Hvor ofte er flasken propsyg?
I sidste uge bragte vi et indlæg fra en læser, der meget sjældent havde oplevet en propsyg flaske vin. Var han bare heldig? Eller var det noget sludder det med, at så mange flasker er angrebet?
Vi spurgte vore læsere i en meningsmåling, og et rekordstort antal – i alt 3278 – satte en prik i spørgeskemaet. Resultatet ses i skemaet til højre.
Majoriteten, 32,2%, mener, at det måske er én ud af 50 flasker, der er propsyge. Det gælder fx Kirsten og Carsten Seeger, der køber deres vine hos en vinbonde i den tyske region Nahe. Det er kun hver 50. flaske, der er syg, skriver de. De 49 andre er herlige, og det er ikke noget problem at få den syge flaske byttet.
Propsyge i hver fjerde flaske?
Andre læsere er ikke enige med ægteparret Seeger. Fx skriver Sven Karlsen, at han faktisk savnede en svarkategori i spørgeskemaet. Han oplever en propsyg vin oftere end i "måske én ud af 10 flasker". Han mener, at der i et eller andet omfang er propsyge i hver fjerde flaske med korkprop.
Morten Georgsen er lidt af samme opfattelse. Han skriver, at de propsyge vine er et kæmpeproblem – også fordi man igen og igen skal diskutere med tjeneren. Inden for den sidste måned har han oplevet prop i en Brunello, en rødvin fra Muga og en fra Bierzo – alle på restaurant. "Ja, der er prop, men meget lidt," lyder så svaret osv.
– Jeg tror, skriver Morten Georgsen, – at der er mange, som simpelt hen ikke kan smage det. |  | ...............
Nogle citater fra de mange indlæg:
Jan Marcussen: – Flere i min omgangskreds har postuleret, at de aldrig har smagt en korksyg vin. De samme personer har, efter at de samtidig har smagt en syg vin og en okay, siden vist sig at kunne smage det. Man skal altså have "peget smagen ud". Det er en forudsætning.
Peter Kare: – Propsyge vine er ærgerlige, hvis man har købt stort ind under ferien i Frankrig eller Italien.
Jan Pedersen: – Flasken med skruelåg er lettere at åbne og ikke mindst lettere at lukke igen. Og flasken behøver ikke at ligge ned på hylden i kælderen.
Sven-Åge Sletbak: – Propsygen kommer helt an på, hvad man betaler for flasken. Billige flasker = billige propper = højere sandsynlighed for korksyge.
Jan Pedersen: – Korksygen tager altså ikke hensyn til flaskens pris!
Peter Kare: – Det er jo ikke kun propsyge. Ofte er det også disharmoniske, flade og kønsløse vine, der har det skidt, uden at man direkte kan sige, hvad der er galt.
Jan Marcussen: – Jeg har oplevet, at mange uden videre har drukket en korksyg vin. Jeg har sågar oplevet, at professionelle folk som vintjenere og folk fra vinhuse ikke har kunnet smage et problem, før de åbnede en ny flaske til sammenligning. Det er faktisk meget individuelt, hvor mange flasker man oplever, der er korksyge.
Morten Georgsen: – Fri os venligst hurtigst muligt fra korkpropperne! |