,,,,,,,,,,,,, |
* Bordeaux, Frankrig
Verdens bedst kendte vindistrikt. Selve Bordeaux by er et glimrende og charmerende udgangspunkt for sightseeing. I distrikterne Médoc og Saint Émilion finder man hovedparten af de berømte vinslotte.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Bourgogne, Frankrig
En tur langs Bourgognes vinrute, der strækker sig fra Dijon til Santenay, er et ”must”. Det er tillige en god idé at besøge Musée des Vins de Bourgogne, der ligger i distriktets hovedby, Beaune. Kig også inden for i Hospices de Beaune, det gamle hospital, som hvert år er rammen om en historisk vinauktion.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Champagne, Frankrig
Distriktet, hvor verdens mest berømte bobler fremstilles, ligger halvanden times kørsel fra Paris. Flere champagnehuse har guidede ture – en af de bedste er den hos Moët & Chandon. Det er også værd at aflægge de små og mindre kendte champagnehuse et besøg. Her får man ofte gode bobler til rimelige penge.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Chianti, Italien
I Chianti Classico finder man et hav af små vinbutikker, hvor man kan få et overblik over de mange forskellige vine. Læg også vejen forbi den ikke så kendte, men meget spændende by Castelnouvo Berardenga, hvor der laves nogle rigtig gode vine. Og følg med i VinAvisens løbende serie postkort.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Rioja, Spanien
De fleste af de mere end 800 bodegaer i Rioja kan kun besøges, hvis man har en aftale. Der er dog også nogle, hvor der er fri adgang, vinsmagning og måske endog mulighed for at få en god frokost. Undlad ikke at besøge vinhuset Marqués de Riscal’s nye "City of Wine".
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Napa Valley, Californien
Der er flere måder at udforske distriktet på. Lej fx en bil, eller tag en tur med Napa Valleys lille vintog. Lad være med at stoppe ved de vinhuse, hvor turistbusserne er linet op på parkeringspladsen – her sælges vinene ofte til uhørt høje priser.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Sonoma Valley, Californien
Distriktet, der har i alt 44 vinhuse, er ikke så kendt som naboen, Napa Valley, men faktisk er det herfra, at nogle af USA’s allerbedste vine stammer. For et par år siden var VinAvisen i Sonoma, og vore postkort herfra kan ses i en større serie fra USA – ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Colchagua Valley, Chile
Et spændende distrikt, hvis vine i de senere år har indtaget den internationale vinscene med stormskridt. I 2006 besøgte VinAvisen distriktet, og vore postkort kan stadig ses ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,,,
|
,,,,,,,,,,,,, |
* Hunter Valley, Australien
Vindistriktet, der ligger i New South Wales, er ikke bare Australiens ældste, men også – sammen med Barossa – det mest berømte. Her er der rig lejlighed til at smage nogle af verdens bedste Chardonnay- og Sémillon-vine.
,,,,,,,,,,,,,
|
 |
* Constantia, Sydafrika
I Constantia ligger de gamle hvidkalkede vingårde med svungne gavle som en perlerække i den smukke natur. Her finder man bl.a. Groot Constantia, Sydafrikas ældste vingård fra 1685, der i dag er indrettet som et unikt museum.
,,,,,,,,,,,,,
|
 | ,,,,,,,,,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
Skal flaskerne ligge eller stå?
Per Jørgensen spørger, om det har nogen betydning, om vin ligger ned eller står op, når den opbevares. I nogle forretninger ligger flaskerne ned, i andre gør de det ikke. Hvorfor?
Man hører ofte, at flaskerne skal ligge ned, så korkpropperne holdes fugtige og ikke skrumper ind. Men er det rigtigt?
Faktisk findes der en undersøgelse, som viser, hvor lang tid en vinflaske kan tåle at stå op, uden at indholdet tager skade.
Undersøgelsen blev foretaget af det britiske vinblad Decanter, som udvalgte en lang række vine af forskellig oprindelse og kvalitet. To af hver. Det ene hold blev opbevaret liggende, det andet stående, og efter et par år var det ikke muligt at konstatere nogen forskel.
På baggrund af denne test var konklusionen, at vin ikke tager skade af at stå op i flere år.
I gamle dage, hvor hverken propper eller flaskehalse holdt målene særlig præcist, var det vigtigt, at flaskerne lå ned, så propperne var så gennemblødte og dermed så opsvulmede som overhovedet muligt. Dette er ikke nødvendigt i dag. Moderne propper er behandlet, så de ikke tørrer ind, og de slutter så tæt til glasset, at vinen ikke siver ud.
De problemer har man ikke med flasker med skruelåg. De kan sagtens opbevares stående.
Efterlysning: Et program til vinkælderen
Flere læsere har efterlyst et godt computer-program, der kan holde styr på flaskerne i en privat vinkælder. En af læserne, Erik T. Hansen, købte for mange år siden et sådant program ved navn WineO, men desværre har han ikke kunnet finde det i handelen.
Hvis nogen har kendskab til et kælder-program, hører vi gerne. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, |  |