Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. ,,,,,,, |
Søg i 500 tidligere VinAviser |
En ny bro over Garonne-floden i Bordeaux by vil føre hen til det store nye vincenter. Byen kom i 2007 med på Unesco's liste over verdens kulturarv. |
Et nyt center for vinoplevelser af enhver art vil – om alt går vel – slå dørene op i Bordeaux by i 2013. Foreløbig er myndighederne blevet enige om, hvor centret skal ligge, og hvad det skal indeholde. Det vil blive opført i havneområdet lige nord for Quai des Chartrons – den lange kajgade (quai) langs Garonne-floden, hvor fragtskibene i gamle dage lagde til for at hente vinen i transportfade. Oplysning og vinbarer Centret, som bliver på 10.000 kvadratmeter, skal blandt andet informere de besøgende om alt lige fra vinkultur til fremstillingen og nydelsen af vin. Derudover er der afsat plads til restauranter, vinforretninger og vinbarer. Man er også blevet enige om, hvad opførelsen af centret må koste, nemlig 55 millioner euro (cirka 409 mio. kr.). Men hvilken arkitekt, der skal tegne det, er endnu ikke afgjort. Det bliver det først ved en arkitektkonkurrence i begyndelsen af 2010. Hvert år besøger 2,5 millioner turister Bordeaux, hvoraf mange selvsagt er vininteresserede. For at det nye center kan blive en succes, skulle det gerne have et årligt besøgstal på omkring 400.000 gæster.............. |
08-07/09 |
| Vi vil fortsat købe Amarone 2838 af vore læsere satte en prik i sidste uges meningsmåling med overskriften "Vil du fortsat købe Amarone?". Vi siger tak for prikkerne, og som det fremgår af skemaet til højre, vil kun 1,1% overhovedet ikke købe Amarone (hvilket jo udmærket kan være, fordi de finder vinen for kraftig og alkoholisk). En af vore læsere, Jørn Nielsen fra importfirmaet Premier Cru, savnede en svarmulighed, nemlig: "Ja, jeg vil fortsat købe Amarone også fra mindre og mere ukendte producenter". Og det kan han nok have ret i. Som han skriver: – Der er mange mindre, men udmærkede producenter, og disse bør ikke diskrimineres på grund af fupmagere. En anden læser, Susanne Sublett, ville godt have haft svarmuligheden "Ja, jeg vil stadig købe Amarone uanset pris". Denne mulighed dækkes dog til en vis grad af Ja-svar nummer to, som 25,7% af læserne har sat en prik ved. Det korte af lange bliver, at vore læsere generelt har tillid til Amarone, og det mener vi også, at de kan have – så længe fupmagerne bliver taget ved vingebenet. |
............. Et par saftspændte Sauvignon Blanc-klaser. |
Australien oversvømmes i disse år af billig newzealandsk hvidvin, fremstillet på Sauvignon Blanc-druen. Druen er New Zealands førende hvidvinsdrue, og vinene udgør mere end 80% af al den vin, landet eksporterer. Halvdelen af al eksporten af Sauvignon Blanc – i alt 31 millioner liter vin – går til Australien, hvor vinen nu er den bedst sælgende hvidvin overhovedet. Alene i løbet af de sidste tre år er australiernes årlige import af den populære hvidvin steget med hele 300%. Såvel i år som sidste år var druehøsten på New Zealand kolossalt stor, hvilket har medført, at hvidvinene sælges til spotpriser – ikke bare i Australien, men også i Storbritannien. Heller ikke jubel på New Zealand Situationen er selvsagt ikke sjov for de mange australske hvidvins-producenter, der oplever, at forbrugerne svigter deres vine til fordel for de meget billige newzealændere. Og det skal der gøres noget ved. Blandt andet i vinregionen Western Australia, der er kendt for at satse på kvalitet frem for kvantitet, har en række førende vinproducenter slået sig sammen om lanceringen af en "drik lokal"-kampagne i aviser og andre medier, som skal skærpe forbrugernes interesse for regionens gode vine. Nu skulle man måske tro, at der var jubel over hele linjen hos de newzealandske vinproducenter på grund af det overvældende store salg af Sauvignon Blanc-vine. Men sådan forholder det sig langtfra. Også her er man ifølge Decanter træt af de lave priser i de største eksportlande, da man ønsker at fremstå som et land, der fremstiller fornemme hvidvine til priser i den højere ende af prisskalaen. |
........... Yiannis Carras opførte i begyndelsen af 1970’erne sit lille château, Villa Galini, i samme byggestil som munkeklostrene på Athos-halvøen. I nærheden af villaen byggede han senere et kæmpestort badehotel. ........... |
Med franske ædeldruer På skråningerne op til bjerget Meliton på den midterste af Halkidiki-halvøens tre fingre, ligger en af Grækenlands berømteste vingårde, Porto Carras. Den blev grundlagt i 1965 af den velhavende skibsreder Yiannis Carras, der satte sig for at ville lave topvine, og det lykkedes ham via store investeringer og et samarbejde med professor Logothetis fra universitetet i Thessaloniki og den legendariske professor Emile Peynaud fra Bordeaux. Den sidste overvågede anlægget af marker med franske ædeldruer, først og fremmest Cabernet Sauvignon. Midt i 1970’erne lancerede Yiannis Carras sine vine, og de vakte sensation. Nogle af dem var på højde med Bordeauxs cru-vine. I 1982 fik det store domæne på 475 hektar egen appellation: Côtes de Meliton OPAP, og det er i dag et af Europas største områder med økologisk dyrkede druer. Desværre … kort før årtusindskiftet fik Carras-familien økonomiske problemer. Domænet blev overtaget af familien Stengos, der i dag er ved at føre det tilbage til tidligere tiders berømmelse. |
........... Munkenes republik på halvøen er cirka 60 km lang og 7-12 km bred. I den sydligste ende knejser det 2033 meter høje hellige bjerg Athos (Aghion Oros). Det ses på postkortet her. |
Jomfru Marias Have På Halkidiki’s østlige finger ligger den autonome munkerepublik Athos – Jomfru Marias Have, som munkene kalder deres rige (se kortet på postkort nr. 1). Her har de græskkatolske munke haft en overordentlig stor betydning for landets vin. Siden 900-tallet har de store klostre bevaret og videreført den vinøse kultur med erfaringer og teknik, mens resten af Grækenland ofte stod i flammer eller levede under tyrkernes svøbe. I sin glimrende bog The Wines of Greece skriver Konstantinos Lazarakis, at vinen på særlig vis var vævet tæt ind i munkene liv. Vinen var en vigtig aktivitet og sandsynligvis den eneste luksus, der var dem tilladt. Hver munk havde en daglig ration, og den blev fordoblet, hver gang han blev syg. Nutidens munke vil gerne have besøg af fromme pilgrimme, men ikke af turister. Kun mænd har adgang – der har ikke været en kvinde på halvøen siden 900-tallet (og hvis en skulle slippe ind, kommer hun i fængsel). Selv hunde, heste og æsler af hunkøn er forbudt, og af anderledes troende lukkes kun ti personer ind om dagen. VinAvisens udsendte var heldig at få visum og blev en af de ti. |
Til_37/09 |
........... Man kan ikke køre ind i munkerepublikken med bil. Man skal sejle fra den græske by Ouranópolis til den lille havn Dafni midt på halvøen. På sejlturen kommer man forbi klosteret Sankt Pantéléimon. |
Et vidunderligt uberørt landskab Den autonome munkerepublik har et areal på 336 kvadratkilometer med et vidunderligt uberørt landskab. Der er kun nogle elendige grusveje, en lille landsby, Karyes, samt tyve klostre, hvoraf flere er bygget som middelalderlige borge. Dertil kommer cirka 700 små boliger med ret store indbyrdes afstande. I flere af dem bor der eremitter. Resten er klipper og vildnis. Og stilhed. I dag lever der cirka 2000 munke på halvøen, hvortil kommer en hel del håndværkere og arbejdere, som sejler hjem til deres koner og børn inde i det verdslige Grækenland. Nogle af de tyve klostre er ret små, men der er også nogle meget store klostre som fx Sankt Pantéléimon, der ses på postkortet her. Og netop dette kloster, der bebos af russiske munke, ejer nogle vinmarker, der leverer druer til glimrende vine. (forsættes i næste uge) |
| 41-45 |
< På det lille billede ses fem forskellige kategorier af cognac fra Braastad. Læg mærke til, at cognacen serveres i små tulipanformede glas og ikke i store ballonglas. Sidstnævnte ser ganske vist elegante ud, men en hel del af aromaen går tabt på den store overflade, mens alkoholen brager op mod næsen. Foto: Ole Bo Jensen. |
GuíaPeñín de los Vinos de España – den spanske vinguru José Peñíns guide til landets vine – er netop udkommet i 2010-udgaven til 27 euro (200 kr.). Den er Spaniens svar på italienernes Gambero Rosso, og ligesom Gambero Rosso kommer den også i en engelsk udgave: PeñínGuide To Spanish Wine til 30 euro (225 kr.). José Peñín er den mest indflydelsesrige vinpersonlighed i Spanien. Med mere end 30 år helt tæt på spanske vine betragtes han som den, der ved mest om, hvor Spanien befinder sig vinmæssigt, og hvor man er på vej hen. I 2010-guiden, som er 20. årgang, er der omtale og bedømmelse af mere end 8700 aktuelle vine fra over 1900 bodegaer. Her kommer en liste over de vine, der har fået top-point, og som findes på det danske marked: Peñín-guidens topvine på det danske marked Cava Emmerys Celler Battle, Gramona, Gran Reserva, Brut, Cava 1998, 159,95 kr. Erik Sørensen Vin * Dominio de Atauta, Valdegatiles, Ribera del Duero 2007 er på vej, 2005 koster 699,95 kr. * Dominio de Atauta, Llanos del Almendro, Ribera del Duero 2007 er på vej, 2005 koster 999,95 kr. H.J. Hansen og Magasin * Contador, Rioja 2007, på vej * La Viña de Andres Romeo, Rioja 2007, på vej * L'Ermita, Priorat 2006, 4495 kr. * Villa de Corullon, Bierzo 2007, 349,95 kr. Nærmere oplysninger om de to første vine kan hentes hos importøren. Laudrup Vin * Vina el Pison, Rioja 2007, 2400 kr. * Artadi Pagos Viejos, Rioja 2007, 799 kr. * Aurus, Rioja 2005, 1398 kr. L’Esprit du Vin * Pingus, Ribera del Duero 2007, 3950 kr. * Flor de Pingus, Ribera del Duero 2007, 495 kr. LMA Vine * Nora de Neve, Rias Baixas 2007, 198 kr. ved 12 flasker. Philipson Wine * Molino Real, Telmo Rodriguez, Dulce, Malaga 2006, 275 kr. for 50 cl ved 6 flasker * Cirsion, Rioja 2007, 1300 kr. * Pago de Jara, Toro 2006 er på vej til 299,95 kr. ved 12 flasker. Theis Vine * Termanthia, Toro 2006, 1349, 95 kr. Sigurd Müller Vinhandel * Vega Sicilia Reserva Especial, Ribera del Duero, 1750 kr. * Vega Sicilia Unico, Ribera del Duero 2000 er på vej, 1999 koster 1650 kr. * Valbuena 5, Ribera del Duero 2005 er på vej, 2003 koster 695 kr., og 2004 koster 735 kr. * Alion, Ribera del Duero 2005, 350 kr. * Finca el Bosque, Rioja 2007 er på vej, 2006, der er udsolgt, kostede 675 kr. * Pintia, Toro 2006, 275 kr. * Clos Erasmus, Priorat 2005, 725 kr., udsolgt * Clos Mogador, Priorat 2005, udsolgt, 2006 koster 395 kr. * Sierra Cantabria, Colección Privada, Rioja 2007, 260 kr. * Chivite Colección 125, Vendimia Tardia, Dulce, Navarra 2007 er på vej, 2006 på halvflaske koster 185 kr. Valuewine.dk * Ordonez no. 3, Malaga 2007, 299 kr. for halvflaske * Ordonez no. 2, Malaga 2007, 199 kr. for halvflaske * Aquilon, Campo de Borja 2006, 699 kr. * Clio, Jumilla 2006, 249 kr. * El Nido, Jumilla 2007, 799 kr. * Avanthia Godello, Valdeorras 2008, 149 kr. * Jorge Ordonez Esencia, Malaga 2004, 599 kr. for halvflaske |
34-07/09 |
Bogen fortæller bl.a. om de to brødre Claus og Michael Braunstein, der er i gang med at lave whisky på Køge Havn. Endnu et billede fra bogen bringer vi nedenfor som denne uges STORE billede. |
34/10 |
En kold fornøjelse: Beskæring af vinstokke i vindistriktet Finger Lakes i staten New York. Foto: newyorkwines.org. |
Staten New York har for alvor fået vokseværk, når det gælder antallet af vinhuse. Det viser en undersøgelse udført af National Agricultural Statistics Service for vinproducentforeningen New York Wine and Grape Foundation. Siden år 2000 har flere vinhuse slået dørene op i staten end i de foregående 170 år. Alene i de sidste syv måneder er 33 nye kommet til, så det totale antal vinhuse i dag er oppe på 273. Selv New York City kan i dag prale af at have sine egne vinhuse. Antallet af besøgende turister og vinentusiaster til statens vinhuse er også steget markant med 20% siden 2003. |
To af etiketterne på den nye vin-serie Holy Spirits Wines. |
En katolsk præst i Wisconsin, Dominic Roscioli, har længe næret et ønske om at vække folks interesse for de katolske helgener og bringe dem ind i deres stuer og hjerter. Og han har valgt at gøre det med et strejf af humor. Sammen med to venner og i samarbejde med vinhuset Windsor Vineyards i Sonoma har Roscioli fået fremstillet en serie vine med navnet Holy Spirits Wines med hver sin helgen på etiketterne. Meningen er, at indholdet i flaskerne skal matche den enkelte helgens personlighed og gerninger på jorden. På bagetiketten fortæller helgenen, hvorfor han eller hun har valgt netop den vin. Bag på flasken med billedet af Our Lady (Madonna) af Mount Carmel står der fx: "Jeg valgte en ren, klar Riesling-vin til at afspejle den søde duft af mystik, som blev hvisket til mig af Guds engle under mit liv på jorden." Indtægterne fra salget af vinene, som i USA kan købes online, i flere butikker samt i restauranterne i Wisconsin, går til en række velgørenhedsorganisationer. |
>43 |
| ..................... ................... I denne uge afslutter vi vores smagning af madeira med anmeldelserne af de sidste tre flasker, der ligesom de foregående nu er lagt ind på en særlig side. .... ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Borges Sercial, 10 Years Old, Madeira, Portugal 175 kr., ViniPortugal En meget lækker tør madeira. Den er fyldig med en frisk syre og en lang liflig eftersmag med toner af lyse blommer. ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Blandy’s Malmsey, 5 Years Old, Madeira, Portugal 125 kr., H.J. Hansen og Magasin En ganske lækker og koncentreret sød madeira med et strejf af mørk karamel. ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Justino’s Fine Rich Reserve, 5 Years Old, Madeira, Portugal 85 kr., ViniPortugal Denne halvsøde madeira har ikke de store facetter, men duften og smagen er god med noter af valnødder og mørke rosiner. |
Den danske vinbranche * Danish Wine Cellars har overtaget agenturet på vinene fra Vidal-Fleury i Côtes-du-Rhône. * Vinslottet i Greve har den 2. november ansat Kim Frost til en yderligere styrkelse af salget til hoteller og restauranter. Kim Frost er uddannet tjener og har været ansat som sommelier i en række restauranter. I de sidste fire år har han solgt vin til Hotel- og restaurantbranchen og kommer fra en lignende stilling hos Erik Sørensen Vin. * Excellent Wine Danmark har optaget importen af Bourgogne-vinen Château de Pommard. * The Wine Company udvider nu sortimentet med italienske vine og tilbyder vine fra Castello di Neive (Piemonte), Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino) og Il Fagetto (Vino Nobile di Montepulciano). Vinfirmaet har desuden fået agenturet for vinserien Les Halos de Jupiter fra Philippe Cambie i Rhône. -,,,,,,,,,,,--, |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
, |
I studietiden fik han foræret Roald Als’s kogebog "Kvinderne ud af køkkenet", hvori Barolo-vinen har en fremtrædende placering. Kort efter var skaden sket: Vinbacillen havde inficeret ham! Den italienske vin blev udgangspunktet for de kommende års intensive studie af litteratur og flasker, og det endte med, at han i 1997 vandt "Gran Maestro del Vino Italiano", udskrevet af importørforeningen VinItalia. Dette satte gang i skribentvirksomheden. Først med spredte artikler i Vinbladet, senere på et nu hedengangent internetmagasin og fra 2001 som fast skribent på Vinbladet. Siden blev han redaktør og medforfatter på den meget roste "Politikens bog om Italiensk Vin", som udkom første gang i november 2003 i både Danmark og Norge (anmeldt i uge 47 2003). I fjorten år studerede, underviste og forskede Thomas Ilkjær på Institut for Idræt på Københavns Universitet sideløbende med vinaktiviteterne, men siden 2005 har vinen været en fuldtidsbeskæftigelse. Han skriver nu også for Gastro samt magasiner i blandt andet Sverige og Norge, og har fra og med oktober 2007 været daglig leder af Vinakademiets sommelieruddannelse, som han ligeledes var initiativtager til. Når der er tid, bliver det også til afholdelse af vinsmagninger og foredrag samt naturligvis research- og ferieture, som primært går til favoritlandet Italien og gerne med hustruen Lena og sønnen Elias som rejseselskab. Vininteressen har også spredt sig til køkkenet, så pastamaskinen, pizzaspatlen og parmesanhøvlen er ofte i gang i privaten, der befinder sig i Stockholm. Kontakt: Tlf.: 29 46 74 47, e-mail: tilkjaer@gmail.com, www.vinakademiet.dk. |
33/09 |
|
Fra vore toskanske bekendte, Luigi Vagnoni og hans svigersøn, Filippo Cesari, har vi fået dette snapshot fra høsten af druerne til den lokale hvidvin, Vernaccia di San Gimignano. Vernaccia-vinen fra egnen omkring San Gimignano – byen med de mange middelalderlige tårne – er en forfriskende og dejlig vin, når den laves rigtigt. Den var blandt de første italienske vine, der i 1966 fik DOC-status, og fik som den anden italienske hvidvin DOCG-status i 1993. Familien Vagnoni har også en agriturismo (bondegårdsferie) med bed-and-breakfast og velindrettede lejligheder – hvilket vi kan skrive under på; vi har besøgt stedet. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder – faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | ||
|
..................... 45 Et af billederne i bogen "Whisky på dansk" er optaget hos en bødker i det skotske Speyside, hvor man renoverer brugte fade (foto © Niels Busch). ....... ............... |
46-47 |
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |