Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Penedès

20 postkort fra Penedès
VinAvisens Mariette har været på rejse i det spanske Catalonien. I vindistriktet Penedès har hun besøgt en række førende cavahuse, hvor hun har snakket med vinmagere, har smagt liflige bobler og været på rundtur i kældre og vinmarker. De mange indtryk og oplevelser er blevet forenet i en serie på 20 postkort.


.......
På kortet over Catalonien markerer den lyseblå farve cava-området Penedès, som ligger cirka 40 kilometer syd for Barcelona.

Postkort nr. 1 fra Penedès:
En appellation spredt over 159 områder
Den spanske cava er en af verdens mest populære mousserende vine. På verdensplan blev der i 2016 solgt 230 millioner flasker, hvoraf den ene million endte i danskernes glas.
Hovedparten af al cava fremstilles ligesom champagne med anden gæring på flaske, og vinen har sin egen appellation - eller DO (Denominación de Origen), som spanierne kalder det. Men til forskel fra andre appellationer såvel i som uden for Spanien, er DO’en ikke et afgrænset område. Den består nemlig af hele 159 små og større områder forskellige steder i landet - blandt andet i Rioja, der jo er langt mere berømt for sin rødvin. Dog fremstilles cirka 95% af vinen i Penedès i Catalonien i og omkring byen Sant Sadurní d’Anoia.



.......
Xarel-lo er en lokal drue, som giver cava’erne en frisk syre. Den bruges enten alene eller sammen med andre druer. Foto: Wikipedia.

Postkort nr. 2 fra Penedès:
Tre vigtige druer, der bidrager med hver sit
Tre lokale hvidvinsdruer lægger most til det meste af den cava, der fremstilles. Den mest udbredte af disse druer er Macabeo, som giver vinen masser af frugtaroma. Derudover er der Xarel-lo, som sørger for en god portion syre til cava’en, og Parellada, der tilfører en fin parfumeret blomsteraroma. Druernes procentdel i de enkelte flasker afspejler den stil, producenten ønsker for den pågældende cava.
Der bruges også andre lokale druer samt champagnedruerne Chardonnay og Pinot Noir, men vinmarkerne med disse to druer udgør kun 3000 hektar ud af cava-appellationens i alt 36.000 hektar.



.......
Det meste cava er hvid, men der findes også rosé-udgaver, og så kan man få cava i hele spændvidden fra knastør til sød.

Postkort nr. 3 fra Penedès:
Fra hvid til rosé og fra tør til sød
Langt hovedparten af al cava er hvid, men der fremstilles også rosé cava, og her gør man ligesom i Champagne - tilsætter cava’en rødvin lavet på Pinot Noir, Garnacha, Monastrell eller Trepat før tapning på flaske.
På etiketten af en flaske cava vil man altid kunne se, hvor tør eller sød, vinen er. Brut Nature er den tørreste type. Dernæst kommer Extra Brut og Brut (som er den mest almindelige type). Herefter følger cava’er med lidt mere sødme: Extra Seco, Seco, Semi Seco, og så er der den sødeste cava, Dulce, med hele 50 gram sukker eller mere pr. liter.
Man kan få mange flere fakta ved at besøge Cava Instituttets glimrende hjemmeside.



.......
Foran indgangen til Freixenet stod der to af disse sjove scootere samt en bil, også udformet som vinhusets berømte cava Cordon Negro.

Postkort nr. 4 fra Penedès:
Verdens største producent af mousserende vin
Der er to cava-huse, som vores læsere garanteret vil nikke genkendende til. Det ene er Cordorníu, hvis cava'er vi for nylig smagte i Danmark - det kan man læse mere om i uge 49. Det andet er Freixenet, som vi besøgte i Penedès, og som er verdens største producent af mousserende vin.
Hvert år fremstiller Freixenet, som ligger i Sant Sadurní d’Anoia, omkring 100 millioner flasker cava - hvoraf de 45 mio. er storsællerterne Cordon Negro (den i den sorte flaske), som er Brut, og så Carta Nevada i den klare flaske - en sødmefuld Semi Seco cava. Begge mærker importeres til Danmark af Amka.
Men Freixenet laver utallige andre cava-mærker - også i den dyre ende af prisskalaen. I alt eksporterer cava-huset sine flasker til mere end 150 forskellige lande. Og ud over mousserende vin fremstiller huset også rød- og hvidvine i blandt andet Californien, Argentina og Australien.



.......
Det var Pedro Ferrér og hans hustru, Dolores, der i 1914 lancerede vinhusets første cava og døbte den - og vinhuset - Freixenet.

Postkort nr. 5 fra Penedès:
Opkaldt efter asketræs-lunden
Freixenets historie startede med Francesc Sala Ferrér og den lille vingård, han grundlagde i Penedès i 1861. Hans søn, Pedro, giftede sig med Dolores Sala Vivé, der var arving til et større vinimperium - og som selv var en dreven vinmager.
Ægteparret Ferrér besluttede at stoppe med at fremstille stillevine og begynde at lave cava. De døbte vinen Freixenet efter den vingård, hvor Pedro var vokset op, La Freixeneda (asketræ-lunden) - og efter hans barndoms øgenavn, ”el Freixenet” (asketræet). Den første flaske Freixenet så dagens lys i 1914.
Pedro døde i den spanske borgerkrig i slutningen af 1930’erne og efterlod Dolores og deres tre døtre. Men ligesom Champagne har haft deres grand old ladies, som overtog roret efter deres mænd, så fortsatte Dolores med at drive Freixenet. Det var også hende, der i 1941 skabte cava-mærket Carta Nevada. Først i 1970’erne blev det efterfulgt af Cordon Negro.
I næste uge afslutter vi besøget hos Freixenet med endnu tre postkort og tager så videre på rundturen i Penedès i de følgende uger.


.......
Fra de åbne togvogne oplever man lidt af hvert på rundturen i det kolossale cava-hus.

Postkort nr. 6 fra Penedès:
På sightseeing i vinhusets åbne togvogne
Hvert år besøger omkring 90.000 turister Freixenet, og det første, man ser, er receptionsområdet. Og det er, som at træde ind i et luksushotel. I den store reception, står en hær af medarbejdere parat til at hjælpe, der er bløde sofaer og plakater og skærme på væggene, der reklamerer for husets cava’er.
Dagen lang er der guideture, og det kan bestemt anbefales at tage med på en sådan tur. Først får man en introduktion til cava’ens og Freixenets historie i ”skoleafdelingen”, hvor fine plancher forklarer alt fra terroir og druer til færdig cava.
Dernæst besøger man vineriet, og her foregår en del af turen i små tog - så store er afstandene. Man kører fra etage til etage stadig dybere ned under jorden og ser mangt og meget undervejs - blandt andet, hvordan store robotarme i en gigantisk hal klarer håndteringen af de endnu tomme vinflasker.



.......
Der findes store vintanke i flere vinhuse. Men så store som dem hos Freixenet skal man lede længe efter.

Postkort nr. 7 fra Penedès:
Kæmpetanke til mere end 1 mio. liter vin
Alt er bare stort hos Freixenet. Vinhuset dækker et areal svarende til femten fodboldbaner, og også vintankene i vineriet er kolossale. De største af dem kan rumme 1,2 millioner liter vin - der er dog også mindre tanke til ”kun” 600.000 liter…
Druerne til vinen kommer dels fra Freixenets egne marker - dels fra hele 1200 drueavlere og kooperativer.
Turen rundt i vinhuset og vineriet slutter selvfølgelig med en vinsmagning i en lækker lounge oppe over jordens overflade.



.......
Man kan lige ane den bugtende gærstreng inde i reagensglasset. Den slags strenge har man tyve af i Freixenets laboratorium.

Postkort nr. 8 fra Penedès:
Fremstiller egen gær i vinhusets laboratorium
Vi besøgte også Freixenets laboratorium - der ligesom alt andet i vinhuset er meget stort med alt til fadet henhørende inden for mikroskoper, glas, kolber og måleapparater.
En vigtig del af laboratoriet er helliget gær. Som regel er gær noget, vinproducenter køber fiks og færdigt, men hos Freixenet dyrker man sin egen gær til fermentering af vinene. Man har i alt tyve forskellige gærstrenge, som man anvender til første- og andengæringen. Hvilken gær, man vælger, er afhængig af målet med den færdige cava.
Det hele starter med naturens egne gærceller, som man finder rundt om i Penedès. Denne vildgær kan opføre sig ret uforudsigeligt, hvorfor man i laboratoriet isolerer den og behandler den, så den får de egenskaber, man ønsker.
Blandt gærstrengene har man én, som blev udviklet tilbage i 1960’erne, og som der stadig er liv i.
I næste uge skal vi på besøg hos to noget mindre familieejede cava-huse, høre om en ny top-klassifikation og om en flaske cava fra 1887.



