Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Østrig 2008

21 postkort fra Østrig
Mariette har været på presserejse i Østrig og rundt hos en række vinproducenter i Wien og Burgenland samt i Niederösterreich’s vindistrikter, Wachau, Kamptal og Kremstal. Det er der kommet 21 postkort ud af, som vi bringer i VinAvisen i løbet af seks uger. Her er de første fire.
......................


................
Zum Schwarzen Kameel’s delikatesseforretning er stor og hyggelig. Om aftenen summer den af liv, mens folk spiser stående ved små borde. Ud over striben af vine bag disken har "kamelen" også en fornem gammel vinkælder.
    1. postkort fra Østrig:
    God mad og vin i "Den Sorte Kamel"
    Vi begynder i Wien, hvor det siges, at mange borgere har to hjem: Dér, hvor deres seng står, og i "Zum Schwarzen Kameel" – et samlingssted for mad- og vinentusiaster siden 1618.
    I 1618 købte Johan Baptist Cameel bygningen, som ligger i Borgnergasse 5. Her åbnede han en butik med eksotiske retter og krydderier og gav den et navn, som var et ordspil over hans eget efternavn og samtidig ledte tankerne hen på noget spændende og fremmedartet – Den Sorte Kamel.
    I 1800-tallet blev butikken udvidet med en vintaverna, som tiltrak såvel kunstnere som det finere borgerskab samt adelsfolk, der for en kort bemærkning ville undslippe den strenge etikette ved hoffet i Wien. Også Beethoven gæstede ofte "kamelen" for at nyde den gode vin.
    Interiøret har ændret sig og fremstår nu i ren art nouveau-stil. Men maden og vinen er bestemt stadig værd at komme efter. Man kan enten nyde et måltid i gourmetrestauranten eller komme lige efter fyraftenstid, hvor der er god gang i delikatessebutikken. Her kan man enten købe mad ud af huset eller stå ved små borde sammen med alle de indfødte wienere og spise lækkerier med et glas Grüner Veltliner til.
    ,.............,,
......................

................
Rainer Christ fra Weingut Christ (t.h.) og Michael Edlmoser fra Weingut Edlmoser har sammen med Richard Zahel fra Weingut Zahel og Fritz Wieninger fra Weingut Wieninger dannet foreningen WienWein.
    2. postkort fra Østrig:
    Ung forening satser på gammel specialitet
    Wien er ikke kun navnet på Østrigs hovedstad. Det er også navnet på et vindistrikt med cirka 200 vinhuse, der breder sig i bjergene tæt ind på byen.
    I 2006 slog fire af Wiens top-vinproducenter sig sammen i foreningen WienWein, hvis formål er at markedsføre Wien som et område med vine af høj kvalitet og at skabe vine, som er særegne for distriktet.
    I den forbindelse har foreningen givet hvidvinen Wiener Gemischter Satz et comeback – en vin, som havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor Strauss’ valsetoner fyldte hovedstadens fine saloner.
    Vinen stammede fra vinmarker, hvor mange forskellige druer blev dyrket sammen og høstet og vinificeret på én gang. Det havde et praktisk formål: Nogle druer modnedes tidligt og andre sent, men når de blev blandet sammen, var der balance i tingene. Man risikerede ikke at fremstille vin på enten umodne eller overmodne druer.
    Foreningen WienWein anvender druer fra gamle vinmarker fra før Gemischter Satz gik af mode, men har også tilplantet nye marker efter samme princip. Det vigtigste område for disse "blandings-vinmarker" er så afgjort Nussberg.
    Ifølge de fire producenter har vinene fra de oversøiske lande gjort vinnyderne alt for druefikserede. Med Gemischter Satz er det udelukkende terroiret, der taler.
    I begyndelsen var der megen skepsis over disse "drueløse" vine, men nu går de som varmt brød i Østrig.
    Der bliver ikke uden videre lukket nye medlemmer ind i foreningen. De producenter, der vil være med, skal blandt andet have fremstillet vin af høj kvalitet i mindst fem år.
    ,.............,,
......................

................
På en mark bag kirken i Spitz i Wachau vokser der Grüner Veltliner. Og på restaurant "Zum roten Tor" nede bag kirken kan man få et virkelig godt måltid med den dejlige vin til.
    3. postkort fra Østrig:
    Østrigs kamæleon-drue
    Når vi taler om vine på enkelte druer, så er Grüner Veltliner Østrigs store og næsten helt private drue, hvis vinstokke dækker 36% af landets totale areal af vinmarker.
    Man har kaldt den kamæleon-druen, da der kan fremstilles en lang række meget forskelligartede hvidvine på den, men de allerfleste er nu tørre bordvine – og ofte meget glimrende vine.
    I duften kan der være toner af hvid peber og måske tobak, og i den friske smag fornemmes citrus og fersken.
    Druens genetiske ophav er endnu ikke kortlagt med fuld sikkerhed. Ifølge en DNA-analyse er der en mulighed for, at dens forældre er den aromatiske drue Traminer, som først blev dyrket omkring den sydtyrolske by Tramin for 1000 år siden, samt en drue, der efter fundstedet foreløbig er blevet kaldt St. Georgen. Men man forsker videre ....
    ,.............,,
......................

................
Heuriger står der øverst på dette skilt i Spitz ved Donaus bred. Her bor vinbonden Frans A.J. Grossinger, der ikke kun sælger sin vin, men også serverer små måltider.
    4. postkort fra Østrig:
    Vinbondens egen lille kro
    I alle østrigske vindistrikter fortæller skilte som dette eller blot en krans eller en dusk fyrregrene, at her er der en vinbonde-kro. Her kan man få vin i glassene på den brede planke og en enkel servering af Aufschnitt – afskåret pølse og skinke, groft brød og friskbagte semmeln. Måske lidt ost og en snaps til slut.
    Årets vine kaldes Heuriger – Heuer betyder "i år" – og samme navn bruger man om alle disse kroer.
    Det var kejser Joseph d. 2., der gjorde det muligt at oprette kroerne. I 1784 bestemte han, at vinbønderne i egnen omkring Wien måtte udskænke deres egne vine uden at skulle betale høje afgifter til de stedlige godsejere, og kroerne blev hurtigt populære.
    Beethoven skrev sin Pastorale-symfoni inspireret af fuglekvidderet i en Heuriger i Hussdorf, og ved de lange borde i løvhangets skygge har man lyttet til toner af Strauss og Lehar, Kálmán og Stolz og den særlige musik, som østrigerne kalder Schrammel (kendt fra filmen "Den tredje mand").
    ,.............,,
......................

................
I Weingut Trapl’s vinmarker havde man travlt med at høste rødvins-druer. Mange af høstfolkene vender tilbage år efter år – som fx manden på billedet, der har høstet druer for Trapl i de sidste femten år.
    5. postkort fra Østrig:
    Carnuntum, et af Østrigs mindste vinområder
    Øst for Wien ligger Carnuntum, der først i 1993 fik status af selvstændigt vinområde. De vinøse rødder går dog meget længere tilbage i tiden – til dengang i 200-tallet, da romerne dominerede i området og plantede de første vinstokke.
    Carnuntum, der oprindelig var navnet på den romerske koloni, består af tre højderygge, der er beklædt med vinmarker, Leithagebirge, Arbesthaler Hügelland og Hundsheimer Berge.
    Med sine kun 890 hektar vinmarker er det et af de mindste vindyrkningsområder i Østrig, og vinproducenterne i Carnuntum gør da også en ekstra indsats for at markedsføre sig selv og deres vine. De førende vinhuse har blandt andet dannet en meget aktiv forening, Rubin Carnuntum Weingüter, der kræver, at medlemmerne lever op til en række kvalitetskrav, sørger for ensartede etiketter osv.
    Vi kom til Carnuntum, netop som startskuddet for høsten havde lydt, og en af vinproducenterne, Hannes Trapl, tog os med på en tur op til sine vinmarker.
    ,.............,,
......................

................
Det er vigtigt at måle sukkerindholdet i de modne druer, da det er sukkeret, der under gæringen omdannes til alkohol. Målingen foretages ved hjælp af et refraktometer.
    6. postkort fra Østrig:
    Sukkerindholdet i druerne måles
    Under besøget i Carnuntum demonstrerede formanden for Rubin Carnuntum Weingüter, vinproducenten Robert Payr, for os, hvordan man måler sukkerindholdet i druerne ved hjælp af et såkaldt refraktometer – et instrument, der nærmest kan beskrives som et lille forstørrelses-apparat. Heri måler man, hvordan lysets bølgebevægelse ændres, når det passerer igennem en dråbe druesaft.
    I Tyskland måles druernes sukkerindhold i Öchsle-grader. Det gør man ikke i Østrig. Her bruger man en skala, der blev udviklet i Klosterneuburg nord for Wien, der i 1860 blev indrettet som vinuniversitet – i øvrigt verdens første af slagsen.
    Den østrigske skala, der kun bruges i Østrig, måler sukkerindholdet efter Klosterneuburger Mostwaage (°KNW), hvor 1° KMW er lig med 4,86° Öchsle.
    De østrigske vine har mindre sukker end de tyske, men man arbejder med de samme kvalitets-trin og de samme Prädikater som i Tyskland: Tafelwein, Landwein, Qualitätswein, Kabinett, Spätlese, Auslese osv.
    ,.............,,
......................

................
Mens Christina Netzl tager imod druerne ude foran vinhuset, holder hendes far Franz Netzl (øverst på billedet til højre) øje med, at alt forløber vel med den nye sorteringsmaskine.
    7. postkort fra Østrig:
    Ny sorteringsmaskine hos vinhuset Netzl
    I byen Göttlesbrunn i Carnuntum besøgte vi vinhuset Netzl – et rigtigt familie-vinhus, der drives af Franz og Christine Netzl og deres to døtre, Christina og Annemarie. Og alle var de i fuld gang med at tage sig af kasserne med nyhøstede druer, som siden den tidlige morgenstund var ankommet til vinhuset.
    Omkring 80% af Netzl’s produktion er rødvin. Og dagens høst bestod af Zweigelt, en rødvinsdrue, der er udbredt overalt i Østrig, og som ofte giver vine, der er rundere, blødere og mere saftige end dem på landets anden store blå drue, Blaufränkisch.
    Det var en spændende dag for familien, idet den nye sorteringsmaskine skulle på arbejde for første gang. Maskinen sorterer dog kun de værste druer fra, og det er ikke nok, hvis man vil lave vin af høj kvalitet. Derfor var der samtidig to mand i gang med at pille beskadigede druer fra med hænderne. Det er et job, der kræver stor koncentration, da druerne bevæger sig relativt hurtigt forbi.
    ,.............,,
......................

................
Dürnstein er en af de små vinbyer i Wachau. Bjergene skærmer den mod kulden fra nord, og floden sender varme og lys op mellem husene, så der er næsten en sydlandsk stemning i gaderne. I borgen på klippens top blev Richard Løvehjerte holdt som fange.
    8. postkort fra Østrig:
    Det romantiske vinlandskab langs Donau
    Nogle af Østrigs bedste hvidvine kommer fra egnen omkring byen Krems, dels i distrikterne Kremstal og Kamptal nord for byen, dels i Wachau, der med sine stejle terrasser strækker sig vestpå langs bredderne af Donau.
    Her dyrkes druerne Riesling og Grüner Veltliner, og her er et af Østrigs mest romantiske turistområder. Turen fra Krems langs flodens brede spejl fører en forbi den ene lille idylliske vinby efter den anden, indtil man når det imponerende kloster Melk i barok stil og kan tage turen tilbage igen langs den anden bred.
    Hele vejen langs venstre bred (den nordlige) er der dejlige restauranter – fra Spitz til Weissenkirchen, Joching, Dürnstein og Loiben – men også på den anden, mindre turistede bred kan man få et godt måltid med Grüner Veltliner eller Riesling i glasset. Hvis ikke man foretrækker Neuburger, Muskateller eller Sauvignon Blanc.
    ,.............,,
......................

