,,,,,,,
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,
|  |
,,,,,,,
Søg i næsten 500 tidligere VinAviser
,,,,,,, |
1 |  |
Ny plan for Europas vinindustri
Efter næsten atten måneders debat blev EU-landenes landbrugsministre enige om en ny plan, som én gang for alle skal komme den europæiske vinsø til livs og samtidig gøre det muligt for de vinproducerende medlemslande at konkurrere med vinene fra Chile, Australien og alle de andre oversøiske vinlande. Destilleringen af overskuds-vin vil ophøre, og 175.000 hektar vinmarker vil blive nedlagt, men det vil fortsat være tilladt at chaptalisere.
,,,,,,,,,,,
|
2 |  |
Vinens verdenskort ændrer sig
Man er for alvor begyndt at tale om den globale opvarmnings betydning for vinproduktionen. Spanske vinproducenter undersøger således mulighederne for at anlægge vinmarker i de køligere områder langs Pyrenæerne. I Bordeaux nærmer man sig et klima, der mest af alt minder om det sydfranske, og i Tyskland taler man om, at det bliver sværere og sværere at lave Eiswein. Både i Champagne og Italien var vinhøsten rykket tre uger frem i forhold til normalt, og man regner med, at grænsen for det europæiske vinkort hvert tiende år vil rykke cirka 40 km længere mod nord.
,,,,,,,,,,,
|
3 |  |
Bæredygtige vine
I 2007 har man talt mere og mere om bæredygtige vine, og ordet bæredygtig har dækket flere ting. Dels den økologiske vindyrkning, der er ensbetydende med en meget begrænset brug af kemikalier, dels behandlingen af vingårdsarbejdere i visse oversøiske vinlande, fairtrade og begrænsningen af kuldioxidudslip. Ikke mindst CO2-udslippet i forbindelse med vin kan meget vel ændre forbrugernes holdning til fx 3000 km lange transporter med lastbiler af australske druer og til brugen af flytransport af Beaujolais Nouveau til Japan. Spørgsmålet er stillet: Hvor stort er CO2-udslippet i forbindelse med en flaske vin fra Australien sammenlignet med en flaske fra Frankrig eller Tyskland? Svaret får vi sikkert snart.
,,,,,,,,,,,
|
4 |  |
Kampen mod fupvine
Aldrig har der været solgt så mange gamle flasker på vinauktionerne rundt omkring. Der omsættes årligt for et beløb, der svarer til over 1,5 milliarder kr. Og det til trods for at der er flere og flere forfalskede flasker i omløb. Kampen mod fupvine blev sat i gang af den amerikanske milliardær William Kock, der lagde sag an mod den tyske vinhandler Hardy Rodenstock, der havde solgt Kock fire gamle flasker, der angiveligt var forfalskede.
,,,,,,,,,,,
|
5 |  |
Australske problemer
Den australske vinsø har betydet et alvorligt dyk i priserne på eksportmarkederne. I 2007 blev landet imidlertid ramt af en tørke, der decimerede høsten med op til 40%, og det samme vil sandsynligvis ske i 2008. Priserne på bulkvin er på vej op, men det har drueavlerne indtil videre ikke fået nogen glæde af. For mange af dem betyder tørken en økonomisk katastrofe.
,,,,,,,,,,,
|
6 |  |
Vinsalg på internettet er et hit
Stadig flere forbrugere verden over køber deres vin via internettet. Overalt oplever salget en markant stigning, og i dag udgør internet-handelen over 5% af det samlede vinsalg – eller i værdi over cirka 15 milliarder kr. Også flere og flere danske vinhandlere har i 2007 lanceret både inspirerende og forbrugervenlige netsider, og flere er utvivlsomt på vej.
,,,,,,,,,,,
|
7 |  |
Stadig flere skruelåg
Aldrig før har der internationalt været så kraftigt fokus på problemet med korkpropperne, der gør op til 10% af alle flasker propsyge. Alle de store vinblade skriver om det, og flere og flere producenter sætter skruelåg på deres flasker. Det gælder blandt andet Domaine Laroche i Chablis, Jean-Claude Boisset i Bourgogne, Domaine Paul Blanck i Alsace og Château Couhins-Lurton i Bordeaux. 90% af alle newzealandske vine har i dag skruelåg og 60% af alle de australske. 80% af alle verdens vinflasker har dog stadig kork i halsen.
,,,,,,,,,,,
|
8 |  |
Kineserne vil have vin
Kina har fået et voksende antal indbyggere, der både er interesserede i vin og har råd til at købe den. Det har øget den kinesiske vinproduktion betragteligt, ligesom der importeres (og forfalskes) udenlandske vine i stor stil. Siden 1990 er Kinas vinproduktion steget med hele 330%, og fortsætter denne vækst i de næste femten år, ender Kina med at overhale Argentina og indtage pladsen som verdens femtestørste vinproducerende land. Landet har endog chancen for at skubbe USA væk fra fjerdepladsen og dermed overtage titlen som verdens største vinproducent uden for Europa. Kina har i dag tilstrækkeligt med vinmarker til at kunne producere over halvanden milliard flasker om året.
,,,,,,,,,,,
|
9 |  |
Vin&Sprit sat til salg
Ved årets udgang blev det svenske statsejede vin- og spiritusfirma Vin&Sprit endelig sat til salg efter mere end et års forberedelser. Mange store udenlandske koncerner har vist deres interesse, ikke mindst for vodkamærket Absolut.
,,,,,,,,,,,
|
10 |  |
Forbrugerne trætte af fadbamser
Måske endnu ikke så meget i Danmark, men ude i den store verden er man ved at være træt af de ensporede rødvine, der smager af syltetøj og har et indhold af alkohol på mellem 14 og 16%. Blandt andet satser den britiske supermarkedskæde Marks & Spencer på vine i den lidt mindre alkoholiske ende af skalaen.
|
 | ,,,,,,,,,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
Kan man lave rødvin på Riesling?
H.J. Schwarz i Århus har hørt, at man kan få en rødvin på den grønne Riesling-drue. Nu vil han godt vide, om det virkelig kan have sin rigtighed?
Nej, Riesling-vin kan være både tør og sød, men aldrig rød. Men der findes faktisk en rødlig Riesling-drue, Roter Riesling, som af flere forskere anses for at være stamdruen til den langt mere kendte grønne drue af samme navn.
Den er dog ikke særligt udbredt og dyrkes kun nogle få steder i Tyskland og Østrig. Og selv om dens høstfarve er let rødblå, så bliver vinen altså hvid.
Der findes dog også en Blauer Riesling – som bare stort set ikke findes. Den giver rent faktisk rød saft og dermed røde vine. Den har en dværgagtig vækst med små blade og en spinkel stok, og saften er lige så syrebetonet om ikke mere som den fra den grønne Riesling (som også korrekt i læren om druesorter faktisk hedder Hvid Riesling – Weisser Riesling).
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, |  |