Landskabet i distriktet Barolo i Piemonte er præget af bløde bakker, der næsten helt er dækket af vinmarker (Foto © Palle Jakobsen).



Kapitel 17
Italiens vine

Hvor det vinøse Frankrig måske mest af alt forbindes med fornemme vinslotte, grever og baroner, så dufter Italien lidt mere af vinbønder og bastflasker.
I denne uhøjtidelige atmosfære, fremstilles der fremragende vine, hvoraf nogle er endt som rene kultvine.
Næsten hver en lille velegnet jordplet i Italien er forsynet med vinstokke, og Italien ligger da også i konstant konkurrence med Frankrig om at være det land, der producerer mest vin. I alt bliver der fremstillet omkring 6 millioner flasker italiensk vin om året – ligeligt fordelt på rød- og hvidvin.
Vinen varierer utroligt meget afhængig af, hvilket distrikt den kommer fra, samt hvilke druesorter, den er lavet på – og her anvender italienerne et hav af lokale druer. Nordpå i Toscana og Umbrien fremstilles elegante rødvine, mens det varme Puglia (hælen af støvlen) samt Sicilien byder på vine med muskler.
Det er frem for alt de norditalienske vine, der gennem årtierne har vundet berømmelse, men Syditalien følger nu også godt med og har i de senere år vundet kraftigt frem med præmierede rødvine af fremragende kvalitet.
Italienerne har ligesom franskmændene forskellige kategorier, som de inddeler vinen efter. Og ligesom de franske kategorier knytter der sig en række kvalitetskrav til hver enkelt af dem:
* DOCG (Denominazione d’Origine Controllata e Garantita) står for den højeste kvalitet.
* DOC (Denominazione d’Origine Controllata) er den næst højeste kategori.
* IGT (Indicazioni Geografiche Tipiche) svarer stort set til franskmændenes Vin de Pays (landvin).
* Vino Da Tavola (bordvin) er den laveste kategori.

Vigtige vindistrikter
Toscana. Dette distrikt er Italiens vinøse smørhul. Det er her, man finder en lang række af landets mest berømte vinhuse, der ligeledes er nogle af verdens ældste. Det gælder fx Marchesi de Frescobaldi og Antinori. Begge kan føre deres rødder tilbage til 1300-tallet, og begge står de for det ypperste inden for italiensk vin.
Frescobaldi er med sine ni vinhuse Toscanas største vinproducent. Til gengæld var det Antinori, der gav italiensk vin et comeback efter årtier produktion af ikke særlig interessant kvalitet.
Piero Antinori skabte den første af de såkaldte super-toskanere. Tignanello hedder den, og den er endt som lidt af en kultvin. Flere supertoskanere fra andre vinhuse fulgte i kølvandet, og tilsammen blev de forbillede for vinproducenter overalt i Italien, når det gjaldt om at fremstille rødvin af god kvalitet.
Veneto. Denne store region inde bag Venedig og med hovedbyen Verona står for en meget stor produktion af glimrende vine. Her finder vi distrikter og vinnavne, som meget ofte optræder på de danske forretningers vinhylder: Soave, Prosecco, Bardolino, Piave, Garda, Custoza og Valpolicella – det sidste distrikt med den populære Amarone.
Piemonte. Navnet på regionen betyder "ved bjergets fod", og den ligger da også for foden af Alperne. Piemonte byder på Barolo og Barbaresco, to af de mest berømte rødvine, ikke bare i Italien, men i hele verden. De fremstilles begge på druen Nebbiolo fra vinstokke, der vokser i bakkerne i Langhe i den sydlige del af Piemonte.
Baroloer og Barberesco er store vine med saft, kraft og frugt – vine, der skal ligge i rigtigt mange år, før de er modne.
Puglia. Et vinområde, der hører hjemme i det sydlige Italien, helt nede ved hælen. I dette store næsten fuldstændigt flade landskab skabes der vine på et hav af forskellige lokale druer, hvilket igen medfører en rig palet af forskelligartede rød- og hvidvine.