Sådan kan et smageskema se ud. For hver vin skrives de anførte oplysninger, og i felterne nedefter kommer så de næste vine beskrevet på samme måde.



Kapitel 24
Indbyd til vinsmagning

Hvis du gerne vil trænge dybere ind i den verden af sanseindtryk, som vin byder på, så er det en rigtig god idé at afholde vinsmagninger. Du kan gøre det sammen med nogle lige så vininteresserede venner eller melde dig ind i en af de efterhånden mange vinklubber rundt omkring i landet.
Via smagningerne får du chancen for at smage et større antal vine end normalt. Det vil også blive muligt at smage nogle af de rigtigt dyre vine uden at skulle rive alt for mange penge ud af budgettet. Ti mand om udgiften til en flaske vin til fx 700 kr. må siges, at være humant. Der bliver selvsagt ikke mange dråber til hver, men det gælder jo også bare om at smage vinen.
En vinsmagning bør have et eller andet tema. Det kan fx være vine, fremstillet på den sammen druesort, men fra en række forskellige lande. Det kan også handle udelukkende om søde vine, om vine fra et enkelt distrikt eller måske en bestemt vin i flere forskellige årgange.
Derudover er der en række praktiske ting, der skal være i orden. Her kommer nogle gode råd, som gør det muligt at afholde den perfekte vinsmagning:
● Sørg for, at der er et rigtig godt lys i det rum, hvor vinsmagningen skal afholdes.
● Husk spyttespande på bordet – vinkølere eller ikke alt for tunge lerkrukker er ideelle. Brug ikke glaskander – det ser ikke så lækkert ud, når de fyldes op. Sørg for, at der er mindst halvt så mange spyttespande, som der er deltagere, så folk ikke skal "stå i kø" eller være nødt til hele tiden at række ind over bordet.
● Nogle gamle rødvine og portvine har bundfald. Skal sådanne vine indgå i smagningen, er det vigtigt, at du stiller dem op et par dage inden, så bundfaldet når at lagre sig på bunden. Lige før smagningen begynder, skal du så dekantere vinen (se kapitel 22).
● Unge og robuste vine bør plaskes over i en karaffel et par timer før smagningen. Hvis du gerne vil have flasken med etiketten stående på bordet, kan du eventuelt hælde vinen tilbage igen.
● Træk alle flaskerne op før smagningen, så du kan kontrollere, at der ikke er propsyge vine imellem (se kapitel 21).
● Sørg for, at vinene har den korrekte temperatur, når de skænkes i glassene. Og skænk kun lidt i hvert glas – ikke mere end til et par mundfulde.
● Vinenes farve skal bedømmes mod en kridhvid baggrund. Så enten skal der en hvid dug på bordet, eller også skal du lægge et stykke hvidt papir ved hver plads.
● Det ideelle vil være at stille lige så mange smageglas ved hver plads, som der er vine. Så er det for alvor muligt at sammenligne de forskellige vine og fx vende tilbage til den første og smage, hvordan den har udviklet sig i glasset. To glas, så der er mulighed for at sammenligne et par vine ad gangen, kan dog også gøre det.
● Hvis du stiller en række glas ud for hver plads, så stil dem på et stykke papir med tegnede cirkler med numre udfor. Så er det lettere for deltagerne at holde orden på glassene og styr på slagets gang.
● Husk også, at der skal vandglas og kander med koldt vand på bordet.
● Læg en kuglepen ved hver plads, så deltagerne kan skrive deres kommentarer om vinene.
● Servietter til at tørre sig om munden med vil der også blive brug for.
● Byd eventuelt lidt hvidt brød eller nogle smagsløse kiks til.

Lav et smageskema
Som prikken over i’et på din vinsmagning bør du lave et smageskema over alle vinene, som du kan printe og dele ud til deltagerne.
På skemaet skal vinene anføres i den rækkefølge, som de skal smages i. Her er det en god regel, at unge vine skal smages før ældre, lette før kraftige, tørre for søde og mindre gode før top-vinene.
Skriv diverse vigtige oplysninger ud for hver vin på skemaet: Producent, druesort(er), distrikt, land, årgang, alkoholprocent, importør, pris osv. Og så skal der være god plads til, at deltageren kan beskrive vinens udseende, duft og smag. Lav eventuelt også en rubrik til stjerner eller point-givning.