Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. ,,,,,,, |
Søg i 500 tidligere VinAviser |
| 10-13 |
,Der er 75 cl i begge flasker, men den ene vejer over dobbelt så meget som den anden. |
To kendte britiske vinskribenter, Jancis Robinson og Oz Clarke, er gået til angreb mod de meget tunge vinflasker. På den nyligt afholdte klimakonference i Barcelona sagde Oz Clarke, at "det er fuldstændig nonsens, når en tom flaske vejer lige så meget som en fuld flaske fra et andet vinhus". Og sidste lørdag har Jancis Robinson på sin betalings-hjemmeside lanceret en opslagstavle, hvor læserne kan hænge vine i tunge flasker ud til spot og spe. For en vinproducent kan der være gode grunde til at gå over til lettere flasker. Dels for at spare på glas, transport og CO2-udslip og dels for at vise forbrugerne, at man er miljøbevidst. Som forbruger kan man heller ikke se bort fra, at selve den tykke og tunge flaske kan koste to-tre gange mere end en normal flaske, og når denne merpris ganges op med transport, fortjeneste, moms osv., bliver det til et anseligt beløb. Endelig er tunge flasker sværere at skænke af – især hvis man ikke har så stærke hænder. Der findes også kvindelige sommelierer! Ikke mindst i USA er de tunge flasker et problem. Der rummer en kasse vin nemlig tolv flasker og ikke seks. Så med de tunge flasker er der 7 kilo mere at ødelægge ryggen på. |
Ved smagningen af Chianti Classico var alle sejl sat til. De opmarcherede flasker strakte sig dybt ind i lokalet. (Foto: Ib Sørensen). |
Toscanas årlige Sangiovese-smagning løb af stabelen i sidste weekend, da 150 vinskribenter var mødt op i fem dage i Firenze, Montalcino og Montepulciano til en vurdering af Toscanas store vine. Iakob Schjerbeck bor dernede og koncentrerede sig om Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino, og efter hans mening smagte Vino Nobile-vinene for første gang generelt bedre end de dobbelt så dyre Brunelloer. – Men det er også, skriver han, – fordi Vino Nobile kun kræver tre års lagring (mod Brunellos fem år), og årgang 2005 og specielt Riserva 2004 er rigtig gode årgange. – Et eller andet siger mig, forsætter han, – at Vino Nobiles tunge, lerede jordbund er grunden til, at vinen i netop de tørreste år smager bedre end Brunello, da ler jo holder bedre på fugt og vand end Montalcinos veldrænede grus og sand. – Hvis man er til moderne eller mere intense vine, er der rigeligt at gå efter. Fremtidens årgange smager vanvittigt godt Sangiovese i årgangene 2007 og 2006 blev også præsenteret, men som Rosso di Montalcino og Rosso di Montepulciano, og de smager efter Iakob Schjerbecks mening vanvittig godt. – Dem kan vi glæde os til at få på de danske vinreoler. – Alle de sidste fire årgange i Nobile og Brunello (2004-07) har generelt fået højeste karakterer (4-5 stjerner), mens 2002 og 2003 kun er 2- og 3- stjernede. – 2007 er et atypisk tørt år, og vinene er skæmmende alkoholiske og med rekordlav syre. Kan det være på grund af klimaændringer eller australsk inspiration? spørger Iakob Schjerbeck. |
| 10-11 |
Robert Skalli |
Den franske vinportal Vitisphere har bragt et interview med vinmanden Robert Skalli, som i 1987 var med til at grundlægge den succes, som Vins de Pays d’Oc har haft i de sidste tyve år. – Jeg tror, siger Skalli, – at vi går mod en meget klar opdeling af verdensmarkedet for vin. Vi vil få tre segmenter: * Luksusvine, der ikke mindst henvender sig til et klientel i regioner som Rusland, Kina og Sydamerika, hvor berømte mærkevarer betyder noget for den sociale placering i samfundet – en rolle, som fx Chanel spiller. * Mærkevarevine domineret af globale grupper, der årligt kan producere mellem 50 og 100 millioner flasker med kendte mærkenavne. Nogle franske grupper kan være aktører i dette segment: Pernod Ricard, Castel og Grands Chais de France. * Familievine fremstillet af familier, hvad enten disse nu er franske, spanske, italienske eller californiske osv. Nøglen til succes for dette segment er forskellighed i kvalitet, identitet, terroir, oprindelse osv. – Hvis man opfatter vinmarkedet på denne måde, siger Skalli, – så forstår man det absurde i den franske slåskamp om druenavne kontra AOC eller Languedoc kontra Bordeaux. I denne uge præsenterer vi Robert Skalli i Vinens Hall of Fame, se nedenfor. |
| Det giver vi for vinen I sidste uge bragte vi en undersøgelse, hvori vi spurgte VinAvisens tålmodige læsere om, hvad de i gennemsnit betaler for en flaske vin. Vi køber vel alle vin i både den billige og den dyre ende af prisskalaen, men det var altså gennemsnittet, vi efterlyste, og vi lod det gælde for februar måned. I alt 3259 læsere satte en prik i spørgeskemaet, og resultatet ses i skemaet til højre. Halvdelen køber vin til i snit mellem 40 og 80 kr. med en lille overvægt i den øvre del af segmentet. Og kun 4,3% køber vin til under 40 kr. Men da disse 4,3% jo læser VinAvisen, er vi helt sikre på, at de alligevel finder flasker, der er værd at drikke. For flaskerne findes jo rundt omkring, og af og til giver vi nogle af dem fire eller fem stjerner. |
| >15/08 |
,,,,,,,,,,,,,,, En kapsel fra Orbais l'Abbaye med tegning af abbediet. |
For to år siden begyndte INAO (Institut National des Appellations d’Origine), den organisation, der varetager det franske appellations-system, at revurdere Champagne-appellationen. Som følge af dette arbejde overvejer INAO nu at stryge to af distriktets mange kommuner fra appellationen. Det drejer sig om Germaine og Orbais l'Abbaye, og årsagen skal efter sigende være, at kommunerne ikke lever op til samtlige af de 33 kvalitetskriterier, som gælder for Champagne. Jordpriserne vil falde drastisk Hvis INAO gør alvor af sin trussel, vil det blandt andet medføre, at priserne for vinmarkerne i de to kommuner vil falde drastisk. En hektar vinmark inden for appellationens grænser koster ifølge Decanter mindst 200 gange mere end én, der ligger lige uden for. Det kan også betyde, at champagnehuse som Moët et Chandon, der har store arealer med vinmarker i Germaine, vil blive berørt. At INAO overhovedet kan overveje at slette de to kommuner fra appellationen virker paradoksalt, da man netop – for at kunne leve op til den internationale efterspørgsel på de ædle bobler – er i færd med at planlægge en storstilet udvidelse af Champagne-distriktet med 40 nye kommuner. |
Birthe Jensen og hendes bog. |
Gourmand World Cook Book Awards er en slags international Oscar-konkurrence, som den franske forlægger Edouard Cointreau i sin tid tog initiativet til. Han har familiebånd til firmaerne Cointreau, Remy Martin og Frapin og dermed til den gastronomiske verden. Sidste år blev cirka 24.000 bøger bedømt af et internationalt panel fra 65 lande, hvorefter man udarbejdede en liste med nomineringer. Vi ved ikke, hvor mange bøger, der bedømmes i år – det er sikkert et lignende antal – men vi ved, at en dansk bog netop er blevet nomineret sammen med to andre i kategorien "Best Wine Book on New World Wines". Den danske bog er Birthe Jensens "Vinene fra Australien", som vi anmeldte i uge 23 sidste år. I samme uge bragte vi også et portræt af Birthe Jensen i Vinbranchens Blå Bog. Birthe Jensen har boet i Sydney i mere end ti år og formidler salg af landets vine til Europa, inkl. Danmark. Så hun ved, hvad hun taler om. Hun kender landets mange vine, og hun har et personligt kendskab til mange af producenterne. Om bogen vinder og får en Cook Book Award, får vi at vide den 13. april. |
| >30 |
"En af de største Chardonnay-vine, jeg nogensinde har smagt fra Australien." Sådan har Robert Parker karakteriseret en af vinene i den australske Leeuwin Estate’s Art Series fra Margaret River – "kunstserien", der hvert år udstyres med en ny etiket med et billede udført af en australsk kunstner. 93+ point havde Parker til Chardonnay’en i årgangen 2000. Fornylig opdagede man på vingården, at mange af dens i alt 1500 flasker fra 1980 til 2002 var angrebet af propsyge og iltning, og vinmageren, Paul Atwood, måtte i gang med at redde de endnu ikke ødelagte dråber over på nye flasker med skruelåg. Årgangene fra og med 2003 er der ikke noget i vejen med. De er blevet tappet med skruelåg. Hvad enten de vil eller ej Til Decanter siger vingårdens grundlægger, Denis Horgan, at han i de seneste år har spurgt importørerne i udlandet, om de helst ville have korkpropper eller skruelåg. – Alle undtagen to lande ville have skruelåg, siger han. – Men de får nu skruelåg alle sammen, hvad enten de vil have det eller ej. H.J. Hansen importerer vinene fra Leeuwin Estate og har Art Series Chardonnay med skruelåg. Årgangen 2003 koster 429,95 kr., og 2004 koster 529,95 kr. |
I byen Sanlúcar de Barrameda i det spanske Sherry-distrikt ligger der en arkitektonisk perle i form af bodegaen Casa Arizón fra 1600-tallet. Den blev købt af et firma i Madrid for atten år siden, og nu vil firmaet omdanne den til et boligbyggeri med 80 lejligheder. Ifølge Decanter har dette bragt sindene i oprør i byen. Man påpeger, at bykernen, der har været bevaret igennem århundreder, er ved at blive ødelagt af spekulanter. Gamle huse og paladser bliver revet ned, gamle parker bliver pløjet op, og de bedste eksempler på en folkelig arkitektur er alvorligt truet. – Hvis det ender med, at Casa Arizón bliver ødelagt, synes alt muligt i Sanlúcar, siger man. – Hvis ikke vi får gjort en ende på denne galskab, vil Sanlúcar meget hurtigt miste sin identitet som vinby. Behjertede folk har sat en underskriftsindsamling i gang på nettet. På en side med engelsk tekst kan man give sit besyv med. |
| 08-33 |
| Fem nye på listen I sidste uge lancerede vi en læsers idé med at lave en liste over restauranter, der tager max. 100 kr. i proppenge, hvis gæsterne selv medbringer deres flasker. Og vi opfordrede vore læsere til at give os tips om sådanne restauranter. Det har seks læsere gjort i den forløbne uge, og vi siger tak til Per Hultquist, Ole Vang Kofoed, Niels Kolding, Preben Emil Nielsen, Henrik Parbo og Kim Rünitz. Resultatet er blevet, at der er kommet fem nye restauranter på listen til højre, nemlig dem, hvis navne er fremhævet med rødt. Men der må gerne komme endnu flere spisesteder med, så vi hører fortsat gerne fra både restauratører og læsere. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk. Hvordan kan de leve af det? Vi har også fået en venlig mail fra Anders Kalstrup, der driver Restaurant Gastronomisk Institut i Silkeborg. Han skriver blandt andet, at det undrer ham, at det stort set altid er etniske restauranter, som praktiserer de 0 kr. i proppenge. – Hvordan kan de leve af ikke at tjene penge på vinen? Man må jo formode, at de yder samme service som enhver anden restaurant – åbning af flasker, skænkning, glaspudsning, opvask ... – Som restauratør er jeg indforstået med, at folk selv tager vin med, men jeg mener, at de som minimum skal betale fortjenesten på den billigste flaske på kortet. – Restaurantbranchen er nødt til at tjene penge på vin og mad. Med udgifterne til at drive en restaurant kan det ikke lade sig gøre at undvære indtægterne på vinen. Men samtidig skal branchen også opføre sig ordentligt over for sine gæster og nøjes med at lægge en rimelig fortjeneste på vinkortets vine. | Restauranter med proppenge under 100 kr. pr. flaske * El Veijo Mexico, Store Kongensgade 61, 1264 København K, tlf.: 33 93 59 59, www.elviejomexico.dk, proppenge: 60 kr., hvis forud aftalt. * Klai Note, Vester Farimagsgade 17, 1606 København V, tlf.: 33 12 66 74, www.klai.dk/note.html, proppenge: 100 kr. * Klai's Cuisine, Eskildsgade 15, 1657 København V, tlf.: 33 31 05 14, http://www.klais.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Kai Café & Spisested, Falkonér Allé 49, 2000 Frederiksberg, tlf.: 38 88 78 88, www.kai.dk, proppenge: 100 kr. * Klai Dinner, Nordre Fasanvej 52, 2000 Frederiksberg, tlf.: 38 33 52 60, www.klai.dk/dinner.html, proppenge: 0 kr., gratis. * Romarin, Ryesgade 90, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 29 28, www.restaurant-romarin.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Café Peber&Mynte, Vigerslevvej 131, 2500 Valby, tlf.: 25 33 42 47, www.peber-mynte.dk, proppenge: 60 kr. * Le Basilic, Mejlgade 85, 8000 Århus, tlf.: 86 18 24 41, www.basilic.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Restaurant Kif Kif, Mejlgade 41, 8000 Århus C, tlf: 86 18 53 14, www.kif-kif.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Restaurant L'escale, Åboulevarden 55, 8000 Århus C, tlf.: 86 12 53 15, http://www.lescale.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Restaurant Olive, Kaløgade 2, 8000 Århus C, tlf.: 86 12 95 61, www.olive.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Restaurant Al Meza, Frederiks Allé 59, 8000 Århus C, tlf.: 86 19 51 46, www.almeza.dk, proppenge: 0 kr., gratis. * Hedensted Sognegård, Bytorvet 18, 8722 Hedensted, tlf.: 75 89 11 58, www.hedensted-sognegaard.dk, proppenge: 46 kr. pr. kuvert. |
| 18-17 |
,,,,,,,,,,,,,,, Shafer Vineyards i Napa Valley er en af de californiske vingårde, der tager miljøproblemerne alvorligt. Som den første vingård i Napa og Sonoma fik den dækket tagene på vineriet med solcelle-paneler, som leverer mere strøm, end vineriet kan bruge. Mængden af strøm svarer til forbruget hos 20-30 normale familier. I løbet af de 30 år, som panelerne vil kunne fungere, vil de give en luftrensende effekt svarende til 17.300 fuldvoksne træer. |
Vinorganisationer i Australien, Californien, New Zealand og Sydafrika har samarbejdet om at udvikle en international "Greenhouse Gas Accounting Protocol" – en Protokol til Beregning af Drivhusgasser. Protokollen og det Excel-baserede beregningsværktøj er gratis og nemme at bruge, og de vil kunne hjælpe vinfolk over hele verden med at udvikle strategier, som kan nedsætte udslippet af drivhusgasser, først og fremmest CO2. Formanden for California Wine Institute, Bobby Koch, skriver, at protokol og værktøj ligger i tråd med den californiske vinindustris engagement i miljømæssig bæredygtighed inden for vinproduktion. I de californiske vinhuse, hvoraf størstedelen er familieejede, mener man, at værktøjer som dette er vigtige for vinhusenes levedygtighed og sundhed på lang sigt. Et betydningsfuldt tema Skønt vinindustrien og de fleste andre landbrugsindustrier kun bliver betragtet som små udledere af CO2, er temaet omkring drivhusgasser blevet mere og mere betydningsfuldt, og dette projekt vil bidrage til at opnå det mål, som staten Californien har sat sig: at nå ned på 1990-niveauet af kulstof-udslip i 2020. Dette værktøj vil yderligere hjælpe vinfolk til at forstå hvad og hvilke arbejdsprocesser, der har indflydelse på luftkvaliteten, og det vil hjælpe med at udvikle strategier til nedsættelse af udslippene. Protokol og beregningsredskab kan downloades fra California Wine Institute’s hjemmeside. |
| 34/07 |
.................. |
Med helikopter rundt i vinland Om lørdagen, dagen efter den store fest, klemte de tyve inviterede vinskribenter sig ind i fem gule helikoptere for at besøge Torres’ vinmarker, og først gjaldt det en halv times flyvetur til det lille distrikt Priorat syd for Barcelona. I 1500-tallet grundlagdes et kloster i dette dramatiske landskab. Grundlæggerne var en gruppe karteusermunke, der blev ledet af en prior, og derfor kom egnen til at hedde Priorat. Klostrets navn var Scala Dei. Ifølge legenden blev det bygget på et sted, hvor man havde set engle, der gik op og ned ad en lang "Guds trappe til himlen" – en Scala Dei. Klostrets munke plantede vinstokke, og da de blev fordrevet under Napoléonkrigen, fortsatte bønderne dyrkningen. I mange år har distriktet sovet en tornerosesøvn, men nu er vinen blevet kult, og flere dygtige vinproducenter er rykket ind. Også Torres. ....... |
| 44-43/08 |
.................. |
Befæstet vingård fra 1200-tallet Torres har igennem årene erhvervet flere vingårde i forskellige højder fra 250 til 800 meter over havet, hvilket har gjort det muligt for ham at lave en bred vifte af forskellige vine. I det midterste Penedès – fra 100 til 400 meter over havet – svarer klimaet nærmest til Bordeaux. Længere oppe i højderne er klimaet køligere, nærmest som i Alsace, og herfra kommer delikate og frugtagtige hvidvine. Penedès har med andre ord hele skalaen fra det varme Middelhav til det kølige Alsace. På billedet her er vi ved at lægge an ved vingården Milmanda, der ligger ved landsbyen Vimbodi og hvert år besøges af mange tusinde turister. Den befæstede vingård blev grundlagt i 1200-tallet som en forsvarsmæssig forpost for det nærliggende cistercienser-kloster Poblet – en af Spaniens store seværdigheder. Fra vingården Milmanda kommer en fortræffelig fadgæret hvidvin på 100% Chardonnay. I mange år havde den appellationen Penedès. I dag ligger den under den lille appellation Conca de Barberà. ....... |
.................. |
Vinmarken bag de store mure Fra Milmanda gik vi en dejlig tur ud langs vingårdens perfekt passede vinmarker. Målet var en højderyg, der skilte dalen fra den næste dal, og heroppefra havde vi en pragtfuld udsigt over til klostret Poblet og de mere end 1 km lange mure, der omgiver marker, som i sin tid tilhørte klosteret. Murene blev opført i 1300-tallet. Fra marken bag murene kommer druerne til Torres’ rødvin Grans Muralles (De store Mure), en vin, som også var med i lørdagens smagning. Vinen er lavet på de gamle katalanske druesorter Monastrell, Garnacha Tinta, Garró, Samsó og Cariñena. ....... |
Mødte hinanden til flamenco Og her er så det sidste postkort, der viser Miguel Torres, mens han besvarer spørgsmål fra de tyve indbudte vinskribenter. Han og hans kone, den tyskfødte kunstnerinde Waltraud Maczassek, samt deres to børn var med hele vejen rundt, og det var en god oplevelse at møde denne charmerende spanske familie. Vi spurgte Waltraud, hvordan det gik til, at Miguel fandt sig en kone fra Frankfurt am Main – og at hun fandt ham. – Vi mødte hinanden til en flamenco-forestilling, svarede hun. – Min søster boede i Spanien, og da jeg kom på besøg, skulle vi i teatret. Hun havde en ven med – og vennen havde Miguel med – og sådan gik det altså for sig. På billedet her ses også den engelske vinskribent Hugh Johnson, der er en god ven af familien Torres. ....... |
| >33/08 |
| ..................... Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk. ..................... |
| Cognacen er flyttet til Cognac Svenske Vin&Sprit har nu gennemført en større flytning, idet produktionen af Grönstedt Cognac er overført fra fabrikken i Sundsvall til Cognac i Frankrig – ganske som den statsejede koncern får lavet sine snapse og vodkaer i Danmark og sine likører i Finland. Absolut Vodka er dog ikke flyttet, den bliver hjemme i Åhus. Ifølge Just Drinks bliver produktionsfaciliteterne i Sundsvall nu lagt i mølpose afventende salget af V&S i løbet af i år. Grunden til nedlægningen af produktionen i Sundsvall er nedgangen i spiritussalget på det svenske marked, fordi forbrugerne fører flere og flere flasker ind over grænserne. I 1993 leverede Sundsvall 40 millioner liter spiritus. Sidste år var tallet kommet ned på 17,5 mio liter med det resultat, at fabrikken kun udnyttede halvdelen af sin kapacitet. Stor smuglerfangst Forleden gjorde norske toldere en af sine største fangster nogensinde. Fra en polsk semitrailer beslaglagde de hele 6000 liter ren sprit. Den norske Vin- og Brennevinleverandørenes Forening (VBF) frygter, at beslaglæggelsen er et klart vidnesbyrd om, at den organiserede spritsmugling atter er ved at etablere sig i Norge. – De høje norske afgifter på spiritus gør, at landet er et lukrativt marked for smuglersprit, lyder det fra VBF. |
| ................ ................ |
Den store britiske spiritus-koncern Diageo har en glimrende hjemmeside om whisky, og på den har vi fundet et interessant Flavour Map – et smagekort – hvor en masse malt whiskyer er plottet ind i et koordinatsystem. Her kan man sammenligne de forskellige produkter – og de skotske regioner, hvorfra de kommer – og få det helt store overblik. Langs den lodrette akse er whiskyerne markeret alt efter hvor røgede eller delikate de er, og langs den vandrette akse er de anbragt efter lethed eller fyldighed. Det er i øvrigt meget fint, at Diageo ikke kun har taget sine egne whiskyer med, og at nye whiskyer løbende bliver sat ind på kortet. I skrivende stund er der 44. Ved kortet står en yderst instruktiv brugsanvisning, og yderligere kan man downloade kortet i en pdf-fil, så man kan printe en helt skarp udgave af det. ................ |
Ugens smagte whiskyer Den stærke side er i gang med en omfattende smagning af skotsk whisky, der vil løbe over de næste uger. Vi anmelder både blended og single malt whiskyer og giver dem stjerner efter, hvordan de udmærker sig inden for deres respektive kategorier. Til denne uge har vi smagt tre single malts, og alle de smagekommentarer og stjerner, vi samler uge for uge, findes på en særlig side. På samme vis kan resultatet af den nyligt afsluttede cognac-smagning ses ved at klikke her. Blended whisky ![]() ![]() ![]() ![]() Ben Nevis, Luxus Blend 12 Years Old, Speyside, Skotland, 40% 268 kr., Mac Y En whisky med en frisk duft og en fyldig smag med toner af malt og honning. Den er god til prisen. Prøv den med et par dråber vand. Single Malt ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Millburn, 1981 "Flying dead Spirit", Highland, Skotland, 46% 895 kr., Juul's Vin & Spiritus Der er mandler, kokos og vanille over duften fra denne whisky og aromatisk træ, honning og en anelse røg i smagen. En meget lækker og spændende whisky, hvis eftersmag forlænges med et par dråber vand. ![]() ![]() ![]() ![]() Bowmore 1998, 8 Years Old, Murray McDavid, Single Malt Scotch Whisky, Islay, Skotland, 46% 375 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble Denne whisky har en varm og fyldig duft præget af eg, vanille og portvin. Smagen byder på moden frugt og en anelse røg. ![]() ![]() ![]() ![]() Tobermory, 10 Years Old Single Malt Scotch Whisky, Skotland, 40% 375 kr., Mac Y Nødder er det første, man tænker på, når man smager på denne dejlige runde og blide whisky. Prøv den med et par dråber vand i. ............... |
| 07-10 |
.........
.................. |
| 08.33 |
Til efteråret lancerer det svenske Systembolag en boksvin uden boks – altså bare en pose med en tappehane. Konstruktionen findes allerede, idet det finske monopolforetagende, Alko, blandt andet sælger den sydafrikanske vin Arniston Bay Chenin Blanc / Chardonnay i en 1½ liters pose. Systembolaget siger, at en af grundene til, at man ser på veje til at forlade pappet, er hensyn til miljøet. Vi her på VinAvisen ser endnu en god grund til at gå over til den nye konstruktion, nemlig at man umiddelbart kan komme til tappehanen. Man skal ikke først med stort besvær prøve at grave den frem fra boksens dyb. Systembolaget er ikke sikker på, at prisen på vinen vil sænkes, når pappet skippes. Måske vil udgifterne til transport og sikring af kvaliteten omkring produktet få leverandørerne til at holde fast ved de oprindelige priser. Det kan derimod blive aktuelt med mindre poser ligesom den i Finland og altså ikke kun 3 liters-poser. BIB og bag-in-box bliver til box Systembolaget har i øvrigt besluttet alle steder – i kataloger, på skilte og på nettet – kun at skrive box. Så ud med bag-in-box og ud med BIB. Og ud med lådvin og kartonvin. Svenskerne, der jo er meget glade for deres boxe, bruger i vid udstrækning ordet i dagligsproget, og også det svenske sprognævn anbefaler ordene box og boxvin. |
Her i Danmark gider vi vist ikke rigtigt fejre Sankt Valentin den 14. februar, men andre steder er der ikke grænser for, hvad man finder på for at vride penge ud af den stakkels gamle præst, der blev slået ihjel af romerne i 200-tallet. Valentin gav ved et mirakel en blind pige synet igen. Han var en helgen, og den hellige mand ville sikkert blive lidt småforarget i sin himmel, hvis nogen fortalte ham, hvordan et af Franskrigs største vinhuse, Castel, fejrede ham. Castel havde produceret 9000 flasker Beaujolais Saint Amour, der blev solgt med et vedhæftet "Durex Easy On"-kondom. Flaskerne blev solgt under sloganet "Hvor der ikke er nogen vin, er der ikke nogen kærlighed" – et udsagn, der tillægges den græske digter Euripides (480-406 f.Kr.). Til Wine Spectator siger Castel’s pressedame, Laura Cluzel, at man gerne ville knytte vinen til sikker sex og gøre opmærksom på, at alle gode ting bør være med måde. Det var derfor, siger hun, at der ikke var hæftet tre kondomer ved flasken, men kun ét. |
| 08-10 |
Den danske vinbranche * Brdr. D's Vinhandel har hjemtaget mere end 25 vine fra over ti portugisiske producenter, blandt andre Anselmo Mendes, Sociedade Agrícola Vale de Joana, Caves do Solar de São Domingos og Quinta da Veiga da Casa da Capela. * Strandgården har optaget importen af vinserien San Felipe fra det argentinske vinhus Bodega la Rural. ,,,,,,,,--,,,, |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
,, |
Hans familie stammer fra Algier, hvor den siden begyndelsen af 1900-tallet indførte og dyrkede sydfranske druesorter. I 1961 i forbindelse med Algiers frihedskamp flyttede familien til Korsika, hvor faderen, Francis Skalli, skabte vingården Terra Vecchia. I 1964 kunne historien være sluttet, da Francis Skalli omkom ved en flyulykke i Montpellier, 39 år gammel, men familien fortsatte arbejdet, og i 1974 fulgte Robert, 24 år gammel, i faderens vinøse fodspor og slog sig ned i Languedoc I begyndelsen af 80’erne rejste han og hans onkel, Albert, til Californien, hvor de opdagede store ligheder mellem Napa Valley og Languedoc. Her fødtes drømmen om at forvandle det gamle Midi til nutidens Languedoc med dets mange kvalitetsvine. I Napa købte familien en vingård på 600 hektar, og i 1986 købte Robert Skalli endnu en vingård i Rutherford og skabte det fine winery St Supéry omkring et lille historisk hus bygget i 1882. Og hjemme i Languedoc gik han igang med sin revolution. Han skabte vine på druenavne – hvilket var et direkte angreb på de franske traditioner, som bygger på systemet med appellations d'origine contrôlée – og han kørte regionen rundt for at overtale vinbønderne til at vove at plante de nye druer: Chardonnay, Sauvignon Blanc, Merlot, Cabernet Sauvignon ... I 1987 lykkedes det en gruppe engagerede vinbønder, anført af Robert Skalli, at få oprettet appellationen Vin de Pays d'Oc, der er blevet den mest kendte af Frankrigs landvine. I dag omfatter hans imperium efterhånden mange vingårde og mærkevine – Fortant, F, Robert Skalli, Caves Notre Dame, Silène des Peyrals og Couleurs du Sud i Languedoc, Maison Bouachon og Caves Saint Pierre i Châteauneuf-du-Pape samt Terra Vecchia og Clos Poggiale på Korsika. Han er blevet en af de store i fransk vin. Og en af dem, man lytter til. En længere historie på engelsk om Robert Skalli og hans firmaer kan læses ved at klikke her. Adresse: Les Vins Skalli, BP 376, 278 Avenue du Maréchal Juin, F-34204 Sète Cedex, Frankrig, tlf.: (00 33) 4 67 46 70 91, e-mail: info@skallifamilywines.com, www.skallifamilywines.com. |
| 08-07 |
Når vi nu selv har besøgt det spanske distrikt Priorat – omend kun fra luften pr. helikopter – må det være en god idé at bringe dette smukke sort-hvide billede, som stjernevinmageren Alvaro Palacios forærede os, da han besøgte Danmark sidste år – læs mere om det i uge 49, 2007. Billedet viser hans vinmark L’Ermita, der lægger både druer og navn til hans topvin. Vinen koster 3999 kr. hos H.J. Hansen, så man får altså 1 kr. igen og sparer hele 12 kr. ved tolv flasker. I sin tid skrev vi om vinen: Selv om prisen for en flaske af denne rødvin svarer til to flybilletter til Paris tur-retur, så byder den unægtelig på en uovertruffen oplevelse. Den er blød og rund med tilpas rygrad og så koncentreret, at man kan skære igennem den. En vidunderlig smag af modne kirsebær, solbær, kaffe og sort peber bliver hængende i munden i meget, meget lang tid. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| 09-10 |
| ,,,,,,,,,,,,, Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. Hvad er forskellen på Colheita og Tawny? Tobias Liechti skriver, at han elsker portvin og bruger en god del af sin tid på at udforske de forskellige producenter, stilarter osv. Men stadig irriterer begreberne Tawny og Colheita ham. Tawny er normalt angivet som værende 10, 20, 30 eller 40 år gammel, mens Colheita som regel er årgangsbestemt. Men er det den eneste forskel mellem de to stilarter? Eller er der en mere grundlæggende forskel? I Henrik Oldenburgs fremragende bog "Portvin" fra Forlaget Smag fremgår det, at de 10, 20, 30 eller 40 år på etiketten til en Tawny (navnet betyder gulbrun på engelsk) mest er en angivelse af type – at vinen smager som Tawny-portvine nu engang smager, når de har cirka den nævnte alder. Stilen kan i øvrigt variere fra vinhus til vinhus. En Colheita (dvs. høst på portugisisk) er derimod en portvin af én bestemt høst af god kvalitet, der er godkendt af Portvinsinstituttet til at bære høståret på etiketten. Det er den kvalitetsportvin, som har længst lovpligtig lagringstid, idet den først må aftappes godt syv år efter, at druerne er plukket. Til gengæld er Colheita også den eneste type, der ikke har nogen sidste aftapningsdag. Hvis en årgang først er godkendt, kan den tappes når som helst, det passer producenten – efter de syv års lagring. Forenklet sagt er Colheita en slags finere (og ofte dyrere) Tawny, og den er først drikkemoden 10 til 30 år efter høsten. Forskellen i smagen mellem de to typer ligger i flaskerne ... ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, |
| 50-23 |
|
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |







































































































