Ved klostret Hautvillers står der naturligvis en statue af "champagnens opfinder", Dom Pérignon (foto: © Anker Tiedemann).



Kapitel 10
Champagnens barndom

Alt lige fra fødselsdage og studenterhuer til jubilæer og bryllupper fejres pr. tradition med champagne. For ikke at tale om nytårsaften, hvor der bliver skålet i hovedparten af alle de fornemme bobler, der fremstilles hvert eneste år.
Champagne har gennem tiderne været mange berømtheders favoritdrik – blandt andet den hedengangne amerikanske skuespillerinde, Marilyn Monroes. Det siges, at hun, foruden at drikke champagne i lange baner, også en dag tog bad i boblerne – hele 350 flasker skulle der være røget ved den lejlighed!
Champagne kommer fra det franske distrikt af samme navn. Her dyrkede man allerede i oldtiden rødvin af en ikke særlig høj kvalitet. Og man havde desuden et irriterende problem med vinen. Bedst som den gærede og var ved at forvandle druesukkeret til alkohol, stoppede gæringen.
Årsagen var vejret. Champagne er en af verdens køligste vinregioner, og når vinteren satte ind, lagde gærcellerne sig til at sove vintersøvn. Når det så blev mildt igen om foråret, begyndte vinen atter at gære og dermed udvikle gasarten kuldioxid.
Dette var dog ikke så smart, for så havde man tappet vinen på flasker. Resultatet var, at de primitive propper, der bestod af træ omvundet med klude, sprang ud af flaskerne i ét væk. »Vin diable«, djælvevin, kaldte vinbønderne den uregerlige vin.
Det er benediktiner-munken Pierre Pérignon, der tilskrives æren for at have fået de djævelske bobler til at blive inde i flaskerne og dermed affyre startskuddet for fornem champagne på fransk jord.
I 1668 blev han udnævnt til kældermester i klostret Hautvillers i Champagne. Her viede han en stor del af sit liv til eksperimenter med de lokale vine. Det var blandt andet ham, der fandt ud af, at man kunne lave hvidvin af de rødvinsdruer, der voksede i regionen, ved at skynde sig at fjerne de blå drueskind under presningen. Men han var ikke mindst optaget af de væmmelige bobler, som det syntes umuligt at komme af med. Tænk hvis nu de kunne udnyttes til noget positivt ... Så ville Champagne-distriktet måske også kunne markere sig på det vinøse Frankrigs-kort med vin af god kvalitet.
For at få boblerne til at blive inde i flaskerne udskiftede Pérignon de gammeldags træpropper med korkpropper og beskyttede dem med blyfolie. Han erstattede ligeledes flaskerne med nogle, der var endnu tykkere – da først propperne sad godt fast i flaskehalsene, var det nemlig flaskerne, der sprang i stedet for.
Også i dag er champagneflaskerne af samme årsag fremstillet af tykkere glas end almindelige vinflasker.
Efter en god rum tid åbnede Dom Pérignon en af flaskerne, og ud kom den første ægte champagne nogensinde.