 | ,,,,,,,,,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
Hvordan er prisen sammensat?
Henrik Andersen har tidligere i en butik set et skema, der viste, hvor meget vin man får for den pris, man er villig til at betale. Altså en opdeling af vinens udsalgspris i importudgifter, avance, afgifter, told og reel vin. Han har siden ledt efter et sådant skema men har ikke kunnet finde det.
Vi har også ledt efter det uden at finde det, så derfor har vi selv forsøgt, om vi kunne lave et. Resultatet ses til højre, og det viser sammensætningen af priserne for tre vine til henholdsvis 40, 69 og 109 kr.
Vinene har vi fundet hos NordicWineClub.com, der jo gør detaljeret rede for, hvordan priserne er sammensat, men vi er godt klar over, at søjlerne sikkert kan se anderledes ud for andre vine.
* Fragten til Danmark varierer meget stærkt, og køber man stort ind, mindskes udgifterne.
* Afgifterne er faste for både billige og dyrere vine, hvilket er klogt fra lovgivernes side. Det fremmer valget af kvalitet.
* Tolden gælder kun vine, der importeres fra lande uden for EU.
* Lageromkostninger og administration bør nok betragtes som en del af forhandleravancen. Men man kan også pinde det mere ud. Grønlykkerne, der i sin tid grundlagde Løgismoses Vinklub, redegjorde helt nøjagtigt for udgifterne, inkl. porto til udsendelse af tilbud og deres indkøbsrejse til Frankrig.
* Forhandleravancen afhænger af mange ting. Det ved alle købmænd. Så lad os nøjes med at fastslå, at enhver vin koster det, som kunderne er villige til at betale for den.
* Momsen udgør naturligvis 20% af alle tre vinpriser. |  | ,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,
Betragt denne opstilling som en skitse. Vi hører gerne fra læsere, der kan give en endnu bedre fremstilling af priserne på vine i tre eller fire prisgrupper. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk. |
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, |  |