Nyheder i uge 25, 2013

Læs uge 24......Læs uge 23.......Læs uge 22

Prins Henrik fortalte begejstret om Malbec-druens fortræffeligheder.

Prinsens ædle dråber I torsdags bød H.J. Hansen i Odense på smagning af vinene fra Château de Cayx, men desværre kom slottets vinmager, Alexandre Gélis, ikke. Flylederne i Paris var i strejke. Men slottets ejer kom, og ejeren er som bekendt Prins Henrik. Oplagt og afslappet fortalte prinsen om sine vine, og vinene i vores glas demonstrerede, at han i høj grad lykkedes med dem. Det er ædle dråber. – Det går faktisk godt med salget i Danmark, fortalte han, – men kineserne køber dobbelt så meget som danskerne og giver tre gange så meget for flaskerne. Den almindelige Château de Cayx forhandles rask væk til 700 kr. i Kina. – Måske skyldes det, at jeg har fortalt kineserne, at en dansk avis har skrevet, at min vin smager af rævepis. Det oversatte de til dragepis, og i Kina er dragen jo et godt og lykkebringende dyr. Vinen lugter ikke af fisk Prins Henriks vin har aldrig smagt af rævepis. Men i Jantelovens navn har en formiddagsavis tidligere skrevet skidt om hans vin. For snart mange år siden havde Bourgogneselskabet arrangeret en smagning af prinsens vin, og en journalist fra avisen var til stede. Lægen og vinkenderen Søren Søndergaard, der døde i 2004, var også med, og det samme var hans kone, Ingrid. Under smagningen sagde Ingrid til sin mand: – Lugter den ikke af fisk? Hvilket Søren straks tilbageviste. Alligevel lød avisens overskrift næste dag: Prinsens vin lugter af fisk! Jeg stjal ham ikke Siden 1974, da regentparret købte Château de Cayx, er der naturligvis sket en udvikling. Prins Henrik gik straks i gang med at genplante slottets vinmarker, og i dag er de ældste vinstokke 40 år gamle og dermed i deres bedste alder. I 2007 ansatte prinsen den unge ønolog Alexandre Gélis, som var vinmager på naboslottet, Château Lagrézette. – Han kom selv; jeg stjal ham ikke! skyndte prinsen sig at sige. Alexandre Gélis har uden tvivl været en god mand for slottet – det fremgår af de seneste årgange, hvor ikke mindst årgang 2010 til 150 kr. er helt vidunderlig. Med stort gemme-potentiale Under mødet med Prins Henrik smagte vi slottets rødvin i flere årgange tilbage til 1989, og årgange som 2000 og 2003 demonstrerede, at det er vine med et stort gemme-potentiale, og at ikke mindst de seneste års vine vil blive superlækre med fem-seks års lagring – selv om de faktisk også kan nydes nu med stor fornøjelse. 1989 og 1900 – altså 23-24 år gamle vine – var blevet trætte, især 1989. Men de havde nu også stået skænket op i tre kvarter, før vi drak dem, og var blevet godt lunkne. Sådan noget kan slå enhver gammel vin ihjel. Jamen, hvordan er det dog, man behandler alderdommen! Den aldrende Prins Henrik, netop fyldt 79, blev dog pænt behandlet af den forsamlede vinpresse. Fra den side var der hverken tale om rævepis eller lugtende fisk, kun lov­ord. * Se vores anmeldelser og stjerner længere nede i ugens smageliste.

.

Det berømte Château d'Yquem.

Stjal for 900.000 kr. Château d’Yquem At der er blevet stjålet 380 flasker vin fra en vinkælder ville normalt ikke være noget at skrive hjem om. Men det er det, når kælderen tilhører det berømte Château d’Yquem i Sauternes, og flaskerne indeholder verdens kostbareste, søde vin. Selvfølgelig er slottets vinkælder forsynet med alarmer, der da også gik under indbruddet, som fandt sted midt om natten. Men da politiet ankom, var tyvene væk med de mange halvflasker, der tilsammen udgør en værdi af 125.400 euro (cirka 935.000 kr.). Samtlige flasker indeholder årgang 2010, og de var blevet forsynet med etiketter, lagt i trækasser og var parate til at blive sendt på markedet. Det er ikke just den mest berømmede af de senere årgange - alligevel vil hver flaske kunne indbringe omkring 330 euro (cirka 2460 kr.). En tung beslutning Politiet efterforsker sagen, men om de nogensinde finder flaskerne igen er yderst usikkert. Der er stor afsætning for den slags rariteter på det sorte marked. Château d’Yquem har ellers allerede haft deres kvote af problemer i år. Vinslottet har måttet tage den tunge beslutning ikke at fremstille nogen årgang 2012. Den vin, der er lavet på druerne fra sidste år, lever simpelt hen ikke op til slottets kvalitetskrav og vil nu blive solgt som bulkvin til Bordeauxs négocianter. For nylig afsløredes det, at den franske online-vinhandel 1855.com havde forsøgt at sælge Château d’Yquem 2012 i forsalg - hvilket jo altså ikke kan lade sig gøre …

Truer med afgifter på vin
Kineserne har oversvømmet verdensmarkedet med solcellepaneler, der sælges til urealistisk lave priser. Det fik sidste år en række europæiske solcellepanel-firmaer til at bede EU om at tage affære - hvilket EU nu har gjort ved at indføre antidumping-afgifter på de kinesiske solcellepaneler. Ordet dumping hentyder til firmaer, der sælger deres varer under rimelig markedspris.
Den kinesiske regering kaldte straks disse afgifter for dybt uretfærdige. Og ikke nok med det. Dagen efter, at EU var kommet med sin udmelding, meddelte kineserne, at de nu ville undersøge, om der ikke skulle lægges lignende antidumping-afgifter på Kinas import af vin fra EU’s medlemslande.

Støttekroner går til billig vin
Der er jo bestemt "give igen" over kinesernes modspil. Grundlaget for udmeldingen er tilsyneladende en noget absurd mistanke, som blev rejst sidste år af den kinesiske vinproducentforening, CADA (China Alcoholic Drinks Industry Association).
Foreningen hævder, at den støtte, EU giver medlemslandenes vinproducenter, går til fremstilling af dårlig vin med salg til det kinesiske marked for øje.
Hos CADA har man lagt mærke til, at der bliver solgt utroligt mange europæiske vine i Kina til rene kostpriser. Og det stiller jo de kinesiske vinhuse i en meget dårlig konkurrencemæssig situation. Derfor vil det måske være på sin plads med nogle afgifter på den importerede vin, mener den kinesiske regering.

Rammer Frankrig hårdest
En antidumping-afgift på importeret vin til Kina vil gå hårdest ud over Frankrig - som da også fordømmer det kinesiske modtræk.
Sidste år importerede Kina 430 millioner liter vin, hvoraf to tredjedele kom fra EU og heraf de 170 mio. liter alene fra Frankrig. I værdi svarede eksporten af fransk vin og spiritus til det asiatiske land til 7,3 milliarder kr.
Den franske regering har nu opfordret til et møde mellem EU’s medlemslande om sagen, mens Tysklands økonomiminister ønsker, at man forhandler sig til en løsning med kineserne.



Svensk glæde for net-annoncer
I 2012 annoncerede svenske importører af vin og spiritus og Sveriges håndfuld af vinproducenter for næsten 1 milliard SEK (cirka 859 millioner kr.) - en stigning på 10% i forhold til året før.
De svenske tv-kanaler tegner sig ifølge WOW News stadig for den største del af annoncerne, selv om andelen skumper. Det samme gælder for annoncerne i de svenske aviser. Til gengæld udgør vinannoncerne på internettet en stigende del af kagen. Gad vide, hvordan det forholder sig på dansk jord …
VinAvisen ville ikke være spor ked at at være med. Vi har jo over 9000 læsere, der abbonnerer på vores løbeseddel, og som sidder parat ved tastaturet og kan lide at drikke vin.

Den anerkendte vinkonsulent Stéphane Derenoncourt.

Udvælger fade til primeur-ugen Under den årlige primeur-uge i Bordeaux smager vinskribenter, importører og andre vinbranchefolk på den nyeste årgang Bordeaux-vin, mens den stadig ligger og modner på fade. Men meget ofte er der forskel på de fade, som vinbranchefolkene smager på og så de fade, hvis indhold i sidste ende bliver tappet på flasker. Og der kan endog være forskel på den vin, de enkelte vinskribenter får lov til at smage. Sådan har det altid været under primeur-ugen - dog går vinslottene stille med dørene. Men nu har den anerkendte internationale vinkonsulent Stéphane Derenoncourt lavet røre i andedammen ved åbenlyst at indrømme, at det forholder sig sådan. Derenoncourt, der i Bordeaux er konsulent for blandt andet Château Talbot, Smith Haut Lafitte og Clos Fourtet, har ytret, at han lader den vin, som skal smages under primeur-ugen, gennemgå "en særlig forberedelse". Det gøres ved at hælde udvalgte vine på fade tidligere end al den anden vin, så modningsprocessen fremskyndes, og vinen dermed er bare lidt mere imødekommende under primeur-smagningen. Vine målrettet skribenterne Denne praksis med manipulation af fadene skulle ifølge Decanter være udbredt i Bordeaux. Ofte bruges der også fade af 100% ny eg til den udvalgte vin, da ny eg fremskynder modningsprocessen. Den vin, forbrugerne langt senere hælder i glassene, har måske hovedsageligt modnet på brugte fade. Nogle vinslotte udvælger simpelt hen de bedste fade til primeur-ugen. Og så er der Yann Bouscasse, der ejer Château Cantinot i Blaye. Han har over for det britiske vinmagasin indrømmet, at han lader de internationale vinskribenter smage på vin fra forskellige fade, der er målrettede den type vin, de hver især bedst kan lide. Vinskribenterne fra USA, som fx Robert Parker og James Suckling, får kun lov til at smage på vin, der ligger på nye egetræsfade. Dens slags fade afgiver en mere markant fadsmag end brugte fade, og det kan amerikanerne ifølge Bouscasse godt lide. Franske vinskribenter - fx fra restaurantguiden Gault Millau og vinmagasinet Revue du Vin de France - får udstukket smagsprøver af vin fra fade, der har været anvendt to til tre gange før. Denne vin passer bedre til europæiske ganer. Er det troværdigt? Men kan man så overhovedet regne med alle de mange anmeldelser af den nye vin, som kommer på tryk efter primeur-ugen? I forvejen er det jo meget unge og ufærdige vine, som vinskribenterne smager på. Hvis de så ovenikøbet smager på særligt udvalgte fade, så begynder det at knibe med troværdigheden. Dog er det en lille trøst, at mange af vinskribenterne først afgiver deres endelige dom over den nye årgang fra Bordeaux, når de også har fået mulighed for at smage årgangen fra flaske. Men vinslottene kan jo også gøre som Château Latour, der har valgt at droppe primeur-ugen og først sælge vinene mange år efter, når de er klar til at blive drukket.

.

Merolli og vinanmeldelser
I sidste uge bragte vi et indspark fra Carlo Merolli, der skrev, at medierne anmelder, hvad han kalder landbrugsvine og industrivine på samme måde – hvad de åbenbart ikke bør gøre.
På en landbrugsvins bagetiket kan man læse, at vinen indeholder sulfitter, askorbinsyre og metatartrater. Men på en industrivin står der bare, at vinen indeholder sulfitter og intet mere.
Begge vine får fine anmeldelser, men industrivinen får ifølge Merolli flere point, fordi den "kun koster xx,95 kr.".
I realiteten har landbrugsvinen belastet miljøet mindre og vil måske være mere gavnlig for forbrugerens velvære – to forhold, som almindeligvis ikke bliver taget i betragtning i anmeldelserne, men som burde spille en rolle, hvis man ønsker at give et komplet og sandfærdigt billede af det, vi hælder i glasset.

Hop ikke på hans ønsker
Havde Carlo Merolli ret i sit indspark? Vi spurgte VinAvisens læsere og fik et par reaktioner:
Poul Klausen skriver: Carlo Merollis holdning til landbrugsvin og industrivin er kendt fra hans filosofiske mails, men hans budskab er i virkeligheden et andet, nemlig at han ikke prismæssigt kan konkurrere med supermarkederne og andre store vinhandlere.
Derfor er han nødt til at bruge andre argumenter og opfinde begreber, der fortæller, at hans vine er noget særligt.
Dette er bare ikke tilfældet, og derfor bør VinAvisen ikke hoppe på hans ønsker om at udvide vinbeskrivelserne med tekniske detaljer. Det skal ikke være en videnskab at drikke vin.
For os forbrugere tæller det, at vinen er produceret inden for gældende lovgivning, og at det, der er i flasken, svarer til, hvad vi har givet for den.
Der er i øvrigt ikke noget galt med Carlo Merollis vine, men de er omvendt heller ikke mere fantastiske end så mange andres.

Merolli har en pointe
Finn Sandvei skriver: Merolli har en pointe, og der er vel endnu mere, man kunne se på: Hvad med transporten hertil fra oversøiske lande? Den kunne man også lave en beregning på, for har den ikke en betydning? Eller er volumen så voldsom, at den er uden betydning sammenlignet med vin fra de nære områder?
Er der andre økologiske aspekter i det? Hvad med områder, hvor det er nødvendigt med kunstvanding i større omfang? Hvad med emballagen? Hvad med propper kontra skruelåg? Der er i min optik mange muligheder for at anskue tingene.
Det er en diskussion værd, men det bør selvfølgelig give mening. Der må ikke "gå vinreligion" i tingene.

Mens vi nød foråret, høstedes der på livet løs i Marlborough på New Zealand. Foto: Wine Marlborough.

Stor glæde på New Zealand Sidste år var druehøsten på New Zealand ualmindeligt lille, hvilket ærgrede vinproducenterne. Nu gik det lige så godt med en stigende efterspørgsel på newzealandsk vin fra såvel etablerede eksportmarkeder som nye markeder. Og så kunne man slet ikke leve op til denne efterspørgsel. Så meget desto større er glæden nu efter dette års høst er slut. I alt blev der høstet omkring 350.000 tons druer, hvilket er rekord og hele 28% mere end i 2012. I det førende vindistrikt Marlborough høstede vinproducenterne i alt 33% flere druer. Mængden af New Zealands førende druer, Sauvignon Blanc og Pinot Noir, var henholdsvis 26% og 36% større end sidste år. Det er ikke kun høstmængden, vinproducenterne jubler over - også kvaliteten af druerne er helt i top. Ifølge vinproducentforeningen New Zealand Winegrowers har sommeren været fremragende til druedyrkning, og man forventer, at årgang 2013 bliver en mindeværdig årgang - fuld af frugt og med en kompleks smagspalet.

Kig i aktivitetskalenderen
Husk VinAvisens aktivitetskalender - den bugner af spændende sommerarrangementer. Besøg fx Frederiksdal Gods og smag godsets kirsebærvin, vinmessen Garagevin i Hvidovre eller Ribes hyggelige Vinfestival.

Château Margaux og de øvrige fire 1. Cru slotte i Bordeaux har ladet priserne for årgang 2012 dykke markant.

Bordeaux-priser stadig for høje Vinslottene i Bordeaux har stort set alle skåret ned på priserne på den nye årgang 2012, der stadig ligger på fade, men sælges i forsalg. Prisnedgangen er for de fleste slottes vedkommende dog slet ikke stor nok til at sparke salget ordentlig i gang. Sådan lyder det fra det anerkendte vinmæglerfirma Tastet Lawton, der har sin base i Bordeaux, og som netop er kommet med en vurdering af årets primeur-kampagne. I alt er 344 forskellige vine årgang 2012 blevet frigivet til salg, og selv om priserne generelt har fået et dyk nedad, er der i gennemsnit kun tale om en nedgang på 7,6% i forhold til årgang 2011. Og i forhold til den prismæssigt overkommelige årgang 2009 er gennemsnitsprisen for 2012-årgangen hele 30% højere. Alt for mange vine Det går da også trægt med salget af den nye vin - hvilket man ikke kan klandre de fem 1. Cru vinslotte for. Her var der nemlig en nedgang i prisen på hele 33% i forhold til 2011-årgangen. Som direktøren hos Tastet Lawton, Erik Samazeuilh, har udtrykt det til Decanter, så er der to store problemer for årgang 2012. Det første er utilstrækkelige prisnedskæringer, og det andet er, at der er frigivet alt for mange vine til salg en primeur. Antallet burde efter hans mening vende tilbage til 235 vine - det antal, der blev sat til salg i 1995. Som det er nu, ligger Bordeauxs négocianter stadig inde med store mængder af endnu usolgt vin af årgang 2011 samt en mindre mængde årgang 2010. Dertil kommer de større mængder af 2012-årgangen, som er svær at få solgt. Samazeuilh håber, at den store vinbranchemesse Vinexpo, som om få dage åbner i Bordeaux, kan sætte gang i salget.

Ingen Krug 2012
I særligt gode høstår vælger champagnehusene som regel at fremstille en årgangschampagne. Og et sådant år var 2012.
Klima-mæssigt var det et svært år med hård frost, der ikke forsvandt før langt ind i foråret. Dernæst fulgte en sommer med masser af regn, hagl og stormvejr. Resultatet blev en lille høst - hos nogle producenter var den næsten halveret. Til gengæld var kvaliteten af druerne absolut i top.
Der bliver således champagner med et 2012 på etiketten fra Dom Pérignon og en række af de andre førende champagnehuse.
En undtagelse er det berømte champagnehus Krug, der har valgt, at der ikke skal komme nogen årgang 2012 på markedet. Den vin, der blev ud af druerne sidste år, vil derimod blive brugt som reservevin i fremtidige udgaver af Krugs flagskib, Krug Grande Cuvée.
Reserve-vine er en vigtig ingrediens for champagnehusenes mesterblandere. Det er vine fra tidligere år, der gemmes og sammen er med til at sætte deres præg på ikke-årgangs champagnerne.
Krug Grande Cuvée er således skabt af hele halvtreds forskellige reserve-vine, der er mellem fem og ti år gamle. Alle har de førstegæret på små egetræsfade.

The Offline Glass kan kun stå oprejst, hvis det støtter sig på en mobiltelefon.

Sluk så den mobil De fleste kender nok situationen. Man sidder på en café, og ind kommer to veninder. De sætter sig ved et bord, veksler et par ord og vender så blikkende nedad mod mobiltelefonerne. Resten af tiden går med at læse mails og sende sms’er. Dette er ikke et overraskende syn - man ser det over alt i cafeer, barer og restauranter og blandt såvel veninder som familier og kolleger. Med det syn er man blevet godt træt af i baren Salve Jorge i den brasilianske by São Paulo, og man har derfor fået et designfirma, Fischer & Friends, til at kreere et ganske særligt ølglas, der kun kan stå oprejst, hvis det står halvt oven på en iPhone. Halvdelen af glassets fod er simpelt hen "skåret af", så det må hvile på mobilen. Meningen er, at glasset skal få gæsterne til at holde op med at se på deres iPhones og andre mobiltelefoner og koncentrere sig om det, de er kommet for, nemlig at hygge sig med deres venner. Glasset er selvfølgelig døbt "The Offline Glass".

Til_37/09

73 cl er et mindstemål
En almindelig vinflaske indeholder i dag 75 cl vin. Men en af vores læsere, Kaare Noer, kan huske, at man før i tiden solgte vinflasker med et rumfang på 73 cl. I sidste uges gode spørgsmål efterlyste han forklaringen på dette lidt mindre mål. Her kom VinAvisen til kort og kastede derfor bolden videre til læserne, og det gav pote. Nikolaj Winther skriver fx følgende:
Salget af 73 cl. flasker skyldes en gammel lovgivning (der gjaldt for Storbritannien samt enkelte andre europæiske lande, red.), hvor den angivne mængde på en emballage skulle være mindstemålet på indholdet. Hvis der var mindre indhold end det anførte, kunne det resultere i bøder til producenterne.
Da såvel flaskefremstillingen som tappeapperaturet kunne medføre små udsving i indholdet i flaskerne, anførte producenterne en smule mindre indhold, end der reelt var, for at undgå bøder.
Siden hen har EU indført en ny lovgivning, hvor der er en plus/minus margin på det anførte indhold, som gør det hele mere fleksibelt - og derfor er man gået over til at skrive 75 cl, som er det reelle indhold.
Niels Andersson henviser til online-siden Cellartracker.com - hvor ovenstående forklaring bekræftes. Her fortælles det også, at der ligeledes stod 148 cl på magnumflaskernes etiketter - altså igen en sikkerhedsmargin på 2 cl.

Forklaring på 12-flaskers kassen
Nikolaj Winther har også en kommentar til ugens gode spørgsmål i uge 22., hvor vi gav en forklaring på, hvorfor man i dag regner i 75 cl’s vinflasker - og hvorfor en kasse vin altid rummer 12 flasker.
- Det er lidt af en røverhistorie, at vinflasker skulle være særligt praktiske at sælge i 6/12-flaskers colli.
- Det er ikke noget unikt for vin eller flasker at blive delt i 12. Dusin-opdeling har en ganske praktisk forklaring, nemlig at dusinet, hvad enten det er æg, vin eller chokoladeskildpadder lader sig dele og dermed opstille på flere forskellige måder, så det er praktisk at håndtere.
12 kan deles i 3 x 4, 2 x 6, 1 x 12. 10 kan kun opdeles i 2x5 eller 1x10. Navnlig 3 x 4 giver en næsten kvadratisk eller kubisk pakke, afhængig af produktet, som er meget praktisk at have med at gøre.
Forestil jer, at man pakkede i 10-flaskers kasser, og man så bad om en halv kasse. Det ville blive en umanerlig lang eller uligevægtig kasse.
Det er simpelt hen en rest fra dengang, man arbejdede i 12-talssystemet, som man af praktiske årsager holder fast i.

Begrebet "en tremaster"
Til debatten om flaskemålene er Gunnar Stavnsbo kommet med en lille oplysning om gamle, mundblæste flasker:
- Vi har haft gamle mål, nemlig pot og pægl. En pot er 0,9661 liter. Den er delt op i 4 pægle (disse begreber blev faktisk benyttet i min barndom lige så vel som pund og tommer). Den tids flasker var jo mundblæste, og de skulle også laves på akkord. Derved blev 3-pægls flasken den foretrukne størrelse.
I hvert fald vedrørende snaps blev de 3 pægle ret snart til pæle og siden til master. Så en flaske akvavit blev til "en tremaster". Jeg tror ikke, begrebet forekom i vinens verden.

...

En noget ualmindelig bar, skabt af den canadiske designer Colin Johnson. Barens "hoved" er forsynet med to kanoner. Star Wars som forbillede Hvis man kan sin Star Wars, kan man sikkert også huske de gigantiske firbenede metal-uhyrer, AT-AT (All Terrain Armored Transport), der er udstyret med diverse skydevåben. Det er et sådan uhyre, som har inspireret den canadiske designer Colin Johnson til at fremstille "The Emperor’s Cabinet". Til daglig laver Johnson småting og legetøj i træ, og baren er jo sådan set også en slags legetøj for voksne i meget stor størrelse. Bar-monstret er rent håndarbejde i mahogni og messing, og ligesom sit forbillede er den forsynet med pistoler og kanoner - der dog ikke kan skyde. Selve rummet til flasker m. m. i dyrets mave er beklædt med spejle og hylder. Baren har været udstillet i forskellige gallerier i Vancouver. Om den en dag ender i stuen hos en excentrisk rigmand eller glødende Star War fan, er ikke godt at vide. Man kan se flere billeder på Johnsons hjemmeside.

--,,,,,,,,,,,--, Den danske vinbranche * KKWine har fået importen af vinene fra Stony Hill i Napa til Danmark. * Smile Marketing Group er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.

.

Søren Rabbe (f. 1954) er uddannet inden for It-branchen og har gennem mange år arbejdet i en række store virksomheder – blandt andet italienske Olivetti og amerikanske Apple Computer. Og det var via sit arbejde i netop disse to computerfirmaer, at han fik øjnene op for vinens verden. Søren Rabbe havde sin jobmæssige base i Danmark, men under de talrige rejser til hovedsæderne i henholdsvis Italien og USA tog han vinøse afstikkere og fik derved skærpet sit kendskab til de to landes vine – og ikke mindst til de amerikanske vine. I 1993 stoppede han i Apple for at starte sit eget it-konsulentfirma, Rabbe Consult, men interessen for amerikansk vin blev ikke lagt på hylden. Tværtimod er Søren Rabbe i dag formand for foreningen Danish American Wine Society, DAWS, en post han har bestredet siden 2005. DAWS blev grundlagt i 1987 med det formål at udbrede kendskabet i Danmark til amerikansk vin. Dengang var der ikke mange vine fra USA på det danske marked – i dag er flaskerne talrige, ligesom medlemmerne hos DAWS nu tæller en skare på cirka 500. Et af Søren Rabbes mange hverv i foreningen er – sammen med den øvrige bestyrelse – at arrangere de omkring tolv årlige vinsmagninger for medlemmerne. Søren Rabbes hustru Kirsten arbejder med i it-virksomheden, og når det er fyraften, tager de sammen hjem til bofællesskabet Trudeslund i Birkerød. Søren Rabbe holder meget af at lave mad og får sin lyst styret i fælleshuset, hvor beboerne fra de i alt 33 huse mødes for at spise aftensmad. Der bruges også en hel del tid på træning med hundene og kontakt med de tre voksne børn og de første børnebørn. Og så er der den årlige tur til Nordamerika, hvor der blandt andet bliver smagt på dejlige vine i lange baner. Adresse: Rabbe Consult a/s, Trudeslund 33, 3460 Birkerød, tlf.: 45 82 18 98, e-mail: sorenr@daws.dk, DAWS: Marstalsgade 47, 3tv, 2100 København Ø., www.daws.dk.

..... Ugens gode Spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det. Er Zinfandel og Primitivo identiske? Søren Wolff fra Bornholms Vinforsyning i Aakirkeby skriver: Jeg hørte i "Morgen-tv2" en dygtig vinkyper fortælle, at de to druer Zinfandel og Primitivo er identiske. Det blev jeg lidt forundret over. For nogle år siden kom det nemlig frem, at der er forskel. I sin bog "Vinbogen - en verden af vin" (2. udgave) skriver Tore Scheel: "Man mente i mange år, at Primitivo-druen var identisk med amerikanernes Zinfandel (det stod såmænd også i den forrige udgave af denne bog). DNA-analyser har imidlertid vist, at Primitivo og Zinfandel kun er brødre, idet begge druesorter er mutationer af den kroatiske drue Crljenak." Historien om Primitivo og Zinfandel er lang og indviklet. Det får man et indtryk af, når man læser Wikipedias beskrivelse "Relationship to Primitivo, Crljenak Kaštelanski and Tribidrag" (klik her og gå et stykke ned på siden). Meget tyder på, at Tore Scheel har ret: De to druer er søskende og altså ikke identiske. De nedstammer fra den kroatiske Crljenak Kaštelanski, der har været kendt under navnet Tribidrag siden 1400-tallet. .................... .............

...............................
..................... 228 Bag vinmarkerne i Cassis i Provence hæver bjergene sig med det skarpe Cap Canaille (foto © Niels Bräuner Nielsen). ..............................

.

Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

VinAvisen finder de gode vine! I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner og hele 20, som fik fem stjerner. I alt blev det til 121 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine inkl. de ni, vi ikke gav stjerner, og som derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

,,,,,,,,,, Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,,

...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:

...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.