Fra den lille film på France3. Løvet øverst på vinstokkene er revet itu af kæmpehagl.
Et uvejr uden fortilfælde
”En klimatisk katastrofe” og ”Et uvejr uden fortilfælde” kaldes det kraftige uvejr, der i den forgangne uge ramte dele af Frankrig og Schweiz.
Uvejret kom pludseligt og varede kun omkring 20 minutter. Alligevel forårsagede det store skader i vinmarkerne i flere distrikter - blandt andet i Rhône, hvor det især gik ud over Crozes-Hermitage i den nordlige del af distriktet.
Også Loire-dalen og Savoie fik uvejret at føle - og det samme gjorde schweizerne på den anden side af grænsen.
Store mængder nedbør og et stormvejr med vindstød på op til 100 kilometer i timen føg gennem vinmarkerne efterfulgt af et bombardement af hagl på størrelse med golfkugler.
Vindstød rev vinstokkene op
Det var ikke kun de små nye druer og vinstokkenes løv, haglene ødelagde - de beskadigede også bygninger og biler og knuste ruderne i folks hjem.
Skaderne er endnu ikke gjort op, men så vidt myndighederne kan vurdere, har nogle producenter mistet op mod halvdelen af deres kommende druehøst. Og flere steder er vinstokkene også blevet revet op af de kraftige vindstød.
Den franske landbrugsminister har meddelt, at man vil gøre alt for at hjælpe de ramte producenter, så ingen er nødt til at dreje nøglen om på grund af det fatale uvejr.
På den franske tv-kanal France3 kan man se
en lille film, der giver et indtryk af katastrofens omfang for såvel vinproducenter som frugtavlere.
På denne oversigt kan man se, hvor mange hektar vinmarkerne i de enkelte stater breder sig over.
Rundt om jorden elleve gange
Hvis man satte samtlige rækker af vinstokke i Australien i forlængelse af hinanden, ville man få en lang række på hele 463.718 kilometer - nok til at nå elleve gange rundt om jorden.
Tallet stammer fra National Vineyard Scan, en ny og meget grundig kortlægning af Australiens vinmarksareal ved hjælp af satellitbilleder og kunstig intelligens.
Det er vinproducentforeningen Wine Australia, der har finansieret projektet, og firmaet Consilium Technology, der har udført kortlægningen.
11.000 hektar mere end i 2015
Ifølge de nye tal er Australiens samlede vinmarksareal på 146.128 hektar - hvilket er 11.000 hektar mere end i 2015, hvor man foretog en lignende kortlægning, dog ved hjælp af en anden og ikke helt så omhyggelig teknologi.
De distrikter, hvis vinmarker har haft vokseværk, er Barossa Valley (+ 1560 hektar), Riverland (+ 2034 hektar) og Margaret River (+ 966 hektar).
Har målt tætheden
Til gengæld er Riverinas vinmarksareal skrumpet med 2112 hektar og Murray Darlings med 942 hektar.
Australiens største distrikt er Riverland i South Australia, hvis vinmarker breder sig over 21.058 hektar - og det mindste Hastings river i New South Wales med blot 13 hektar.
For første gang har man også kunne måle tætheden af de plantede vinstokke, og den gennemsnitlige tæthed på nationalt plan er på 3,17 kilometer vinstokke pr. hektar.
Man kan læse mere om projektet og se illustrationen øverst til venstre i større format ved at
klikke her.
Bygningen Vitae, hvor vinmarken strækker sig op ad bygningen fra gadeplan til tagterrassen.
Bygning med egen vinmark
Rigtig mange bygge- og designfirmaer tænker i grønne baner i disse år. Der findes også et netværk mellem 94 af verdens storbyer. C40 hedder det, og det går ud på, at storbyerne ved at samarbejde og dele deres grønne viden kan få søsat endnu flere miljøvenlige byggeprojekter.
C40 har blandt andet udskrevet en international konkurrence, Reinventing Cities, hvor 49 byer har fået til opgave hver især at finde en uudnyttet bygning - fx en gammel industribygning - som hurtigt vil kunne omdannes til et grønt byggeprojekt.
Arkitekter og designere har deltaget i konkurrencen på nationalt plan, og i Italien vandt designbureauet Carlo Ratti Associati med sit projekt Vitae.
Vitae betyder liv på latin, og projektet går ud på at forvandle en nedlagt industribygning til et kontor- og forskningscenter og give bygningen nyt grønt liv via en 200 meter lang by-vinmark.
Fra gadeplan til tagterrasse
Vinmarken vil blive dyrket i et pergola-system, og den vil strække sig fra gadeplan til tagterrasse. Meningen er så, at mens der arbejdes i kontorerne inde i bygningen, vil enhver, der har lyst, kunne gå under vinløvet ad en skrånende sti hele vejen til toppen.
I alt vil bygningen komme til at rumme 5000 kvadratmeter offentligt rum - heriblandt en stor plads med café på taget og en "fra jord til bord" restaurant i stueetagen. Ud over vinmarken vil der hele vejen langs stien være træer og indimellem højbede med alverdens planter og krydderurter.
Første spadestik til projekt Vitae bliver taget senere i år - hvornår byggeriet forventes færdig, er der ingen forlydender om. Carlo Ratti Associati har heller ikke oplyst, hvilken druesort, der vil blive dyrket i vinmarken - ej heller om der skal fremstilles vin på druerne.
Sotheby's hovedsæde i London.
Sotheby's solgt til mediemogul
Britiske Sotheby’s er et af verdens førende auktionshuse - ikke kun når det gælder kunst men så afgjort også, når det drejer sig om vin- og spiritus. Ofte har vi nævnt i VinAvisen, hvordan sjældne flasker vin er gået til skyhøje hammerslag hos netop dette auktionshus.
Og når kendte vinsamlere beslutter sig for at sælge ud af deres digre vinkældre, er det også meget ofte Sotheby’s, der får æren.
Nu er auktionshuset, der blev grundlagt i 1744 og dermed er verdens ældste internationale auktionshus, blevet solgt til den fransk-israelske mediemogul og kunstsamler Patrick Drahi.
Et tilbud man ikke kunne sige nej til
Så vidt vides, har man hos Sotheby’s ikke gået i salgstanker, men Drahi har simpelt hen givet et tilbud, som man ikke har kunnet afvise i det aktieselskab, der har ejet auktionshuset i de sidste 31 år.
Købssummen lyder på det, der svarer til 25 milliarder kr., og med i købet - ud over det britiske moderhus - får Drahi samtlige af Sotheby's 80 filialer rundt om i verden.
Det er også et yderst rentabelt firma, den nye ejer overtager - sidste år lød auktionshusets omsætning på det, der svarer til 27 mia. kr.
Tema-smagning: Côtes de Provence rosé
I denne uge bringer vi en tema-smagning af rosévine fra Provence - dog ikke fra hele det sydfranske distrikt, men udelukkende fra den største appellation, Côtes de Provence. Anmeldelserne af de i alt fjorten roséer ses nederst på siden, og nedenfor følger lidt flere ord om appellationen.
Kortet viser hele Provence, hvor der er ni forskellige hoved-appellationer. Men det klassiske område er Côtes de Provence, der igennem mere end 100 år har leveret vine til de populære og rige feriebyer mellem St. Tropez og Nice.
Provences største appellation
Der er en duft af hav, krydderurter og oliven over navnet Provence - og så selvfølgelig af vin. Ikke hvid- og rødvin, men den laksefarvede rosévin, som udgør mere end 90% af al den vin, der fremstilles i den sydfranske region.
Provence har ni appellationer, hvoraf Côtes de Provence er langt den største med sine 20.100 hektar vinmarker og med en produktion på 130 millioner flasker vin årligt.
Det er også i denne appellation, man finder de i alt atten cru classé vinslotte. Denne klassificering for de bedste og fineste vinslotte fik Côtes de Provence i 1955, og idéen stammer fra Bordeaux. Og det er kun disse to vinområder i Frankrig, der har en sådan klassificering, som følger slottene og ikke vinmarkerne.
De øvrige otte appellationer i Provence er Coteaux d’Aix en Provence, Coteaux Varois de Provence, Les Baux de Provence, Cassis, Bandol, Palette, Bellet og Pierrevert.
Landskabet i Côtes de Provence er ikke bare smukt men også rigt varieret med kystområder, dale og bjerge.
Roséer med stor spændvidde
Der er fremstillet vin i Provence i mere end 2600 år, hvilket gør regionen til Frankrigs ældste vinområde. Det provencalske klima er da også perfekt til vindyrkning. Her er i gennemsnit 3000 solskinstimer om året - til sammenligning når Danmark op på cirka halvdelen.
Dagene er varme, nætterne kølige, og regnbygerne få. Og så er der den friske kølige Mistral-vind, der gør det svært for diverse svampesygdomme at få tag i drueklaserne.
Côtes de Provence er så stor en appellation, at klimaet og jordbundsforholdene varierer markant fra kyststrækningen og til områderne længere inde i appellationen. Og vinmarkerne breder sig i såvel højderne som i dalene - alt sammen noget, der giver en stor spændvidde, når det gælder vinene.
Flere steder er vinmarkerne også omkranset af en "urskov" af vildtvoksende krydderurter - rosmarin, timian, oregano, estragon osv. - ligesom de velplejede lavendelmarker ses rundt omkring i appellationen. Nogle vinproducenter er ikke i tvivl om, at denne ”krydderiblanding” også er med til at præge vinenes duft og smag. (Fortsættes nedenfor ...).
Rosé fra Provence kan have flere forskellige rosa nuancer, men mest populær i disse år er den helt blegrosa farve.
Den trendy lyse laksefarve
Lad os straks slå det fast: Rosé er - bortset fra nogle få undtagelser - ikke en blanding af rød- og hvidvin.
Rosévin fremstilles på blå druer, og de fleste af verdens roséer får deres smukke farve ved, at man lader druemosten trække sammen med de blå drueskind.
Hvor man ved rødvin lader denne udblødning vare i måske to til tre uger, fjerner man drueskindene efter kort tid - mellem cirka ti timer og to døgn - når man laver rosévin.
Jo længere man lader druemosten have kontakt med skindene, desto mørkere bliver roséen - ligesom det også har betydning for vinens smag.
Provence er kendt for sine meget lyse rosévine, og det er netop denne sarte laksefarve, der hitter globalt i disse år. Rigtig mange vinproducenter rundt om i verden er derfor begyndt - ud over en lidt mørkere rosé - også at fremstille rosé i den lyse ”Provence-nuance”.
Rosé kan være så lys, at den nærmest minder om en hvidvin med et svagt rosa skær. Det gælder netop en del af vinene fra Provence, og franskmændene kalder denne lyse rosé-farve for ”oeil de perdrix” (agerhøneøjefarvet).
Normalt er der intet lyserødt ved en agerhønes øje, men under fuglens dødskamp skulle øjenfarven få netop denne kulør. Det må være en fransk jæger, der i sin tid fandt på navnet til disse lyse roséer.
Fra det nye vinmuseum 1881 Napa. Ved bordet i stueetagen bliver der afholdt forskellige smagninger.
Napas første vinhistoriske museum
Napa Valley er et af verdens mest besøgte vindistrikter. Hvert år valfarter omkring fire millioner turister til distriktet for at smage vin og komme med på guideture i vinmarker og vinerier.
Det ville derfor være oplagt at tro, at Napa længe havde haft et fint stort vinmuseum, hvor man kunne få mere at vide om distriktets historie, vinene m.m.
Men nej - først nu har Napa fået sit helt eget vinhistoriske museum. Det har netop slået dørene op i Oaksville, og det er Jean-Charles Boisset, der er præsident for det familieejede vinfirma Boisset, der har grundlagt det.
1881 Napa er museet døbt, og det rummer blandt andet en del af Boissets fantastiske samling af fine gamle vinkarafler. Derudover fortæller det om Napas historie, dets pionerer, der plantede de første vinmarker, og om vindyrkning og -fremstilling i 1800-tallet.
Smag dig gennem diversiteten
Napa Valley fik det blå stempel som selvstændig appellation - eller AVA (American Viticultural Area), som amerikanerne kalder det - i 1981 og er dermed USA’s næst ældste appellation - den ældste er Augusta i Missouri, der fik sin AVA året før.
I dag er distriktet inddelt i hele seksten under-AVA’er, der hver især har deres helt særegne klima- og jordbundsforhold - som igen giver meget forskelligartede vine.
Hvor forskellige, kan man få et indtryk af i museets smagerum. Her tilbydes der en række interessante smagninger - blandt andet én, hvor man kan smage tolv Cabernet Sauvignon-vine fra ligeledes tolv forskellige under-AVA’er, så ens smagsløg kan opleve den store diversitet.
Huset, som er rammen om museet, er i sig selv et besøg værd. Det er fra 1874 og dermed et af de ældste huse i Napa Valley.
Man kan læse mere om museet ved at
klikke her. Og i denne uges Hall of Fame længere nede på siden, kan man få mere at vide om Jean-Charles Boisset.
Kelterne i Bourgogne drak græsk vin
I Bourgogne var det munkene i klostrene, der for alvor lagde grunden til distriktets i dag så berømte vinindustri.
Men længe før - helt tilbage til 600-tallet f.Kr. - blev der nydt vin i lange baner i området. Og nyderne var kelterne eller gallerne, som romerne kaldte dem. De kom blandt andet fra England og slog sig ned rundt om i Frankrig.
I Vix-Mont Lassois nordvest for Dijon har man udgravet en større keltisk bosættelse, hvor man blandt andet har fundet hundredvis af fragmenter fra store krukker og amforaer importeret fra Grækenland.
Hidtil har man ikke vidst, hvad disse krukker har indeholdt, men nu har et hold forskere analyseret 99 af fragmenterne og har fundet frem til, at en stor del af krukkerne har indeholdt vin. Og da der ikke blev dyrket vin i området på det tidspunkt, har vinen højst sandsynligt også haft græske rødder.
Det er det første vidnesbyrd om, at kelterne i Frankrig ikke nød fransk vin men derimod græsk.
Man kan læse mere om forskningsresultaterne ved at
klikke her.
I Beaujolais kan man stadig få en vinmark for rimelige penge. Foto: Wikipedia/Agne27.
Stigende vinmarkspriser
Hvis man går med en drøm om at blive fransk vinbonde, er der visse områder, man skal holde sig fra - medmindre man har et yderst velspækket kreditkort.
Det viser nye tal fra SAFER (Société d'Aménagement Foncier et d'Établissement Rural), en organisation, der skal godkende alle handler med fransk landbrugsjord.
I 2018 var der en generel stigning i gennemsnitsprisen på vinmarker i samtlige af de mere kendte franske vindistrikter sammenlignet med året før. Og når det gjaldt priserne på AOP-vinmarker, steg de i gennemsnit med 2,4% til 147.300 euro (cirka 1 million kr.) pr. hektar.
105 mio. kr. pr. hektar
Men i nogle distrikter og appellationer tog priserne himmelflugten. I toppen af prisskalaen ligger Bourgognes grand cru-marker, hvor gennemsnitsprisen pr. hektar sidste år lå på 6,25 millioner euro (cirka 47 mio. kr.) - en stigning på 4% i forhold til 2017 og dobbelt så meget som i 2011. For enkelte særligt eftertragtede vinmarker nåede prisen helt op på mere end 14 mio. euro (cirka 105 mio. kr.).
Bordeaux ligger selvsagt også i den dyre ende. I Pauillac fx steg gennemsnitsprisen pr. hektar vinmark sidste år med 10% til 2,2 mio. euro (cirka 16 mio. kr.) - og i Pomerol med hele 20%, ganske vist ”kun” til 1,8 mio. euro (cirka 13 mio. kr.).
Beaujolais er stadig menneskevenlig
Og så er der Côtes de Provence - her var der en stigning på 10% i priserne til et gennemsnit på 55.000 euro (cirka 411.000 kr.) pr. hektar. Her er årsagen til stigningen ifølge Decanter den store popularitet, som rosévinen fra Provence nyder i disse år. Stadig flere vinproducenter og investorer fra såvel Frankrig som fra andre lande er derfor interesserede i at købe vinmarker i det sydfranske distrikt, hvilket selvsagt presser priserne i vejret.
Der er dog stadig kendte franske vinområder, hvor vinmarkspriserne er til at komme i nærheden af. Det gælder fx Beaujolais, hvor gennemsnitsprisen pr. hektar i 2018 lå på ”sølle” 5000 euro (cirka cirka 37.000 kr.).
Lidt mere om sulfitter
I sidste uge besvarede vi et læserspørgsmål om sulfitter, som er en fællesbetegnelse for svovldioxid og andre svovlforbindelser. Og her nævnte vi blandt andet, at man ikke skulle regne med, at en vin uden tilsætning af sulfitter kan holde mere end højst halvandet år.
Det har fået
Litta Larsen fra Agenzia Larsen-Roma til tasterne, og hun har sendt os følgende kommentar:
- Jeg mener, at sulfitter især dannes under fermenteringen af gæren. Normalt dannes der over de 10 mg pr. liter ved spontan gæring af vin, hvilket betyder, at det skal deklareres ifølge EU-lovgivningen.
- Jeg mener ikke, det er helt korrekt at sige, at en vin uden tilsætning af sulfitter ikke holder mere end halvandet år. Sulfitter beskytter mod oxidering og gen-gæring og gør vinen mere stabil, men tanniner, som jo er antioxidanter, og fx lav pH (høj syre) beskytter også vinen. Så det kommer an på mange andre faktorer - og på hvilken vinstil man godt kan lide!
- Der er mange eksempler på "naturvine”, som har gennemgået lang skindkontakt og meget lang lagring, før de bliver tappet, og som holder sig fint.
Den innovative sake-kop Holoyoisho.
Dalende blomsterblade i saken
Sho er navnet på en firkantet sake-kop af træ, som japanerne især bruger til festlige lejligheder.
Nu har det japanske firma Drill designet en meget innovativ udgave af sho, der er døbt Holoyoisho. Navnet er affødt dels af horoyoi, som betyder ”let og behageligt fuld”, og så holografi.
Holografi er en fotografisk teknik, hvormed man skaber virtuelle billeder af forskellige genstande, og det er netop denne teknik, der er tilført den nye sake-kop.
Mens man nyder saken, vil virtuelle blade fra kirsebærblomster dale langsomt ned gennem drikken for til sidst at samle sig i bunden. Meget poetisk - og meget japansk.
Fyrværkeri og baggrundsmusik
Det er muligt at skifte motivet ud, så de dalende kirsebærblomstblade bliver erstattet af fyrværkeri, der rejser sig fra bunden af koppen.
Man kan også få baggrundsmusik til sake-nydelsen, idet der i koppens bund er skjult en lille højtaler, og man kan vælge mellem traditionel japansk musik eller afslappende lyde som fx en rislende bæk.
Drill mangler lige de sidste detaljer, før koppen kan frigives til salg - blandt andet vil man give forbrugerne flere valgmuligheder, når det gælder motiverne. Virtuelle dalende ahornblade og snefnug er således i støbeskeen, så der bliver noget for enhver smag og til enhver årstid. En lille
YouTube film viser den æstetiske sake-kop i funktion.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Vinuhrteket er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Hvad er futures?
Mona Rasmussen har hørt, at man handler vin i futures. Nu vil hun gerne vide, hvad det betyder.
Futures er et ord, man bruger om investering i vin, før den er aftappet, og ordet er fransk, afledt af det latinske ord futurum, der betyder fremtid. Når noget er futuristisk, har det noget med fremtiden at gøre – eller med den særlige kunstretning, der kaldes futurisme.
Det er nu ikke så ofte, vi her i landet bruger ordet futures. Vi siger snarere, at en vin sælges "en primeur", dvs. sælges som en ung vin.
Udtrykket bruges især om cru classé-vinene fra Bordeaux. Her lader man interesserede købere smage den unge vin i foråret efter høsten – og lader dem købe og forudbetale ved kasse ét. Hvorefter de tager hjem og sælger de fremtidige vine videre til deres kunder, igen på samme måde "en primeur".
Salget af futures er ikke mindst aktuelt, hvis markedet er meget interesseret i at få fat i bestemte vine og helst billigere, end de senere vil blive, når de er tappede og bliver frigivet til handelen. Men det er et spil, der ofte indebærer stor risiko. Ikke mindst i nedgangstider.
Ugens vinøse billede
Flere steder i de små vinbyer i Alsace kan man tage billeder af fine gamle huse på baggrund af vinmarker, der hæver sig næsten lodret over tagene. Men det billede, Christian Soutrenon, her har sendt os, er nu særlig vellykket.
Billedet er taget i Riquewihr. Det viser cru-markerne på Coteau du Schoenenbourg, og vinstokkenes gyldne farve viser, at det er taget om efteråret.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
533
Riesling- og Grüner Veltliner-druerne trives på de stenede skråninger ned til den østrigske flod Krems (Foto © ÖWM/Marcus Wiesner).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 40 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen