15 postkort fra Peloponnes
VinAvisen var med, da en håndfuld internationale vinskribenter deltog i en præsentation af græske vine fra Peloponnes, dels i Athen og dels rundt omkring på vingårdene på den store halvø. Her kommer femten postkort fra turen, de første fire i denne uge og resten i de følgende tre uger.
.....

.....	1. postkort fra Peloponnes: Den store hånd nederst på kortet Peloponnes, der ligger som en stor hånd nederst på kortet over Grækenland, er landets næststørste vinregion. Der er i alt 600.000 hektar vinmarker og en årlig produktion af 200 millioner flasker – dvs. en lille tredjedel af Grækenlands samlede produktion på 5-600 millioner flasker. Der laves vin så at sige over det hele, men tre områder har egen appellation (OPAP), nemlig Nemea, Mantineia og Patra. I Nemea hersker rødvinsdruen Agiorgitiko (Sankt George), og vinene med appellation har ligget et år på fad. I Mantineia laves der hvidvine på druen Moschofilero, ligesom Patra er hvidvins-land, hvor mange af de bedste vine laves på druen Roditis. Grækenland markerer sig ikke særlig stærkt på det danske vinmarked. Vine fra store firmaer som Achaia Clauss, Boutari, Kambas, Kourtakis (Greek Wine Cellars) og Tsantali ses af og til i supermarkederne, men der er også ved at komme interessante vine fra små butiks-vinerier. Byen Monemvasia nederst på kortet kom til at lægge et ret forvansket navn til druen Malvasia og dermed til madeira-typen Malmsey....
.....	2. postkort fra Peloponnes: Gode vine i glassene Det er klart, at når vinfolket vil demonstrere, hvad de formår, så kommer der gode vine i glassene. Det kom der også ved præsentationen i Athen. Faktisk glimrende vine, der demonstrerede, hvor langt nogle af grækerne er kommet. Grækenland har et velegnet klima, og igennem de sidste ti-tyve år har grækerne lært sig kunsten at lave god vin ved at uddanne sig og arbejde i Frankrig, USA og andre steder. På billedet ses den dygtige vinmager Kallie Papantonis, der dekanterer sin gode rødvin – hun laver kun den samme. Hun har styret sit lille vineri med en halv snes hektar i en del år og eksporterer 40% af sin vin til den halve verden – men mærkværdigvis endnu ikke til Danmark. Hun har endvidere taget initiativet til at oprette en international sammenslutning af kvindelige vinmagere. .....
.....	3. postkort fra Peloponnes: Et distrikt med et nemt navn Distriktet Nemea har en stor fordel – det har et navn, der er nemt at udtale og nemt at huske. Nemea er med sine 3000 hektar det største distrikt på Peloponnes, og det er et distrikt, hvor alle vil lave vin. Der er vinmarker overalt, og på ti år er jorden i topkommunen Koutsi (650 m over havet) steget i pris fra 25.000 til 80.000 euro pr. hektar. Nemea er også et sted med historie. Det var her, oldtidens grækere først mødtes for at dyste i forskellige idræts-discipliner – en dyst, der fik sin parallel i Olympia og her blev til de olympiske lege. Den hellige område med Zeus-templet er gravet ud, og på den lange løbebane – stadion – genopliver man hvert fjerde år den gamle Nemeade. Næste gang bliver det den 21.-22. juni 2008 – hvis nogle skulle ønske at få sig en løbetur i forbindelse med et fantastisk show. .....
	4. postkort fra Peloponnes: De biologiske dyrkere er økologiske På Domaine Spiropoulos regerer Apostolos Spiropoulos og hans kone, Maria. Familien har lavet vin siden 1860, og i dag er domainet helt fremme i skoene, når det gælder økologisk dyrkning af druerne. Det er familien i øvrigt ikke ene om – flere og flere græske vinbønder er gået over til økologien. Biologiske dyrkere, kalder de sig på etiketterne. Domaine Spiropoulos ligger i 650 m’s højde i Nemea og har i alt 50 hektar land med Moschofilero, Agiorgitiko, Merlot, Cabernet Franc, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Syrah og flere andre druesorter. – De internationale druer er til det internationale marked, siger Apostolos Spiropoulos, – folk kan jo hverken huske eller udtale Moschofilero og Agiorgitiko. På billedet demonstrerer Apostolos og Maria Spiropoulos en særlig maskine, der er rejst ved det sted, hvor druerne modtages. Her gives druerne lynhurtigt et temperaturfald på 15 grader, så gæringen kan kontrolleres allerede på dette tidspunkt. .....

.....

.....	5. postkort fra Peloponnes: Der er syv vinveje på Peloponnes Også grækerne har fundet ud af, at det er en god idé at lave vinveje – ruter, som turisten kan køre igennem med vinøse oplevelser undervejs – og disse veje har den store fordel, at vinen kan suppleres med nogle enestående oldtidsminder som fx tempelområdet Olympia på billedet her. Der er udarbejdet kort og brochurer, som man kan få på stedet – i hvert fald til nogle af de syv vinveje på Peloponnes – men grækerne har mærkværdigvis endnu ikke lagt fyldigt materiale ud på nettet. Vi har kun fundet et par forkølede sider om vinvejene i Nemea og Mantineia, og de kan ikke rigtigt bruges til noget. Kom så, græske vinfolk, I kan jo godt! .....
.....	6. postkort fra Peloponnes: En professor, der lærer fra sig Gaia i Nemea-kommunen Koutsi er et af de bedste af alle de vinerier, vi besøgte på Peloponnes. Her mødte vi Yannis Paraskevopoulos (på billedet her) og hans kompagnon, Leon Karatsalos, i deres topmoderne vineri. En del af investeringen i al det rustfrie stål kommer fra EU, og det er godt at se hvor flot et resultat, der kan komme ud af EU-tilskud – når pengene ikke ødes til destillering af vin i Frankrig, Spanien og Italien. Yannis Paraskevopoulos er professor i ønologi ved Athens tekniske institut (TEI) og har stor betydning for renæssancen i græsk vin. Det er dygtige folk, han uddanner. De græske appellation-myndigheder er han ikke glad for. De snøvler og opretholder mærkelige regler – som at appellations-vine ikke må tappes på større flasker end 75 cl, og at vinene skal have korkprop (en regel, der dog netop nu er ændret). Myndighederne er også imod moderne metoder, men disse indføres nu alligevel – på trods af reglerne. .....
.....	7. postkort fra Peloponnes: Også en retsina kan være elegant På sine 7 hektar tryller Yannis Paraskevopoulos og Leon Karatsalos (til højre på billedet) med druen Agiorgitiko. Det er den vigtigste af de originale græske rødvins-druer, og den kan sagtens blive for Grækenland, hvad Carmenère er for Chile, Malbec for Argentina og Pinotage for Sydafrika. Kedeligt kun, at det er så svært at sige Agiorgitiko ... Vingården Gaias Agiorgitiko-vine er helt i top. Men Paraskevopoulos og Karatsalos laver også andre vine. – Du skal smage vores retsina, sagde Yannis Paraskevopoulos til VinAvisens udsendte. – Nej, jeg er ikke masochist, svarede jeg, men fik alligevel et glas af hans Ritinitis Nobilis stukket i hånden. Det var en helt vidunderlig og elegant vin, kun med et fint strejf af harpiks fra Halepensis-pinjetræet. Det må være Grækenlands bedste retsina. Gaias vine importeres til Danmark af Sigurd Müller. .....
.....	8. postkort fra Peloponnes: De smed med vinsjatter I museet på Athens gamle torv, agoraen, hvor Sokrates vandrede omkring og belærte sine elever, fotograferede vi denne drikkekop, en kylix, fra cirka 510 f.Kr. Ved oldtidens drikkegilder, symposier, drak man af den slags flade kopper. De var store som en mellemstor tallerken og stod på en fod, som var god at gribe om, når man drak af koppen i liggende stilling. Det gjorde man netop under et symposium. Den flade form skal have gjort, at man fik vinen bredt helt ud i siderne af munden – det var måske værd at prøve efter. I bunden af en kylix var der en rund dekoration, tondo, der ofte var af erotisk art. Det er der også i denne kop, og billedet illustrerer en særlig sport, som de gamle grækere udøvede med en kylix: Når der kun var en sjat vin tilbage, tog man drikkebægeret i den ene af de lange hanke, svingede det i en bue og forsøgte at ramme et særligt stativ med sjatten. På den måde kunne man blive sjatkastemester.

.....

.....	9. postkort fra Peloponnes: Det klassiske græske landskab Et in Arcadia ego – Også jeg var i Arkadien. Udtrykket er lidt mystisk – hvad "Da Vinci Mysteriet" da også udnytter. De latinske ord findes blandt andet som en gravindskrift på to malerier af den franske maler Nicolas Poussin (1594–1665) – hvilket man kan læse mere om på en dansk vinside, som er værd at besøge. Vel – vi var i Arkadien, det store landskab i hjertet af Peloponnes – indbegrebet af det klassiske græske landskab med får og hyrder, hvor den pastorale lykke trivedes i en sommer uden ende, og halvguden Pan løb omkring og spillede på panfløjte. I denne idyl ligger et vindistrikt med den højeste appellation, OPAP. Mantinia, hedder distriktet, og på markerne i mere end 600 meters højde over havet dominerer hvidvinsdruen Moschofilero. Netop fordi der er så køligt og tørt i Mantinia, er der meget få plantesygdomme, og stedet er derfor blevet et center for økologisk druedyrkning. .....
.....	10. postkort fra Peloponnes: Vinstokke på egne rødder På Palivos Estate i Nemea hersker Giorgos Palivos, der her ses med sin kone, mens han begejstret fortæller om sine vine. Han er en idérig herre, der hele tiden prøver at lave nye og anderledes vine – og i vid udstrækning har succes med det. Blandt andet har han og hans unge vinmager, Lefteris Mohianakis, tilplantet 1,5 hektar med vinstokke, der står på egne rødder. De er ikke podet på amerikansk rodmateriale, som ellers er tolerant over for vinlusen Phylloxera. Pavilos mener, at netop hans stenede jord helt uden ler vil være så afskyelig for den frygtede lus, at den holder sig væk. Den første "før-Phylloxera-vin" er fra 2003 og giver et flot billede af druen Agiorgitiko. Vi bør i den forbindelse lige nævne, at det kun i særligt afgrænsede områder overhovedet er lovligt ikke at plante podede vinstokke. Forhåbentlig har Giorgos Palivos fået lov ... .....
	11. postkort fra Peloponnes: En vægtig bog om græsk vin I vinlitteraturen har Grækenland været lidt stedmoderligt behandlet. I Hugh Johnsons og Jancis Robinsons "Den store Vinbog" er der kun to sider om landet, hvoraf den ene optages af et kort. Men nu har en ung græker, Konstantinos Lazarakis, gjort noget ved sagen. For nogle år siden udsendte han sin vægtige bog, "The Wines of Greece". Under vores rundtur på Peloponnes traf vi Konstantinos Lazarakis (til højre på billedet sammen med Domaine Skouras' kældermester, Nondas Delogiannis), så vi fik en lejlighed til at komplimentere ham for en overordentlig grundig bog. Den er på 486 sider og er den første virkelig dybtgående bog om græsk vin. Konstantinos Lazarakis har selv skrevet bogen på engelsk – den er ikke oversat fra græsk. Hvordan kunne han klare det? spurgte vi. – Jo, jeg har boet fem år i England, hvor jeg blandt andet tog uddannelsen som Master Of Wine.....

.....

.....	12. postkort fra Peloponnes: Han knækker stilkene til drueklaserne Domaine Skouras er skabt for tyve år siden af den dynamiske og karismatiske George Skouras i en lille landsby uden for Argos. Det er et topmoderne mønstervineri, der fremstiller 800.000 flasker om året og lagrer de bedste af vinene i 1000 barriques. – Ja, vi bruger træ, siger Skouras. – De bedste fade fra Frankrig, fra bødkeriet i Ampuis. Der bor min gode ven, Marcel Guigal. Skouras er uddannet ved vinuniversitetet i Dijon i Frankrig, og han har gjort et stort arbejde med sine kvalitetsvine både på originale græske druer og på internationale druer som Chardonnay, Viognier, Cabernet og Merlot. Til sin Viognier-hvidvin Eclectique bruger han et særligt trick. To uger før høsten knækker han stilkene til drueklaserne. Det betyder, at der ikke kommer mere vand og sukker til druerne, mens smag og aroma udvikler sig. Vinen fadlagres i seks måneder og er en vin i 150 kr.-klassen – der naturligvis har skruelåg.
.....	13. postkort fra Peloponnes: Elegant vin på gamle vinstokke På nogle 70 år gamle vinstokke laver George Skouras sit flagskib, rødvinen Megas Oenos på 80% Agiorgitiko og 20% Cabernet Sauvignon – en stor rødvin med ren og fyldig frugt, kompleks og elegant. En Super-Nemea. Vingårdens største produktion ligger dog på vinen Saint George Nemea, der laves på 100% Agiorgitiko. Den kommer der 250.000 flasker af om året, og det er en rødvin med en ren frugt, tilpas syre, bløde tanniner og en lang eftersmag. For øjeblikket arbejder Skouras med en vin, der måske bliver Grækenlands svar på Spaniens Vega Sicilia Unico. Det lyder spændende. Skouras ønolog, Dimitra Trachani, traf vi også. Det er en lille dame, der synes at have styr på mange sager – når George Skouras ikke buldrer igennem vineriet og bestemmer. .....
.....	14. postkort fra Peloponnes: Små flasker med perler Yiannis Tselopos står for Domaine Tselopos i distriktet Mantineia. Han er uddannet ved vinuniversitetet i Dijon i Frankrig og har arbejdet flere steder i Bourgogne. Han er en af dem, der har skabt Moshofilero-druens berømmelse, og hans navn er tæt forbundet med den såkaldte græske vin-renaissance. Og så har han sat en produktion i gang af mousserende hvidvin helt efter champagne-metoden, og det er en hvidvin, han godt kan være bekendt. Flaskerne stod i de skråtstillede reoler – pupitres – som den gule enke opfandt, men på Domaine Tselopos er hullerne til flaskerne meget små. Hvorfor det? Jo, det er fordi det er flasker til Lufthansa, som bruger vinen til deres business-passagerer. .....
.....	15. postkort fra Peloponnes: Bacchus som barn En moderne græker tror ikke på Zeus. Men efter at have været sammen med mange grækere har vi fået det indtryk, at de er ganske godt hjemme i den gamle græske mytologi og er stolte af den. Vinen er en del af denne gamle kultur – ikke bare noget, man drikker til maden. Allerede i oldtidsbyen Mykene på Peloponnes (cirka 1600 til 1150 f.Kr.) var vinen et vigtigt indslag i folkets levevis. Vinen var så vigtig, at man tilbad den i form af guden Dionysos – eller Bacchus, som romerne senere kaldte ham. Han var en meget menneskelig gud, og han og hans følgesvende, Selinus og satyrerne, førte et lystigt liv med vinen. I sin romerske udgave fremstilles Bacchus som regel som en fed levemand, men på denne statue, udført af billedhuggeren Praxiteles, sidder Dionysos som et lille barn på armen af guden Hermes. Statuen er fra cirka 330 f.Kr. og findes i det enestående museum i Olympia. .....