En vinmark i Sauternes. Foto: Wikipedia / Oliwan.
Frygter togbane gennem Bordeaux
Vi har tidligere nævnt den motorvejs-bro, som nu er under opførelse i Mosel-dalen. Protesterne mod broen var massive fra såvel tyske vinproducenter som fra internationale vinskribenter. Broen ville skæmme det smukke vinlandskab og skade kvaliteten af druerne, som lægger most til nogle af verdens mest berømte Riesling-vine, lød argumenterne.
Men lige meget hjalp det - myndighederne overhørte samtlige protester.
I Bordeaux frygter man nu en lignende ligegyldighed fra myndighedernes side, når det gælder en ny højhastighedstogbane, der skal løbe mellem Bordeaux og Toulouse. Ikke mindst vinmarkerne i appellationerne Sauternes og Barsac vil blive berørt af den nye bane.
Ifølge vinproducentforeningen Les Vignerons de Sauternes et Barsac (ODG) vil togbanen få fatale konsekvenser for det unikke mikroklima, der hersker i Sauternes, og som er alt afgørende for produktionen af appellationens berømte søde vine.
Åbent brev til Hollande
I juni måned sendte foreningen sammen med flere miljøorganisationer i Bordeaux, Les Landes og Pays-Basque et åbent brev til Francois Hollande, men har ikke fået noget svar.
I brevet minder man præsidenten om en tale, han holdt i november sidste år, hvor han understregede vigtigheden af at tage højde for miljøet, når det gælder udvikling inden for infrastrukturen - hvilket en togbane jo bestemt hidhører under.
Af brevet fremgår det også, at resultatet af en offentlig rundspørge blandt 14.000 franskmænd, der bor langs den strækning, hvor togbanen skal løbe, viste, at 90% var imod opførelsen af banen.
Ifølge Decanter kan det dog blive svært at få sat en stopper for det planlagte byggeri. Den franske regering har nemlig et mål om, at hele 360 km nye togbaner i Frankrig skal være klar til at blive taget i brug inden 2030.
Verden drikker færre men dyrere vine
Der er en tendens til, at forbrugerne rundt om i verden køber lidt mindre vin, men til gengæld lidt dyrere vine af bedre kvalitet. Det viser en ny rapport fra Rabobank over eksporten af vin i første kvartal af 2015.
Nedenfor bringer vi nogle af tallene fra rapporten, og som det fremgår, er der generelt en fremgang i eksporten fra de forskellige vinlande, når det gælder værdien af den eksporterede vin, mens der er en nedgang i mængden af flasker.
Stor fremgang for Prosecco
* Eksporten af både fransk og italiensk vin faldt med 2% i mængde i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2014. I værdi steg eksporten til gengæld med henholdsvis 6,3% og 3,8% for de to lande. Årsagen er blandt andet et dyk i eksporten af bulkvin og en stigning i eksporten af flaskevine.
* Mousserende vine fra Italien - og især Prosecco - var den helt store eksportvare med en vækst i værdi på 23,3%. Alene i USA steg Prosecco-salget med 40% til næsten 100 millioner dollars (cirka 676 mio. kr.).
* Eksporten af spansk vin steg ligeledes - dog gjaldt væksten her mængden, der steg med 14,6%, mens der kun var en stigning på 3,5% i værdi.
* USA eksporterede 7% mere vin i værdi - hvilket frem for alt skyldtes en større afsætning af kvalitets-vine - ikke mindst til Tyskland.
* Australien oplevede en stigning i eksporten i værdi på 10,7% og i mængde på 9,4% takket være en større afsætning af kvalitets-vine til Kina, Hong Kong og andre asiatiske markeder.
* Eksporten af vin fra både Chile og Argentina steg mest i mængde - nemlig med henholdsvis 9,9% og 9%, mens der var en lille stigning i værdi på 0,5% og 1,2%.
En dyst på vinviden
Hvert år afholdes der forskellige mesterskaber i vinviden. Man bliver ikke millionær, hvis man vinder, men i nogle tilfælde får man fine præmier, og under alle omstændigheder får man æren.
Nedenfor kommer en smagsprøve på spørgsmål, som man kan komme ud for - de stammer fra et Sveriges-mesterskab. Så kan man jo på en sommerens mange regnvejrsdage afholde sin egen lille konkurrence …
Svarene bringes længere nede i denne
VinAvis.
.......
A. Hvilke af disse vine har Argentina og Spanien til fælles?
.......
|
.......
1. Rioja-vine
X. Mendoza-vine
2. Navarra-vine
............
|
.......
B. Hvilket lufttryk findes der i en champagneflaske sammenlignet med trykket i et bildæk?
.......
|
.......
1. En tredjedel
X. Lige så meget
2. Mellem to og tre gange så meget
.......
|
.......
C. Hvilket slot ved Gironde har en spektakulær Kina-inspireret pagodebygning?
.......
|
.......
1. Château Calon Ségur
X. Château d’Issan
2. Château Cos d’Estournel
............
|
.......
D. Hvilken vin er det lille område Bolgheri blevet kendt for?
.......
|
.......
1. Tignanello
X. Carmignano
2. Sassicaia
.......
|
.......
E. Også Sydafrika har sin "national-drue", Pinotage. Hvilke to druesorter er den en krydsning af?
.......
|
.......
1. Pinot Noir og Cinsault
X. Pinot Meunier og Hermitage
2. Pinot Noir og Syrah
.......
|
.......
F. Hvad hedder den største vinproducent i den amerikanske delstat, hvor Microsoft og Boeing dominerer arbejdslivet?
.......
|
.......
1. Chateau Ste Michelle
X. R.H. Phillips
2. Hogue Cellars
.......
|
.......
G. Hvilken sydfransk vinproducent har blindskrift på sine etiketter?
.......
|
.......
1. Paul Jaboulet
X. M. Chapoutier
2. Domaine Guigal
............
|
.......
H. Hvilket fransk vindistrikt var det første til at indføre officiel kvalitetskontrol af vinene?
.......
|
.......
1. Saint-Émilion
X. Clos de Vougeot
2. Châteauneuf-du-Pape
.......
|
Åben Den Flaske Aften
Ægteparret Dorothy J. Gaiter og John Brecher var i mange år faste vinskribenter for den store amerikanske avis Wall Street Journal. I år 2000 fik de en sjov og hyggelig idé:
De foreslog, at den sidste lørdag i februar hvert år skulle være en "Open That Bottle Night" – en aften, hvor man åbnede en flaske vin, som man havde lagt til side til en speciel lejlighed - der ligesom aldrig dukkede op.
Ideen blev straks en succes, og folk skrev ivrigt til Gaiter og Brecher om deres oplevelser på den særlige aften.
Alle kommer med en flaske
Nu femten år efter er "Open That Bottle Night" blevet lidt af en institution i USA - og har endog bredt sig til mange andre lande. Så vidt vi kan se, er ideen ikke blevet taget op her i Danmark.
Det vil VinAvisen gerne opfordre til, at den bliver - det er jo trist, når gode vine gemmes så længe, at de når at gå over, før de bliver åbnet. Og holder man en ”Åben Den Flaske Aften” sammen med fx en flok vininteresserede venner, bliver der rig lejlighed til at smage mange (forhåbentlig) fantastiske vine. Vælg fx en bestemt dato i efteråret som fast ÅDFA-dag.
Dorothy Gaiter og John Brecher er ofte blevet spurgt om, hvilken vin, der for dem har været den største oplevelse. Deres svar er godt – det vil vi også bruge i en lignende situation. De siger:
- Det er flasken, vi har nydt sammen med mennesker, som vi holder af, og det hvad enten det var en flaske til 70 kr. eller en støvet skat, som vi havde gemt til den specielle lejlighed, der aldrig syntes at oprinde.
Rooibos bruges blandt andet til te, men anvendes nu også til vinfremstilling. Foto: Wikipedia.
Rooibos i vinfremstillingen
I Sydafrika anvender vinproducenter - ud over vinfade - i vid udstrækning også importerede egetræschip og stave, som sænkes ned i vinmosten, hvor træet afgiver tanniner og aromastoffer.
Hos den sydafrikanske vingård Audacia Wines ønskede man for nogle år siden at finde en lokal erstatning for det importerede egetræ, og valget faldt på to planter, rooibos og honningbusk, som er en del af Sydafrikas særegne bevoksning, den såkaldte fynbos.
Undgår tilsætning af svovl
De træede grene fra de to planter overfører en helt særlig og anderledes aroma til Audacia Wines’s vine efter sigende med noter af vanille, kirsebær og sort peber. Derudover er både rooibos og honningbusk rige på helsebringende antioxidanter. Og så har planterne også konserverende egenskaber, så vingården kan undlade at tilsætte svovl, som er det gængse konserveringsmiddel i vin - og fuldstændigt uskadeligt. Hos nogle mennesker kan svovlet fremkalde en allergisk reaktion, og så er det jo godt med et alternativ, mener man hos vingården.
Både rød- og hvidvin
De to planter har et lavt tanninindhold, så tanninrige vine kan man ikke fremstille ad den vej.
I 2014 frigav Audacia Wines efter eget udsagn verdens første vin fremstillet med brug af rooibos og honningbusk. Det var en rødvin på Merlot, og nu har vingården netop lanceret den første hvidvin, en Chenin Blanc, fremstillet på samme vis.
Det at fremstille vin uden eller med næsten ingen svovl er dog ikke nogen nyhed. Sydafrika var faktisk det første vinland, der godkendte en særlig metode, hvor man ved hjælp at ultraviolette stråler kan rense vinen og dermed nedsætte mængden af svovl betydeligt. Lysstrålerne forhindrer simpelt hen bakterierne i at udvikle sig, og metoden skulle ikke på nogen måde påvirke smagen af vinen.
SurePure hedder firmaet bag teknikken, der i forvejen bruges til juice og andre ikke alkoholholdige drikkevarer.
Strid mellem vin- og kornproducent
I Oregon breder korn- og græsmarkerne sig - og det samme gør vinmarkerne, der især leverer Pinot Noir-druer til statens berømmede rødvine. Men kornbønderne og vinbønderne lever ikke altid fredeligt side om side.
Nu har fx et af Oregons førende vinhuse, Willamette Valley Vineyards, lagt sag an mod kornproducenten Five Cent Farm, der er nabo til nogle af vinhusets marker. Ifølge vinproducenten er en sky af ukrudtsprøjtemiddel fra Five Cent Farms marker drevet ind over vinstokkene og har forårsaget døden for 12,7 tons Pinot Noir-druer.
Flere af de sprøjtemidler, som anvendes i kornmarkerne, er nemlig ifølge Oregonlive.com direkte skadelige for druer.
En klækkelig erstatning
Druerne kunne være blevet til 9912 flasker vin til en handelsværdi på det, der svarer til godt 3 millioner kr., og vinhuset kræver nu det dobbelte beløb i erstatning fra kornproducenten.
Hos Five Cent Farm mener man ikke, at det er bevist, at sprøjtemidlerne kommer fra gårdens marker.
Dette er langtfra en enkeltstående sag - ukrudtssprøjtemidler, der breder sig ind over vinmarkerne, er et stigende problem for Oregons vinproducenter.
Den upålidelige naturgær
Der skal gær til at forvandle sukkeret i druerne til alkohol, og til det formål anvender de fleste vinproducenter kulturgær. Producenterne kan få mange timer til at gå med at diskutere, hvilken gærtyper, der er den bedste - men sikkert er det, at den dyrkede gær arter sig præcis, som vinmageren ønsker det, så længe han bare følger opskriften.
Men der findes også vinproducenter, der kun ønsker at bruge den gær, der er til stede i vinmarken og til dels på druernes skind - den gær, der efter deres mening bedst udtrykker vinens terroir.
Denne naturgær - som man jo brugte, før man begyndte at fremstille kulturgær - er dog ikke helt så forudsigelig. Den består af mange forskellige gærarter, hvoraf nogle giver vinen en direkte dårlig aroma.
Vinen kan således blive alt fra bragende god til alt andet end velsmagende.
Sender den gode gær retur
Nu kan vinproducenter, der kun bruger naturgær, ifølge
Mon-Viti.com få hjælp hos Laboratoires Dubernet, et laboratorium i Sydfrankrig, der udfører vin-analyser og rådgiver vinhusene.
Først indsamler laboratoriet prøver fra den naturgær, der er i producentens vinmost. Dernæst isolerer man de forskellige gærstammer og tester dem senere på en særligt fremstillet most i laboratoriet. Ad den vej, kan man udvælge de to til tre bedste gærtyper og kassere de ”dårlige” gærtyper, dem, der giver vinen en mindre god smag.
Vinproducenten får den gode, ”rensede” naturgær igen og kan så trygt tilsætte den sin vinmost.
Processen tager et par år, og laboratoriet er foreløbig kun i stand til at hjælpe fire til fem vinproducenter om året.
Lækker vin ‒ men …
En af vores læsere købte for nogen tid siden et større parti rødvin til cirka 300 kr. flasken.
‒ Kort tid efter købet nød min kone og jeg en flaske af vinen, skriver han. ‒ Fin oplevelse. Lækker vin.
‒ Til en efterfølgende middag hentede jeg fire flasker i kælderen. Men ‒ den første flaske var en skuffelse. Vinen var nærmest farveløs, den have ingen smag og fremstod meget ”tynd”.
‒ Forundret åbnede jeg straks en af de andre tre flasker og blev mødt af en lækker vin som ved premieren. Men derefter var både flaske nummer tre og nummer fire skuffende.
‒ Hvordan kan dette forklares? Enkelt mark, samme årgang, samme opbevaring (i hvert fald hos mig)!
Er svaret blot, at vinen er i forfald, og at nogle flasker er længere fremme i denne proces end andre?
Den slags sker jo
Det var en lidt trist historie. Noget tyder på, at nogle af de dyre flasker på en eller anden måde har været syge eller er blevet udsat for forkert behandling. Den slags sker jo.
Det fremgår ikke, om vores læser tømte de syge flasker i køkkenvasken, eller om han satte proppen i og tog flaskerne med hen til sin vinhandler.
Han har sikkert gjort det sidste. Enhver professionel vinhandler vil jo garanteret bytte flaskerne ‒ ligesom enhver dygtig tjener på en restaurant vil hente en ny.
Nu var der åbenbart ikke tvivl om, at nogle af de indkøbte flasker var syge. Men det sker jo også, at en flaske kun er lidt syg ‒ eller meget lidt syg.
En ordentlig skefuld salt
Vi har flere gange deltaget i smagninger, hvor en tilrejsende vinmager har præsenteret sine vine. En vin er blevet skænket i glassene, og vinmageren har råbt: ‒ Stop! Den her vin er ikke i top!
‒ Nåh, den smager da ellers meget godt, har nogen så måske sagt.
‒ Nej, vi må have en ny flaske.
En ny flaske er kommet på bordet, og alle kan umiddelbart smage, at den er en tak bedre. En lille tak eller en stor tak.
Sådanne oplevelser har fået os til at sætte et spørgsmålstegn ved alle de stjerner og glas og point, som vi og andre vinskribenter uddeler i rigelige mængder. Vi er gennem årene blevet klar over, at man ikke kun skal tage stjernerne med med et gran salt, men med en ordentlig teskefuld salt. Den flaske, der blev smagt, var måske ikke helt i top.
Mange vine til fem stjerner
Vel, langt de fleste flasker er naturligvis helt okay. Vinteknikken er gået frem med stormskridt i den sidste snes år. Faktisk er det meget få vine, der ikke er værd at drikke ‒ alt efter hvor mange penge, der står på kontoen.
Derfor er der også fem stjerner til hovedparten af de mange vine, der når frem til
VinAvisens lange spalte. Det er ”virkelig dejlige vine til prisen ‒ vine, som vi med glæde vil skænke for andre, og som vi er sikre på, at langt de fleste af vore læsere vil blive glade for at drikke,” som vi skriver i forklaringen om stjernerne
på en særlig side.
Spørgsmålet er så: Den vin, vi kun giver fire eller tre stjerner … var der noget i vejen med flasken? Burde vi helt undlade at skrive om vinen ‒ så vi ikke risikerer at være uretfærdige?
Hvad siger vores læsere? Skriv meget gerne til
info@vinavisen.dk.
Vinen tappes frisk fra Gotham Projects fadølsanlæg.
Trenden kommer fra USA
I sidste uge nævnte vi, at flere britiske pubber tapper Prosecco og andre boblevine frisk fra fadølsanlæg - og dermed har lagt sig ud med vinrådet i Valdobbiadene-Conegliano, der varetager Prosecco-producenternes interesser.
Ideen med at tappe vin fra haner i barer er - som så meget andet - tilflydt Storbritannien fra USA. I store amerikanske byer som San Francisco, Los Angeles og New York har såvel barer som restauranter tappet vin fra fadølsanlæg i de sidste fire til fem år, og sidste år steg antallet af amerikanske etablissementer, der gør det, med 68%.
Kvalitet fra fad
Flere af disse etablissementer har fået deres anlæg fra Gotham Project - et firma, der er grundlagt af to unge amerikanere, Charles Bieler og Bruce Schneider. Konceptet går ud på at sælge fadølsanlæggene med vin, og foreløbig kan firmaet tilbyde bar- og restaurantejerne adskillige rød-, hvid- og rosévine, der ud over USA stammer fra Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Argentina og Chile.
Og det er ikke billig bulkvin, men vine af god kvalitet. For Bieler og Schneider er målet nemlig, at gæsterne i fx en bar skal kunne nyde et rigtig godt glas vin til rimelige penge.
Som det fremgår af firmaets
hjemmeside, så sparer barejeren mindst 10% på vinen sammenlignet med, hvad den ville koste på flaske, og den besparelse opfordrer man til kommer gæsterne til gode.
Ingen propsyge flasker
Derudover undgår ejeren af baren eller restauranten propsyge flasker og oxyderede vine - hvilket kan være et problem hos steder, der tilbyder vin pr. glas. Resten af vinen i flasken bliver så iltet, mens den venter på den næste gæst, der vil have et glas.
Det tomrum, som den tappede vin efterlader i fadølsanlæggene, bliver derimod fyldt ud med kvælstof.
Og så slipper man desuden for at skulle skille sig af med en masse tomme flasker …
Det lyder jo alt sammen meget smart.
Nonner kæmper for vinhus
I gamle dage var det helt almindeligt, at klostre rundt om i Europa fremstillede deres egen vin, likør eller øl. Helt så almindeligt er det ikke i dag.
I øjeblikket kæmper en gruppe nonner dog for at få lov til at opføre både et vinhus og et bryggeri på en 38 hektar stor grund, som de ejer i udkanten af Chicago. Ud over faciliteter til fremstilling af vin og øl vil nonnerne, der tilhører ordenen Fraternite Notre Dame, også opføre et plejehjem, et hospice og en kostskole på grunden.
Men projektet har vakt alt andet end begejstring i nabolaget, og der er nu indsamlet 800 underskrifter imod byggeriet. Argumentet er al den larm, der nødvendigvis følger i kølvandet på opførelsen af bygningerne.
Nonnerne giver dog ikke så let op, og de har meddelt, at de er uforstående over for, hvordan ”Guds arbejde kan vække så megen modstand”.
Indtægterne fra den vin og øl, nonnerne vil fremstille og sælge, går nemlig ikke ned i egne lommer men derimod til velgørenhedsarbejde.
Transport-rumflyet Kounotori, der skal bringe spiritussen op til ISS.
Her ses det, hvordan en gribearm på rumstationen hjælper flyet til landing.
Japansk whisky på rumrejse
Om føje tid vil det store japanske bryggeri og spiritusfirma Suntory sende i alt seks forskellige slags spiritus på rumrejse. Målet er International Space Station (ISS), der er en platform for videnskabelige forsøg, og det vil være op til transport-rumflyet Kounotori at fragte de stærke dråber op til rumstationen.
Blandt spiritusserne, som befinder sig i glashylstre, er flere whiskyer - blandt andet en 21 år gammel maltwhisky og en helt ny-destilleret udgave af samme spiritus.
Formålet med opholdet i rummet er at se, hvordan de vægtløse omgivelser påvirker de forskellige slags spiritus.
Efter et år vil nogle af spiritus-prøverne blive sendt tilbage til jorden og sammenlignet med kontrol-spiritus, der har været opbevaret under almindelige forhold. Resten af prøverne får endnu et års rum-modning, før de sendes retur.
Skotterne kom først
Skotterne er dog kommet japanerne i forkøbet, når det gælder rum-forsøg med whisky. I 2011 sendte destilleriet Ardbeg en portion umodnet maltwhisky op til International Space Station for at undersøge, om whisky modner lige så godt ude i verdensrummet som i en fadkælder på jorden. Før whiskyen blev sendt ud i rummet, blev den iblandet partikler af egetræ – det samme gjorde en portion whisky hos destilleriet. Denne proces imiterer fadmodning, og hermed kan forskerne sammenligne udviklingen.
Whiskyen cirkulerede i de næste tre år rundt om jorden med 27.724 km’s hastighed i timen i femten timer i døgnet.
Sidste år landede Ardbeg-whiskyen sikkert i Kazakhstan, hvorefter man ilede til laboratoriet i Houston for at undersøge whiskyen og sammenligne med den jordiske kontrol-whisky.
Ifølge destilleriets hjemmeside er man stadigvæk i gang med diverse analyser, men vil på et senere tidspunkt offentliggøre resultatet.
Nyt fra den danske vinbranche
* Obs! På grund af ferie bedes branchenyheder, annoncer og andre meddelelser til VinAvisens redaktion venligst sendt til både info@vinavisen.dk og anker@vinavisen.dk i uge 35 (denne uge).
* Erik Sørensen Vin har optaget importen af vine fra Olivier Wartel i Epineuil, Cotat i Sancerre, Do-maine Montbourgeau i Jura og Domaine Hery Pellé i Menetou Salon, alle i Frankrig. Endvidere Olivier Riviere i Rioja, Celestino Pecci i bl.a. Brunello di Montalcino og Valli i New Zealand samt Whistler i Sonoma Coast (dansk vinbonde og tidligere ansat hos Erik Sørensen).
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Claus Wilms (f. 1961) havde egentlig en drøm om at blive musiker, men sådan skulle det ikke være. Som 24-årig fik han job hos Kjær og Sommerfeldt med hotel- og restaurantsektoren i Nordjylland som ansvarsområde.
Efter en afstikker som hotelchef på Hotel Du Nord i Løgstør vendte han tilbage til vinbranchen, og det er her, man finder ham i dag.
Efter jobs hos både Excellent Wine og Ambassadeur Wine havde Claus Wilms lyst til at prøve, om vingerne som selvstændig kunne bære. Så i 1997 slog han dørene op for Det Danske Vinkompagni – et importfirma, der lige siden har haft vokseværk og i dag beskæftiger seks medarbejdere.
Virksomheden, hvis kunder udelukkende omfatter erhvervslivet samt Horeca, kan byde på kvalitetsvine fra blandt andet Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Californien og Sydafrika. Kunderne kan desuden få fremstillet egne vinetiketter samt få hjælp til udarbejdelse af menu- og vinkort. Etiketterne trykkes og skæres med laser nøjagtighed, og Det Danske Vinkompagni kan producere etiketter helt ned til et styk, uden at prisen ændres.
I 2002 modtog Claus Wilms "Ordre Majeur des Vignerons de France", der uddeles af foreningen af uafhængige vinproducenter i Bordeaux, Vignoble Independant. Og et par år senere fulgte endnu en vinorden, "Connestable de Guyenne de Blaye".
Der er travlt i Det Danske Vinkompagni, men det går ikke ud over det ægteskabelige samvær – hustruen Anette er nemlig en vigtig primus motor i den daglige drift af virksomheden. Og Claus Wilms får også en gang imellem tid til at gribe guitaren og genoplive sin gamle musikerdrøm.
Adresse: Det Danske Vinkompagni, Fabriksvej 29, 6000 Kolding, tlf.: 75 52 57 57, fax 75 52 57 10, e-mail:
claus@vinkompagni.dk,
www.vinkompagni.dk.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Hvorfor er glasset rødt?
Hans Knudsens sommerferie gik til Loire-dalen, og i et af de mange slotte så han en opdækning med røde vinglas:
- I dag får man jo tudet ørene fulde med, at vinglas skal være af klart glas, så man kan se vinens farve. Hvorfor så røde vinglas?
Glasset har været brugt til rødvin – ligesom man til hvidvin ofte brugte grønne glas i gamle dage. Dengang gik man ikke så meget op i at betragte vinens farve - den (især hvidvinen) var da også ofte uklar og grumset.
Det røde glas blev fremstillet på flere forskellige måder. Det fornemmeste var guld-rubinglasset, som blev udviklet i Tyskland i 1600-tallet. Glasmassen blev tilsat ægte guld i form af guldklorid, en forbindelse mellem klor og metal. Det var guldet, der gav glasset dets røde farve, men farven fremkom først, når glasset var opvarmet hele to gange. Guld-rubinglasset blev ikke mindst anvendt til vinglas og andre drikkeglas.
Efter år 1900 fandt man ud af, at man ved at tilsætte glasmassen grundstoffet selen langt billigere kunne opnå den røde farve.
En tredje metode var at dække et klart vinglas med et tyndt lag rødt glas – såkaldt bejdset glas. Sidstnævnte er det sarteste, da det klare glas dukker frem, så snart glasset ridses det mindste.
339
Arkitekten Frank Gehry har tegnet Marqués de Riscals fantastiske vincenter i det spanske Rioja (foto © Marqués de Riscal).
VinAvisen finder de gode vine!
Nedenfor ses ugens mange anmeldelser af i alt 24 vine og en enkelt flaske spiritus. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen