Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Torres

9 postkort fra Torres
VinAvisens Mariette har været på en smuttur til åbningen af vinhuset Purgatori i appellationen Costers del Segre i Penedès. Det super moderne vinhus er opført af Spaniens berømte vinfirma Torres, og det er på spændende vis forenet med en gammel vingård fra 1770. Turen omfattede også vinmarksbesøg og indsigt i Torres's spændende projekt med at puste liv i glemte lokale druer. Alle omlevelseren har resulteret i en serie på ni postkort, som vi bringer i denne og næste uge.


.......
Miguel Torres Maczassek tog imod i det nye vinhus Purgatori. I baggrunden kan man se en af vingårdens gamle bygninger fra 1700-tallet.

Postkort nr. 1 fra Torres:
Til åbningen af Torres's nye vinhus
Torres er Spaniens store, berømte vinfamilie. Den har dyrket vin siden 1600-tallet og er i dag i front, når det gælder nye vinfremstillingsteknikker og forskning til gavn for miljøet og klimaet.
Bodegas Torres’s vinhuse og -marker befinder sig i det nordspanske Catalonien i distrikterne Penedès og Priorat. Derudover ejer familien også et vinhus i Chiles Curicó-dal.
I dag er det femte generation, Miguel Torres Maczassek, der har roret i familiefirmaet, mens hans søster, Mireia, er direktør for Torres-vinhuset Jean Léon.
For nylig var VinAvisen inviteret til åbningen af Torres’s nye vinhus, Purgatori, i appellationen Costers del Segre i Penedès. En fantastisk, supermoderne bygning, der på spændende vis er bygget sammen med en meget gammel vingård. Og denne gamle gård og dens vinmarker er uløseligt forbundet med klostret Santa Maria de Montserrat.



Montserrat-klostret er et besøg værd. Ud over en fantastisk udsigt, rummer klostret også et meget fint museum med malerier af blandt andet Picasso, Chagall og Dali, doneret af kunstsamlere fra hele verden.

Postkort nr. 2 fra Torres:
Forviste munkene til vingården
Man kører ad en stejl og snoet vej for at nå til klostret, der ligger på en klippehylde højt oppe i Montserrat-bjergene. Klostret blev grundlagt i 1025 og er stadig beboet af 57 benediktinermunke. Desværre blev det gamle kloster og den tilhørende kirke næsten totalt ødelagt i 1811 under Napoleonskrigene, så klostret i dag hovedsageligt består af nogle nyere og ikke så interessante bygninger.
Men Santa Maria de Montserrat er alligevel et besøg værd - udsigten er formidabel, og det samme er synet af klipperne, der danner et dramatisk bagtæppe for bygningerne.
Det var klostrets munke, der grundlagde vingården i 1770, og i gamle dage blev munke, der ikke havde opført sig ordentlig, ifølge Miguel Torres Maczassek sendt ned i lavlandet til denne afsides liggende gård. Gårdens oprindelige navn var Mas de l'Aranyó, men den blev blandt munkene kaldt for Desterrats, der betyder ”forvist” på catalansk.
Her - på dette flade, øde og hede sted kunne de så som straf arbejde med dyrkning af vin og andre afgrøder.


.......
Den gamle vingård, hvor de "forviste" benediktinermunke dyrkede den tilhørende jord.

Postkort nr. 3 fra Torres:
En ny rødvin blev født
I 1999 købte familien Torres Mas de l'Aranyó - hvor man for længst var holdt op med at dyrke vin.
Derfor blev nye vinplanter - Ganacha, Cariñena og Syrah - plantet i 2003 og 2006, mens resten af gårdens i alt 870 hektar jord er tilplantet med oliventræer, hvede og skov. I dag er vinmarkerne økologisk certificerede.
I begyndelsen endte de fleste af druerne i rødvinen Gran Sangre de Toro. Men hos Torres fandt man snart frem til, at druerne fra dette ekstremt tørre og hede sted gav så exceptionel god vin, at der burde skabes en helt ny rødvin på dem.
Vinen, hvis første årgang er 2012, blev døbt Purgatori - og det er denne vin, der nu har fået helt sit eget spritnye vinhus af samme navn.
Purgatori betyder i øvrigt skærsild - hvilket henviser til den gamle vingårds historie …
Denne uges store billede længere nede på siden viser både den gamle vingård og det nye vinhus.



.......
I det nye vineri giver træ i lange baner en varm kontrast til det megen stål og beton. Til venstre i billedet kan man se toppen af nogle af de store betontanke.

