Philippe de Rothschild (1902-88) blev, tolv år gammel under den første verdenskrig, sendt i sikkerhed i Médoc, hvor hans kærlighed til vin blev vakt. I Pauillac havde hans familie lavet vin siden 1853, men hverken hans far eller bedstefar havde interesseret sig for vinproduktion.
    I 1922 fik han, kun tyve år gammel, overladt Château Mouton Rothschild, som han i de næste 60 år skulle føre frem i vinverdenens første division.
    Mouton Rothschild var dengang kun 2. cru i 1855-klassifikationen. Det protesterede Philippe de Rothschild kraftigt imod. Det var en gammel uretfærdighed, sagde han og beviste, at hans vin solgtes til samme høje priser som 1. cru-slottenes. Hans skrev breve og indlæg, han hvervede forbundsfæller og fik fjender. Men hans indsats lykkedes: I 1973 blev slottet ophøjet til 1. cru, og sagens akter vejede da 68 kg.
    Philippe de Rothschild var i det hele taget en farverig person. Samtidig med, at han bragte slottet på fode, byggede han Théâtre Pigalle i Paris og producerede teaterstykker. Han stod for den første rigtige talefilm i Frankrig og kørte med i de store bilvæddeløb gennem Europa i 20’erne og 30’erne – i en Bugatti, naturligvis. Han oversatte elizabethansk poesi til fransk og skrev librettoen til en opera. Alt dette gjorde han under pseudonymet Georges Philippe.
    Han blev arresteret som jøde af Vichy-regeringen i krigens begyndelse, men undslap og flygtede til Spanien sammen med en bande smuglere. Han var med de frie franske i London, deltog i invasionen af Normandiet – og vendte hjem til et ødelagt Mouton, hvis kældre ved et mirakel ikke var blevet tømt af tyskerne.
    Allerede i 1924 startede Philippe de Rothschild med selv at tappe sin vin – i stedet for at overlade arbejdet og ansvaret til vinkøbmændene inde i Bordeaux. Andre var begyndt før ham, men han fandt på at skrive det på etiketten: Mis en bouteille au château – tappet på slottet.
    Under høsten i 1932 konstaterede han, at nogle af druernes kvalitet ikke levede op til hans krav og til slottets navn, og han brugte dem derfor til en billigere vin, som han kaldte Mouton Cadet (Lillebror Mouton). Den blev så stor en succes, at han i de følgende år udvidede produktionen med druer, som han købte rundt omkring i Bordeaux, og i dag er lillebroderen blevet til et af vinverdenens store mærkevarer.
    I 1933 udvidede han slottets arealer ved køb af naboslottet Château d'Armailhacq. I 1934 fik han endnu en god idé: Han nævnte antallet af flasker, der var tappet, og nummererede etiketterne. Og fra og med 1945 lod han hvert år en berømt kunstner dekorere årets etiket.
    Ved hans død overtog hans datter, Philippine de Rothschild, roret i det efterhånden store vinimperium. En søn, Charles Henri, var død i 1937, mens Philippes hustru blev dræbt af Gestapo i 1945 i koncentrationslejren Ravensbrück. I 1954 giftede han sig med amerikaneren Pauline Fairfax Potter, der i 1962 sammen med ham grundlagde slottets enestående museum med vinøs kunst.
    Endelig indgik han i 1980 i et samarbejde med Robert Mondavi og grundlagde Opus One Winery i det californiske Napa.
    Adresse: Et eller andet sted i en vinøs himmel. Men hans slot og firma lever videre: Baron Philippe de Rothschild S.A., B.P. 117 – 33250 Pauillac, Frankrig, www.bpdr.com.