Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Spanien: Lagring


....
..................
LAGRING

Som hovedregel kan man opdele spansk vin i to hovedtyper: De unge (Vino Joven) med ingen eller kun kort fadlagring, og de vine, der har lagret på egetræsfade i en given minimumsperiode, det vil sige følgende tre kategorier: Crianza, Reserva og Gran Reserva.

Den spanske vinlovgivning gælder for hele landet og for alle DO-distrikter. Når der kræves lagring på egetræsfad, skal det være et fad, som er mindre end 1000 liter, og det skal være enten amerikansk eller fransk eg.


Crianza
Rødvin er lagret på egetræ i mindst seks måneder, og må først sælges efter to hele kalenderår. De fleste DO’er har sat minimumlagringen til 12 måneder på fad.

Hvid og rosé Crianza skal være i bodegaen i to kalenderår, heraf minimum seks måneder på træfade. De må først sælges i det efterfølgende kalenderår.


Reserva
Rødvin skal tilbringe tre kalenderår i bodegaen, heraf mindst 1 år på eg. De må først sælges i det fjerde år.
Hvid og rosé Reserva skal være i bodegaen i to kalenderår, hvoraf de seks måneder skal være på træfad. De må først sælges i deres tredje år.


Gran Reserva
Rødvin må ifølge loven kun må være vin fra særdeles gode år. Den skal kunne tåle at ligge to kalenderår på træfade og derefter tre år på flaske og må først sælges i sit sjette år.

Hvid og rosado Gran Reserva skal være i bodegaen i fire kalenderår, heraf mindst seks måneder på fad.
....

Tilbage til forsiden
,,,,,
Til til kortet over Spanien