Vesterhavegaarden ved Karrebæksminde er en af de vingårde, der deltager i Dansk Vindag. Her vil der ud over guideture også være en vinbar med smagsprøver, mad- og pandekagevogne og klavermusik til oplevelserne.
Besøg en dansk vingård
Dansk Vindag, som arrangeres af Foreningen Dansk Vin, er blevet en fast årlig tradition. Det er den dag, hvor vingårde over alt i landet slår dørene op, byder på guideture i vinmarker og vineri og smagninger af husets egne vine.
I år foregår det d. 21. september og med deltagelse af hele 55 vingårde - i 2006, tre år efter afholdelsen af den første udgave af Dansk Vindag, lød antallet på 29.
Få en snak med en vinbonde
Dagen er også en enestående mulighed for at få en god snak om, hvordan det er at være vinbonde under danske himmelstrøg. Og hos erhvervsvingårdene vil det flere steder være muligt at købe de vine, som er faldet i god smag, med sig hjem. Den officielle åbningstid er fra kl. 13 til 15, men mange vingårde holder åbent en hel del længere.
På Dansk Vins
hjemmeside kan man få et overblik over, hvilke vingårde, der holder åbent hus - og på de enkelte vingårdes sider kan man så læse mere om dagens program og tilbud.
Det var ud for dette gamle stenhus på New Zealand, at de første vinstokke blev plantet.
Første vinstok for 200 år siden
Der er ikke mange vinlande, der kan sætte en nøjagtig dato på, hvornår den første vinstok blev plantet. Men det kan man på New Zealand. Det skete nemlig d. 25. september 1819 i Kerikeri ved Bay of Island på den nordlige del af Nordøen.
Manden, der plantede de første vinstokke, var præsten Samuel Marsden, og han gjorde det på de jorde, der hørte til præsteboligen Stone House.
Så vidt man ved, fremstillede han dog aldrig vin på druerne. Den første vin på New Zealand blev derimod fremstillet af skotten James Busby i 1836. Man kan læse mere om Busby i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Immigranter lagde spiren til industrien
En stor del af de immigranter, der kom til New Zealand i løbet af 1800-tallet, anlagde vinmarker og fremstillede vin - og lagde dermed grunden til landets nuværende vindistrikter.
Fra den spæde start har den newzealandske vinindustri udviklet sig til en sværvægter med en eksport på 1,83 milliarder NZD (cirka 7,8 mia. kr.), 700 vinhuse og mere end 600 drueavlere.
200 års jubilæet for den første vinstok på New Zealand bliver selvfølgelig fejret på behørig vis - blandt andet med en ceremoni, hvor man igen planter vinstokke ved Stone House, der i øvrigt er landets ældste overlevende stenbygning.
Den røde graf viser, hvordan det sydafrikanske vinmarksareal er reduceret fra 2008 til i dag. Den grå graf viser reduceringen af vinproduktionen. Kilde: WOSA.
Sydafrikas vinmarksareal krymper
Ifølge de nyeste tal fra den sydafrikanske vinproducentforening WOSA (Wines of South Africa) er landets vinmarksareal krympet inden for de sidste ti år.
I 2008 bredte vinmarkerne sig over 102.000 hektar - i dag lyder tallet på 93.000 hektar. Alligevel er Sydafrika verdens ottende største vinproducent, der tegner sig for omkring 4% af al den vin, der fremstilles globalt hvert år.
Nedenfor bringer vi yderligere tre interessante fakta, når det gælder Sydafrikas vinindustri her og nu. Den fulde oversigt over tallene kan man se ved at klikke her.
Danmark på en femteplads
* Chenin Blanc, Sydafrikas vigtigste grønne drue, dækker 18,5% af vinmarksarealet. Dernæst følger Colombard med 11,6% og på tredjepladsen Sauvignon Blanc med 10,3%.
* Når det gælder de blå druer, indtager Cabernet Sauvignon førstepladsen med 11% af vinmarksarealet, hvorefter kommer Shiraz med 10,2% og Sydafrikas nationaldrue, Pinotage, med 7,3%.
* I 2018 eksporterede Sydafrika 51% (cirka 420 mio. liter flaske- og bulkvin) af sin samlede vinproduktion. Den største aftager var Storbritannien med cirka 104 millioner liter. Dernæst fulgte Tyskland og Frankrig. Danmark lå på en femteplads efter Holland med en import på 20 mio. liter vin.
