28 postkort fra USA

.......
.....
Jefferson støbt i bronce ved den campus, han designede til University of Virginia.
    1. postkort fra USA: Den vinøse præsident
    Udvandrerne, der drog til Nordamerika – briter, franskmænd, hollændere – tog vinstokke med fra den gamle verden og prøvede at lave vin.
    En af vindyrkerne var USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson (1743-1826), der havde arvet en stor plantage i staten Virginia, og som blev den, der skrev det nye lands forfatning – underskrevet den 4. juli 1776.
    Som USA’s ambassadør i Frankrig i 1785-89 havde Jefferson fået smag for landets gode vin. Han rejste rundt i landet og studerede fremstillingen af vin. Han købte stort ind af vin fra Bordeauxs slotte, og før der overhovedet var noget, der hed 1855-klassifikation i Bordeaux, roste han både Château d’Yquem og Château Lafite til skyerne.
    Af og til dukker en af hans hjembragte flasker op på vinauktionerne og sælges til fantasipriser. I december 1985 gik således en Château Lafite, der (vistnok) havde været hans, for 1 million dkr.
.......

.....
Det fine hovedhus i Monticello låner stiltræk fra arkitekten Andrea Palladios villaer i egnen omkring Verona og Venedig. Bagved var der boliger til slaverne.
    2. postkort fra USA: En begavet amatørarkitekt
    Thomas Jefferson var en begavet amatørarkitekt. Han grundlagde University of Virginia og tegnede den smukke campus, der i dag er et hovedværk i ældre amerikansk arkitektur.
    Han tegnede også sin egen bolig, Monticello, der ses på postkortet her – et raffineret hus, indrettet med mange snedige finesser. Fx er der ved siden af spisestuens åbne ildsted indbygget en lille elevator, der bringer vinflaskerne op fra vinkælderen.
    Allerede i 1773 bragte italieneren Filippo Mazzei 10.000 europæiske vinstokke til Virginia, og de fleste blev plantet på Monticello.
    Den fine herregård har sin egen meget fyldige website på adressen www.monticello.org - men sæt hellere et par timer af på den, for der er virkelig noget at studere for den, der interesserer sig for historie og arkitektur.
.......

.....
I dag er der vist ikke vin i fadene i Jeffersons vinkælder. Men det så meget romantisk ud.
    3. postkort fra USA: Jeffersons vinkælder
    I dag trives vinstokkene på en mark ved siden af Monticellos store park, og i huset kan man besøge Jeffersons vinkælder.
    Men præsidenten havde ikke held med sin vin. Han forsøgte igen og igen, og han importerede endog jord fra Frankrig for at få vinstokkene til at gro, men de nægtede at gøre det. De bar druer i nogle år, men derefter visnede de og gik ud.
    Jefferson vidste ikke, at der i den amerikanske jord levede en vinlus, Phylloxera, der tog livet af planterne.
    De amerikanske druesorter, der havde groet derovre i årtusinder, havde vænnet sig til lusen og til diverse plantesygdomme, men de indførte europæiske ædelsorter klarede sig ikke.
    Senere kom lusen til Europa og var lige ved at lægge alle europæiske vinmarker øde.
    Jefferson må have ærgret sig. Han fandt nemlig dyrkningen af vin meget vigtig, for – som han sagde: – Ingen nation er fordrukken, hvor vinen er billig. Og ingen nation er ædru, hvor en høj pris på vin gør spiritus til en daglig drik.
.....

.....
Amerikanerne skænker ofte vinen iskold, så vi måtte lade flasken stå lidt, for at den kunne komme op på ti-tolv grader.
    4. postkort fra USA: 80 wineries i Virginia
    Hvad der ikke lykkedes for Thomas Jefferson, lykkedes for et par år siden for vinmageren Gabriele Rausse, og i dag kan man købe vinen fra Monticello. Men billig er den ikke.
    På en restaurant i universitetsbyen Charlottesville smagte vi vinen på postkortet her. Den er ikke fra Monticello, men den bærer præsidentens signatur. Den kommer fra en af de andre cirka 80 wineries i Virginia.
    Der er ligefrem en vinrute – Monticello Wine Trail – der fører én rundt til fjorten wineries med tilsammen cirka 200 hektar vinmarker, og hvor man kan få sin lyst til at smage gode vine tilfredsstillet.
    Mere om vinene fra Virginia kan læses på www.virginiawines.org og www.virginiawineguide.com.
    Men nu til Californien - i næste uge ...
.......

.....
Frei Ranch er en af Californiens smukkeste wineries. Der er ikke åbent for offentligheden, men vi fik lov at komme ind ...
    5. postkort fra USA: Nået frem til Sonoma
    Thomas Jefferson og de andre nybyggere på østkysten havde problemer med at få vinstokkene til at gro (se de forrige postkort). Den slags problemer var der ikke på vestkysten. Her var der nemlig ikke nogen Phylloxera-lus. Den havde ganske enkelt ikke kunnet vandre over Rocky Mountains på sine små ben.
    Allerede spanieren Cortés, der erobrede Mexico i 1520’erne, gav ordre til, at kolonisterne skulle plante ti vinstokke om året for hver indianer på deres landområder. Fra Mexico trængte spanierne op i Californien, missionærerne fulgte efter, og vinmarkerne blev anlagt omkring missionsstationerne, der lå en dags ridt fra hinanden.
    I 1779 plantede franciskaner-munken Jùnipero Serra vinstokke ved Mission San Juan Capistrano i San Diego, og hans efterfølgere grundlagde en kæde af 21 missionsstationer hele vejen op gennem Californien – den sidste i 1823 i Sonoma Valley. På postkortet her er vi selv nået frem til Gallos flotte vinmarker på Frei Ranch i Sonoma.
.......

.....
Ferrari-Carano har en meget smuk park, der er et besøg værd for haveinteresserede.
    6. postkort fra USA: Vin til guldgraverne
    I 1849 bragte The Gold Rush en masse franske, italienske, tyske og britiske emigranter til San Francisco og Sierra Nevada. De ville se guld på deres store, runde vaskepander, men de ville også se noget i glassene, så der blev brug for at plante vin.
    Nogle af dem blev vinbønder, og hver bidrog de til den mangfoldighed, der i dag findes i amerikansk vin.
    I 1920 var der 256 wineries i Sonoma, men så kom forbudet mod vin og spiritus, og da ”de tørre år” sluttede i 1933, var der kun 40 wineries tilbage.
    I dag er der over 600 wineries i Californien, og med sine cirka 224.000 hektar vinmarker er Californien verdens fjerdestørste "vinland" efter Italien, Frankrig og Spanien.
    Denne mangfoldighed får man et godt indtryk af, når man kører rundt og besøger vingårde i Sonoma og Napa Valley.
    På dette postkort er vi på besøg i Ferrari-Carano Vineyards i Dry Creek Valley, Sonoma County. Der er lidt Hollywood over stedet, men imponerende er det.
.......

.....
Alle wineries i Napa og Sonoma, der tager imod besøg, er på nettet. Mere om besøg på Ferrari-Carano kan læses på www.ferrari-carano.com.
    7. postkort fra USA: Et rent Disney Wineland
    Vinturismen har fået stor betydning for afsætningen af amerikansk vin. Det er utroligt, hvad der findes af oplevelser alene i Napa Valley på en strækning på kun 50 km. Et par hundrede af dalens wineries åbner deres døre for besøg. Der er hoteller, restauranter og picnic areas. Der er T-bone steaks og T-shirts, og ofte arrangeres koncerter og friluftsteater. Man kan endog køre i veterantog og flyve i ballon. Det er et rent Disney Wineland.
    Hos Ferrari-Carano er der flere smagerum. På postkortet her er vi i det fornemste af dem, hvor man blive bænket i magelige lænestole og får skænket i glassene - hvorefter man bærer vin i kassevis ud til bilen på den store parkeringsplads.
.......

.....
Gæringstanke af træ som disse findes blandt andet også på Château Mouton-Rothschild i Bordeaux, som Robert Mondavi jo samarbejder med omkring vinen Opus One.
    8. postkort fra USA: Mondavis tanke af træ
    Naturligvis måtte vi et smut indenfor i Robert Mondavi Winery, en af juvelerne i Napa, der hvert år besøges af flere hundrede tusinde turister.
    Robert Mondavi, der i dag er 91 år, er søn af en italiensk indvandrer. I 1966 grundlagde han vineriet og byggede det smukke hus, der minder om en gammel missionsstation. Her har han og hans sønner siden indrettet sig med vinteknik på et højt plan.
    Vi besøgte blandt andet den store fadkælder, hvor der langs den ene side står kæmpemæssige gæringstanke udført i egetræ – ligesom i gamle dage.
.......

.....
Underetagen er muret op i natursten, men resten af huset er i bindingsværk - ligesom i husene hjemme i Tyskland.
    9. postkort fra USA: Kopi af huset hjemme i Tyskland
    Beringer er det ældste af Napa-dalens wineries, der stadig er i drift. Det blev grundlagt i 1876 af brødrene Jacob og Frederick Beringer, der kom fra Mainz i Tyskland.
    Jacob kom først til Napa. Han var den, der kunne det der med vinen, og i Napa fandt han både en glimrende jord og mulighed for at grave en kæmpemæssig hule ind i bjerget til lagring af vinen.
    Vi besøgte hulen – den er stor som en katedral. Arbejdet blev udført af kinesere, der var kommet til San Francisco efter færdiggørelsen af jernbanen tværs over USA.
    I 1883 begyndte Frederick opførelsen af The Rhine House – ”det rhinske hus” – nøjagtigt magen til familiens hus hjemme i Tyskland. Som det ses på postkortet her, ligger det i en smuk gammel park.
.......

.....
Husets blyindfattede vinduer har motiver, der er i overensstemmelse med rummenes oprindelige formål.
    10. postkort fra USA: Vinbønder som renæssance-riddere
    I dag er Beringer’s Rhine House optaget i The National Register of Historic Places – det er kort sagt fredet og sat meget fint i stand.
    Nogle af de sytten rum bruges til smagninger, og i stueetagen er der indrettet et modtagelsescenter til de mange turister.
    Overalt i huset er der fornemme blyindfattede vinduer, mange med vinøse motiver, og på indgangsdørene mødes man af to renæssance-riddere. De forestiller sandsynligvis brødrene Jacob og Frederick Beringer, som for en stund har smidt det formelle 1800-tals tøj og har iført sig lidt flottere dragter.
    Brødrene har åbenbart hellere villet se sig selv som drabelige kæmper end som vinbønder ...
.......

.....
Mary Gallo er barnebarn af den ene af de to brødre, der grundlagde Amerikas største winery, Julio Gallo.
    11. postkort fra USA: Det bliver i familien
    Gallo er USA’s og verdens største familieejede vinfirma med over 4500 medarbejdere. Det blev grundlagt i 1933 af brødrene Ernest og Julio Gallo, hvis italienskfødte far havde lavet lidt vin før forbudstiden. Selv huskede de ikke helt, hvordan han gjorde, men heldigvis kunne de låne et par bøger om det på biblioteket.
    Ernest tog sig af salget, mens Julio stod for produktionen. Ernest plejede at sige: – Jeg kan sælge mere vin, end du kan lave. Hvortil Julio svarede: – Jeg kan lave mere vin, end du kan sælge. Og det gjorde de så, begge to.
    I dag tapper Gallo mere end en fjerdedel af al den vin, der drikkes i USA, fordelt på cirka 60 mærker i forskellige priskategorier. Det svarer hvert år til cirka 2,5 milliarder flasker, hvoraf en del eksporteres til 92 lande.
    Julio døde i 1993 ved en trafikulykke, men Ernest (f. 1909) står stadig i en alder af 95 for familieforetagendet, mens en række børn og børnebørn er med i arbejdet. Det gælder blandt andet Julios barnebarn, Gina Gallo, der som vinmager står for kvalitetsvinene i Sonoma, og hendes søster Mary, der ses på postkortet her. Mary står blandt andet for firmaets uddannelsesprogrammer. Mere om Gina på et postkort i uge 34.
.......

