moderlandet Kina, når det gælder verdens største importører af Bordeaux-vin.
I værdi lyder Hong Kongs import på 300 mio. euro (cirka 2,2 milliarder kr.) - hvilket til gengæld er et fald på 12%.
Tallene stammer fra Bordeauxs vinkomité, CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux), og de fortæller, at indbyggerne i den kinesiske region har fået øjnene op for de lidt billigere Bordeaux-vine. En lignende situation præger også importen og salget i moderlandet Kina.

Ligger langt over gennemsnittet
Dette er en naturlig udvikling ifølge CIVB. For blot et par år siden var det kun de allermest kostbare vine fra en lille håndfuld førende Bordeaux-slotte, der var rift om. Nu har kineserne fået øjnene op for, at der er gode vine til mere rimelige priser i det franske distrikt - og vine fra hele 10.000 vinslotte at vælge imellem.
Gennemsnitsprisen pr. flaske Bordeaux-vin ligger dog stadig højt i Hong Kong, nemlig på 21 euro (cirka 157 kr.), hvilket er næsten tre gange mere end gennemsnittet på verdensplan. I moderlandet Kina lyder tallet på kun 5,10 euro (cirka 38 kr.).

De tyve vine blev smagt til små anretninger af mad – og det er jo egentlig også det, vine er til.

Stor diversitet fra Chile Sommelier Carsten Pedersen har sendt os et par ord om årets præsentation i København af chilenske vine. – Der var i alt tyve vine, hvoraf de sytten fås i Danmark, og diversiteten var stor, skriver han. – Der var vine fra Limari Valley i nord til Bio Bio Valley i syd, og fra de køligere egne var der flere vine med sprødhed og stringens. – Hovedfeltet domineres stadig af huse som Casa Marín, Altaïr, Lapostolle og Viu Manent, men det er værd at begynde at udforske et område som Bio Bio, der laver nogle elegante vine på Chardonnay, Pinot Noir og Nebbiolo. – Chile forbliver stadigvæk en stærk modspiller til den øvrige vinverden på kvalitet og pris. Og selv om vi smager Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot, bør landet ikke sammenlignes med de øvrige vinlande. Chile har sin egen gode stil. De vine fra præsentationen, der fås i Danmark, ses nedenfor. 17 smagte vine Altaïr, Red Blend 2006, Cachapoal Valley, 449 kr. ved 12 flasker, Laudrup Casas del Bosque, CDB Reserva, Pinot Noir 2011, Casablanca, 79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine Concha y Toro, Marques de Casa Concha, Chardonnay 2011, Limari, 98 kr., Irma Concha y Toro, Marques de Casa Concha, Cabernet Sauvignon 2010, 98 kr., Irma Concha y Toro, Trío 2011, Rapel Valley, 68 kr., Irma Cono Sur, Organic, Sauvignon Blanc 2012, San Antonio, 76,95 kr., Superbest Cono Sur, Ocio, Pinot Noir 2010, Casablanca, 349 kr., Superbest Cono Sur, Organic 2011, San Antonio, 76,05 kr., Superbest Lapostolle, Cuvée Alexandre, Merlot 2011, 129,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine Llai Llai, Chardonnay 2010, Bio Bio, 150 kr., Vinmonopolet og Brdr. D Undurraga, Reserva Sparkling Brut n/v, Central Valley, 79 kr., Føtex Food Undurraga, T.H., Cabernet Sauvignon 2009, Alto Maipo, 128 kr., Føtex Food Viña Casa Marín, Cipreses Vineyard, Sauvignon Blanc 2010, San Antonio, 229 kr., Vin Down Under og Nemlig.com Viña Casa Marín, Lo Abarca Hills, Pinot Noir 2007, San Antonio, 399 kr., Vin Down Under og Nemlig.com Viña Casa Marín, Gewürztraminer 2009, San Antonio, 229 kr., Vin Down Under og Nemlig.com Viña San Esteban, In Situo Reserva, Syrah 2009, Aconcagua, 109 kr., Glud Vin Viu Manent, Secret, Malbec 2009, Colchagua, 69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine

Øko-vinmarkerne breder sig
I Frankrig har de økologisk dyrkede vinmarker vokseværk - og det gælder for stort set samtlige vindistrikter.
I 2011 havde landet ifølge BKWine 61.055 hektar øko-vinmarker, hvilket var en stigning på 21% i forhold til året før og mere end dobbelt så stort et areal som i 2007.
Øko-markerne dyrkes af i alt 4692 vinproducenter, hvilket er hele 19% flere end i 2010.

.

Endnu to slotte i kinesisk eje
Med stadig kortere mellemrum kan vi fortælle om franske vinslotte, som er kommet på kinesiske hænder.
Senest er Château Lucas, et slot på 12,5 hektar i Côtes de Castillon, blevet solgt til den kinesiske arkitekt Wencheng Li. Han er også vinproducent og har hjemme i Kina opført sit eget vinslot, Wencheng Castle, uden for Beijing - en bygning, der stilistisk minder om en blanding af Versailles og Louvre i Paris.
Hvis alt går vel, kommer også Château Bellefont-Belcier, et Grand Cru Classé-slot i Saint Émilion, snart på kinesiske hænder. Og det vil så være det første klassificerede Cru-slot, der får en kinesisk ejer.

Mangler endelig godkendelse
Køberen af Château Bellefont-Belcier er en kinesisk industrimand, og handelen med de forhenværende ejere af slottet, Jacques Berrebi, Alain Laguillaumie and Dominique Hébrard, er faktisk en realitet. Dog mangler den det blå stempel fra SAFER (Société d'Aménagement Foncier et d'Établissement Rural), en organisation, der skal godkende alle handler med fransk landbrugsjord.
Hvor meget, kineseren har givet for slottet, vides ikke. Men ifølge Decanter ligger prisen for et klassificeret vinslot i Saint Émilion på mellem 1 og 2 millioner euro. pr.hektar. Da Bellefont-Belcier er på 13 ha, vil det være et beløb svarende til mellem 7,5 og 14,9 mio. kr.- hvilket vel svarer til en mindre strandvejsvilla herhjemme ...

The Paso Man i færd med at forklare karakteren i en Chardonnay-vin.

Sjov film om vines karakter I uge 40 2011 fortalte vi om tre morsomme film om vin, produceret af vinavlerforeningen i Paso Robles i Californien. I dem alle er hovedpersonen The Paso Man, og nu er han på nye eventyr i endnu et par film. En af dem er "On Vino Variety", hvor han omgiver sig med skønne kvinder, det amerikanske flag, klovne, fisk og et rockorkester i forsøget på at forklare karakteren i Paso Robles forskellige vine. Denne film samt de øvrige i serien ligger på en særlig side hos YouTube.

...

Verdens stærkeste bryg Armageddon får nok mange til at tænke på den amerikanske katastrofefilm af samme navn, hvor Bruce Willis ender med at redde verden. Men Armageddon er nu også navnet på en øl, der højst sandsynligt vil få en plads i Guinness World of Records. Og det vil den, fordi den er verdens stærkeste øl med et alkoholindhold på hele 65%. Det er det skotske byggeri Brewmeister, der har fremstillet øllet via en særlig fryse-gæringsteknik. Under brygningen har man nedkølet øllet til 0 grader, hvilket får vandet i brygget til at fryse, men ikke alkoholen. Dernæst har man fjernet isen, hvorefter kun alkoholen er tilbage. Derfor de høje procenter. Glem alt om ølkrus I de senere år har bryggerier flere steder i Europa konkurreret om, hvem der kunne lancere det stærkeste bryg. Ikke mindst to bryggerier, skotske Brewdog og tyske Schorschbräu, har overgået hinanden gang på gang i kampen om de højeste procenter. Foreløbig må de dog se sig slået af Brewmeister. Spørgsmålet er, om disse stærke øl overhovedet er øl. De bør i hvert fald ikke drikkes i store slurke af store ølkrus - hvilket Brewmeister da også fraråder. Armageddon kan endnu kun købes i Storbritannien, hvor en flaske med 33 cl koster 40 pund (cirka 370 kr.).

--,,,,,,,,,,,--, Den danske vinbranche * The Wine Company har optaget importen af vinene fra Bodegas Vizcarra fra Ribera del Duero i Spanien. * Oxholm Vin har optaget importen af vinene fra følgende vinhuse: Michel Gassier / Chateau de Nages, Costieres de Nimes, Sant’Agnese, Val di Cornia, Toscana, Strub, Rheinhessen, Bodega Hermanos de Villar, Bodega Rejadorado, Toro Dehesa del Carrizal fra Dehesa del Carrizal og Nani Rizzi, Valdobbiadene.

Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

,,,,, Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. Hvad er det for klumper? Sanne H. Hansen skriver: I sidste uge anmeldte I Pontus Elofssons bog "På Noma får man vin med klumper i", som åbenbart er en oplagt julegave. Kan jeg få en lidt uddybende forklaring på, hvor de klumper stammer fra? I bogen citerer Pontus Elofsson selv den danske ønolog Anne Juel Christensen for følgende forklaring: Når der er klumper i naturvin – altså vin, hvor man har bearbejdet vinen så lidt som overhovedet muligt – hænger det sammen med mælkesyrebakterierne. Fænomenet kan opstå i vine med minimal eller ingen tilsætning af svovl. I så fald kan en del af disse bakterier fortsat være aktive, efter at den malolaktiske gæring er afsluttet og har omdannet den lidt skarpe æblesyre til den blidere mælkesyre. I mangel på æblesyre kaster mælkesyrebakterierne sig over vanskeligt gærbare sukkerarter, som ikke er eller ikke kan omdannes til alkohol. Eftersom mælkesyrebakterierne så at sige svinger godt sammen og derfor polymiserer, er der til sidst så mange mælkesyrebakterier i polygontoget, at de manifesterer sig som tyktflydende "klumper", et mørkt slør eller deciderede brune småklumper. ........

Ugens vinøse billede Eli Sander Kristensen har sendt os dette billede. – Vi er i landsbyen Florensac, skriver han, – cirka 50 km syd for Montpellier, hvor der ligger et vinkooperativ, Les vignerons de Florensac. – Kooperativet præsenterer sine vine i et moderne og flot showroom, og man smager dem ved små borde med praktiske spyttekummer. Et af bordene ses på billedet. – Midt i rummet er der en ca. 3-4 meter bred gang med et gulv af glas, og gennem glasset kan man se ned i vinkælderen, hvor vinen lagrer. – Ved siden af showrummet er der indrettet en eksklusiv restaurant. Her kan man for 20 euro få en forrygende god tre-retters menu og nyde kooperativets vine. – En god oplevelse, som kan anbefales, hvis man kommer på de kanter. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

...............................
..................... 197 Regnbuen spænder sine farver over udsigten fra den befæstede kirke i Hunawihr i Alsace (foto © Lars Ole Hansen). ..............................

.

Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

VinAvisen finder de gode vine! I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 35 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner og hele 19, som fik fem stjerner. I alt blev det til 111 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine inkl. de ni, vi ikke gav stjerner, og som derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

,,,,,,,,,, Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,,

...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:

...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.