Spanien: Aragonien

ARAGONIEN DO Calatayud DO Campo de Borja DO Cariñena DO Somontano

Aragonien har ikke været særlig synlig på den internationale vinscene. Det billede er ved at ændre sig, og flere af regionens DO’er er stærkt med til at vise det store potentiale, der er i Spanien.

Regionen er ligesom Navarra et gammelt kongerige, og Aragoniens historie er på mange måder Spaniens historie i miniudgave. Den vigtigste begivenhed skete i 1469, hvor Isabella fra Castilien og Ferdinand fra Aragonien giftede sig og slog deres to kongeriger sammen. Det blev som bekendt begyndelsen til den endelige samling af Spanien.

Aragonien grænser op til Frankrig, og starter her med et dramatisk bjerglandskab, der er næsten ufremkommeligt. Det udfordrer til bjergvandring, waterrafting, bodyrafting og andre vilde fritidsaktiviteter, og tiltrækker tusinder af turister hvert år. Helt i syd af regionen er man nede i det flade land omkring Ebro. Der er stor forskel fra nord til syd, og det er der også på de forhold, vinbønderne bydes. Aragoniens absolut største by er Zaragoza. Byens imponerende basilika kan ses i horisonten lang tid før man kommer til byen.

Kort & godt om Aragoniens køkken
»Migas«, som er ristede brødkrummer med små serranoskinketerninger og druer hører med til Aragoniens specialiteter.

Det lokale lam, kylling og gris serveres med »Chilindrón«, en blanding af tomater, peber og løg. Man må heller ikke glemme »Jabalí en Salsa« (vildsvineragout). På den søde side ser vi de typiske »Frutas de Aragón«, små kandiserede bløde frugter, med eller uden chokoladeovertræk.

DO Calatayud
er en slumrende kæmpe, som så småt er ved at vågne til dåd. Vinmarkerne ligger i den vestlige del af regionen og lige syd for bjergkæden Sierra de la Virgen. To små floder Jalón og Jiloca løber gennem området. Vi er oppe i en højde på mellem 500 og 900 meter, og klimaet er afgjort til kvalitetsvin. Men man har levet et langt liv som bulkvinleverandør, en status som med et blev ændret i 1990, da distriktet fik sin DO. Fra den ene dag til den anden blev Calatayud Aragoniens næststørste kvalitetsvinområde (efter Cariñena), og der er masser af plads og vilje til at udvide.

For ti år siden lavede man tyk, sort vin. Nu er stilen international, men stadig med kraft og saft. Måske er vinene stadig lidt rustikke, men det vil mange opfatte som en ekstra charme.

Det er både kooperativer og private vinhuse, som er med i legen om at overgå hinanden. Der er sat en del Cabernet Sauvignon, og når den blandes med Garnacha, er man godt på vej til en ny klassiker. Der er et meget stort potentiale. For hvert år, der går, laves der mindre og mindre Vino Joven og mere og mere Vino de Crianza. Calatayud venter kun på at blive opdaget som et glimrende alternativ til de mere kendte naboer.

DO Campo de Borja
er også en forudsigelig fremtidig succes, og endnu et navn som man godt kan lære at kende, for vi vil komme til at høre meget mere til det. Vi er stadig højt - mellem 300 og 700 meter over havet og det er ekstremt fastlandsklima med varme somre og meget kolde vintre.

Campo de Borja fik allerede sin DO i 1980, men lavede især sort, alkoholrig vin til de europæiske blandingskar. Vi finder området lidt vest for Zaragoza. For ti år siden startede omstillingen til kvalitetsvin. Druerne havde man, og der var masser af gamle vinstokke, så man med det samme kunne få det bedste grundmateriale. Hurtigt dukkede der nogle vine med Campo de Borja navnet op.

Flotte, rene, frugtrige og saftige. De overraskede internationalt, og det fik mange af bodegaerne til at sætte fart på omstillingsprocessen. Generelt er det Garnacha, som bruges til distriktets Vino Joven, og det er Tempranillo, som står bag Crianza og Reserva-vinene. Flere af de bodegaer som har investeret i ny teknik fremstiller også en række glimrende tørre og sprøde hvid- og rosévine.

DO Cariñena
er et af de allerførste (1932) distrikter som fik DO i Spanien. Endnu tidligere har man haft en lang tradition for at være hovedleverandør af vin til de spanske konger. Vi er ca. et halvt hundrede kilometer syd for Zaragoza, omkring den lille by som netop hedder Cariñena. By og vindistrikt har samtidig givet navn til en af Spaniens bedste druer. Den dyrkes også i Frankrig, hvor den kaldes Carignan. For at give et eksempel på, hvor vanskeligt det er at prøve at lære de forskellige druer at kende, kan vi nævne at Cariñena druen i resten af Nordspanien kaldes Mazuelo. I Rioja sætter man pris på druen, fordi den har et højt syreindhold. I Frankrig er man kede af den af samme grund. Og for at gøre det endnu mere forvirrende, så finder man i realiteten ikke ret meget Cariñenadrue i Cariñena.

Vinmarkerne i Cariñena er spredt godt ud i landskabet, og det er den gode Garnacha-drue, som optager mest plads. Selv om landskabet er fladt med store vidder, så er det stadig højland med niveauer op til 700 meter over havet.

Cariñena står for både røde, hvide og rosé, men der er ingen tvivl om, at man i Danmark først og fremmest vil gå efter de gode, fyldige og kraftige røde Crianza- og Reservavine. Kan man finde en Gran Reserva lavet udelukkende på Tempranillo, er man godt på vej til en stor og god overraskelse.

DO Somontano
ligger i den absolutte nordlige del af Aragonien og noget væk fra regionens andre DO’er. Betingelserne er meget anderledes her, og resultatet er det også. Somontano betyder »Ved foden af bjergene«. Bjergene er naturligvis Pyrenæerne. Vinmarkerne ligger som små lodder i et klippefyldt landskab, hvor vidderne aldrig er ret store. Mange små vandløb og en driftig flod ved navn Vera skærer ind i bjergene og skaber nogle dramatiske slugter, og klipperevner med huler fra stenalderen og flotte hulemalerier. Det er smukt, barsk, grønt og saftigt. Gamle byer, nogle fra den mauriske periode og mange med middelalderpræg, ligger på stribe og indbyder til stop. Barbastro er distriktets vigtigste by, og den er bestemt et besøg værd. Især hvis man vil opleve regionens fine gastronomi. For hundrede år siden var Somontano et meget stort vindistrikt. Det var opstået i en fart for at efterkomme de franske bestillinger. Der var tale om en hasteordre, fordi vinlusen havde ødelagt alt på den anden side af bjergene. Da Somontano selv blev ramt af vinlusen, gik alt i stå, og det var først i den sidste fjerdedel af 1900-tallet, at man fik modet tilbage. På det tidspunkt oplevede man, at det internationale marked efterspurgte vine lavet på de klassiske druesorter, og det er derfor, at man i Somontano har en hovedvægt af disse. Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Chardonnay, Chenin Blanc, Riesling og Gewurztraminer blev sat i stort tal. Med dygtighed blander man med nogle af de lokale druer som for eksempel Moristel/Cabernet, Tempranillo/Cabernet og Chardonnay/Macabeo. Stilen er finesse og elegance frem for styrke og kraft.

Man er ikke bange for at eksperimentere. Det viser de førende bodegaer på mange måder, og heldigvis har de fået succes med det.

....

	Tilbage til forsiden
	,,,,,
	Til til kortet over Spanien