| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. | VinAvisen uge 41 VinAvisen uge 40 VinAvisen uge 39 |
| 42-43 |  |
Man behøver ikke at tage hele vejen til Bordeaux, hvis man har lyst til at prøve at høste druer. Hos Dansk VinCenter i Avedøre strømmede folk til her i weekenden for at give den hele armen som høstarbejdere. Startskuddet for årets høst lød lørdag morgen, og VinAvisen var med fra første færd. Før folk blev sluppet løs i vinmarkerne med sakse og spande, forklarede Søren Beck, den ene af ejerne af Dansk VinCenter, hvordan de skulle gå til værks. For det er nemlig ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Blandt andet skal samtlige dårlige druer fjernes fra klaserne. De nybagte høstfolk skulle derfor lære at afsløre sygdomme som skimmelsvamp, stilksyge, der giver druerne et for lavt sukkerindhold, og penicillum, der er yderst skadelig for kvaliteten af vinen. De fremlagte eksempler på angrebne druer blev nøje endevendt. .......... | |
Så gik turen ud i vinmarkerne, hvor der er plantet i alt 10.000 vinstokke. Dagens høst gjaldt druesorten Rondo – en slægtning til Bourgognes store drue Pinot Noir og hoveddruen i Dansk VinCenters berømmede rødvin, Nordlund. For mange var der tale om en rigtig familieudflugt med børn og bedsteforældre, hvor hygge og høst gik op i en højere enhed. De små høstarbejdere gik også grundigt til værks og endevendte hver en drueklase for at se, om der var druer, der skulle kasseres. Underudviklede klaser fik lov til at blive hængende på vinstokkene i fjorten dages tid endnu, mens alle de raske blev samlet i spandene og bragt hen til ladet på traktoren. .......... | |
Efter tre en halv times høstarbejde og flere hundrede spande fyldt med modne druer gik turen tilbage til vineriet, hvor man kunne følge druernes videre vej gennem afstilkningsmaskinen. Og så bød vinhuset på frokost i form af en lækker fransk kødgryde. Som soldater i felten stillede folk sig i kø foran Torben Andreasen – den anden ejer af Dansk VinCenter – for at få en slevfuld på tallerkenen. Vinen kom på bordet – også smagsprøver på Nordlund – og stemningen var i top. Og som man sad her og spiste under vinløvet i det kæmpemæssige drivhus, kunne man lige så godt befinde sig i et vinhus under sydlige himmelstrøg som i et dansk vinhus i Avedøre. Årets høst er i hus på tirsdag, men hvis man til næste år har lyst til at lege høstarbejder for en dag, kan man på www.vincenter.dk læse mere om, hvordan man kommer med på høstvognen. |
| 42-43 | |
I år kan den boblende crémant d'Alsace fejre sit 30 års jubilæum. Begrebet crémant (cremet, skummende) blev skabt, da udtrykket méthode champenoise ved EU-lov blev forbeholdt de mousserende vine fra Champagne-distriktet. Ingen anden boblevin må hedde noget med champagne. Man må sige, at crémant’en fra Alsace er blevet en succes i løbet af de 30 år. I 1976 fremstillede man under en million flasker pr. år. I dag er tallet 20 millioner flasker, fremstillet af cirka 500 små og store vinproducenter. En crémant skal fremstilles efter champagne-metoden, og druemosten skal mindst have 145 g sukker pr. liter svarende til, at den færdige vin vil få mindst 8,5% alkohol. Denne alkoholprocent øges i øvrigt ved andengæringen. Druerne skal håndplukkes i kasser, som højst må rumme 100 kg, så druerne ikke beskadiges, og der må højst høstes 80 hektoliter pr. hektar og ikke presses over 100 liter most af 150 kilo druer. Tidligere blev crémant fremstillet med et mindre tryk i flasken – 3-4 atmosfære. I dag er det almindeligt med op mod 6 atmosfære ligesom i champagne. Trykket reguleres ved doseringen af den mængde sukker, der tilsættes inden andengæringen. < Af de syv druer, der er solister i de stille vine fra Alsace, må kun Pinot Blanc, Riesling, Pinot Noir og Pinot Gris anvendes til crémant – hvori der dog også kan indgå lidt Chardonnay. |
| >43/06 | |
........... Prins Henrik flankeret af to af de 315 andelshavere i Frederiksborg Vin, der hjalp ham med at vinificere slottets egen vin. Til venstre næstformand og kældermester Jean R. Becker og til højre formanden Kurt Jørgensen. Vinen er tappet i ½ liter flasker, og Prins Henrik vil bruge den ved særlige lejligheder. |
