Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Alsace

26 postkort fra Alsace
VinAvisens Mariette har været på rejse i Alsace. Hun har været højt til vejrs i vinmarkerne og dybt nede i vinkældrene. Og hun har besøgt alt fra små biodynamiske vinproducenter til berømte gamle vinhuse og store kooperativer. De mange oplevelser videregiver vi nu til vores læsere i form af en serie på 26 postkort.


.......
Alsace er et langt smalt bælte på grænsen til Tyskland, og hele vejen fra nord til syd løber den 64 år gamle vinrute. På vejen kommer man forbi 800 vingårde, hvoraf rigtig mange inviterer indenfor.

Postkort nr. 1 fra Alsace:
Et gastronomisk smørhul
Hvert år pakker 5 millioner turister kufferten for at tage en tur til Alsace, og den nordøstfranske region har bestemt også rigtig meget at byde på.
Alsace er et gastronomisk smørhul med et hav af hyggelige restauranter og med fantastiske vine. Og følger man den 170 kilometer lange vinrute, bliver man ført gennem mere end hundrede charmerende gamle vinbyer. Ved at klikke her kan man læse mere om vinruten, der har eksisteret siden 1953.
Og så er der klimaet. Alsace ligger som midten i en sandwich mellem Rhinen og Vogeserne. Bjergkæden giver læ mod vind og vejr, hvilket gør, at der er lunt og mindre regn end de fleste andre steder i Frankrig.
Alsace er i det hele taget lidt for sig selv. I gamle dage har området været kastebold mellem Tyskland og Frankrig. Og selv om indbyggerne i Alsace betragter sig som franskmænd til fingerspidserne, så er Alsace en smeltedigel af fransk og tysk kultur. Ikke kun bynavnene, men også flere af navnene på vinhusene og vinene klinger tyske.



.......
Små nye druer på hvis spidser man stadig kan ane lidt af blomsterne.

Postkort nr. 2 fra Alsace:
150 millioner flasker vin
VinAvisen besøgte Alsace i juni, netop da de spæde druer var begyndt at dukke op på vinstokkene. Druerne forvandles hvert år til omkring 150 millioner flasker vin, hvoraf de 90% indeholder hvidvin - tørre, søde og boblende (Crémant d'Alsace). Men glem endelig ikke rødvinene. De laves på Bourgognes store rødvinsdrue, Pinot Noir, og mange af dem er af ualmindelig høj kvalitet.
Riesling er den mest udbredte drue - den dækker 21,9% af Alsaces vinmarksareal. Dernæst kommer Pinot Blanc (21,2%), Gewurztraminer (19,4%), Pinot Gris (15,4%), Pinot Noir (9,9%), Sylvaner (7,5%) og Muscat (2,3%). Ud over disse syv druer, der er de vigtigste i regionen, dyrkes der også lidt Chardonnay, Chasselas og Savagnin Rose.
Franskmændene drikker selv de 74% af al den vin, der årligt fremstilles i Alsace. Resten går til eksport - og heldigvis for det, for det gør, at vi også herhjemme kan skænke de dejlige vine i glassene.



.......
Det er godt at have et tov at klamre sig til, når man skal ned ad de stejle trapper til de underjordiske vinkældre.

Postkort nr. 3 fra Alsace:
Tag en overnatning i Riquewihr
De fleste, der har besøgt Alsace, har været i Riquewihr, en af distriktets mest berømte vinbyer. Det er en god idé, før man indtager byen, at køre op i de bagvedliggende bjerge. Herfra er der en betagende udsigt over vinmarkerne, der vælter ned mod de gamle husrækker.
Hvis man vil opleve Riquewihr fri for alle de andre turister, skal man overnatte der. Om dagen indtager rejsegrupper fra hele verden de krogede gader, men i løbet af eftermiddagen tynder det ud, og man har byen lidt mere for sig selv.
Læg mærke til de mange festlige butiksskilte i smedejern. De er skabt af Hansi, og i Riquewihr finder man et fantastisk museum over denne Alsace-kunstner. Museet, kunstneren og skiltene kan man læse mere om ved at
klikke her.
Men vi skal ikke på museum - vi skal besøgte det gamle vinhus
Dopff Au Moulin, der ligger i yderkanten af byen.




.......
Flere af Alsaces gamle familieejede vinhuse kan fremvise et imponerende stamtræ - dog få er lige så imponerende som familien Dopffs. Her er det 14. generation, Etienne Arnaud Dopff, der stolt viser stamtræet frem.

Postkort nr. 4 fra Alsace:
En meget gammel vinfamilie
Siden 1574 har familien Dopff fremstillet vin i Riquewihr. I dag er det 13. og 14. generation, Pierre Etienne og Etienne Arnaud, der sidder i direktørstolen, og næste generation, Arnaud Hugo, er også kommet til verden. Læg mærke til, hvordan sønnerne overtager deres fars andet navn. Sådan er det gået for sig i umindelige tider i familien Dopff.
Når man står foran vinhuset Dopff Au Moulin, kan man på den anden side af gaden se et andet vinhus, Dopff & Irion.
Og ja, de to Dopff-vinhuse har så afgjort noget med hinanden at gøre:
- Oprindelig var der kun et vinhus med navnet Dopff, fortalte Etienne Arnaud. - Efter anden verdenskrig blev min oldefar og hans bror, René, uvenner. René forlod vinhuset og grundlagde et nyt vinhus - lige ovre på den anden side af gaden, og han gjorde det sammen med Madame Irion, der var et kendt navn dengang i den alsaciske vinverden.
Etienne Arnauds oldefar tilføjede efterfølgende et "Au Moulin" (ved møllen) til sit vinhus - bare for at understrege, at der her var tale om et helt andet vinhus. Navnet var dog ikke grebet ud af luften. Det område af Riquewihr, hvor vinhuset ligger, er netop kendt som "Au Moulin".



.......
Eksportdirektør Philippe Durst skænkede i glassene af husets top-Crémant'er.

Postkort nr. 5 fra Alsace:
Bobler - fra Champagne til Alsace
Hos rigtig mange vingårde i Alsace kan man få smagsprøver og købe vine med hjem. Sådan er det også hos Dopff Au Moulin, der har et meget hyggeligt smage- og salgsrum. Det var her, vingårdens eksportdirektør, Philippe Durst, skænkede Crémant d’Alsace for os i lange baner.
Hos Dopff Au Moulin har man nemlig hele tolv forskellige mærker af den mousserende vin, hvilket er usædvanligt i Alsace, hvor Crémant kun udgør 25% af regionens samlede vinproduktion.
Men der er tradition for bobler hos Dopff Au Moulin. Faktisk var det forfaderen Julien Dopff, der, som den første i Alsace, begyndte at fremstille mousserende vin efter champagnemetoden. Han havde fået metoden demonstreret på verdensudstillingen i Paris i år 1900 og lærte den for alvor at kende under et efterfølgende toårigt ophold i Champagne.
Man laver bestemt fantastiske bobler - og stillevine - hos Dopff Au Moulin, hvis vine herhjemme forhandles af
Excellent Wine.



.......
Fra venstre: Jean, Pierre, Anne og Hubert Trimbach.

Postkort nr. 6 fra Alsace:
Tre generationer bag roret
Hos top-producenten Trimbach i Ribeauvillé tog 13. generation, Anne Trimbach, imod. Under smagningen af husets vine, så vi, at flere af dem var forsynet med skruelåg. Vi mindes ellers, at man hos Trimbach altid har været skarp modstander af det lille låg:
- Vores importører nægter simpelt hen at købe vinene, hvis der ikke er korkpropper i flaskerne, lød det fra Hubert Trimbach (11. generation) under et besøg i Danmark i 2006. Pierre Trimbach (12. generation), der står for vinfremstillingen, brød sig heller ikke om skruelåg.
Ifølge Anne Trimbach er det vinhusets danske importør,
Sigurd Müller Vinhandel, der sørgede for, at skruelåget alligevel kom ind i varmen:
- Ib (Ib Bergkjær, der ejer vinforretningen, red.) sagde på et tidspunkt, at han ikke kunne sælge vinene til restauranterne, hvis ikke de var lukket med skruelåg.
- Jeg gik til min far, der sagde nej, og så tilbage til Ib, der insisterede. Og det endte med, at Ib fik sin vilje, fortalte Anne med et grin.
- Snart så importører fra andre lande, at der var skruelåg på nogle af flaskerne, og så ville de også være med på vognen.



.......
Trimbachs karakteristiske vingård kan ses på lang afstand, når man nærmer sig Ribeauvillé.

Postkort nr. 7 fra Alsace:
Fra nul Grand Cru til to styk
Noget andet, der har forandret sig hos Trimbach, er, at man nu også fremstiller vine med et Grand Cru på etiketten.
Ud over den store brede appellation, Alsace AOC, findes der de lidt finere lieu-dit vine fra bedre vinmarker, og så den fineste kategori, de vine, der er fremstillet på druer fra en af regionens i alt 51 fornemme Grand Cru-marker.
Trimbach har altid været imod Grand Cru-klassifikationen.
Man syntes, at alt for mange producenter fik solgt deres vine blot fordi, der stod et Grand Cru på etiketten - også selv om kvaliteten af vinene indimellem ikke var særlig god.
Men for et par år siden fik vinhuset mulighed for at leje sig ind i Grand Cru-marken Geisberg, der ejes af et katolsk nonnekloster. Nonnerne havde dog et krav: Der skulle stå Grand Cru på etiketten af den vin, druerne lagde most til. Den ældre generation Trimbach gav sig, og i dag fremstiller vinhuset hele to fantastiske Grand Cru-vine af druer fra henholdsvis Geisberg- og Schlossbergmarken. Også de forhandles af Sigurd Müller Vinhandel.



.......
Det er rigtig hyggeligt at gå gennem den nærmest uendeligt lange hovedgade i Ribeauvillé. Og det meste af vejen har man udsigt op mod vinmarkerne og byens egen borgruin.

Postkort nr. 8 fra Alsace:
Spis frokost i Ribeauvillé
Hvis sulten melder sig efter vinsmagningen hos Trimbach (smagerummet er åbent fra mandag til fredag), bør man fortsætte 10 minutters gang lige ud ad Route de Bergheim, hvor vingården ligger. Her finder man Auberge du Parc Carola - en restaurant med raffineret og meget lækker mad (238 kr. for en menu på tre retter). Er vejret godt, kan man sidde ude i skyggen af nogle store træer - ellers foregår det indendørs i de gamle lokaler.
Dernæst kan man slentre ned i Ribeauvillés gamle bydel, der bestemt er et besøg værd. Hovedattraktionen er den enormt lange gågade, der hele vejen er flankeret med fine gamle bindingsværkshuse, og hist og her åbner gaden sig op i fine små pladser med plaskende fontæner.
Som i alle Alsaces vinbyer er der masser af butikker og udskænkningsteder, hvor man kan smage og købe de lokale vine - eller eau de vie'er, brændevine lavet på alt fra druer til blommer, kirsebær og pærer. Ugens STORE billede længere nede på siden viser et udvalg af de mange brændevine.



.......
Om morgenen er der stille i gårdhaven hos Vignoble Klur, men om eftermiddagen er den samlingspunkt for turister og venner af huset.

Postkort nr. 9 fra Alsace:
En oase mellem vinmarkerne
Lågen ind til gårdhaven er ydmyg, møblerne er skrabsammen fra loppemarkeder, vinen er fremragende, og hjertet på rette sted. Sådan er der hos Vignoble Klur, der har fire meget efterspurgte lejligheder med køkken og bad i en nærmest labyrintisk vingård i den lille by Katzenthal. Lejlighederne, der kan rumme fra to til otte personer, ligger oppe ad trapper og inde bag charmerende små gårde og haver, hvor ukrudt er velkomment, og græsset får lov til at gro.
Og vil man have en dukkert, foregår det ikke i en klor-inficeret svømmepøl men i en natursø i baghaven.
Når man booker en lejlighed, er det altid for minimum tre dage. Som ægteparret Clément og Francine Klur siger, så er det hyggeligt, at man kan lære folk lidt at kende.
Enhver kan gå ind fra gaden, få en snak og smagsprøver på husets vine, og hvis man overnatter i vingården og kommer hjem efter en lang dags sightseeing, stopper man helt automatisk op og får sig et glas i gårdhaven.




.......
Familien Klur foran deres hjem og vingård - og de to skilte, der angiver, at vingården er såvel økologisk som biodynamisk certificeret.

Postkort nr. 10 fra Alsace:
Man skal gå "all in" for økologien
Vignoble Klur ejer kun 7 hektar vinmarker, men det er også nok, når man har valgt at dyrke dem økologisk, lyder det fra Clément Klur.
- Det er ikke svært at være økologisk vinproducent, men det kræver mere arbejde, da man ofte skal sprøjte flere gange med bouille bordelaise (bordeauxvæske) og fjerne ukrudtet manuelt.
Bordeauxvæske er et svampemiddel og et af de få midler, det er tilladt at sprøjte med i økologisk vindyrkning. Og Vignoble Klur er både økologisk og biodynamisk certificeret.
Mange vinproducenter fortæller stolt, at de dyrker deres marker økologisk, uden dog at være certificerede. Det kan der være flere årsager til - nogle gange er det fordi, de gerne vil have friheden til at sprøjte med pesticider eller anvende andre konventionelle metoder, når de mener, det er absolut nødvendigt. Det huer ikke Francine Klur:
- Hvis man hævder, at man dyrker sine marker økologisk, bør man gå ”all in” for det og lade sig certificere. Det andet er ikke seriøst, fastslog hun.



.......
De nye skud skal hele tiden snos ind mellem ståltråden - ellers filtrer de sammen. Her er det Francine Klur, der udnyttede tiden, mens vi snakkede.

Postkort nr. 11 fra Alsace:
Forbehandling i stedet for kurering
Vignoble Klurs vinmarkerne ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er udsigt til hele otte Grand Cru-marker - et større antal end man kan se fra noget andet sted i Alsace. Heroppe fortsætter økologi-snakken:
- Ved at dyrke vores marker økologisk og biodynamisk gør vi vinstokkene stærke, så de bedre kan modstå sygdomme. Ved konventionel vindyrkning behandler man først vinstokkene, når de er blevet angrebet af sygdom, lød det fra Francine, mens hun snoede de nye skud på vinstokkene rundt om ståltråden.
- Hvis vi undlader at sno dem blot en enkelt uge, vokser skuddene ind mod midten og griber fat i skud fra naborækken og danner et filterværk, der er umuligt at filtre ud.
Ud af det megen markarbejde bliver der nogle rigtig dejlige hvidvine med en utrolig koncentreret aroma og en glimrende Crémant. Crémant’en samt nogle af de andre vine forhandles herhjemme af
Bichel Vine.



.......
Jean-Baptiste Adam ved et af de fade, som hans oldefar gav til hvert af sine fire børn. I hånden har han en plade vinkrystaller fra fadets indre.

Postkort nr. 12 fra Alsace:
Et fade til hvert af børnene
Vi skal besøge endnu et biodynamisk vinhus, Maison Jean-Baptiste Adam, der fik sin certificering i 2007. Den gælder dog kun for en del af vinene. Ud over de biodynamiske vine laver vinhuset nemlig også en økologisk og en konventionel serie af vine.
Siden 1614 har familien Adam fremstillet vin i byen Ammerschwihr, og 14. generation, Jean-Baptiste, tog os med ned i vinhusets vinkælder for at vise os en række gamle foudres - store fade til 1000 liter vin.
Fire af dem havde særligt flotte udskæringer, og Jean-Baptiste fortalte, at de (fyldt med vin) var givet som en gave fra hans oldefar til hans bedstefar og dennes tre søstre. På fadene stod der gamle gulnede fotografier af hver af de fire gavemodtagere - og en lille samling af plader af vinkrystaller fra fadenes indre. Ugens STORE billede længere nede på siden viser et nærbillede af en sådan vinkrystal-plade.
Vinkrystaller består af udkrystalliserede kalium- og kalciumsalte, og de er kun et tegn på kvalitet i en vin.



.......
Man skal ikke være til den buttede side, når man skal rense et af de store fade hos Maison Jean-Baptiste Adam. De to billeder var udstillet nede i vinkælderen.

Postkort nr. 13 fra Alsace:
Man må sno sig
- I stedet for bare at udstille de store fade bruger vi dem stadig i vinfremstillingen, og jeg gør derfor en indsats for at holde dem i perfekt stand, fortalte Jean-Baptiste Adam.
- Med jævne mellemrum kommer der en specialist i gamle fade og tætner dem og udskifter dele, som absolut ikke kan klare mere.
Han pegede på et ornament rundt om spunsen, som var nyt men en tro kopi af den gamle og fint udskårne detalje.
Det er kostbart at vedligeholde fadene, men for Jean-Baptiste er de en vigtig del af familiens historie - og så giver de store fade et mildere eg-præg til vinene.
Når fadene er tomme, skal de renses indvendigt med vand - et job, der kræver, at man snor sig ind gennem den lille åbning for neden i fadet. Og man skal ikke lide af klaustrofobi, da det tager omkring en time at rengøre indersiden af hvert enkelt fad.



.......
Det krævede flere mænd og et stillads at samle et af de store vinfade. Et foto fra vinmuseet i Alsace.

Postkort nr. 14 fra Alsace:
Et besøg i Alsaces vinmuseum
Hvis man lægger vejen forbi Musée du Vignoble et des Vins d’Alsace i Kientzheim, kan man se et gammelt fotografi, der viser, hvordan sådan et kæmpefad blev samlet.
Museet er i det hele taget et besøg værd. Det strækker sig over tre etager og 300 kvadratmeter og giver et levende indblik i vinbøndernes liv i Alsace i gamle dage. Der er alt fra vinmarks- og bødkerredskaber til drikkekrus og -kander. Og glimrende plancher (på fransk) fortæller om de enkelte genstande.
I 1970'erne fandtes der ikke noget vinmuseum i Alsace. Det besluttede otte gode venner sig for at gøre noget ved. De fik lov til gratis at indrette museet i nogle tomme lokaler i Kientzheims slot, og da det rygtedes, at der var ved at blive etableret et vinmuseum, strømmede det ind med fine gamle genstande fra Alsaces vinproducenter.
Museet drives stadig på frivillig basis af nogle af de oprindelige initiativtagere.
Når man har set museet, må man ikke undlade at se resten af den fine gamle by.




.......
Et stort skilt viser, at her ligger den berømte vinmark Clos Saint Landelin. Marken er så stejl, at vinstokkene dyrkes på terrasser.

Postkort nr. 15 fra Alsace:
En berømt indhegnet vinmark
Uden for den charmerende by Rouffach i det sydlige Alsace finder man en af distriktets 51 Grand Cru-marker, Vorbourg, hvis 73 hektar vinstokke er fordelt mellem mange forskellige vinproducenter. Det er ganske almindeligt, når det gælder disse fornemme marker.
Dog er der en mark i marken, Clos Saint Landelin, der er indhegnet af en mur, skabt af store sten. Clos betyder indhegning på fransk, og man kender også disse muromkransede marker fra Bourgogne.
Clos Saint Landelin består af en stor sydvendt skråning, hvor de i alt 12 hektar vinstokke har den allerbedste placering i hele Vorbourg-marken.
Jordbundsforholdene (kalk og ler) er også optimale, og fra denne ene mark kommer nogle af Alsaces absolutte topvine.



.......
Søskendeparret Véronique og Thomas Muré har i dag roret i det gamle familieejede vinhus. Her ses de Clos Saint Landelin-marken foran det kolossale skilt med markens navn.

Postkort nr. 16 fra Alsace:
Kun ædelsorterne er Grand Cru
Som noget ganske særligt har Clos Saint Landelin kun en enkelt ejer, Domaine Muré. I dag er det 12. generation, søskendeparret Véronique og Thomas, der har roret og står for henholdsvis marketing og vinfremstilling.
Ud over den muromkransede mark, som familien Muré erhvervede i 1935, har vinhuset yderligere 13 hektar vinmarker, og samtlige marker er både økologisk og biodynamisk certificeret.
I Clos Saint Landelin dyrkes der Muscat, Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling. Det er de fire såkaldte ædelsorter i Alsace, og det er udelukkende de druer, man må fremstille Grand Cru-vine på. Der dyrkes også Pinot Noir i marken, der lægger most til en helt fantastisk rødvin, men da druen ikke hører til blandt ædelsorterne, må der ikke stå Grand Cru på etiketten.



..
I juni måned er opbindingsmaskinerne et hyppigt syn på veje og i marker.

Postkort nr. 17 fra Alsace:
En maskine til opbinding
På vej ned fra Clos Saint Landelin så vi en opbindingsmaskine, hvis lange spiralformede arme sænkes ned på hver side af vinstokkene og samler og opbinder alle de nye skud ind mod den række, hvor de hører til. Skuddene fastgøres mellem to ståltråde i vinrækkernes espalier. Bagefter fjerner man manuelt bladene tættest ved de små nye drueklaser, så de får sol og luft.
Den slags maskiner ses i dag ofte på arbejde i vinmarkerne - dog har de også deres modstandere:
- De er alt for hårdhændede, og den måde, opbindingen foregår på, gør, at vinløvet kommet til at ligge i lag, lød det fra Véronique Muré. - Det giver risiko for meldug, hvis vi får en meget regnfuld periode. Hos os er det et hold kvinder, der står for opbindingen.
Tilbage i vinhuset smagte vi på nogle af de mange fantastiske vine - blandt andet Riesling fra Clos Saint Landelin 2015 - en stor hvidvin, og et glimrende eksempel på, at Riesling af høj kvalitet har et meget langt liv. Der er ingen tvivl om, at denne vin også vil være en lige så stor nydelse om 20 år.
Rieslingen samt Pinot Gris og Gewurztraminer fra Clos Saint Landelin forhandles herhjemme af
Skjold Burne.



.......
På det gamle foto giver Véronique Murés bedstefar de nyhøstede druer en noget hårdhændet behandling.

Postkort nr. 18 fra Alsace:
En dejlig Alsace-vin på Syrah
Vi smagte også noget så specielt fra Alsace som en rødvin på Syrah - en drue, der jo ellers hører til i Sydfrankrig.
- I 2010 plantede vi seks rækker Syrah, og vi fremstiller ikke mere end 250 flasker årligt, som vi sælger i vores butik, sagde Véronique Muré.
- Vi befinder os i den sydlige del af Alsace, så det kan faktisk godt lade sig gøre at dyrke Syrah, og vi har gjort det med den globale opvarmning i tankerne.
Hos Domaine Muré kan de godt mærke klimaforandringerne, og de mener, det er vigtigt at være på forkant - at eksperimentere med druer, der trives under varmere himmelstrøg.
Den rødvin var en stor overraskelse. Det var en på én gang elegant, saftig, krydret og varm vin.
Vinen var ikke tappet på den karakteristiske lange slanke grønne Alsace-flaske. Den er forbeholdt distriktets godkendte druer.
Væggene i det lokale, hvor smagningen foregik, var prydet af gamle fotografier af familiemedlemmer i aktion i vinmarken og vineriet. Et af billederne viste Véroniques bedstefar i marken i færd med at stampe de nyhøstede druer ned i en træbalje, så der blev plads til lidt flere druer. Sådan gjorde man åbenbart dengang …



.......
Med udsigt til huse stort set hele vejen rundt, er der lidt "vinstokke i baghaven" over den ellers nok så berømte Clos Saint-Jacques vinmark.

Postkort nr. 19 fra Alsace:
En vinmark midt imellem alle husene
Nu gælder det en anden clos (indhegnet vinmark), Clos Saint-Jacques, der ligger i yderkanten af Alsaces vinhovedstad, Colmar. Det er en fuldstændig plan mark omgivet af huse på alle sider - et specielt syn, der godt kunne lede tankerne hen på et fælles hobby-projekt blandt husejerne.
Men sådan forholder det sig langt fra. Den 10,5 hektar store mark er blandt de mest berømte i Alsace. Jorden er rig på sten, og den varme, som stenene suger til sig om dagen, afgiver de om natten. Der falder også kun meget lidt regn i området - Colmar regnes for at være den næst tørreste by i Frankrig efter Perpignan. Høsten foregår da også lidt tidligere i denne mark end noget andet sted i Alsace.
De tørre forhold bevirker ligeledes, at vinstokkenes rødder strækker sig dybt ned i jorden i deres søgen efter vand. Og her nede i dybet henter de også uvurderlige mineraler, der er med til at give elegante, sprøde og aromatiske vine - som herhjemme forhandles af
VinMedMere.
Marken, der blev etableret i 1895, ejes af
Domaine Viticole de la Ville de Colmar, som igen ejes af far og søn, Jean-Remy og Nicolas Haeffelin.



.......
Det fyldige grønne løv kan ikke helt skjule, at vinstokkene i Clos Saint-Jacques har lidt under årets sene forårsfrost.

Postkort nr. 20 fra Alsace:
Synlige spor efter sen forårsfrost
Det var Nicolas Haeffelin, der viste rundt i Clos Saint-Jacques, og han standsede ved nogle lidt medtagede vinstokke. Inde mellem det grønne løv var der visne blade og ødelagte skud og knopper:
- Det er skaderne efter den sene forårsfrost, forklarede han. - Vi regner med, at vi alt i alt har mistet omkring 40% af vores kommende druehøst. Selv om der også er masser af nyt grønt løv og nye små druer, vil det andet hold druer aldrig blive lige så omfangsrigt som det første hold.
Foruden clos'en ejer Domaine Viticole de la Ville de Colmar yderligere 17,5 hektar vinstokke, hvoraf en del befinder sig i Grand Cru-marker. Og som noget helt særligt administrerer vinhuset også de marker, der tilhører Colmars gamle hospital, Hospices de Colmar, som blev grundlagt helt tilbage i 1255.
Nøjagtig ligesom med det berømte Hospices de Beaune har taknemmelige patienter gennem århundrederne doneret vinstokke og -markstykker til hospitalet. Og vinen fik hurtigt ben at gå på - i gamle dage fik patienterne nemlig hver en halv liter rødvin om dagen, fortalte Nicolas.



.......
Den imponerende flaskevæg hos Ruhlmann-Schutz. De hvidmalede flasker til højre skal illustrere en drueklase - hvis nu man skulle være i tvivl.

Postkort nr. 21 fra Alsace:
Hvert familiemedlem har sin funktion
Vinhuset Ruhlmann-Schutz i Dambach La Ville drives af én stor familie. Der er André Ruhlmann, som har arvet vinhuset Ruhlmann fra sin far - et vinhus, der har været i familiens eje siden 1688. Det er André, der står for vinfremstillingen. Og så er der hans hustru, Laurence, hendes bror Jean-Victor Schutz og svigerinde, Christine. Deraf tilnavnet Schutz. Alle udfylder de hver deres post i det daglige arbejde i vinhuset. Det samme gør deres tilsammen to sønner - og Andrés gamle mor, der går rundt og hygger om de besøgende.
Det første, man ser, når man ankommer til Ruhlmann-Schutz, er en gigantisk væg bygget op af tomme vinflasker, og som André sagde, så har familien selv drukket indholdet i hver eneste flaske.
At indholdet har været godt, kan
VinAvisens udsendte skrive under på. Herhjemme forhandles vinene af Fin-Vin og Østjysk Vinforsyning.





.......
Man kan overnatte hos Ruhlmann-Schutz i fire hyggeligt indrettede værelser i den gamle familieejede gård.

Postkort nr. 22 fra Alsace:
En snak om et meget aktuelt emne
I den gamle gård, der støder op til vineriet, har Ruhlmann-Schutz indrettet et bed and breakfast med fire værelser. Et rigtig hyggeligt sted at overnatte, mens man udforsker Alsace.
Vi fik en snak med André Ruhlmann om noget, som er yderst aktuelt i Alsace i øjeblikket.
I årevis har man diskuteret, om man skulle indføre en klassifikation med navnet Premier Cru, som man jo kender det fra Bordeaux. Den skulle kiles ind mellem den store brede AOC og så Grand Cru. Nu er man langt om længe blevet enige i det lokale vinråd, og ifølge Ruhlmann er ansøgningerne fra producenter, der gerne vil have marker klassificeret som Premier Cru, begyndt at strømme ind.
Selv går han ikke ind for en Premier Cru-klassifikation her og nu:
- Man burde i stedet gøre en indsats for at udbrede kendskabet til Grand Cru - og til forskellen i kvaliteten på disse fornemme vine i forhold til AOC-vinene. Som det er i dag, siger Grand Cru ikke forbrugerne ret meget.
- Når først man så har hævet Grand Crus image, kunne man begynde at overveje indførelsen af Premier Cru.





.......
David Jaigle viser rundt blandt vineriets mange forskellige størrelser ståltanke.

Postkort nr. 23 fra Alsace:
Et lille kooperativ med skræddersyede tanke
Cave de Ribeauvillé blev grundlagt i 1895 og er dermed Frankrigs ældste vinkooperativ. For nogen tid siden var eksportdirektør David Jaigle i Danmark for - sammen med kooperativets danske importør, Dansk Supermarked - at præsentere dets glimrende vine.
Nu gik turen den anden vej - til kooperativet i Ribeauvillé, hvor Jaigle tog imod og viste rundt i det imponerende vineri. Og så er Cave de Ribeauvillé oven i købet kun et lille kooperativ med 40 tilknyttede drueavlere - eller partnere, som man kalder det.
De indleverer druerne fra i alt 235 hektar marker, hvorefter kooperativet forvandler dem til mellem 1,5 og 1,8 millioner flasker vin. De mange flasker er fordelt på i alt 74 forskellige vine.
I vineriet var der et hav af mindre ståltanke i lidt forskellige størrelser:
- Druerne fra de enkelte marker vinificeres separat, fortalte Jaigle. - Så derfor de mange forskellige størrelser tanke, der er skræddersyede til druerne fra bestemte marker.
Først bagefter blander man fx Pinot Gris-vin fra forskellige marker for at opnå den optimale balance.
Kooperativet har sin egen meget store og flotte vinbutik, hvor man kan gå ind fra gaden, få smagsprøver og købe flasker med hjem.
Ved at klikke ind på
uge 21 kan man læse meget mere om Cave de Ribeauvillé, dets vine og smagningen i Danmark.





.......
Der er lidt Hollywood over de gigantiske hvide bogstaver, der viser, at man befinder sig i Grand Cru-marken Hatschbourg.

Postkort nr. 24 fra Alsace:
Fremstiller 13 millioner flasker om året
Vi bliver i kooperativernes verden og tager videre til et af de helt store, der ligger i den lille by Eguisheim. Wolfberger er navnet, og medlemsskaren tæller hele 450 drueavlere.
Medlemmerne leverer druer fra 1200 hektar vinmarker - eller i alt 90 kilometer marker, der strækker sig fra nord til syd i Alsace, og omfatter femten Grand Cru-marker.
Ud af de mange druer bliver der årligt fremstillet 13 millioner flasker vin og eaux-de-vie. Og de mange flasker eksporteres til hele verden - i Danmark forhandles nogle få af dem af
Amalie Vinimport.
136 personer er beskæftiget i Wolfberger - i vinerierne, på kontorerne og i de seks store og elegante butikker, som ligger spredt ud over Alsace.
Under besøget tog marketingchefen, Véronique Renck, og en af Wolfbergers vinmagere, Deborah, os en tur op i Grand Cru-marken Hatschbourg, der leverer druer til kooperativet.



.......
Vinmageren Deborah fortæller om, hvordan Gewurztraminers blade er let genkendelige ved deres runde form. I hånden har hun sin uundværlige iPad, der holder styr på de mange hektar vinmarker.

Postkort nr. 25 fra Alsace:
iPad'en har styr på vinmarkerne
Inde mellem rækkerne af vinstokke tog Deborah sin iPad frem. I den havde hun kort over samtlige af de 1200 hektar marker, som Wolfberger får druer fra. For hver mark var der optegnet alle tænkelige informationer om druer, høstmængde, eventuelle vinmarkssygdomme osv., ligesom det var angivet, hvornår drueavlerne sidst havde fået besøg af Deborah eller en anden ansat fra kooperativet.
Hos Wolfberger gør man en stor indsats for altid at have hånd i hanke med de enkelte vinmarker, ligesom man sørger for, at dyrkningen og druekvaliteten lever op til kooperativets regelsæt. Og med så mange medlemmer og hektarer marker er det nødvendigt med en digital oversigt.
Men Wolberger vil også gerne have tilfredse medlemmer, hvilket kooperativet blandt andet opnår ved løbende at tilbyde dem kurser i nye vinmarksteknikker, afholde orienteringsmøder, smagninger osv.
Wolfberger er et meget stort kooperativ, men ikke det største i Alsace. Den titel tilfalder Bestheim i landsbyen Bennwihr. Det har 540 medlemmer og fremstiller vin af druer fra 1385 hektar marker.





.......
Kaysersbergs gamle gader og pladser emmer af idyl og afslapning..

Postkort nr. 26 fra Alsace
En perlerække af andre vinproducenter
På turen til Alsace besøgte vi endnu flere glimrende vinproducenter, end dem vi har valgt at nævne i serien af postkort. Der var fx de gode vine fra det lille Domaine Wehrle i Husseren-les-Châteaux og Domaine Léon Beyer, der hører til blandt de fornemme gamle vinhuse. Og så var der Domaine Sipp-Mack i Hunawihr, der imponerede med sine Riesling-vine fra Grand Cru-marken Rosacker og kooperativet Cave Vinicole Orschwiller med dets elegante crémant. Samtlige af disse producenter har danske importører.
Efter de mange vinhus- og vinmarksbesøg kan vi passende slutte af med en slentretur gennem Kaysersberg. Byen blev, mens vi var i Alsace, udnævnt til årets ”foretrukne landsby” efter en konkurrence på tv-kanalen France 2. Og det kan man godt forstå. Kaysersberg, der ligger 12 kilometer fra Colmar, er med sin store og fine gammel bymidte og sine mange seværdigheder et ”must”, når man besøger Alsace.