Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Kapitel 16: Frankrigs vine

Château de Seguin, der ligger i distriktet Entre-deux-Mers i Bordeaux, fremstiller vine af højeste kvalitet (foto © Michael Carl).



Kapitel 16
Frankrigs vine

Frankrig har altid haft en ganske særlig position i vinens verden. Mange mennesker mener stadigvæk, at et godt glas vin er ensbetydende med fransk vin. Og når vinproducenter i USA, Chile, Australien og alle de andre oversøiske lande fremstiller vin, så er det ofte med Frankrig som det store forbillede.
Af samme årsag fungerer en række dygtige franske vinmagere – frem for alt fra Bordeaux – som omrejsende vinkonsulenter, der lader sig hyre i kortere eller længere tid af vinhuse rundt omkring i verden.
Det er helt naturligt, at Frankrig spiller så fremtrædende en rolle. Det er det land i verden, der producerer mest vin – selv om Italien ligger lige i hælene – og det er her, de fleste fornemme kvalitetsvine ser dagens lys. Intet andet land kan heller byde på så bred en vifte af forskelligartede vine, hvilket blandt andet skyldes de store klimatiske forskelle fra region til region.
Derudover har en lang række af de druer, som vi i dag regner for internationale, deres oprindelse i Frankrig. Og så er der tale om et land med flere hundrede års erfaring i vinfremstilling.
Men når det er sagt, så er franskmændene faktisk også begyndt at skele lidt til kollegerne i alle de nye vinlande. Fx har de elegante røde Bordeaux-vine med deres rimelige alkoholindhold fået følgeskab af nogle lidt mere alkoholrige vine i stil med dem fra Californien og Chile.

Vinen er inddelt i fire kategorier
Fransk vin, hvoraf lidt over halvdelen består af rødvin, er inddelt i fire kategorier – hvilket fremgår af ordlyden på flaskens etiket.
* AOP (Appellations d’Origine Protégée) er den højeste kategori, der gives til de allerbedste kvalitetsvine – den hed tidligere AOC (Appellations d’Origine Contrôlée). Den blev indført i 1936 som en ren geografisk betegnelse, der fastslog, at vinen virkelig kom fra det område, der hævdedes på etiketten. Den regel gælder stadig – i dag knytter der sig bare et hav af kvalitetskrav til kategorien, som skal være opfyldt, før vinproducenten må anvende den. Og der er tale om meget strenge regler omkring tilladte druesorter, opbinding af vinstokke, arbejdsgangen i vinmarkerne, produktionsmetoder osv.
Kategorien kan omfatte såvel et helt distrikt som en enkelt vinmark, og det er den statslige myndighed INAO (Institut National des Appellations d’Origine), der kontrollerer, at reglerne overholdes, og at kvaliteten af den pågældende vin er i top.
I dag er AOP-kategorien indført som standard hos samtlige medlemslande i EU.
* IGP (Indication Géographique Protégée) er et trin nedad. Denne kategori hed tidligere Vin de Pays (landvin), og den gælder for rigtig gode kvalitetsvine fra et større defineret område. Her er reglerne ikke nær så skrappe, som når det gælder den øverste kategori.
* Vin de France, tidligere Vin de Table (bordvin) er den laveste kategori, og den gives til vine af ikke nævneværdig stor kvalitet. Vinen kan desuden komme fra mange forskellige områder.

Vigtige vindistrikter
Alsace. Lige på den anden side af den tyske grænse ligger Alsace, der byder på en perlerække af idylliske landsbyer med bindingsværkshuse, toppede brosten og hyggelige torve. Og mellem byerne breder vinmarkerne sig, så langt øjet rækker.
Alsace er berømt for sine hvidvine fremstillet på druesorterne Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris, Muscat, Pinot Blanc og Sylvaner. Derudover fremstilles der også lette rødvine på druen Pinot Noir.
Man plejer at sige, at Alsace er det perfekte distrikt at kaste sig over, hvis man vil lære at skelne mellem forskellige druesorter, idet de seks grønne druer giver meget karakterfulde og forskelligartede vine.
Distriktets placering lige ved grænsen smitter af på vinenes stil, der har mange træk tilfælles med tyske hvidvine.
Bordeaux. Lafite, Margaux, La Tour, Cheval Blanc – listen er lang, når det gælder de berømte slotsvine fra Bordeaux. I de bedste årgange går disse vine til skyhøje priser til samlere verden over.
Midt igennem Bordeaux-distriktet løber floderne Dordogne og Garonne. Sidenhen forenes de i floden Gironde, der har sit udløb i Atlanterhavet. Og hele vejen langs flodernes bredder ligger vinmarkerne, vinbyerne og slottene, hvoraf det ældste, Château Haut-Brion, har fungeret som vinslot siden 1423.
I alt er der 6000 vinslotte, men det med slot skal tages med et gran salt. En hel del af château’erne minder mere om almindelige villaer eller garager.
Man taler ligefrem om Bordeauxs højre og venstre bred. På den højre bred af Dordogne-floden – når man står med næsen mod udløbet i Atlanterhavet – finder man Saint-Émilion, Pomerol, Fronsac, Bourg og Blaye, og på den venstre Sauternes, Barsac, Graves og Médoc. Og midt imellem Dordogne og Garonne ligger så Entre-Deux-Mers (Mellem-To-Have).
En række af de fineste Bordeauxvine kommer fra Médoc, og de er inddelt efter den såkaldte 1855 klassifikationen (førnævnte Château Haut-Brion er som det eneste slot uden for Médoc også omfattet af klassifikationen). Klassifikationen består af en liste over de i alt 61 bedste vinproducerende slotte. Disse slotte er så igen inddelt efter fem crus – det franske ord for voksesteder. 1. cru er således det allerfineste, man kan sætte på etiketten. Listen blev til i anledning af verdensudstillingen i Paris i 1855, hvor man ønskede kun at udstille det bedste inden for fransk vin.
Kun cirka 15% af vinen fra Bordeaux er hvidvin, fremstillet på druesorterne Sauvignon Blanc og Sémillon. De mest berømte hvidvine må siges at være de søde vine fra Sauternes. Rødvinen derimod fremstilles af en forening af druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc.
Bourgogne. Et vindistrikt, der strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd.
I dette lange smalle distrikt er vinmarkerne opdelt i et kludetæppe af små appellationer eller jordlodder, der undertiden ikke omfatter mere end nogle få rækker med vinstokke. Og hvert jordlod ejes så igen af flere vinproducenter, hvilket er med til at gøre det hele ret forvirrende.
Netop derfor bliver der også fremstillet et hav af forskellige vine i distriktet – dog ofte kun i meget små mængder. Ét er dog sikkert: Stort set alle de store og berømte Bourgognevine, såvel røde som hvide, kommer fra Côte d’Or (den gyldne skråning), der inddeles i Côte de Nuits mod nord og Côte de Beaune mod syd.
Pinot Noir er Bourgognes store rødvinsdrue, mens Chardonnay har sat sig i førersadlen som den foretrukne hvidvinsdrue.
I Beaujolais derimod – der på mange måder adskiller sig fra det øvrige Bourgogne – er det Gamay, der er den altdominerende druesort. Her er hovedparten af rødvinene – i modsætning til mange andre Bourgognevine – også skabt til at blive drukket unge og friske.
Champagne. Frankrigs næststørste vindistrikt, hvor verdens fineste og dyreste bobler bliver skabt af champagnehuse som Krug, Veuve Cliquot, Selosse og Bollinger.
Champagne består af områderne Vallée de la Marne, Côte des Blancs og Montagne de Reims med Epernay og Reims som de vigtigste champagne-byer.
Jordbunden er utrolig kalkrig, hvilket spiller en stor rolle for produktionen af champagne. For 65 millioner år siden var området dækket af hav. Da vandet forsvandt, efterlod det en kalkrig undergrund, skabt af lag af fossiler.
Klimaet i champagne-distriktet er køligt og i virkeligheden ikke særlig velegnet til vindyrkning. Men den hvide kalk er med til at holde på den sparsomme varme og reflektere sollyset op under drueklaserne. Og dette er nødvendigt for, at de druer, der anvendes til champagne, nemlig Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier, kan blive modne.
Men kalkgrunden udnyttes også på anden vis. Det var romerne, der i 200-tallet begyndte at dyrke vin i området og anlagde byen Reims. Som byggemateriale brugte de kalk, som de brød ud af undergrunden, hvorved, der skabtes store og ofte flere kilometer lange grotter og gange. Disse grotter anvendes i dag af champagnehusene til opbevaring af alle deres fine champagner.
Loire. Hvis man vil se slotte med tårne og spir i massevis, så foregår det i den frodige Loire-dal, der har fået tilnavnet "Frankrigs have". Her, langs Loire-floden, der med sine 1022 kilometer er Frankrigs længste flod, ligger de fornemme gamle kongeslotte som perler på en snor. Det er dog ikke – ligesom i Bordeaux – slottene, der fremstiller vinen, men derimod de mange vingårde rundt omkring i området.
Loire er især kendt for sine dejlige tørre og søde hvidvine på druerne Sauvignon Blanc og Chenin Blanc, fremstillet i Sancerre, Anjou, Muscadet, Vouvray, og Pouilly. Lidt rødvin, frem for alt på druesorten Cabernet Franc, kommer der dog også fra denne dejlige vindistrikt, blandt andet fra Chinon og Bourgueil.
Rhône. I det sydlige Frankrig finder man distriktet Rhône, der gennemskæres af den 220 km lange Rhône-flod.
Overalt i Rhône er rødvinen i højsædet, men derudover er der så store forskelle fra nord til syd, at man i vinverdenen taler om to separate områder. I det lidt køligere nord fremstilles der store og elegante vine på én enkelt druesort, nemlig Syrah. Det er her, man finder appellationerne Crozes-Hermitage, Cornas, Saint-Joseph, Hermitage og Côte Rôtie. Sidstnævnte betyder "stegt skråning" og henviser til de store stejle skråninger, der hæver sig op fra Rhône-floden. Dagen lang bager (eller steger) Solens stråler vinmarkerne, der er bygget op i terrasser på den stejle grund. Det er ikke mindst herfra, nogle af de allerfineste Rhône-vine stammer.
I det sydlige Rhône flader landskabet ud. Her i det noget varmere klima fremstiller man kraftfulde rødvine på en lang række forskellige druesorter med Grenache-druen som den mest betydningsfulde.
Appellationer som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras er blandt de mest berømmede i denne del af Rhône.