Postkort nr. 4 fra Torres:
Topmoderne med træ, stål og beton
Åbningen af Purgatori var den officielle åbning - i vinhuset havde man allerede været i gang med at fremstille den seneste årgang vin.
Miguel Torres Maczassek viste stolt rundt i det super moderne vineri, hvor stål, glas, træ og beton gik op i en højere og særdeles imponerende helhed.
Betonen sås i form af rækker af store vintanke, og vi fik at vide, at man i det hele taget hos Torres i stigende grad anvender tanke af beton:
- Det er især godt til de kraftige, tanninprægede rødvine. Betonen efterlader vinene blødere og mere silkeagtige end ståltankene, fortalte Miguel Torres Maczassek.
Tankene var smallere foroven end forneden. Det giver mindre skindkontakt - drueskindene lægger sig jo i toppen - hvilket igen er med til at lægge en dæmper på tanninerne.
Tankene er ikke af ren beton. I betonen er der nemlig iblandet jord fra vinmarkerne, noget, der skulle øge vinenes kompleksitet.
Fra vineriet gik turen videre ind i den store fadkælder, hvor rødvinen ligger og modner i franske egetræsfade i femten til atten måneder. Det nye vinhus har kapacitet til at fremstille 480.000 flasker. Foreløbig holder man sig dog til kun halvt så mange.



.......
Fra det nye vinhus går man ind i den gamle vingård gennem en lav åbning. Og straks er tiden skruet cirka tre hundrede år tilbage.

Postkort nr. 5 fra Torres:
En uni kontrast til alt det nye
Rundturen fortsatte i de moderne omgivelser med højt til loftet og langt til væggene - lige indtil vi nåede til en rustik mur med en lille åbning, der førte ind i den gamle vingård. Gården bliver ikke længere brugt til vinfremstilling men er bevaret som en spændende kontrast til det nye vinhus - og som et minde om de trange vilkår munkene arbejdede under dengang. Vi gik ad smalle snoede gange og kiggede ind i de små rum, hvor munkene havde opbevaret vinflasker og fade.
Turen sluttede med en smagning af rødvinen Purgatori i de tre årgange, 2012, 2013 og 2014, der foreløbig er frigivet til salg.
Der var selvfølgelig forskel på årgangene afhængig af vækstsæsonen i de pågældende år, men fælles for vinene var den dejlige krydrede duft og smag, den friske frugt, koncentrationen og det gode tanninbid til slut. Mens Garnacha giver vinen kraft og saft, forsyner Cariñena, der spiller andenviolin, den med krydrede noter. At forene netop disse to druer i én og samme vin er en tradition, der går langt tilbage i tiden i Penedès.
I næste uge skal det handle om Torres's spændende jagt på glemte, lokale druesorter.



.......
I Torres's forsøgslaboratorium ses reagensglas med små nye vinplanter af gamle druesorter.

Postkort nr. 6 fra Torres:
Puster nyt liv i gamle druer
Torres er kendt for sine gode vine, sin indsats for miljøet - og for sit store arbejde med at genopvække gamle lokale druesorter.
Mange af disse sorter gik til under vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet. Dog var Miguel Torres (senior) overbevist om, at nogle eksemplarer af planterne havde overlevet, og for 30 år siden begyndte jagten på dem.
Det startede med en annonce i de lokale catalanske aviser, hvor han efterlyste gamle glemte vinstokke, og siden da er der fundet utallige af disse lokale druesorter i marker, haver og baggårde.
Femte generation af familien Torres, Miguel Torres Maczassek, har fortsat arbejdet, og ifølge ham er Catalonien det område i Spanien, der har den største koncentration af gamle lokale druer.
Ofte er druernes navne forsvundet i de historiske tåger, men så henvender Torres sig til vinuniversitetet i den franske by Montpellier. Her kan man via DNA-analyser med 99,9% sikkerhed konstatere, hvilken af verdens 5000 druesorter, der er tale om.
Hvis det er umuligt at finde frem til sorten, bliver druen opkaldt efter det lokale fundsted.
For at kunne dyrke de gamle sorter i større målestok tager man celler fra vinstokken, som dyrkes til små planter i et væksthus for til sidst at blive plantet ud i en af Torres’s forsøgsvinmarker i Penedès.



.......
Druen Querol er opkaldt efter det sted i Tarragonien, hvor den blev fundet i 1998. Som man kan se, har druesorten små uudviklede druer midt imellem klaserne af store fuldmodne druer.

Postkort nr. 7 fra Torres:
20 år før en drue er godkendt
I dag udfører Torres forsøg med i alt 54 forskellige gamle druesorter. Druerne bliver vinificeret hver for sig for at skille bukkene fra fårene. Nogle af druerne viser sig at være fantastiske til vinfremstilling, mens andre har nogle minusser. Til sidstnævnte hører fx Querol, hvor en del af druerne i klaserne forbliver små og uudviklede. Men de druer, der bliver store og modne giver til gengæld god vin, som tilsættes Torres’s berømte rødvin Grans Muralles.
Under vinificeringen af de gamle druer eksperimenteres der med ganske små mængder vin lavet på måske kun 5 kg druer. To portioner på samme drue bliver måske udsat for henholdsvis lang og kort maceration. En tredje portion får ekstra lang fadmodning, mens en fjerde slet ikke får fad osv. Alt sammen for at finde frem til den perfekte behandling af den givne drue.
Det kan således tage op til femten år fra plantning af en af de gamle druesorter over eksperimenter i vinmark og vineri til den endelige beslutning, om druen skal anvendes til fremtidig vinproduktion. Og om den skal bruges til enkeltdrue-vine eller til blandingsvine.
Dernæst tager det så yderligere en fem til seks år, før det spanske landbrugsministerium og de catalanske myndigheder har givet druen det blå stempel, der giver tilladelse til at dyrke den kommercielt.



.......
De fleste af de gamle lokale druer, som Torres dyrker, er rødvinsdruer. Men der er også grønne druer som denne med navnet Forcada.

Postkort nr. 8 fra Torres:
Et projekt med fremtiden for øje
Indtil videre er seks af de gamle druesorter blevet godkendt til vinfremstilling. Men flere er på vej, og arbejdet med druerne fortsætter ufortrødent - og ikke kun i Penedès. Under Miguel Torres Maczasseks ledelse er projektet udvidet til lokale druer andre steder i Spanien - heriblandt Rioja, Ribera del Duero, Rueda og Rias Baìxas.
Og hvorfor har Torres så kastet sig ud i dette omfattende projekt?
For det første giver det en mulighed for at fremstille vine med en smagsprofil, som er helt særegen - vine, som ikke fremstilles noget andet sted i verden.
For det andet er projektet vigtigt i forbindelse med klimaændringerne. Nogle af disse gamle lokale druer kan i fremtiden vise sig at trives bedre på spansk jord end mange af de internationale druer. Flere af dem er fx langt mere modstandsdygtige over for tørke.
Når Torres har en gammel drue, der er blåstemplet til vinfremstilling, plantes den i større målestok, ligesom vinhuset forsøger at udbrede kendskabet til druen og at få de spanske drueavlere til at dyrke den. Det kan nogle gange kræve lidt ekstra arbejde at overbevise avlerne om, at druen er værd at satse på. Det bedste middel til overtalelse er ifølge Miguel Torres Maczasseks at lade dem smage vinen på de gamle druer.
Denne uges Store billede længere nede på siden viser sorteringen af druer fra en af Torres's vinmarker - dog ikke forsøgsmarken.



.......
Den store smagning hos Milmanda blev kyndigt kommenteret af såvel Miguel Torres Maczassek og chefvinmager Josep Sabarich Cases, som ses på billedet.

Postkort nr. 9 fra Torres:
Den store afsluttende smagning
Vores tur til Catalonien sluttede med en smagning af Torres's vine i familiens vingård Milmanda.
Vi lagde ud med en herlig hvidvin på en af de genopvakte lokale druer, Forcada, som man hos Torres forventer sig meget af i en fremtid med global opvarmning. Den modner nemlig meget sent, først i midten af oktober, hvor fx Chardonnay høstes allerede i august. Faktisk er Forcada den hvidvinsdrue, der modner senest af alle de grønne druer, vinhuset anvender.
To rødvine på de gamle lokale druer Gonfaus og Moneu imponerede også. Desværre kan ingen af disse tre dejlige vine endnu fås herhjemme. Det samme gælder Torres’s topvin Grans Muralles, hvori der indgår flere af de lokale blå druer.
Til gengæld kan hvidvinen Milmanda Chardonnay købes i årgang 2007 hos VildMedVin til 275 kr. Det er en vidunderlig hvidvin med stor fylde og stort gemmepotentiale.
Og så smagte vi lidt af en sjældenhed, Mas de La Rosa årgang 2016, der er første årgang af denne rødvin - og som først bliver frigivet til salg senere i år. Man skal nok ikke regne med, at denne friske, tørre og krydrede vin indtager de danske forretningshylder. Der er nemlig kun fremstillet i alt 1500 flasker af den.
Men fortvivl ikke - Torres fremstiller et hav af andre dejlige vine, som herhjemme importeres af engrosfirmaet Hans Just, og som kan købes i supermarkeder og hos vinhandlere landet over.
Det var det sidste postkort fra turen til Torres's vinverden.