.......
Marcel Sabaté I Coca ved en af sine store lerkrukker, som han på forsøgsbasis modner vin i. Et problem er hygiejnen - det er svært at få renset krukkerne ordentligt, fortalte han.

Postkort nr. 9 fra Penedès:
Spændende besøg hos en top-producent
Hvis man er på cava-tur i Penedès, er et besøg hos vingården Castellroig et must. Den ligger lige uden for Sant Sadurní d’Anoia og cirka 50 kilometer fra Barcelona, og den har haft så stor succes hos besøgende turister, at den har opnået et Tripadvisors Certificate of Excellence.
Det må skyldes såvel det, man ser i vinhus og vinmarker, som de cava’er man får skænket i glassene. Dem, vi smagte, var så afgjort af ypperste kvalitet.
Vi blev vist rundt af Marcel Sabaté I Coca - fjerde generation i den familieejede vingård. Vi snørklede os gennem gamle kældergange og -rum, alt imens han med stor entusiasme forklarede os om fremstillingen af husets cava’er og om sine eksperimenter med modning af vin i store lerkrukker.



.......
Castellroigs vinkælder er en ren Aladdins hule af gamle vin-genstande og en imponerende samling nøgler, som ses på væggene i baggrunden. Det var vinhusets marketingchef, Ricard Zamora, der fortalte og forklarede.

Postkort nr. 10 fra Penedès:
Vingård med eget museum
På rundturen i kælderen hos Castellroig kom vi også gennem et fint lille museum med gamle vinglas og -kander og sjove og anderledes vinmarksredskaber. Her var det vingårdens marketingchef, Ricard Zamora, der viste rundt, og i et af kælderrummene var væggene prydet med en gigantisk samling nøgler, samlet gennem et par hundrede år af familiens forfædre. Nøglerne var omhyggeligt hængt op enten på rad og række, eller så de dannede diverse mønstre. Det var utroligt at tænke på, at hver eneste af de mange nøgler har tilhørt en port eller måske et skabsmøbel.



.......
Marcel Sabaté I Coca skænker en af husets cava’er i glassene. Til catalansk morgenmad bruger man ikke smør, men tværer en halv tomat ud på brødet, hvorefter man kommer skinke eller ost på. Prøv det!

Postkort nr. 11 fra Penedès:
Ny top-klassifikation for cava
Marcel Sabaté I Coca tog os en tur med op i bjergene. Her, på et plateau højt oppe, var der dækket op til morgenmad, og til de lækre spanske oste, iberico skinke, brød og tomater fik vi skænket nogle af husets cava’er i glassene. Som Sabaté I Coca sagde, så drikker catalanerne cava på et hvilket som helst tidspunkt på dagen - også til morgenmaden.
En af cava’erne var af klassifikationen ”Cava de Paraje Calificado”, hvilket er en ny klassifikation over Gran Reserva, som hidtil har været det højeste niveau. Længere nede kommer så Reserva og nederst den store mængde almindelige cava’er.
Paraje knytter sig alene til vinmarkerne og vinene, og det er kun den tørre ”brut”, som kan opnå klassifikationen. Derudover kræves der 36 måneders modning på flaske. Indtil videre har tolv vinmarker tilhørende forskellige cava-huse, opnået klassifikationen.



.......
Udsigten fra det sted, hvor vi spiste morgenmad. I baggrunden ses Montserrat-bjergkæden, hvis takkede toppe kan ses næsten uanset, hvor i Penedès man befinder sig.

Postkort nr. 12 fra Penedès:
Har kortlagt atten forskellige jordtyper
Hos Castellroig er det cava’en Sabaté I Coca Reserva Familiar fra vinmarken Terroja, der har opnået Paraje-klassifikationen. Terroja betyder ”rød jord”, og det meget høje indhold af jern i jorden giver denne cava en ganske særlig og meget delikat karakter.
Marcel Sabaté I Coca har i øvrigt gjort en stor indsats for at undersøge jordbundsforholdene til bunds - om man så kan sige - i de 40 hektar vinmarker, familien ejer. Og han har i alt kortlagt atten forskellige jordtyper, som han så har parret med de mest velegnede druer.
En stor del af undergrunden består af kalk fra fossiler, som i høj grad er med til at give cava’erne mineralitet og elegance.
Herhjemme forhandles Castellroigs cava’er af Løgismose.



..
Flasken fra 1887 og det kælderrum, hvor den opbevares.

Postkort nr. 13 fra Penedès:
En flaske cava fra 1887
Llopart de Subirats er så vidt vides det ældste vinhus i Sant Sadurní d’Anoia-området. Ifølge et dokument dateret 1385 fik familien Lloparts forfader, Bernardu, tildelt nogle vinmarker på det selvsamme sted, hvor vinhuset ligger i dag.
Ud over det store moderne vineri, besøgte vi også den gamle 1300-tals vingård. Og nede i kælderen viste 26. generation af familien Llopart, Jesi, os en flaske af husets første cava, nemlig årgang 1887.
- Dengang var flaskerne alt for tynde til at kunne klare trykket fra den mousserende vin - kun to ud af ti flasker overlevede, resten eksploderede, fortalte hun. Så flasken, hun viste os, var noget af en sjældenhed …



.......
To generationer Llopart bød på skønne cava’er og tapas i lange baner.

Postkort nr. 14 fra Penedès:
Da Champaña tog navneforandring til cava
Betegnelsen cava figurerede ikke på etiketten på den gamle flaske fra 1887. De første boblevine i Penedès blev fremstillet i 1872 af José Raventós, der ejede vinhuset Codorníu, og som gennem flere år havde studeret, hvordan man lavede mousserende vin i Champagne-distriktet.
Han kaldte sin nye boblevin for Champaña - for at påpege, at den var lavet efter samme metode som de ædle franske vine.
Snart fulgte andre vinhuse i Penedès efter med egne mousserende vine, hvoraf flere ligeledes blev kaldt for Champaña. Og det holdt ved lige indtil 1970, hvor den spanske mousserende vin - efter pres fra Champagne-distriktet - officielt tog navneforandring til cava, der betyder ”kælder” på spansk.
Efter rundturen i Lloparts vineri og vinkælder samledes vi omkring et veldækket bord med to generationer af vinfamilien. Og sammen smagte vi på en perlerække af skønne cava’er, der herhjemme forhandles af D’Wine.



.......
Toni De la Rosa Torelló foran vinhusets vinmarker og med et kort, der viser deres placering.

Postkort nr. 15 fra Penedès:
En økologisk vinproducent med en berømt oldefar
Torelló blev grundlagt i 1395 og er stadig i samme families eje. Her blev vi mødt af 22. generation, Toni De la Rosa Torelló.
Hans oldefar, Marc Mir, regnes for lidt af en helt i Penedès - han gjorde nemlig en stor indsats for at genplante vinstokke i distriktet, efter at vinlusen, Phylloxera vastatrix, havde udryddet stort set samtlige vinmarker i slutningen af 1800-tallet.
I Sant Sadurní d’Anoia er Marc Mir hædret med et monument på rådhuspladsen og ved at få en gade opkaldt efter sig.
Torelló, der begyndte at fremstille cava i 1951, er certificeret økologisk og har i dag 80 hektar vinmarker. Det er et af de kun ti vinhuse i Penedès, der udelukkende laver cava af druer fra egne vinmarker, som selv vinificerer, og som i det hele taget selv står for alt fra start til færdig flaske. Det er en fordel, da man så har hånd i hanke med kvaliteten hele vejen igennem.



.......
Vinene nød vi i familiens store og typisk spanske vingård, som bebos af flere familiemedlemmer.

Postkort nr. 16 fra Penedès:
Cava med gemme-potentiale
- Vi sælger gamle cava’er - ikke nye! Sådan lød det fra Toni De la Rosa Torelló. Og husets cava’er er bestemt også et bevis på, at den spanske mousserede vin har gemme-potentiale - især, hvis den er lavet på druen Xarel-lo eller har et stort indhold af denne syreholdige drue.
Vi smagte fx en årgang 2010 af den dejlige og fyldige Gran Torelló Brut Nature - en top-cava, der var en nydelse her og nu, men som også kunne gemmes i endnu flere år.
Hos Torelló har man plantet lidt Pinot Noir og Chardonnay, men som Toni De la Rosa Torelló sagde, så elskede han de lokale druer. Og det er der også god grund til at gøre. Xarel-lo, Macabeo og Parellada gør et rigtig godt stykke arbejde for cava, og man kan diskutere, om det overhovedet er nødvendigt at dyrke internationale druer - hvilket da også bliver diskuteret i Penedès.
Torelló søger i øjeblikket en dansk importør, og man må sige, at der er noget at komme efter, hvis man mangler en rigtig god cava-producent i sortimentet.



.......
De fire grundlæggere af Vins El Cep (fra venstre): Gil Masana, Josep Carreras, Pere Parera og Joseph Esteve.

Postkort nr. 17 fra Penedès:
Et unikt samarbejde mellem fire familier
De fire familier Masana, Parera, Esteve og Carreras har i flere hundrede år haft hver sit vinhus. De er også naboer og fremstiller alle cava, og så har familierne siden tidernes morgen været de bedste venner.
I 1980 besluttede de fire familier at slå sig sammen om at fremstille og markedsføre vin i ét og samme vinhus med navnet Vins El Cep.
I alt ejer Vins El Cep 200 hektar vinmarker i den nordlige del af Penedès - det er dog kun en del af druerne, der anvendes til egen produktion - resten sælges til andre producenter i området.
Nu skulle man måske tro, at et sådan samarbejde mellem fire familier ville få en kort levetid. Det ville være helt naturligt, at den slags ebbede ud i efterfølgende generationer. Men nej, nogle af familiernes børn har valgt at fortsætte samarbejdet, og nu håber de, at deres børn igen holder liv i traditionen.



.......
Maite Esteve (tv.) og Isabel Chuecos-Ruiz fortalte levende om Vins El Cep og husets mange cava’er.

Postkort nr. 18 fra Penedès:
Spaniens første biodynamiske cava
I dag ledes Vins El Cep af Maite Esteve, datter af den ene af de fire grundlæggere, Josep Esteve. Men hun arbejder tæt sammen med medlemmerne fra de tre andre familier.
Det var hende, der tog imod os sammen med sommelier Isabel Chuecos-Ruiz.
Vinhuset var blandt de første i Penedès til at eksperimentere med økologisk og siden hen biodynamisk vindyrkning. Og i dag er 25% af Vins El Ceps vinmarksareal biodynamisk certificeret.
Det var også dette vinhus, der i 2006 skabte Spaniens første biodynamiske cava, Claror - en herlig cava med elegance og en lang facetteret eftersmag.
Desværre er Vins El Ceps cava’er ikke på det danske marked i øjeblikket - det kan man kun håbe ændrer sig.



.......
Vores rundtur hos Bodegas Sumarroca startede i vinmarkerne, hvor husets eksportdirektør, Marc Picón Malivern, blandt andet fortalte om, hvordan den globale opvarmning sætter sit præg på vinproduktionen.

Postkort nr. 19 fra Penedès:
Satser på en fremtid med lokale druer
Hos Bodegas Sumarroca plantede man i 1990’erne stribevis af internationale druer. Nu hiver man vinstokkene op igen for at plante lokale druesorter.
- Det er de lokale druer, vi satser på nu - det er kun dem, der vil kunne klare en fremtid med klimaforandringer, lød det fra vinhusets eksportdirektør, Marc Picón Malivern.
- Spanien er et af de første lande, hvor man har kunnet mærke den globale opvarmning. Det bliver stadig mere varmt og tørt, vi høster tidligere for hvert år og får stadig færre druer på vinstokkene. Vi vil ikke kunne fremstille vin her om 45 år, hvis vi ikke gør noget her og nu.
Af samme årsag har man hos Sumarroca også viet en lille vinmark til eksperimenter med lokale druer.



.......
Med hurtige bevægelser blev vinstokkene renset for gammelt løv. Men det skal også gå hurtigt, når man som Sumarroca har 150 hektar marker.

Postkort nr. 20 fra Penedès:
Har skåret 40% af flaskernes vægt
Når det gælder klimaændringerne, taler man ikke bare med store ord og udfører drue-eksperimenter hos Sumarroca. Man gør også en aktiv indsats for at dæmme op for det årlige CO2-udslip.
Sumarroca er nemlig med i en ”gentlemen’s agreement” med en række andre spanske vinhuse om årligt at skære CO2-udslippet ned med 5% - altså en slags Paris-aftale i meget lille format.
For at opnå dette mål er vinhuset blandt andet gået over til 40% lettere vinflasker, har udskiftet bilerne med miljøvenlige biler osv.
Efter at have smagt husets dejlige cava’er - der herhjemme forhandles af Philipson Wine - tog vi afsked, og på vejen fra vinhuset så vi nogle vinmarksarbejdere i fuld gang med at beskære vinstokke med trykluftsakse. Det foregik med lynets hast, og tilbage stod vinstokkene rippet for al det gamle halvvisne vinløv - parate til at vågne op efter vinteren og tage hul på en ny vækstsæson og en ny årgang cava.
Hermed er vores serie af postkort fra Penedès slut. Hvis man vil se serien i sin helhed, kan man klikke her.