................
Fritz Miesbauer er en dygtigt hvidvins-vinmager, og han er godt i gang sammen med et team af medarbejdere med at udbrede anerkendelsen af de gode vine fra Weingut Stadt Krems.
    9. postkort fra Østrig:
    Byens og munkenes vin
    Et stykke uden for byen Krems ligger det imponerende kloster Stift Göttweig, der bestemt er et besøg værd. Her har der været fremstillet vin stort set uafbrudt siden de første benediktinermunke flyttede ind i 1094 – vin, der blev yderst eftertragtet ved 1500-tallets europæiske hoffer.
    I 1987 var antallet af munke i Stift Göttweig kraftigt svundet ind, og man besluttede derfor at lease klostrets vinmarker ud. Da den første forpagter i 2005 ikke ønskede at forlænge kontrakten, spurgte munkene en af Østrigs nye vinmager-stjerner, Fritz Miesbauer, om han havde lyst til en 30-årig kontrakt.
    Fritz Miesbauer var lige om hjørnet i Krems, hvor han et par år for inden var blevet vinmager hos Weingut Stadt Krems – et vinhus med rødder tilbage til 1205, der som noget helt unikt ejes af byen, hvilket i sidste ende vil sige dens 28.000 borgere. Det er dog kun borgmesteren, som Miesbauer holder møder med om vinhusets fremtid, ligesom det er de ledende munke, han refererer til, når det gælder klostrets vin.
    Vinene fra Weingut Stadt Krems, som importeres af Erik Sørensen Vin, og fra Stift Göttweig vinificeres ét og samme sted, men modnes og opbevares dernæst på vidt forskellige måder.
    ,.............,,
......................

................
Der er aldrig mangel på vinglas hos Sepp Moser (t.h.). Gennem årene har han erhvervet en samling på hele 400 gamle vinglas. Mens Moser senior plejer sin samling, tager junior Nikolaus (t.v.) sig af vinhuset.
    10. postkort fra Østrig:
    Sepp Moser, et vinhus med berømte rødder
    I den lille by Rohrendorf i Kremstal besøgte vi vinhuset Sepp Moser. Det blev grundlagt i 1987 og er dermed et af Østrigs yngste vinhuse. Til gengæld har familien Moser hele 160 år bag sig som vinproducenter.
    Det mest legendariske af familiemedlemmerne var Sepp Mosers far, Lenz Moser. Det var ham, der bragte hvidvinsdruen Grüner Veltliner fra i 1930’erne at være en nærmest ligegyldig drue til at være Østrigs mest populære.
    Sepp Moser har i dag overladt roret helt og holdent til sin søn Nikolaus. – Jeg får da lidt lommepenge af min søn, så jeg lige kan overleve, sagde Sepp Moser med et glimt i øjet. – Og så jeg ind imellem har råd til at købe et vinglas eller to på loppemarkedet.
    ,.............,,
......................

................
Udsigten fra Sepp Mosers vinmarker i Kremstal. Her ejer vinhuset 24 hektar med vinstokke, der fortrinsvis bærer hvidvinsdruer.
    11. postkort fra Østrig:
    Vinstokke på brede terrasser
    Sepp Moser ejer i alt 51 hektar vinmarker, der dels ligger i Kremstal, dels ved søen Neusiedlersee i Burgenland. Vinhuset fremstiller både tørre, sprøde hvidvine og fuldblods rødvine. Og så er der de søde vine, der netop kommer fra bredderne langs Neusiedlersee – et område, der er berømt for sine søde vine, og hvor Botrytis-svampen trives særdeles godt.
    Nikolaus Moser tog os med op til vinhusets marker i bakkerne bag Rohrendorf. Her på de brede terrasser dyrkes hvidvinsdruerne Grüner Veltliner, Riesling, Chardonnay og Sauvignon Blanc samt lidt Blau Burgunder til vinhusets rødvine.
    Nikolaus Moser er gået nye veje i forhold til sin far og bedstefar. Han har altid været optaget af økologi og biodynamik, og siden 2005 er såvel dyrkningen af druerne som fremstillingen af vinen foregået efter biodynamiske principper.
    Uanset, om man tror på månefasernes påvirkning eller ej, så er én ting sikker: Slutresultatet, vinene, er i top hos Sepp Moser, hvilket en vinsmagning efter mark-vandringen beviste. De dejlige vine importeres herhjemme af Strandgaarden.
    ,.............,,.....,,
......................

................
Dette billede tog vi fra en Heuriger, ved Donaus højre bred – den sydlige. Kan man forlange en bedre udsigt under et dejlig billigt måltid med en god flaske Riesling?
    12. postkort fra Østrig:
    Steinfeder, Federspiel og Smaragd
    Nogle steder i Wachau gror vinen på stejle terrasser. Andre steder på lave marker med jord, som floden har afsat. Nogle af markerne leverer druer til særligt fremragende hvidvine, der har et fint potentiale for lagring. Men de er også dejlige at drikke som unge.
    I Wachau inddeler man disse kvalitetsvine i tre kategorier:.
    Det nederste trin, Steinfeder, er opkaldt efter en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol.
    Et trin over Steinfeder kommer Federspiel – et navn, der henviser til fortidens falkejagter. Her ligger procenten på mellem 11 og 12½ og sukkerindholdet på mindst 17° KMW (KMW er forklaret i postkort nr. 6).
    Navnet på det øverste trin, Smaragd, stammer ikke direkte fra smykkestenen, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW, men vinene kan udmærket været gæret helt tørt ud.
    ,.............,,,,
......................

................
Fred Loimers vinhus er en flot futuristisk bygning, som vakte opsigt i byen Langenlois, da den stod færdig i 1999. Eneste dekoration på væggene er paneler, der viser hver sit snit ned gennem den meget forskelligartede undergrund i vinhusets vinmarker. Fred Loimer fortalte og forklarede.
    13. postkort fra Østrig:
    Futuristisk vinhus med jord på væggene
    – Må jeg gå hjem? Jeg har pludselig fået hovedpine … Sådan lød det med jævne mellemrum fra Fred Loimer, dengang han gik skole. Han ville nemlig meget hellere hjælpe sin far i vinmarken eller give en hånd med, når vinen skulle presses.
    I dag er han en af Østrigs førende vinproducenter, og hans vinhus ligger i den by, hvor han voksede op, Langenlois, i vinområdet Kamptal cirka 40 kilometer fra Wien.
    Weingut Loimers vinmarker ligger i bakkerne bag byen, og hver vinmark har sin særlige undergrund, som afspejler sig i vinene. Marken på Käferberg er fx præget af en meget mineralsk jord, som giver let krydrede og elegante hvidvine på Grüner Veltliner-druen, mens samme drue fra vinmarken Spiegel, hvor kalkholdig løss dominerer, resulterer i hvidvin med eksotiske noter i duft og smag.
    Fred Loimer er bedst kendt for sine hvidvine, men fremstiller også elegante rødvine på Bourgogne-druen Pinot Noir.
    ,.............,,
......................

................
Fred Loimer fremstiller cirka 250.000 flasker vin om året og er dermed en af de største vinproducenter i Langenlois. Før vinen tappes på flasker, opbevares den i de gamle kældergange under det nye vinhus.
    14. postkort fra Østrig:
    Stål i de gamle kældergange
    Det er nærmest et kulturchok at gå fra Weingut Loimers moderne smagelokale og dybt ned under jorden til nogle meget gamle og brede kældergange. Her opbevares omkring 300.000 liter vin fordelt på 16 store egetræsfade, 70 barriques og 50 ståltanke.
    Siden 2005 er vinen blevet fremstillet efter økologiske og biodynamiske principper – og principperne starter allerede i vinmarkerne. Fred Loimer har selv 25 geder og to heste, der leverer gødningen, og han eksperimenterer i øjeblikket med marker, der kun er gødet med hestegødning for at se, om det præger vinen på en særlig måde.
    Vi er nede i detaljerne, men sådan er det med Fred Loimer – intet bliver overladt til tilfældighederne, hvilket bestemt kan smages i hans dejlige vine. Omkring 40% af flaskerne bliver eksporteret – nogle af dem havner i Danmark, hvor de kan fås hos Österreich Vin.
    ,.............,,
......................

................
Rammerne for Loisium’s vinotek er en futuristisk udseende bygning, hvor vinduerne består af høje irregulære sprækker. De mange flasker er smukt og indbydende præsenteret på reolerne. I underetagen finder man diverse andre delikatesser fra Niederösterreich.
    15. postkort fra Østrig:
    Spændende vinbutik i Langenlois
    I udkanten af byen Langenlois finder man Wine & Spa Resort Loisium Hotel – et supermoderne luksushotel, der ligner noget fra en anden planet, som er landet midt i en vinmark.
    Lige ved siden af ligger endnu en flot og rå bygning, der rummer et vinotek og en imponerende vinforretning, hvor man stort set kan finde enhver af de vine, brændevine og likører, som fremstilles i Niederösterreich, dvs. den store vinregion, der blandt andet omfatter vinområderne Wachau, Kremstal, Kamptal, Weinviertel og Carnuntum.
    Butikken er så afgjort et besøg værd for enhver med interesse for vin. Bagefter kan man jo booke sig ind på hotellet, der også står i vinens tegn. Man kan fx i spa-afdeligen få en "exfolierende ansigtsbehandling" med vindruekerner.
    Et "must" er selve byen Langenlois – en idyllisk by med et smukt torv omgivet af fine gamle huse. Her bliver der hvert år afholdt adskillige vinøse arrangementer.
    ,.............,,
......................

................
Eduard Tscheppe og hans hustru Stephanie deles om arbejdet. Han er vinmageren, og hun tager sig af marketingdelen – bortset fra når hun tramper druer med fødderne eller hjælper husbonden med at få den gamle vinpresse, som ses på billedet, til at virke.
    16. postkort fra Østrig:
    Druerne bliver trampet med fødderne
    I 2007 købte et ungt ægtepar, Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck, et af de ældste vinhuse, Gut Oggau, ved Neusiedlersee i Burgenland. De har 11 hektar vinmarker og fremstiller vin efter biodynamiske principper. Månens faser spiller derfor hele vejen igennem en stor rolle – ifølge Stephanie så smager fadprøver således langt bedre, når det er fuldmåne. Det må vist komme an på en prøve …
    Ægteparret har forsøgt sig med den traditionelle fremstillingsmåde, hvor druerne presses med fødderne. Foreløbig har de kun prøvet det med druerne til to af vinene, hvor den højgravide Stephanie trampede rundt, mens Eduard blev ved med at sige: – Bare ti minutter mere! De har også prøvet at anvende de gamle manuelle vinpresser, der fulgte med vinhuset – det tog femten timer at presse 1000 liter vin, men det var vældig sjovt.
    I Gut Oggau er man yderst patriotisk, når det gælder druer. Som Eduard udtrykker det: – Hvad skal vi med Cabernet Sauvignon og Merlot, når vi har Zweigelt og Blaufränkisch?
    ,.............,,
.....................

................
Her er hele familien af vine fra Gut Oggau: Winifred, Theodora, Joschuari, Atanasius, Wiltrude osv. – alle navne er taget fra tidligere beboere af den gamle vingård. Druerne til to af vinene, Mechthild og Bertholdi, presses i meget gamle vinpresser.
    17. postkort fra Østrig:
    En vinfamilie i topkvalitet
    – Vores vine er én stor familie, hvor hvert medlem har sin egen helt specielle personlighed...
    Den slags hører man fra mange vinproducenter, men hos Gut Oggau har man ført ideen ud i livet til mindste detalje.
    Stephanie og Eduard har beskrevet de enkelte vines karaktertræk og har sendt teksterne til en tegner, der så har forvandlet ordlyden til portrætter, som i dag pryder etiketterne.
    Vi smagte hele familien. Der var fx den ungdommelige, friske og indtagende Theodora (hvidvin) og hendes far, den komplekse, men karismatiske Joschuari (rødvin). Endnu et skridt tilbage i stamtræet mødte vi Bertholdi (rødvin), en bedstefader med energi og vitalitet.
    Fælles for alle vinene, der spænder fra tørre hvide og røde til sød nektar, er den høje kvalitet.
    Vi må også tage hatten af for portrætterne på etiketterne. En god og sjov idé, hvor forbrugerne ikke skal huske på druer eller vindistrikter, men kun om de er til fx Timotheus eller Winifred eller til det ene eller det andet portræt.
    ,.............,,
......................

................
Gerhard Pittnauer i færd med at skubbe skind og druekød ned i mosten til et mindre parti vin. Mosten gærer i et stort plastickar, ikke i en tank, så her er der et godt overblik over, hvad der foregår.
    18. postkort fra Østrig:
    Den besværlige drue Sankt Laurent
    Ikke så langt fra Gut Oggau, i byen Gols, findes der hele 150 familieejede vinhuse – et af dem er Weingut Pittnauer, hvor Gerhard og Brigitte Pittnauer har fremstillet vin i de sidste femten år.
    Gerhard er vinmageren i foretagendet, og han har en stor forkærlighed for rødvinsdruen Sankt Laurent – hvilket en del af hans kolleger i området ryster på hovedet ad.
    Druen er i det hele taget ikke så almindelig i Østrig, hvor kun 1% af vinmarkerne er tilplantet med den. Og det er ikke så mærkeligt. Sankt Laurent er temmelig besværlig at have med at gøre – den bliver let solskoldet og angrebet af Botrytis-svampen og er ligeledes ret ømtålig under selve vinfremstillingen.
    I 1970’erne blev mange østrigske vinmarker med Sankt Laurent ligefrem revet op ved rode og i stedet beplantet med den mere hårdføre Blaufränkisch.
    Men når en dygtig vinmager forstår at håndtere druen, kan der komme de mest elegante rødvine ud af den, hvilket Pittnauer’s vine er et glimrende eksempel på. Der er lidt Bourgogne og Pinot Noir over disse vine, og netop Pinot Noir indgår da også i Sankt Laurent’s genetiske ophav.
    ,.............,,
..................

................
Katten har længe haft sin faste plads i vinkælderen hos Birgit Braunstein. Her bliver den hvert år placeret på det fad, der indeholder den bedste vin, for at vogte over de dyrebare dråber. Til højre de to kolleger, Georg Prieler og Birgit Braunstein.
    19. postkort fra Østrig:
    Leithabergs sprøde, mineralske vine
    Der sker en masse i Østrigs vinverden i disse år. Stadig flere vinproducenter lægger om til økologisk og biodynamisk vindyrkning, og der dannes stadig flere vinproducent-foreninger med det formål at sætte fokus på områder med et unikt terroir.
    En sådan forening er der også i Leithaberg i Burgenland. Her knyttes vinene blandt andet sammen af områdets kalkrige undergrund, skabt dengang for millioner af år siden, da Leithaberg var dækket af havvand. Disse jordbundsforhold er med til at skabe elegante hvidvine med en vis mineralitet.
    Foreningen består af fjorten medlemmer – heriblandt Georg Prieler fra Weingut Prieler og Braunstein fra Landgut Braunstein, hvis familie har fremstillet vin i Leithaberg i de sidste 400 år. Hun er den første kvinde bag roret i det gamle vinhus i byen Purbach – og driver desuden et hotel med restaurant i samme by.
    ,.............,,
......................

................
Tausendeimerfass’et findes i en krostue, Binderstadl, der i dag er indrettet i klosterets gamle bødkerværksted. Det store fad er bygget ind i et trappeanlæg med et rækværk foroven.
    20. postkort fra Østrig:
    Et kæmpefad til 560 hektoliter vin
    Rundt omkring i Østrig ligger der nogle kæmpemæssige gamle klostre, mange af dem bygget i barok stil i 16-1700-tallene, og næsten alle laver de vin den dag i dag.
    Det gælder også Klosterneuburg nord for Wien, der er et kæmpemæssigt palads, Østrigs største vingods, med millioner af liter vin i de kolossale kældre. I den nederste kælder er der et "højvands-mærke" 1 meter over gulvet: Så højt stod vinen, da russerne havde knust alle fadene i 1945.
    I en bygning for sig ligger det store fad, der ses på postkortet her. Det er det såkaldte Tausendeimerfass fra 1704. 1 Eimer er lig med 43,22 liter, så Tusind Eimer-fadet skulle altså kunne rumme over 430 hektoliter. Det rummer faktisk mere, nemlig 566 hektoliter. Fadet er 3,84 m i diameter og 4,80 m langt.
    Da Napoléons tropper tømte det i 1805, blev det utæt, og siden har der ikke været vin i det.
    ,.............,,
......................

................
En tegning af Vincenz Katzler (1823-82) viser det bedre borgerskab i gang med at rutsche.
    21. postkort fra Østrig:
    Her rutscher tusind over ryggen
    Klosterneuburg ligger meget tæt på Wien og har altid været et populært udflugtsmål. Her kunne man køre ud på en søndagstur og nyde den gode vin fra brede kander.
    En særlig fornøjelse var det at kravle op på Tausendeimerfass og tage sig en rutschetur ned over fadets buede ryg – Dort rutschten Tausend übern Rücken ...!
    Det var faktisk en gammel skik fra dengang, klostrets bønder skulle aflevere deres tiende i form af vin: De klatrede op på den ene side, tømte vinen ned i fadet og rutschede ned på den anden side.
    Den sjove rutschetur – Fasslrutschen – kan opleves den 15. november under den årlige Leopoldifest. Det var nok værd at prøve!
    ,.............,,