Hvis det praktiske skruelåg var kommet først, ville ingen have fundet på at bruge den problematiske korkprop (foto © eatdrink.com).



Kapitel 21
Korkprop og skruelåg

Jens Jensen, der skal have gæster om aftenen, er gået ned om hjørnet i supermarkedet for at købe en flaske vin til maden:
– Hvad skal jeg dog vælge, filosoferer han, mens hans blik glider hen over vinafdelingens bugnende hylder.
Han griber om en af flaskerne. Det er en hvidvin fra Australien, og ifølge teksten på bagetiketten vil vinen være sagen til den fisk, der skal på bordet. Jens Jensen skal netop til at lægge flasken ned i kurven, da han til sin rædsel opdager, at den har skruelåg!
– Hvad pokker, tænker han, – den slags kan vi jo ikke stille på bordet, når der kommer gæster, hvorefter han sætter flasken på plads igen.
Jens Jensen ligger ligesom mange andre forbrugere under for den gamle læresætning om, at en god vin ubetinget er en vin med korkprop.
Måske mindes han sin pure ungdom, dengang i 1970’erne, hvor vine med skruelåg var noget billigt sprøjt, som man bællede i sig, før festen i ungdomsklubben.
Men den tid er for længst forbi – i disse år indtager den ene kvalitetsvin med skruelåg efter den anden markedet herhjemme og i udlandet. Og der er bestemt ingen grund til at rynke på næsen – det lille låg har mange gode egenskaber.
Det er jo selvsagt langt nemmere at dreje låget rundt, når vinen skal åbnes, end at skulle skære folien af flasken for dernæst at skulle hive og trække for at få korkproppen op.
Når du køber en vin med skruelåg, kan du også være næsten 100% sikker på, at vinen ikke er "proppet". En vin, der lider at propsyge har en ubehagelig møffet lugt og smag – lidt à la våd hund og sure karklude.
Er du uheldig at skænke en sådan vin i glassene derhjemme, så hæld den tilbage i flasken igen, gå ned til forretningen, hvor du købte den og sig, at det er en bytter. Det vil en seriøs vinhandler uden tvivl tage for gode varer. Det er nemlig højst sandsynlig ikke første gang, han har været ude for problemet – faktisk lider måske 5 % af al vin af propsyge.

Skimmelsvamp er skyld i propsygen
Propsygen stammer næsten altid fra korkpropper, der er angrebet af skimmelsvampe. Før en korkprop er klar til brug, skal den bleges, hvilket blandt andet sker i klorforbindelser. Det går fint for alle de raske proppers vedkommende, men når det gælder de angrebne propper, dannes der et ildelugtende kemikalium, 2,4,6-trikloroanisol (TCA), og det er dette kemikalium, der giver vinen den ubehagelige duft og smag.
Stadig flere vinhuse går derfor over til skruelåg. Det er jo ærgerligt for en vinproducent, hvis en forbruger, der smager hans gode vin for første gang, får fat i et proppet eksemplar. Hvis forbrugeren ikke lige ved, hvordan propsmag smager, vil vedkommende måske bare tænke, at vinen er resultatet af et dårligt håndværk fra vinmagerens side. Og så vil den vin jo aldrig blive taget ned fra butikshylden igen.
De fleste vinproducenter er ikke et øjeblik i tvivl om, at skruelåg er sagen til hvidvine samt til rødvine, der skal drikkes unge og friske.
Men når det kommer til vine, der skal ligge og modne længe i en vinkælder, er der stadigvæk mange, der tvivler på, om vinene vil kunne udvikle sig på rette vis. Der skulle imidlertid ifølge fortalere for skruelåget ikke være nogen årsag til bekymring. Hovedparten af modningen foregår via kemiske reaktioner i selve vinen, der er uafhængige af ilt. Og når det gælder den del af modningen, der kræver ilt, så er der rigeligt inde i flasken.
Ét er i hvert fald sikkert: Skruelågene breder sig som løbeild – på New Zealand fx bliver omkring 90% af al den vin, der fremstilles, forsynet med skruelåg.
Så i en ikke så fjern fremtid bliver Jens Jensen måske nødt til at give sig og sætte en god vin med skruelåg på bordet, når der kommer gæster til middag.