En af Majestics butikker, hvor et bord med otte smageflasker er linet op. Her kan man sætte sig og i ro og blindsmage og notere smagsindtrykkene.
Smart service hos britisk vinkæde
Ifølge Decanter er vin nu briternes foretrukne alkoholiske drik. Hver uge bliver der således drukket 22 millioner flasker vin i Storbritannien.
Og hos en af landets største vinforretningskæder, Majestic Wine, har man tænkt sig at smede, mens jernet er varmt.
Man vil især gerne have fat i den unge generation, og man gør det blandt andet ved at indføre en ny service, "Wine Fitting" i kædens 200 butikker rundt om i Storbritannien.
Servicen går ud på, at man i sin lokale Majestic-forretning kan deltage i en blindsmagning af otte vine, hvor man undervejs bedømmer vinene og udfylder et skema. Senere vil man så få tilsendt en udtalelse om sin personlige vinprofil med en liste over vine i forretningen, som uden tvivl vil falde i ens smag.
En million gratis flasker vin
Majestic har ladet sig inspirere af streaming servicer som Netflix og Spotify, hvor man ligeledes får anbefalet, hvilke film og hvilken musik man vil kunne lide ud fra de valg, man foretager i første omgang.
I forretningerne er der også opsat farvekoder ved vinene, der tilkendegiver deres stil - fx lyserød for lette, frugtrige rødvine, blå for aromatiske hvidvine osv. Disse farvekoder er selvfølgelig også angivet ved vinene i ens vinprofil.
For at lokke folk til at deltage i blindsmagningen, lover Majestic, at man efter smagningen får en gratis flaske vin - hvis man samtidig køber en flaske. I alt har vinkæden øremærket en million flasker til formålet.
Den dansk producerede spraydåse med argon.
Findes også i Danmark
I
sidste uge nævnte vi den amerikanske opfindelse ArT Wine Preserver - en spraydåse, som bruges til at bevare den resterende vin frisk i en åbnet flaske.
Dåsen indeholder gasarten argon, som sprøjtes ned i flasken, hvor den presser ilten ud og dermed sørger for, at vinene ikke iltes.
Flere læsere har mailet til os, at et lignende produkt kan fås herhjemme, og at det oven i købet er danskproduceret.
Det drejer sig om Aroma Reserve til 169 kr. hos Klubvin, på hvis
hjemmeside man også kan se en lille YouTube film om, hvordan dåsen virker.
Til vinfestival i Avedøre
Vinen fra det sydfranske Rhône er populær. Hvor populær fremgik med al tydelighed under den netop afholdte udgave af Rhônefestivalen.
Det myldrede simpelt hen med vinglade besøgende - i alt cirka 550 danskere (og svenskere) lagde vejen forbi i løbet af de fem timer, festivalen varede.
Det var 16. år i træk, den løb af stabelen, hvilket gør den til en af Danmarks ældste vinfestivaler. Arrangøren er The Wine Company i samarbejde med Inter Rhône, og rammen var traditionen tro det store, stemningsfulde væksthus hos Dansk Vincenter i Avedøre, hvor vinløvet hang som et grønt tæppe over flasker, gæster og udstillere.
Også udenfor var der godt fyldt op ved bordene, hvor man kunne nyde vinene under en lun september-sol og med udsigt til vinmarkens næsten høstmodne drueklaser.
Finder nye vine på festivalen
VinAvisens udsendte fik en snak med et ægtepar, som deltog i festivalen for tredje gang:
- Vi har længe været glade for rødvin fra Rhône, men det bliver hurtigt lidt de samme vine, vi køber, lød det samstemmende fra parret.
- Her på festivalen finder vi altid nogle nye, spændende vine - denne gang har vi fx smagt nogle rigtig gode hvidvine fra Rhône, noget som vi ikke tidligere har gjort det så meget i.
På den anden side af standene var der stor travlhed men også tilfredshed:
- Vi er her for at vise, hvad vi kan inden for Rhône, og det fungerer godt her - vi har fået god respons fra de besøgende, lød det fra produktchef Frederik Kreutzer fra Otto Suenson Vin.
- Man kan også mærke, at der kommer rigtig mange folk, der i forvejen interesserer sig for Rhône-vin, som ved noget om vinen og stiller kloge spørgsmål - hvilket jo gør det sjovt for os at snakke med dem.
På festivalen kunne man supplere de mange vinøse oplevelser med smagsprøver på skønne oste og pølser fra Ostedelikatessens stand - og en kop kaffe fra Kalles Kaffe til at slutte af på.
Fra venstre mod højre: Thomas Brinkløv (Genereaux), Ole Sørensen (Emilie Vin) og Steen H. Rasmussen (The Wine Company).
Festivalens bedste vine
Før Rhônefestivalen lukkede og slukkede for denne gang, afsløredes festivalens bedste vine - kåret af de mange besøgende. Her kommer vindervinene og deres importører:
* Bedste hvidvin: Domaine de Piaugier, Sablet Blanc 2017 fra Genereaux.
* Bedste rødvin: Domaine Pierre Usseglio, Cuvée de Mon Aieul, Châteauneuf du Pape 2017 fra The Wine Company.
* Bedste dessertvin: Domaine des Bernardins, Muscat de Beaumes de Venise 2017 fra The Wine Company.
* Best Buy under 100 kr.: Domaine LePlan-Vermeersch, Suze-la-Rousse, Côtes du Rhône Villages 2018 fra Emilie Vin.
Hvis man kommer forbi den nyåbnede restaurant Babae i Firenze, kan man banke på "vin-døren" og købe et glas vin. Foto: Associazione Buchette del Vino.
Forening til bevarelse af "vin-døre"
I uge 16 nævnte vi Firenzes buchette del vino (små huller til vin), som hist og pist dukker op på husmurene.
Disse ”vin-døre” er omkring 500 år gamle og blev brugt til salg af vin i kander og flasker direkte fra vinproducenternes ejendomme i Firenze til byens indbyggere.
I dag er mange af dem lavet om til vinduer, postkasser eller målerskabe - eller vandaliseret med graffiti.
Og denne ligegyldighed over for de gamle ”vin-døre” vil en ny forening, Associazione Buchette del Vino, komme til livs.
Har kortlagt 300 "døre"
Foreningen vil via en oplysningskampagne forsøge at få folks øjne op for, hvilken fin kulturarv, ”vin-dørene” er til trods for deres ringe størrelse, ligesom den vil støtte restaureringen af dem.
Foreningens
hjemmeside er bestemt et besøg værd. Her kan man se de i alt 300 ”vin-døre”, som den indtil videre har kortlagt og fotograferet, og hvoraf de 146 stammer fra Firenze. Resten har man fundet i et par andre toskanske byer. På siden er der også et interaktivt kort, der viser præcis, hvor i Firenze man finder de enkelte "døre".
Et glas vin gennem hullet
Nu ville det jo være fint, hvis ”vin-dørene” blev restaureret, og nogle af dem igen blev brugt til deres oprindelige formål.
Det er selvfølgelig utænkeligt, når det gælder de døre, der sidder i murværket i de privatejede huse. Men i de bygninger, hvor der i stueetagen befinder sig en restaurant, kunne det jo godt lade sig gøre.
Fjorten af "vin-dørene" i Firenze er placeret i mure bag hvilke, der ligger en restaurant eller bar, og faktisk er der en enkelt restaurant, som nu sælger glas med vin gennem en ”vin-dør”. Babae hedder etablissementet, der er nyåbnet og ligger i via Santa Spirito 21R - hvis nu nogen af vores læsere skulle komme forbi og få lyst til et glas vin ...
Enklere kan det ikke gøres
Mens mange andre vinhuse forsøger at give vinflaskerne blikfang via etiketter med sjove tegninger, fornemme vinslotte og flotte mønstre, er vinhuset Djurdjic i Serbien gået en helt anden vej.
Vinhuset har nemlig valgt nøgne farvede etiketter uden et eneste ord på til en række af dets vine. Vinhusets navn, druen, alkoholindhold, osv. står på bagetiketten.
En ganske smart og enkel idé. Det kan nogle gange være svært at huske navnet på den vin, man smagte forleden, og som man gerne vil have fat i igen. Til gengæld er det let at huske, at det var ”den med den grønne etiket”. En enkelt flaske, der indeholder en dessertvin, har fået ligeså genkendelige striber på etiketten.
Det må da være verdens mest enkle vinetiketter …
Største whiskysamling under hammeren
En kommende auktion hos Sotheby’s vil uden tvivl tiltrække whiskysamlere fra hele verden.
Det drejer sig om den største og mest værdifulde whiskysamling, der nogensinde er kommet på auktion hos noget auktionshus.
Auktionen starter online d. 27. september og kulminerer i en live udgave d. 24. oktober i London. Og i alt kommer 394 partier omfattende 467 flasker og 9 fade under hammeren til en samlet højeste vurdering på omkring 4 millioner pund (cirka 33 mio. kr.). Whiskyen i flaskerne spænder fra 1926 til 1991.
Et godt tidspunkt at sælge på
Halvdelen af alle partierne består af whisky fra The Macallan, og disse flasker er til sammen vurderet til 2,2 mio. pund (cirka 18 mio. kr.).
Den anonyme sælger, som auktionshuset kalder for ”The Ultimate Whisky Collector”, har samlet de mange flasker inden for de seneste 20 år. Og han - eller hun - har valgt et godt tidspunkt at sælge samlingen på. Gamle og sjældne whiskyer har aldrig været i højere kurs, hvilket også kan ses på Sotheby’s vurderinger af flaskerne.
Man kan læse mere om auktionen - og byde med - ved at
klikke her.
Seks absolutte højdepunkter
Auktionen byder på en række højdepunkter - nedenfor har vi listet nogle få af dem.
* Dyreste parti består af en enkelt flaske The Macallan 60 Years Old 1926, der er vurderet til 450.000 pund (cirka 3,7 mio. kr.). Whiskyen kommer fra fad nr. 263 - et fad, der klinger som sød musik i whiskysamleres ører. Indholdet blev i sin tid tappet på kun 40 flasker, så det er uhyre sjældent, en af flaskerne havner under hammeren.
* To eksemplarer af det berømte whisky-sæt ”Macallan in Lalique Six Pillars Collection” i håndlavede kabinetter. Hvert sæt er vurderet til 450.000 pund (cirka 3,7 mio. kr.).
* En flaske Bowmore 54 Year 1957 til 110.000 pund (cirka 916.000 kr.).
* 46 Macallan miniatureflasker vurderet til 88.000 pund (cirka 733.000 kr.).
* Glenfiddich 64 Year Old 1937 til 75.000 pund (cirka 624.000 kr.).
* En flaske Springbank 51 Year Old 1919 til en vurdering på 140.000 pund (cirka 1,2 mio. kr.).
Femten år om at få en GI
Nogle gange kan det tage rigtig lang tid, før en ansøgning godtages, og man kan få det blå stempel. Sådan har det forholdt sig for en gruppe absint-producenter i Pontarlier i Frankrig tæt ved den schweiziske grænse.
Det er her, spiritussen har sine rødder, og producenterne fremstiller den efter meget gamle traditioner. Og for femten år siden søgte de om en GI (Geographical Indication) - en geografisk beskyttelse - af betegnelsen ”Absinthe de Pontarlier”.
Nu har producenterne så omsider fået tildelt deres GI, og det er dermed kun på flasker med absint fra Pontarlier, man må sætte betegnelsen på etiketten.
Uretfærdigt over for malurt
Ordet absint er dog ikke beskyttet - det må bruges af producenter over alt i EU-landene. Dog skal visse regler overholdes, før man må kalde spiritussen for absint. Den skal være klar, indeholde mindst 45% alkohol og have et grønligt skær, som bliver ”elfenbensagtigt og uigennemsigtigt, når man kommer vand i”.
Desuden skal der bruges malurt i fremstillingen - og urtens aroma skal dominere absintens duft og smag, ligesom spiritussen skal indeholde mindst 20 gram thujon - den aktive ingrediens i malurt. Det er også den ingrediens, der i gamle dage fik skyld for at give hallucinationer, hvilket medførte, at franskmændene forbød salg og nydelse af absint i 1915. Først i 2011 blev forbuddet igen ophævet.
Men det var faktisk uretfærdigt over for malurt og thujon. Når kunstnere og forfattere i Paris omkring år 1900 hallucinerede, fordi de havde drukket ”den grønne fe”, skyldtes det nok snarere den høje alkoholprocent og den mængde absint, de havde fået indenbords.
Byg. Foto: Wikipedia/Cliff.
Gen kan redde skotsk whisky
Det er ikke kun inden for vinens verden, man ruster sig til fremtidens klimaændringer. I Skotland forsøger man således i disse år at sikre, at landets nationalspiritus, whisky, også vil kunne blive skænket i glassene om 50 år - og gerne endnu længere frem i tiden.
I den forbindelse har forskere fra Heriot-Watt University i Edinburgh gjort en vigtig opdagelse. De har fundet frem til et gen i byg - der jo anvendes i whiskyproduktionen - som kan gøre kornplanten tørkeresistent. Og med den globale opvarmning har vejrprofeterne jo spået, at langvarige hedebølger vil blive stadig mere almindelige.
Sidste års lange tørkeperiode gik ud over såvel kvaliteten som kvantiteten af korn over alt i Europa - således også i Storbritannien, hvor kornhøsten var 8% mindre end i 2017.
Et gen mellem 39.000 andre
Det særlige gen, forskerne har fundet, sætter andre gener i planten i gang med at beskytte den mod tørke og vandmangel. Og det gør disse andre gener ved at øge plantens indhold af sukker og aminosyre og samtidig reducere åbningen i de porer, hvorigennem vandet i planten fordamper.
Ifølge forskerne har det været muligt at mangfoldiggøre dette "igangsætter" gen i forsøgsplanter og derigennem øge planternes evne til at kunne klare en langvarig tørkeperiode.
Det er whiskyproducenternes brancheforening, Scottish Whisky Association (SWA), der har finansieret forskningen, og det har taget hele fem år at identificere det epokegørende gen. Men det er måske ikke så mærkeligt - der er nemlig omkring 39.000 forskellige gener i byg.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Winelovers er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Hvordan udtales Veltliner?
Margit Mogensen er blevet i tvivl om, hvordan man udtaler navnet på den østrigske drue Grüner Veltliner - der også dyrkes i Tyskland. Hun har hørt både "gryner feltliner" og "gryner veltliner".
Hvis man kan lidt tysk, så ved man, at V udtales som F, men det gælder ikke, når der er Grüner Veltliner i glasset. Her udtaler man Veltliner med V og med tryk på første stavelse.
Man mener at kunne følge druens historie tilbage til Romertiden, men navnet stammer nu kun fra midten af 1800-tallet. Før den tid hed druen Grüner Muskateller.
Men det kære barn har mange andre navne, som dog bruges mindre og mindre. Der er faktisk 60-70 af dem, for at det ikke skal være løgn. Her er 45 navne til at falde i søvn på:
Bielospicak, Cima Biancam, Dreimänner, Feherhegyü, Feldlinger, Green Veltliner, Grüne Manhardsrebe, Grüner Weissgipfler, Grünmuskateller, Manhardsrebe, Manhardtraube, Mouhardrebe, Muskatel, Muskatel Zeleny, Nemes Veltelini, Plinia Austriaca, Ranfol Bianco, Ranfol Bijeli, Ranfol Weisser, Rdeci Veltinec, Reifler Weiss, Ryvola Bila, Tarant Bily, Valtelina Vert, Velteliner Grüner, Velteliner Weisser, Veltelini Zöld, Veltlin Zeleny, Veltlinec, Veltliner, Veltliner Grün, Veltlini, Veltlínské Zelené, Vetlinac, Weisser Raifler, Weisser Valteliner, Weisser Velteliner, Weissgipfler, Yesil Veltliner, Zeleni Vetlinac, Zeleny Muskatel, Zöld Muskotaly, Zöld Veltelini.
Druen dyrkes ikke kun i Østrig, men også i Tjekkiet og Ungarn.
Ugens vinøse billede
Ugens billede har vi for en gang skyld selv taget. Og det har vi gjort hos Europas første porcelænsfabrik, som ligger i den tyske by Meissen. Det har den gjort siden sin grundlæggelse i 1710, og den er stadig i fuld gang med at producere porcelæn til såvel borde som til pynt.
Fabrikken har sit eget museum med flere tusinde genstande - som nu denne Bacchus, der har siddet på sit vinfad og hævet sin pokal siden 1769. Han er kun cirka 15 cm høj.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
545
Et glas portvin på terrassen før middagen på Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo (foto © Quinta Nova).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 27 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen