.....................

...........
Vi skal i gang med en ny smagning på Den Stærke Side. Og denne gang gælder det madeira - både de søde, halvsøde og tørre. Importører er velkomne til at sende madeira - meget gerne blot små prøveflasker - til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.

Foto: www.vinhomadeira.pt. |
Madeira, en historisk drik
Nu, hvor vi snart skal i gang med en madeira-smagning på Den Stærke Side, er det oplagt at fortælle lidt om hedvinen.
Der har været en tendens til at betragte madeira som noget, man udelukkende kommer i kagecreme og forloren skildpadde. Den tid er heldigvis forbi, og hedvinen er ved at blive lige så anerkendt, som den var i en svunden tid. Det var den vin, man valgte at skåle i, da den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1776. Og den vin, som Napoleon i 1815 tog et helt fad af med sig til sit eksil på øen Sankt Helena.
Øen blev fundet ved et tilfælde
Hedvinen fremstilles udelukkende på øen Madeira i Atlanterhavet – en ø, der ligger mere end 600 kilometer fra Afrikas kyst.
Det var den portugisiske søfarer João Goncalves Zarco, der ved et tilfælde opdagede den under en sørejse i 1418, da han var kommet ud af kurs.
Øen var dækket af skove, og han navngav den derfor Madeira – det portugisiske ord for træ.
Det første, han gjorde, var at brænde skovene af, hvilket tog hele syv år, men resulterede i en yderst frugtbar jord.
Koloniseringen tog sin begyndelse, og øen blev beplantet med en række afgrøder – heriblandt vinstokke.
Vinen varmes op
Først fremstillede man almindelig vin på øen, senere fandt man på at lave hedvin ved at blande druesprit op i vinen – ligesom man lavede portvin hjemme i moderlandet Portugal. Madeira-vinen var hermed en realitet.
Øen Madeira var en vigtig midtvejsstation for de skibe, der var på vej til kolonierne i Asien, Nord- og Sydamerika. Og man fandt snart ud af, at hedvinen smagte endnu bedre, når den nåede frem til kolonierne, end når den blev losset om bord på skibene. Det skyldtes dels den lange skibsrejse, dels at skibene skulle krydse ækvator for at nå frem til deres bestemmelsessteder. Ved ækvator blev vinen varmet op for så siden hen at blive afkølet igen.
Også i dag er det at varme madeiraen op et unikt trin under fremstillingen, som adskiller denne hedvin fra både portvin og sherry.
Der findes fire overordnede typer madeiraer, som er navngivet efter de druer, de er fremstillet på: Sercial, der er tør, Verdelho (halvtør), Boal (halvsød) og så Malmsey, der er den sødeste, og som er opkaldt efter druen Malvesia.
|  |
.......................................... |