.....
Ved den lille sø var der en summen af insekter og kvidren fra nogle livlige redwinged blackbirds, sorte med en kraftig rød kappe over skuldrene. En herlig dag.
    12. postkort fra USA: 50% tilbage til naturen
    I Modesto øst for San Francisco har Gallo sit største winery. Det er så stort som en hel by med en hær af gigantiske tanke, med fem jernbanespor og med laboratorier, der i udstyr overgår ethvert universitet.
    Men den dyrere og fine vin laves på syv ejendomme med tilsammen 1214 hektar vinmarker i Sonoma - i kystdalen og tre andre dale: Dry Creek, Russian River og Alexander Valley. På postkortet her er vi i Frei Ranch Vineyard.
    Smukt er der, og det skyldes Gallos princip om, at der for hver hektar tilplantet vinmark udlægges et tilsvarende areal som naturreservat. The 50-50 Giveback Plan, kalder de det.
    Vi indtog vores picnic i dette helt vidunderlige landskab med træklædte bakker og en lille idyllisk sø, der i virkeligheden er et 30 m dybt reservoir med vand til kunstvandingen.
.......

.....
Napa county er kun cirka en tredjedel så stort som Sonoma county, der omfatter flere distrikter, her vist med forskellige farver. På grund af nærheden til havet er Sonoma køligere end Napa, der ligger et nummer længere inde i landet.
    13. postkort fra USA: Et særligt klima
    Sonoma har nogle særlige klimatiske forhold. Den lange brede dal ligger langs Stillehavet, kun adskilt af en beskyttende bjergkæde, men om natten får dalen besøg af tågen fra havet. Den kommer dels op nede fra San Francisco-bugten, dels gennem et hul i bjergkæden nord for Petaluma.
    Det betyder, at druerne bogstaveligt talt falder i søvn i deres udvikling om natten. Men når så Solen står op, forsvinder tågen, druerne vågner op og går atter i gang med at optage de gode stoffer fra jorden.
    Denne rytme medfører, at druerne bruger flere uger på at udvikles end så mange andre steder og derfor bliver bedre.
.......

.....
Den første lette tåge over vinmarkerne.
    14. postkort fra USA: Tågen fra havet
    En dag, da vi kørte mod San Francisco, mødte vi tågen. Det var hen under aften, og den kom ind gennem hullet i bjergene nord for Petaluma, først ganske let, men snart som en hel mur. Samtidig blev det markant køligere.
    Sådan er det næsten hver aften, sagde de lokale.
    Da vi lidt senere kørte over Golden Gate Bridge, var det som at køre i ærtesuppe. Da var druerne oppe i Sonoma for længst faldet i søvn ...
.......

.....
Greg Kovacevich fortæller om sit spændende job under en picnic i vinmarken.
    15. postkort fra USA: Det rigtige valg af vinstokke
    Greg Kovacevich er chef for en tredjedel af Gallos vingårde i Sonoma og står for en kompliceret research, der blandt andet går ud på at finde den rigtige jord til de rigtige druesorter og kloner af disse. Alene af Chardonnay kan han vælge mellem en snes forskellige kloner.
    Der lægges et kæmpearbejde i vinmarkerne, der fremstår som perfekt klippede haver. For at undgå vinlusens angreb er alle vinstokkene podede på rødder af amerikanske vinsorter, og Gallo arbejder med rødder fra i alt tyve forskellige amerikanske druesorter.
    Nogle rødder går dybt, andre ligger i overfladen. Hvis jorden er meget frugtbar, vælger man de dybtgående rødder. Hvis jorden er tør, vælger man overflade-rødderne.
    Valget afgøres af, hvor meget næring man ønsker at tilføre vinstokkene.

.......

.....
En af de små beholdere med de forvirrende feromoner.
    16. postkort fra USA: Duftstoffer forvirrer insekterne
    Greg Kovacevich og hans kolleger lægger vægt på at undgå sprøjtning og andre naturfremmede teknikker.
    Skal der jages druespisende småfugle væk fra markerne, ansætter man falke og høge. Skal hjorte skræmmes væk, hænger man sæbestykker op mellem vinstokkene – hjorte har det åbenbart ligesom småbørn, de kan ikke lide sæbe.
    Insekter bekæmpes med feromoner. Det er duftstoffer, der tiltrækker det modsatte køn, og alle dyr (og mennesker) afgiver disse stoffer.
    Rundt omkring mellem vinplanterne hænger man små depoter som det på billedet. De indeholder et elektrostatisk pulver dækket med skadedyrets kvindelige feromoner. Insekthannerne tiltrækkes, får pulveret på sig og kommer til at lugte som hunner. Det gør, at de ikke kan finde hunnerne, fordi de selv ikke lugter af andet, og samtidig bliver de uendeligt uinteressante for de tilstedeværende hunner.
    Og endnu smartere: De stakkels hanner bliver opfattet som hunner af andre hanner, der ved kontakt selv får feromonerne på sig.
.......

.....
Mark D. Greenspan med et kort over Barelli Creek Vineyard. Farvekoderne fortæller ham præcist om planternes tilstand i de forskellige områder.
    17. postkort fra USA: Videnskaben ud i vinmarken
    På vingården Barrelli Creek demonstrerede dr. Mark D. Greenspan den ultramoderne teknik, der i dag ligger bag dyrkningen af druer.
    - Kortet her, sagde han, - er genereret fra satellitoptagelser. Fine forskelle i bladhangets fylde er blevet omsat i farvekoder, der helt præcist viser, hvilke dele af markerne, der er mest i vigør.
    - Det giver os et redskab til at afgøre, hvor der eventuelt skal sættes ind med kunstvanding, hvor der skal plantes hvad, og hvilke vinstokke, der skal høstes før andre.
    - Ved hjælp af GPS – det geografiske positions-system – kan vi indtil få meter lokalisere de enkelte steder og gå ud og analysere planter og jordbund.
    Af Gallos 1214 hektar vinmarker i Sonoma er cirka 200 ha sat af til eksperimenter. I det hele taget er dette stedet, hvor Gallo eksperimenterer for at opnå den ultimative kvalitet. Man siger, at hvis der er ti måder at gøre en ting på, så afprøver Gallo tolv måder.
.......

.....
I hele den lange række vinstokke markeret med et rødt rør beskæres vinstokkene på en speciel måde. I den næste række med et gult rør beskæres de på en anden måde.
    18. postkort fra USA: 160.000 liter testvin om året
    Mens vi var der, havde Mark Greenspan seksten videnskabelige undersøgelser i gang rundt omkring i Gallos marker. Og det var ikke små undersøgelser. Hvert forsøg resulterer i 2 tons druer og næsten 2000 flasker færdig vin, der flere år efter kan smages, så man også kan få et billede af udviklingen.
    De mange betingelser for at lave god vin kombineres på kryds og tværs, og i løbet af et år fremstiller det store firma mere testvin - vin, som ikke skal sælges - end en middelstor italiensk vingård. Alene på Gallos vingårde i Sonoma bliver det til 160.000 liter testvin om året.
    På Barrelli Creek Vineyard er rækker af vinstokke markeret med nogle forskelligt farvede rør. Her er eksperimenter i gang.
    Blandt andet tester man, hvor mange skud der skal skæres væk under beskæringen, hvordan jordens bakterier påvirker planterne, hvilken bevoksning mellem vinstokkene, der er bedst, og hvordan forskellige former for gødning virker.
...........................

.....
Der skal tilføres flere liter vand til den enkelte vinplante, men den får kun vandet drypvist.
    19. postkort fra USA: Kunstvanding på den rigtige måde
    En af de ting, Mark Greenspan undersøger, er kunstvandingens betydning. I modsætning til fx i Frankrig er det tilladt at kunstvande i Californien. Men det gælder naturligvis om at kunstvande på de rigtige tidspunkter og med så lidt vand som muligt.
    Vandet hentes i højtliggende reservoirer og føres gennem filtre, først gennem et primært filter med sand og grus, og ude på markerne gennem sekundere filtre som dem, der ses på postkortet her. Derfra sendes det så ad underjordiske rørledninger ud til de lange sorte slanger med et lille hul ud for hver vinstok.
    Tre parametre er vigtige for korrekt kunstvanding: Mængden af vand, der allerede er i jorden – hvor meget jorden er villig til og i stand til at afgive – og hvor meget vinstokkene behøver.
    Ved normal kunstvanding får hver vinstok 4 liter vin i otte timer to-tre gange om ugen.
.......

.....
Et forsøg med kunstvanding. I denne række får vinstokkene dobbelt så meget som i naborækken. Der er simpelt hen trukket to slanger.
    20. postkort fra USA: Dobbelt kunstvanding med to slanger
    Dr. Greenspans undersøgelser bekræfter, at den rigtige mængde kunstvanding kan ændre mange ting, blandt andet bladhangets fylde og druernes størrelse.
    Jo mindre vand, desto mindre druer med tykkere skind – og en vin med mere koncentreret farve og garvesyre.
    På forsøgsmarken fik nogle vinstokke dobbelt så meget vand som andre – der var simpelt hen trukket to slanger til drypvandingen. Andre vinstokke fik kun vand før druerne fik farve (den såkaldte veraison), mens andre igen kun fik vand efter veraison’en.
    Men så lidt vand som muligt. – Keep me poor, and I will make you rich, sagde vinstokken – ifølge Julio Gallo.
......

.....
Hele det store maskineri står i fri luft, men der er sørget for køling af gæringstankene.
    21. postkort fra USA: Kæmpemæssig maskine i rustfrit stål
    For en halv snes år siden besøgte vi Gallo's Frei Ranch i Sonoma og så det imponerende anlæg til behandling af druerne. I dag er det endnu mere imponerende. Det er endnu større og står som en kæmpemæssig maskine i rustfrit stål indrettet efter de nyeste videnskabelige landvindinger.
    Der er flere forskellige former for gæringstanke, hvoraf nogle roterer for at holde den gærende vinmost i bevægelse, og der er et system af rør, som vist kun en computer kan holde styr på.
.......

.....
Gina Gallo på verandaen uden for den gamle landevejskro, som hun vist egentlig bruger som en slags privat frokoststue midt i mylderet af vinøse turister.
    22. postkort fra USA: En dynamisk ung dame
    I Sonoma er det Julio Gallos barnebarn, Gina Gallo, der er vinmager, mens hendes bror, Matt, står for vinmarkerne. Vi traf Gina, da vi indtog vores hamburger-frokost på en gammel landevejskro, som hun har investeret i. Hun virker som en meget dynamisk ung dame, og man er ikke i tvivl om, at det er hende, der bestemmer.
    Hun er født som datter af en vinmager og har det i blodet, og i Sonoma har hun mulighed for at skabe det ypperligste. - Hvor mange årgange er der i en vinmagers liv? spørger hun. - Jeg har måske 60 årgange i mit liv, som jeg kan bruge til at lave fine vine, og det er mit mål at gøre det bedre og bedre hver gang. Jeg vil skabe værdier og være stolt af, hvad vi laver heroppe i Sonoma.
    Hvad vi drak til hamburger-frokosten på den gamle landevejskro? Vi tog en øl. - It takes a lot of beer to make good wine, siger de i Sonoma!
..............

.....
Når most og druer pumpes fra sted til sted, sker det i rør med bløde buer. Her er skarpe knæk forbudt.
    23. postkort fra USA: Buede rør er bedre
    For et par år siden slog Gina Gallo fast, at rustfrie stålrør med vinkelformede bøjninger ikke var godt for vinmosten. Alle rør skulle være buede, sagde hun, og det blev de så i løbet af no time.
    De buede rør – der slynger sig som årerne i en krop – må have kostet en formue, men flotte er de jo.
....

.....
Adam Richardson med blot et lille udsnit af de 60.000 fade, han har ansvaret for.
    24. postkort fra USA: Han har ansvaret for 60.000 fade
    I forbindelse med den futuristiske vinmaskine har Gallo anlagt en kæmpemæssig fadkælder. Den er så stor som en fodboldbane – ja, faktisk er der anlagt en fodboldbane oven på kælderen, og den har de korrekte internationale dimensioner.
    Adam Richardson er en australsk vinmager med ansvaret for en stor del af de 60.000 fade der opbevares i kælderen. De er stablet op på paller og bliver flyttet rundt af store elektriske gaffeltrucks.
    Adam bød på en spændende smagning, som vi vil fortælle om i det første af næste uges postkort.
.......

.....
Samme hvidvin i fire forskellige tønder. Amerikanerne foretrækker kraftige vine med udpræget fadpræg, mens europæerne foretrækker mindre kraftige vine. Gallo laver derfor vine specielt til det europæiske marked.
    25. postkort fra USA: Et lærerigt eksperiment
    I Gallos kælder smagte vi en hvidvin – en Chardonnay 2003 fra vingården Laguna. Den var fordelt i fire fade – eller rettere i tre træfade og en tønde af rustfrit stål. Det ene træfad var af ungarsk eg, det andet af fransk eg og det tredje af amerikansk eg. Var der forskel?
    Ja, i høj grad. Vinen i ståltønden smagte naturligvis ikke af eg. Den havde en ren frugtsmag og en vis fedme.
    Vinen, der havde lagret på ungarsk eg, var ikke vores kop te. Den havde nogle bitoner, som nærmest mindede os om – ja, undskyld, pølser.
    Vinen på amerikansk eg havde en kraftigere træsmag og igen nogle toner, vi ikke var vilde med.
    Og endelig var der så vinen på fransk eg – det var en vin, der havde bevaret druefrugten og optrådte med bløde tanniner.
    Vi skylder at tilføje, at andre, der deltog i testen, havde en anden opfattelse, men sådan er der jo forskel på folk.
.......

.....
De mange glas - ni til hver deltager - var dækket af praktiske paplåg. Og vi havde naturligvis hver et stort papbæger at spytte i.
    26. postkort fra USA: En dramatisk indflydelse på vinens smag
    En anden spændende smagning demonstrerede, hvordan små forskelle i dyrkningen af druerne har dramatiske indflydelser på vinens smag. Det var faktisk tre smagninger, hver med tre glas:
    * Først smagte vi en Pinot Noir fra tre forskellige høsttidspunkter med en uges mellemrum. De tidligt høstede druer havde givet en meget enkel vin, lidt à la frugtsaft. Vinen fra druer, der var høstet en uge senere, var helt i top, mens druerne, der blev høstet endnu en uge senere, havde givet en syltetøjsagtig vin med alt for meget alkohol.
    * Næste smagning gjaldt beskæringen af Merlot-vinstokke – 1) ubeskåret, 2) beskåret ind til to druebærende stilke og 3) til fire stilke. Ingen tvivl: Vi går ind for to stilke!
    * Endelig smagte vi en Frei Zinfandel med forskellige former for kunstvanding. Igen stor forskel. Med 100% kunstvanding var resultatet rent saftevand. Næ, Zinfandel må godt få lidt vand før druernes farvesætning (veraison), men endelig ikke efter.
..........

.....
Billedet tog vi gennem et lille vindue i en dør. Vi turde ikke gå ind og forstyrre undervisningen.
    27. postkort fra USA: Et auditorium for vinsmagning
    The Culinary Institute of America (CIA) er en enestående kokkeskole i Napa Valley, og her deltog vi i endnu en spændende smagning.
    Først fik vi dog en tur igennem skolen, der er indrettet i en kæmpemæssig bygning, der tidligere var Napa’s største winery, Christian Brothers.
    Mange amerikanere troede vist, at det blev grundlagt af to brødre ved navn Christian, men der var tale om ”kristne brødre”, en katolsk lægbroderorden, Sallesianerne.
    Broder Timothys samling af 1400 proptrækkere findes stadig i bygningen, men nu er der altså skole, og det er imponerende at opleve de store sale, hvor en hær af kokke med høje hvide huer lærer at røre den rigtige vej rundt i gryderne.
    På postkortet her ses et auditorium, hvor deltagerne lærer at smage vin.
    Man kan som udenforstående deltage i kurser på CIA. Mere om det på http://ciachef.edu.
.......

.....
Her er der rettet an til smagningen: Hvordan smager tre slags vin sammen med olie, eddike, fløde, salt, artiskok, asparges osv.?
    28. postkort fra USA: Hvordan påvirker maden vinens smag?
    Vores smagning på CIA blev ledet af Holly Peterson Mondavi, der er gift med en af Robert Mondavis sønner, Tim.
    Hun underviser i, hvordan vin og mad samarbejder, og hun demonstrerede det med nogle af de små ting, der har stor indflydelse på, hvordan vi opfatter smagen af en vin.
    Fx får salt vinen til at smage bittert, mens olivenolie, som indeholder både syre og tannin, kan spille fint op til vinen.
    Asparges kan i større mængder virke dræbende for vinen, så det er klogt kun at lade asparges indgå som et mere beskedent tilbehør til en ret.

Tilbage til siden med postkort