Som tidligere nævnt har Chris-Wine overtaget forhandlingen af Prins Henriks vin, ikke kun i Danmark, men i Norden, og det blev fejret med en stor smagning i onsdags. Smagningen foregik i det smukke orangeri, der for nogle år siden blev bygget ved Fredensborg Slot, og det blev et tilløbsstykke af rang. Alle var strømmet til for at smage vinene – og hilse på Danmarks fornemste vinbonde, Prins Henrik, der var i højt humør. På en række borde var opstillet dels de kendte vine som den røde Château de Caïx (der fremover vil blive stavet Cayx) og den hvide Cigaralle, dels hele tre serier à tre vine, der kan betragtes som en slags andenvine til slottets vin. Yderligere var der en ny Malbec de Cayx – Malbec er jo den fornemme drue, der under navnene Cot eller Auxerrois leverer most til de store rødvine fra Cahors. En celeber begivenhed Vi havde de bedste intentioner om at smage os igennem de mange vine, skrive kommentarer og uddele stjerner, men det måtte vi opgive. Der var som sagt en masse mennesker til smagningen – det var en celeber begivenhed – og vi stod midt i det hele med et glas i den ene hånd, en blok i den anden hånd, en kuglepen i den tredje hånd og et kamera i den fjerde og med to kongelige gravhunde, der var yderst interesserede i vore bukseben og deres lugt af den hjemlige kongepuddel, Ramses (der skam også er ret kongelig). Kommentarer til de mange udmærkede vine kommer derfor senere. Prinsens egen Fredensborg-vin Vi smagte imidlertid en vin, som ikke kommer i handelen. Det er Prins Henriks egen vin, lavet på druer fra haven foran orangeriet i Fredensborg – 64% Rondo, 22% Regent og 12% Leon Millot. Prinsen og slottets gartnere har selv plukket druerne, men vinen er blevet vinificeret af Frederiksborg Vin, et af Danmarks kommercielle vinbrug. Frederiksborg Vin har 315 andelshavere (medlemmer), der laver alt arbejdet og naturligvis gør det, fordi de synes, det er sjovt. Men der kommer immervæk cirka 1200 flasker ud af det, og de sælges til priser mellem 220 og 300 kr. Nedenfor præsenterer vi Prins Henrik i Vinbranchens Blå Bog. |
| 15/07 | |
............ Eveline Fraser var den første kvindelige brygmester i New Zealand. I seks år arbejdede hun hos Lion Breweries, før hun gik over i vinens verden med et BSc-diplom fra det australske University of Adelaide, Roseworthy Campus. |
Cloudy Bay er en af de vingårde i det newzealandske distrikt Marlborough, der markerer sig ved høj kvalitet og internationale lovord. I tirsdags var senior winemaker Eveline Fraser på besøg i København hos Moët Hennessy, og hun gav os ikke mindst en introduktion til druen Sauvignon Blanc, der efterhånden er blevet et ikon for newzealandsk vin. Blandt andet omtalte hun den som en meget gennemsigtig drue: Hvad man smager i druerne, får man i glasset. En vertikal smagning viste også, at en newzealandsk Sauvignon Blanc meget gerne må være et år gammel, så bliver den meget elegant. Vi bør dog lige tilføje, at Cloudy Bay også har en lille produktion af Chardonnay og Pinot Noir – men det fremgår af vore smagekommentarer i slutningen af denne VinAvis. I 1990 blev Cloudy Bay købt af det franske champagnefirma Veuve Clicquot Ponsardin. Den rigtige beslutning Under smagningen sagde Eveline Fraser næsten undskyldende, at Cloudy Bay først i 2004 var gået 100% over til skruelåg – og her taler vi altså om topvine til 200 kr. og derover. Men hun var ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, og vingården havde ikke mistet en eneste kunde af den grund. Tværtimod havde alle – ikke mindst restauratørerne – været tilfredse med at kunne skænke friske vine med alle aromaer i behold og uden at skulle sende 5% propsyge flasker retur. |
| 03-02/07 | |
| 02-01/07 | |
34-07 |
39-42 | |
| 18-17 | |
I VinAvisen uge 31 skrev vi om bygningen "City of Wine", som det spanske vinhus Marqués de Riscal i Rioja har fået den canadiske arkitekt Frank O. Gehry til at tegne. Nu står dette fantastiske bygningsværk færdigt, og over dets dramatiske og svungne former er der så afgjort lidt af den flamenco-danserinde, som siges at have inspireret Gehry. Det har taget otte år at opføre huset, og det har kostet cirka 365 millioner kr. Det høje beløb skyldes blandt andet, at der er brugt hele 3200 m2 plader af det kostbare metal titanium til byggeriet. Inde i bygningen er der foruden et hotel også mulighed for at nyde vin både indvortes og udvortes. Det første kan gøres i diverse smagelokaler, mens det sidstnævnte foregår i en dertil indrettet vinterapi-spa. |
Med en gevaldig krone af gyldent vinløv og drueklaser svævende over sit hoved kunne den 26-årige Katja Schweder i tirsdags indtage tronen som Tysklands nye vindronning. Der venter hende nu et travlt år som ambassadør for tysk vin med opgaver i både ind- og udland. Hvert år vælger en 73 mand stor jury en ny dronning blandt de kandidater, som landets tretten regioner stiller med. For overhovedet at kunne melde sig som kandidat, skal man være over atten år, datter af en vinbonde, ugift – man må ikke engang være forlovet – og have en god faglig viden om tysk vin. Et godt udseende er bestemt heller ingen hindring. Katja Schweder kommer fra byen Hochstadt i Pfalz, hvor hun arbejder som klinikdame. < Nej, hun har ikke vinløvet og druerne som en krone på hovedet. Kronen er en del af den fine trone. |
| 40-43 | |
| 41-44 | |
| . |
De første fem år af sit liv boede han med sine forældre i Vietnam, det daværende Fransk Indokina, hvorefter familien vendte tilbage til Frankrig og til hjemegnen Cahors. Efter endt studentereksamen i 1952 læste Prins Henrik jura og statskundskab sideløbende med sprogstudier i vietnamesisk og kinesisk. Dernæst blev det til en række år med arbejde inden for diplomatiet. I 1967 blev han gift med Dronning Margrethe, dengang kronprinsesse, og har siden da via forskellige hverv været med til at repræsentere Danmark udadtil. Men Prins Henrik er også vinbonde med vinslot i det franske Cahors. I 1975 købte regentparret Château Caïx, hvis vinmarker strækker sig fra hovedbygningen af det fornemme gamle slot og hele vejen ned til floden Lot. Hvert år giver disse vinmarker druer til prinsens glimrende rød- og hvidvine, der i dag sælges over hele verden. Hvor utroligt det end lyder, så får Prins Henrik også tid til at skrive bøger og digte. Han har blandt andet udgivet digtsamlingen "Cantabile" og bøgerne "Skæbne forpligter", "Chateau de Caïx" og "Til glæde for ganen - nye opskrifter til et kongeligt køkken". I sidstnævnte finder man prinsens egne opskrifter. For han er nemlig også en sand gourmet, der ved, at der til god vin hører god mad. |
| >30/07 | |
| --...............--.
* Laura Vin Import har optaget importen af vine fra den chilenske vingård Agustinos. * Vinum Bonum har fået eneret på importen af vine fra Weingut Egon Schmitt i Pfalz. ........--.... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| >33/07 | |
Da Eveline Fraser fra Cloudy Bay i tirsdags var på besøg i København, medbragte hun dette billede af vingårdens marker. Det er taget af Kevin Judd, der ikke kun er chief winemaker og direktør på vingården, men også en meget talentfuld fotograf. Han har blandt andet udgivet fotobogen The Colour of Wine om Marlboroughs vingårde. Kevin Judd's billede viser Cloudy Bay’s vinmarker med bjergkæden Richmond Ranges som en dramatisk baggrund. Cloudy Bay ligger i den nordlige ende af Sydøen, og den er opkaldt efter en bugt, som kaptajn Cook gav navn i 1770. Vandet i bugten er lidt uklart (skyet, cloudy) på grund af det materiale, der føres ud af floden Wairau. Et forslag om at opkalde vingården efter et nærliggende kap blev hurtigt opgivet. Det hedder Cape Farewell Spit – Farvel Spyt. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
34/07 | |
| ..... Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. ...................... Skal vin hvile? Per M. Madsen skriver, at store dele af vinlitteraturen synes at være enig om, at vin, der har været transporteret, har godt af at "hvile", før den drikkes. Er dette blot en myte, eller er der noget om snakken? Efter vores bedste overbevisning er der ikke noget om snakken. Vi har i hvert fald aldrig set nogen videnskabelig udredning, der påviser dette. I gamle dage har danske vinhandlere uden tvivl ladet deres importerede fade hvile før aftapningen, så vinen kunne komme sig oven på en skvulpende rejse, og bundfaldet kunne sætte sig. Men i dag, hvor alle vine er stabiliserede, og hvor de transporteres uden større traumatiske oplevelser, skulle det ikke være nødvendigt med et hvil. Man taler om "flaskechok" ved tapningen, og det kan måske være en god idé at lade en netop aftappet vin hvile en uge eller to. Nødvendigheden af det har været demonstreret gennem flere videnskabelige tester. ................... |
| 44-43/07 | |
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |
