Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Sydafrika 2006
21 postkort fra Sydafrika 2006
VinAvisens omkringfarende medarbejder, Mariette, har været i Sydafrika, hvor hun blandt andet besøgte den hidtil største internationale udstilling af sydafrikansk vin og deltog i et seminar om vin og biodiversitet.
..........
Elegante karafler I de to dage, den store sydafrikanske vinmesse stod på, sydede og boblede det i International Convention Centre i Cape Town. Hundredvis af branchefolk og vinskribenter fra hele verden var mødt op, og der blev snakket, snuset, smagt og spyttet i ét væk. Nogle af de 259 stande havde gjort lidt ekstra for at tiltrække gæsternes opmærksomhed – som her hos Ernie Els Wines, hvor vinhusets top-rødvine blev skænket fra nogle særligt elegante karafler. Der er dog ikke kun tale om blikfang – vinen må blive iltet og åbnet virkelig effektivt i sådanne karafler på grund af den store overflade. |
Englene er landet Vinhuset Grand Provence’s stand var også udstyret med et ganske særligt trækplaster i form af to smukke engle. Der var dog en mening med galskaben. Det fine gamle vinhus, der ligger i vinregionen Franschhoek, producerer nemlig vinen Angels Tears (englenes tårer), hvis navn stammer fra en legende, der findes i flere versioner. Her er en af dem: Engang i 1600-tallet havde vinhuset skabt en særlig fortræffelig årgang. Det kom de lokale engle for øre, og i nattens mulm og mørke indtog de vinkælderen for at smage på vinen. Den var så himmelsk, at de græd af glæde. Tårerne blandede sig med vinen og gjorde den guddommelig dejlig. De nyere årgange af Angels Tears, der findes i rød, rosé og hvid, er nu heller ikke så tossede. |
De unge vinmagere En helt ny generation af unge entusiastiske og ambitiøse vinmagere er kommet på banen i Sydafrika. De har stærke holdninger omkring det at fremstille vin, og mange af dem kæmper for, at sydafrikansk vin skal fremstå med sit eget særpræg og ikke blive opslugt i bærmen af populære oversøiske marmeladevine. Vinmagerne er uddannet nogenlunde samtidig, og man fornemmer, at de inden for de forskellige vinregioner kender hinanden rigtig godt. Selv om de på sin vis er konkurrenter, hjælper de i høj grad hinanden med vinøse problemer, der kan opstå i det daglige arbejde. På vinmessen vrimlede det med disse unge vinmagere – her er to af dem, Tseliso Rangaka fra vinhuset M’Hudi og Ntsiki Biyela, der arbejder for Stellekaya. Og ambitionerne fejler ikke noget: – Vi er et lille vinhus, men vi vil være Sydafrikas bedste, når det gælder rødvin, lød det fra Ntsiki Biyela (pigen). |
Kvindepower i vinverdenen Kvinderne stormer frem på den sydafrikanske vinarena. De tre glade damer præsenterer Women in Wine – det første vinproducerende firma, der ejes og drives udelukkende af kvinder. I mange år har kvinderne i Sydafrika høstet druer i markerne, stået ved sorteringsbåndene eller på anden vis bidraget til vinproduktionen uden at få del i den helt store økonomiske kage. Det besluttede en gruppe på tyve kvinde, der alle arbejdede i vinindustrien, sig for at gøre noget ved. Resultatet blev aktieselskabet Women in Wine, der selv producerer vin i samarbejde med diverse vinhuse, og hvor kvinder, der arbejder i vinhuse over alt i Sydafrika, kan købe aktier og være med på vognen. Foreløbig er det blevet til to vine, Eden’s Vineyards Cabernet Sauvignon / Shiraz 2004 og Eden’s Vineyards Chardonnay / Chenin Blanc 2005. I midten af billedet ses en af grundlæggerne, Beverly Farmer, omgivet af to bestyrelsesmedlemmer. |
Biodiversitet i højsædet I Sydafrika findes der et unikt dyre- og planteliv med omkring 9600 forskellige plantearter. To former for særegen bevoksning er særligt fremtrædende: Fynbo, der på afrikaansk betyder finbladet, og består af en lav buskvækst og mange meget smukke blomster, og Renosterveld, der kan oversættes som Næsehorsbuskvækst. I forbindelse med vinmessen afholdtes verdens første seminar om vin og biodiversitet, hvor der blev talt en hel del om projektet Biodiversity and Wine Initiative (BWI) – et projekt, der går ud på at få vinproducenterne til at værne om naturen og genindføre den oprindelige beplantning på arealer, hvorpå der ikke dyrkes vin. Cirka 49% af den oprindelige fynbo og 96% af renosterveld er allerede omdannet til marker med vin, korn og andre afgrøder, så det er på høje tid, at der gøres en indsats. Og det er da også til producenternes egen fordel, da den store variation i landskabet har en væsentlig indflydelse på vinenes forskellighed. |
Bavianerne skyder med skarpt Vinproducenterne opfordres til at underskrive en højtidelig erklæring om at drive miljørigtigt landbrug, og lever de op til kravene, bliver de belønnet med æresbevisningen ”Biodiversity and Wine Initiative Champion”. Mere end 500 producenter har allerede skrevet under. Det er dog ikke altid nemt for vinproducenterne at leve i harmoni med naturen – og med de ofte drueglade dyr. Ikke mindst bavianerne elsker de modne druer og invaderer gerne vinmarkerne for at få fat i lækkerbisknerne. Vinhusene tager alle midler i brug for at jage dem væk. En producent på vinmessen fortalte, hvordan en af hans høstarbejdere havde forsøgt at skræmme bavianerne ved at kaste sten efter dem. Det skulle han ikke have gjort – de lærenemme abekatte samlede stenene op og gav igen af samme skuffe, indtil høstarbejderen måtte flygte over stok og sten. Her ses et lidt mere fredeligt dyr, en sydafrikansk bjerggrævling, der er i gang med frokosten oppe på toppen af Taffelbjerget. |
Vin-shopping i Cape Town Trængte man til en pause under den store sydafrikanske vinmesse i messecentret i Cape Town, var det nemt lige at tage en afstikker ned til havnen og promenere langs The Waterfront med det livlige folkeliv. Havnefronten er berømt for sin smeltedigel af historiske bygninger, cafeer, restauranter og mærkevareforretninger. Det er også her, man finder verdens største vinbar, Belthazar, med flere hundrede vine på vinkortet samt den gammeldags og hyggelige vinforretning Vaughan Johnson’s Wine & Cigar Shop. Inde i sidstnævnte butik – der har et bredt udvalg af sydafrikanske vine til enhver smag og pengepung – står denne sjove "vejviser". På skiltet i toppen står der: – Please do not ask for discount! He no longer works here. |
De smukke vindistrikter Da vinmessen var slut, gik turen videre ud i den virkelige vinverden – på rundtur til nogle af Sydafrikas utroligt smukke vindistrikter. Der er elleve i alt, og de ligger alle i Cape-regionen: Constantia, Stellenbosch, Franschhoek, Paarl, Tulbagh, Swartland, Durbanville, Robertson, Worchester, Klein Karoo og Hermanus/Walker Bay. Der produceres mere hvidvin end rødvin i Sydafrika, og frem for alt laves vinene på druen Chenin Blanc, der hidrører fra den franske Loire-dal. Men interessen for at fremstille rødvin vinder stadigt større terræn, og her er det Cabernet Sauvignon, der har førertrøjen på, men også Shiraz-druen er på fremmarch. Sydafrikas store mangfoldighed når det gælder landskaber, planteliv og klimatiske forhold, sætter sit præg på druerne og vinene. Vine fremstillet på samme druesort varierer således ikke kun distrikterne imellem, men undertiden også meget fra vinhus til vinhus i ét og samme område. På billedet ses tæpper af vinmarker, der breder sig op ad bjergskråningerne i vindistriktet Constantia. | |
 | |
Constantia, vinens vugge Lad os blive lidt i Constantia, som er det distrikt, der ligger tættest på Cape Town. Det var her, det hele begyndte, da den hollandske guvernør Simon van der Stel i 1685 grundlagde vingården Constantia og plantede 100.000 vinstokke. Af nogle af druerne fra disse vinmarker fremstilledes den søde Vin de Constance – en vin, der nåede berømmelsens tinder i 1700- og 1800-tallene. Den franske konge Louis-Philippe havde adskillige flasker i sin vinkælder, og Napoléon forsødede tilværelsen med den under sit eksil på St. Helena. I 1716 blev vingården delt op i den oprindelige vingård, som ses på billedet, og som herefter blev kaldt for Groot Constantia (Store Constantia), og i Klein Constantia (Lille Constantia), som for tyve år siden genoptog produktionen af Vin de Constance. På den gamle modergård har man i dag indrettet et enestående museum om historien bag sydafrikansk vin. Her kan man gå rundt i de fornemme gamle stuer, hvor Simon van der Stel boede, og på restauranten i det gamle slavehus kan man nyde den fortræffelige vin, der fremstilles på Groot Constantia. |
Solsortens sang i det franske hjørne Vindistriktet Franschhoek – Det franske Hjørne – er det landområde, som de franske huguenotter fik tildelt, da de flygtede til Sydafrika i slutningen af 1600-tallet. Flere af dem var vinbønder, og de gik straks i gang med at plante og producere. I dag har vinhusene i Franschhoek stadig franske navne, og det er meget ofte efterkommere af huguenotterne, der ejer dem. Plaisir de Merle (Solsortens Sang) hedder et af de gamle vinhuse, der blev grundlagt i 1688 af huguenotten Charles Marais. Han var en dygtig vinproducent, men en ikke helt rar arbejdsgiver, og han endte da også med at bliver myrdet af en hottentot, der arbejdede for ham. Den sorte mand, der led i varmen, bad om at få en vandmelon, men det ville Marais ikke høre tale om, hvorpå hottentotten kastede en sten i hovedet på ham. Plaisir de Merles hovedbygning, der blev opført af Marais' barnebarn, er et fornemt eksempel på den hollandsk- og filipinsk-inspirerede arkitektur, som næsten samtlige af Sydafrikas gamle vinhuse er opført i. De er altid kridhvide og med en svungen gavl, hvis udformning varierer. Hver bygmester havde nemlig sine krummelurer, og kender man dem, kan man se, hvem der byggede husene. |
Vandet afkøler vinkælderen Plaisir de Merle, der i dag ejes af Sydafrikas største vin- og spiritus-producent, Distell, hører ikke kun til blandt de ældste vingårde i Sydafrika, men også blandt de største. Druerne fra de 974 hektar vinmarker forvandles hvert år til 600.000 liter glimrende rød- og hvidvin, hvoraf 80% går til eksport – blandt andet til Danmark, hvor vinene forhandles af Amka. I 1993 blev den gamle vingård suppleret med en helt ny og meget elegant vinkælder, der blev til i et samarbejde mellem en arkitekt og en billedhugger. Hele vejen rundt om bygningen løber der en voldgrav med vand, som både isolerer og nedkøler vinkælderen og dermed giver vinene ideelle modningsforhold. |
Hele familien driver Thelema En dag blev bogholderen Gyles Webb træt af papirnusseriet og besluttede sig for at blive vinbonde. Han tog en kandidateksamen i vinavl, købte en gammel frugtplantage sammen med konen og svigerfamilien, rev træerne op med rode og plantede i 1988 sine første vinstokke. I dag fremstiller vinhuset Thelema, der ligger i Stellenbosch-distriktet, rød- og hvidvine i topklasse og på en lang række forskellige druer, – blandt andet på Riesling, hvilket er lidt af et særsyn i Sydafrika. Der er tale om Riesling’er med stor fylde, en vis sødme og en meget lang holdbarhed. Vi smagte årgang 1996, der var meget lækker og stadigvæk havde sin friskhed i behold. Hele familien arbejder sammen om den daglige drift. Selv den 90-årige bedstemor hjælper til med at skænke i glassene til diverse vinsmagninger. På billedet ses nyeste generation, Gyles Webb’s søn, Thomas. Han fortalte blandt andet, at vinhuset nu går over til skruelåg på samtlige de hvidvine, der skal drikkes unge. For, som han sagde: – Vi vil være sikre på, at det produkt, vi kommer i flaskerne, også er det, som forbrugerne får i glassene. |
Trille, dufte og smage Noget af det bedste vin, der fremstilles i Sydafrika, kommer fra vinhuset Rustenberg, hvor målet er at hamle op med de allerstørste franske vine. I de fine gamle bygninger gemmer der sig blandt andet et supermoderne og meget elegant smagelokale. Den lange skulpturelle skranke, hvor besøgende kan nippe til de ædle dråber, er forsynet med håndvaske i stål, der fungerer som spyttekummer. Og så slynger man ikke som normalt vinen rundt i glasset, før man snuser og smager. Næh, hos Rustenberg, hvor alt er lidt anderledes, har man nogle helt specielt udformede smageglas: Når vinsjatten er hældt i glasset, lægges glasset ned på bordet og rulles frem og tilbage. Vinen vil da brede sig optimalt i glasset, hvorved man får en endnu større fornemmelse af vinens aroma, end hvis man bare havde slynget den rundt – lyder det altså fra de venlige folk bag skranken. Når glasset stilles op, lagrer vinen sig i den brede stilk. |
Dekorativ pædagogik Vi aflagde også vinproducenten Morgenhof Estate i Stellenbosch et besøg. Vingården, hvis historie går tilbage til 1692, er fornemt restaureret og moderniseret. Der er indrettet flere restauranter samt en café i de gamle længer. Og det hele ligger omgivet af en meget smuk park, der bestemt er et besøg værd. I caféen er der linet en række høje glas op i vindueskarmen. De er dekorative, men man kan også bliver klogere af at kigge nærmere på dem. Øverst i glassene ses de druesorter, som dyrkes på Morgenhof – blandt andet Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinotage, Chenin Blanc og Sauvignon Blanc. Klaserne er ægte nok og præpareret, så de ikke går til, og nedenunder ses så de jordtyper, som de respektive vinstokke vokser i. Og de er vidt forskellige, kan man se af de ledsagende tekster – noget, der er typisk for Sydafrika, hvor jordbundsforholdene kan variere stærkt. |
Ottekantet vinkælder Det er den franske forretningskvinde Anne Cointreau-Huchon, der ejer vinhuset Morgenhof. Hun har vinøse rødder langt tilbage i tiden, og hvis navnet lyder bekendt, er det ikke så mærkeligt – det var nemlig hendes oldefar, der begyndte at fremstille den berømte franske appelsinlikør Cointreau. Siden hun købte Morgenhof i 1993, har hun gjort en stor indsats for at modernisere vinhuset, hæve vinenes kvalitet og gøre dem kendt viden om. Det er alt sammen lykkedes til fulde – de glimrende vine indbringer i dag priser i lange baner. Det er også hende, der har taget initiativ til opførelsen af Morgenhofs nye vinkælder, der stod færdig i 1995. Den er lidt af en ”eye-catcher”. Den underjordiske kælder er nemlig ottekantet, og de 2000 små franske egetræsfade er smukt placeret i rundkreds. |
Eben Sadie og hans kultvin Sydafrika har sin helt egen kult-rødvin, Columella. Og det er ingen ringere end den romerske oldtids største ønolog, Lucius Junius Moderatus Columella, der har lagt navn til den. Vinen fremstilles i vindistriktet Swartland af den unge entusiastiske vinproducent Eben Sadie, der med glæde, og lige så længe det skal være, fortæller lidenskabeligt om sin vin. - Hop ind i min jeep sagde han, og så gik turen ellers over stok, sten og huller stejlt opad til en af hans vinmarker i 500 meters højde. Også her var der inspiration at finde fra den romerske oldtid i form af de stejle terrasser, som vinstokkene vokser på. Kunstvanding er der ikke noget, der hedder hos Eben Sadie. Han satser på regnen og vejrguderne og lægger tørrede vinplanteskud ud mellem vinstokkene for at holde på fugtigheden. Druerne til Columella-vinen, der består af Syrah med en anelse Mouvèdre, kommer fra i alt syv parceller, hvor de meget forskelligartede jordbundsforhold sætter deres præg på afkommet. Høst og sortering foregår via håndkraft, og de syv vine fremstilles separat, hvorefter de til sidst forenes til nogle få tusinde flasker af den helt uforglemmelige vin. Herhjemme forhandles Columella af L’Esprit du Vin – prisen er 370 kr. |
Driverliv og forlystelsespark Spier i Stellenbosch er en gammel vingård fra 1695, der producerer glimrende vine. Men det er meget andet end det. For midt mellem vinmarkerne har ejerne af vinhuset anlagt et luksushotel samt et fantastisk oplevelsescenter i det fri med et hav af aktiviteter. Der er en dyrepark med rovfugle og nogle meget sløve geparder, som man kan få lov til at klappe, et amfiteater, hvor der afholdes koncerter, golfbane, tennisakademi og picnicarealer. Og så er der den anerkendte restaurant Moyo, hvor man kan spise oppe i trækronerne. Mellem grenene er der opsat større og mindre plateauer med stole og fint dækkede borde. Man kan også med et glas af husets egen vin flyde ud i baren, der er indrettet rundt om stammen på et kæmpemæssigt træ. |
Den unikke Pinotage-drue Pinotage er Sydafrikas helt egen blå druesort. Den blev frembragt i 1925 af Abraham Izak Perold som en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Perold var professor i vitikultur ved universitetet i Stellenbosch, og de fire stiklinger, som han havde fået ud af sin krydsning, plantede han i sin have. Tre år senere forlod han sin embedsbolig, og haven groede til. Universitetets havefolk gik i gang med at rydde det hele, og hvis ikke det lige var, fordi en ung lektor tilfældigvis var kommet forbi på sin cykel, så var vinstokkene ikke blevet reddet, og så havde der måske ikke været noget, der hed Pinotage-druer i dag. Mange af de vinproducenter, man møder, er stolte af denne druesort og vil gøre alt for at promote den og derigennem fremme sydafrikansk vin. De gør det blandt andet ved at fremstille 100% rene Pinotage-vine. Nogle af de bedste af slagsen finder man hos Beyerskloof i Stellenbosch – et vinhus, der netop har gjort Pinotage til sin specialitet. Her fremviser Francois Naudé stolt sidste nye skud på stammen – en rosé fremstillet på Pinotage. |
Hele familien hjælpes ad Når man kører rundt i det sydafrikanske vinlandskab, møder man mange små familieejede vinhuse, hvor hele familien hjælpes ad med den daglige drift. Sådan er det fx hos Newton Johnson Vineyards, hvor vinmageren Dave Johnson, hustruen Felicity og deres to sønner, Bevan og Gordon, som ses på billedet, sørger for alt lige fra vinfremstilling til markedsføring og design af etiketter. Også i fritiden er de sammen, da de alle er ivrige surfere og elsker at fange hummere og østers. Vinhuset ligger i Walker Bay, der er et af Sydafrikas køligste distrikter, da det ligger tæt ved havet – noget, der blandt andet gør området yderst velegnet til vine fremstillet på druen Sauvignon Blanc. |
Sorte sydafrikanere hjælpes i gang Hos Newton Johnson er markarbejderne sorte – ligesom hos næsten alle andre sydafrikanske vinhuse. Men billedet er ved at vende. Siden apartheid blev ophævet i 1994, har man gjort en storstilet indsats for at få uddannet flere sorte inden for vinbranchen. Det gøres både på et mere formelt plan, men også i det små på de enkelte vingårde, hvor vinproducenterne laver joint ventures eller indgår andre former for kompagniskab med de ansatte. Hos Newton Johnson har den unge Jerome, der ikke er sort, men coloured (farvet), fx fået chancen for at producere sin egen Cabernet Sauvignon fra a til z sammen med sin fætter. De to spirende vinproducenter skal betale for druer, flasker, etiketter osv., men får til gengæld lov til at bruge produktionsfaciliteterne. Første årgang bliver år 2006, og Jerome ved allerede, hvad vinen skal hedder: Dos Primos (to fætre). |
Vinruter på kryds og tværs Sydafrika er et utroligt smukt land, og vindistrikterne hører til blandt de mest betagende i verden. Og så er der alle de charmerende gamle hvide vingårde. Flere af dem kan man besøge, og det kan anbefales at gøre det ved at følge en af de mange vinruter. Den ældste af ruterne er Stellenbosch Wine Route, der blev til i 1971 og igen er inddelt i fem mindre vinruter. Siden da har mange andre vindistrikter fulgt trop med lignende initiativer. Afstandene mellem vingårdene i de enkelte distrikter er som regel små, mens vinoplevelserne er store. Overalt kan man smage husets vine og fylde bagagerummet med dem. Hos nogle af vinhusene oprulles historien bag vindyrkningen i Sydafrika, mens man hos andre kan nyde lækker mad under åben himmel – som her på vingården Groot Constantia. I baggrunden ses den længe, hvor slaverne boede i gamle dage. Hvis man vil have et vue over de mange vinruter, skal man klikke ind på www.wine.co.za, en webside, der er oprettet af den sydafrikanske vinorganisation Wines of South Africa (WOSA). |